Forum

Kommentarer til »Hvor kan man købe økologiske frugttræer?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvor kan man købe økologiske frugttræer? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 26. marts 2004 kl. 22.25

Hvis man behandler sine træer økologisk, bliver de vel økologiske efter nogle få år. Er det fx ikke sådan at en mark skal være dyrket økologisk i x antal år for at kunne benytte prædikatet "økologisk"? Det samme må vel så gøre sig gældende for træerne, skulle jeg mene!

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 26. marts 2004 kl. 22.29

PS. Jeg tænker ikke så meget på om træerne rent juridisk må kaldes økologiske, men derimod om man selv kan forsvare at betragte dem sådan og spise frugterne med fuld tillid til deres sundhed.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karsten Petersen, 24. september 2004 kl. 20.39

Ifølge økoreglerne må man, efter ansøgning om tilladelse, bruge konventionelt formeringsmateriale hvis ikke der findes et økologisk alternativ på markedet.

Hvis man ikke er Ø-mærket er det jo ligemeget hvor man får det fra. Hvis man derefter dyrker det uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, vil det være i orden at betragte dem som økologiske sådan rent sundhedsmæssigt. Der vil ikke som sådan være tale om en omlægning (det er kun jord man omlægger), og hvis man planter sit træ om efteråret kan det vel godt betragtes som økologisk den kommende sæson.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Bohn, 13. april 2007 kl. 9.44

Økologiske frugttræer,æble,blomme,pære
kan købes hos det økologiske gartneri Solstrålen,Iglsøvej 51,7850 Stoholm. 97545179
Her finder du et stort udvalg i 1 og 2 års træer
Et stort udvalg i gode gamle sorter.

1 års træer koster 75 kr stk.

2 års koster 100 kr stk.

Rabat ved 10 stk. + et træ.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Bohn, 13. april 2007 kl. 10.12

Ønsker du at dyrke din egen frugt økologisk
er det svært at købe 2 års konventionelle
træer,der har været sprøjtet med fx svampe-
sygdomme og derefter forvente at de problemfrit
kan dyrkes økologisk.Træer,der har været øko-
logiske hele vejen, har været udsat for en barsk
naturens udvælgelse af de stærkeste.Derfor vil
de økologiske træer,i de rigtige sorter,være dit
mest problemfri valg.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 13. april 2007 kl. 20.57

Jeg har lige købt et pæretræ her i 5500's lokale planteskole. Kr. 218. De har ikke eet årige, så skal jeg gå i supermarkedet. Tak for tipset. Nu skal jeg åbenbart ha'pudset briller igen. håp

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 26. september 2007 kl. 9.07

Man kunne jo f.eks. købe et usprøjtet 1-års frugttræ fra en alm. planteskole. Vi afprøver på Blomstergården ved Viborg de gamle sorters værdi, når de dyrkes efter økologiske principper og det er fra disse træer vi opformerer nye frugttræer af gamle sorter. Men træerne er ikke Ø-mærkede af den simple grund at der ikke er kunder nok til at betale merprisen, som opstår ved papirarbejdet.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Junker, 14. juli 2008 kl. 20.07

Er der nogle kender nogle økologisk planteskoler i holland hvor man kan købe økologiske frugt træer?

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 15. juli 2008 kl. 11.47

Hej Junker og alle andre, der ønsker usprøjtede, kompostgødede frugttræer.

Prøv i stedet at finde nogle af os, der laver træer på den økologiske måde, men ikke har registreringen, fordi det er for dyrt og for administrativt tungt at arbejde med.

Jeg laver ligesom Villy Mougaard også usprøjtede træer, der ikke har fået kunstgødning. Den Ø-mærkede registrering undlader vi, fordi vi ikke kan købe grundstammer og podekviste der er ø-mærkede og vi gider ikke at lave halvt snyd.

Hvis du selv importerer såkaldte "biotræer" fra Holland, må de godt nok bruges som økoligiske, men i dansk forstand, er de konventionelt dyrkede. Iøvrigt kender plantedirektoratet udmærket vore planteskoler og vore produktionsmetoder. Skal du lave frugtplantage med salg af Ø-mærkede frugter, er der normalt ingen problemer i at få tildelt dispensationer for Ø-mærket.

www.de-gamle-sorter.dk

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Per Kølster, 15. juli 2008 kl. 19.45

I al venskabelighed:
Økologisk er økologisk, d.v.s. statskontrolleret og Ø-mærket.

Vil man plante frugttræer på en statskontrolleret økologisk egendom kan man mig bekendt få dispensation, idet der ikke er nogen der sælger statskontrollerede og dermed økologiske træer.

Så er det jeg tænker, hvorfor vil Boi og andre ikke modtage Plantedirektoratets økologikontrol og således få det ''blå'' stempel? Når alle forholdsregler alligevel overholder den praksis der gælder for Ø-mærket – så vidt jeg har forstået det?

Vi er mange producenter der er mere end almindeligt trætte af det bureaukrati det indebærer, men der findes ikke noget alternativ. Problemet er nemlig, at er man ikke kontrolleret, så er der ingen der kan fortænke en avler i at bruge lidt kemi her og der. Det er ikke forbudt. Om det sker afhænger alene af om samvittigheden og hvad der siges til kunderne. Og siges der, at der ikke bruges noget kemisk pjank, så er det ærgeligt for os andre der vælger den slagne statsautoriserede bureaukratiske vej at vi ikke alle er solidariske. Til fordel for andre økologer og til fordel for de kunder, som gerne vil vide at det de køber også overholder reglerne for økologi.

Altså, der er for tyndt at vælge at stå udenfor, hvis forklaringen alene er ikke at gide. Er forklaringen at det giver friheder til at anvende midler og metoder der ikke er økologisk godkendt, ja så er det jo en helt anden historie.

Sorry, men vi har brug for flere økologer – ikke mindst blandt frugtavlerne og deres underleverandører.

Hilsen
Per

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 15. juli 2008 kl. 20.26

Hej Per og alle andre
Per vil gerne gøre det som meget simpelt at være registreret og dermed øge antallet af økologer – og fint nok med det, men det er bare ikke så simpelt.

Vi kan ikke købe nogen af grundmaterialerne økologisk og derfor er det stadig halvt snyd ifølge min samvittighed, hvis vi lader os registrere med Ø-mærket.

Når jeg lover at der ikke bruges kemi og kunstgødning til produktionen, er det naturligvis tilfældet.

Min interesse ligger i at producere frugttræer på den mest skånsomme metode i forhold til omgivelserne, så træerne er i gang til overgangen til økologisk dyrkning. Det er jo alligevel den dyrkningsform, der bliver praktiseret i langt de fleste private haver og æblehaver.

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 16. juli 2008 kl. 10.55

Hej Per, Junker, Boi og alle i andre
Der er jo en vældig forskel på om man bor i Nordsjælland med halvdelen af Danmarks befolkning omkring sig end man bor i Jylland, hvor vi bor noget mere spredt og købekraften er væsentlig mindre. Samtidig så føler jeg lidt, at vi har papirarbejde nok og ved økologisk frugtproduktion i Danmark er vi underlagt strengere krav end i det øvrige EU. F.eks. er forholdet omkring brug af kobber, der er et undværligt mikronæringsstof for frugttræer forskelligt fra Danmark og det øvrige EU. Ved at købe økologiske træer i Holland undgår man jo også de strenge krav om ordentlige forhold for løsarbejdere fra Østlandene, som vi har her i Danmark i forhold til Holland. Der er forskel på om de koster 160–170 kr. i timen alt inclusive eller de kan fås for under 100 kr. Altså herovre i det mørke Jylland sælger tingene ikke sig selv og vi er nødt til at tænke økonomi, men de træer vi kan tilbyde er stort set lige så økologiske, de er i hvert fald usprøjtede. Beklager!

Hilsen Villy
www.gamlefrugtsorter.dk

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Plum, 16. juli 2008 kl. 14.03

Skal vi så have forskellige økologiske regler i jylland og på sjælland,? helt ærligt, postordren er opfundet, i alle mulige andre lande hvor de er langt mindre priviligerede end vi er har de langt mere økologi, jeg synes det er noget piv.og en rigtig dårlig undskyldning for ikke at gøre tingene fuldt ud. hverken forbrugerne eller avlerne kan bruge halve løsninger, der ikke kan kontrolleres til noget, det skaber bare et rodet bilelde af om det nu faktisk er økologisk ellelr ej, mvh Camilla Plum

Nyt svar til emnet »Hvor kan man købe økologiske frugttræer?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvor kan man købe økologiske frugttræer?«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider