På denne side finder du kommentarer til teksten Hvor får jeg fat i blomstrende jordskokker? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Camilla Bang, 12. maj 2011 kl. 0.48
Jordskokker er en høj, flot, frodig plante, som også kan bruges til andet end at spise, fx til at skjule en grim mur eller et udhus. De gror villigt.
Et sted, jeg boede tidligere, havde vores nabo malet sin mur i skellet lilla, og kun malet det, som kunne ses fra gaden.
Vi plantede blomstrende jordskokker for at få noget, der groede hurtigt og skjulte muren. Det fungerede fint.
Det var nogle tilfældige knolde, som vi havde købt på grønttorvet.
Skrevet af: Jan Olesen, 11. september 2011 kl. 10.33
Sidste år satte jeg nogen jordskokker som jeg havde købt i 2 forskellige butikker, men med samme sortsnavn, som jeg ikke husker.
De har formeret sig så jeg har fået flere af dem. Men nu har jeg opdaget at nogen få stykker ind imellem blomstrer med gule blomster, mens resten ingen blomster har . Bladene virker også mere tynde på dem der blomstrer.
Er der nogen der ved om jeg har 2 sorter, eller det er den samme sort, hvor kun nogen få blomstrer.
Skrevet af: Clara Andersen, 12. september 2011 kl. 22.29
Hej Jan
Der findes mange forskellige sorter jordskokker og du har formentlig 2 sorter nu. Dem der blomstrer, visner hurtigere ned i efteråret og kan synes spinklere end dem uden blomst, men giver stort set lige så meget, synes jeg. Jordskokker høstes som regel, når bladene visner, så de blomstrende kan høstes tidligere end de andre (næsten 1 måned før), det kan du bruge til at kende forskel. Søg jordskok her på Havenyt, måske er der noget om det forsøg Gitte Bjørn engang lavede for jordbrugsinstituttet.
Hilsen Clara
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvor får jeg fat i blomstrende jordskokker?«