På denne side finder du kommentarer til teksten Har I nogle gode råd til en beplantning med potentil og krybende benved? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Helle Houlby, 29. februar 2004 kl. 10.08
Vi har for ca. 5 år siden ryddet en skråning ca. 20–25 m2 for alverdens blandede buske, træer, ukrudt, selvsåede træer m.m. Her plantede vi gul potentil og har været utroligt glade for den. Allerede andet år var meget af fladen dækket af buske, vi har efterplantet et par steder og nu fremtræder hele skråningen gul fra midt sommer til sent efterår.
Da skråningen er sydvendt har vanding været nødvendig i perioder i de første år, men nu lader vi det passe sig selv lidt mere – sidste år blev det dog lidt for tørt og buskede blomstrede ikke så længe.
I år har vi planer om at klippe de ældste buske ret langt ned i april og lægge et ordentlig lag kompost mellem dem allesammen, også for at holde på fugtigheden. Så håber vi på "nye" friske buske meget snart.
Skrevet af: Sten Porse, 29. februar 2004 kl. 23.32
Det lyder, som om I har rigtigt godt fat i det med Busk-Potentilerne. Der er lige én ting, jeg vil råde jer til: og det er at være varsomme, når I lægger kompost ud. Det kan være stærke sager, sådan en kompost, især da hvis den er fuldt omsat og sort.
Så brug en grov og kun let omsat kompost til jorddækning, og nøjes med et beskedent lag hvert år.
Sådan en topdressing kan passende består af lige dele vasket sand (filtergrus) og kompost, og den bør ikke lægges ud i lag, som er tykkere end 2–3 cm pr. år.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Har I nogle gode råd til en beplantning med potentil og krybende benved?«