Forum

Kommentarer til »Kan jeg bruge træasken i min køkkenhave?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kan jeg bruge træasken i min køkkenhave? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ryan Klitholm, 27. februar 2004 kl. 14.20

Det var et meget nyttigt svar, du gav omkring brug af træaske som havegødning. Hvis cadmiumberegningen holder (og noget tilsvarende er tilfældet for øvrige tungmetaller), skulle der altså ikke være problemer med at bruge asken som gødning.

Så længe altså, at man kender sit fyringsmateriale.

I den forbindelse har jeg et uddybende spørgsmål, som jeg håber, du kan/vil hjælpe med.

Vi startede for 1 år siden med at bruge træ i form af flis til fyring i stokerfyr: dels eget træ, dels træ andre steder fra i lokalområdet (på steder med meget lidt trafik). I år har vi så fået mulighed for gratis også at skove nogle 6–7 meter høje(!) juletræer i en mindre juletræsbeplantning, der drives af en lokal mand som hobby og desværre også med diverse sprøjtemidler (ejeren foretrækker vist at kalde dem "hjælpestoffer"!). Det drejer sig formentlig om 50–75 rummeter fældet træ, så varmemæssigt er det bestemt interessant.

Men hvad med asken! Går kemikalierne op i røg, akkurat som producenterne gerne vil overbevise os, om at de gør med tiden ude i naturen, eller er der rester i asken? Kunne det ovenikøbet tænkes, at der sker en kemisk forandring i træerne i et omfang, som kunne gøre det betænkeligt at bruge asken (eller er det for paranoidt at tænke den så langt ud)?

Under alle omstændigheder kunne vi godt tænke os at sprede asken løbende på 3–3,5 ha, som i øjeblikket står med grøngødning og senere skal beplantes med frugttræer.

På forhånd tak.

2 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans, 14. april 2005 kl. 21.52

Hi Ryan,
Til mig lyder det som om træaske indeholder kemikalier det nægter jeg at
tro på efter at træet er brændt ved ganske
høj temperatur,
jeg har brugt træaske ikke som et gødnings
tilskud til mine gullerødder,men for at
holde dem ormfri,nu kan jeg ikke huske hvad den flue kaldes som lægger sine æg
ved nylig opspirede gullerødder,men hvis man drysser et godt lag træaske på begge
sider af en række gullerødder,fluen–erne
kommer og lægger deres æg,men æggene
klægges ikke i asken,og gullerødderne
holdes fri for orm,jeg har brugt det
mere end et år,
Gullerøds høsten lægges i trætønde hvis en sådan kan fremskaffes,det er jo lidt svært nu om dage i vores plastik verden,
men gullerødderne lagres i meget let fugtig sand (mellem groft) så gullerødderne ikke mugner,jeg lagde dem
med rodspidsen pegene ind mod tøndens
centrum,et sand lag og derefter et lag gul
lerødder osv. Vi havde dejlige hjemmeaflede gullerødder til langt ind i
det efterfølgende forår.

Kan du bruge det indlæg?

Hilsen Hans The Viking from Scotland

3 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge, 3. juni 2005 kl. 20.16

Træaske kan bruges som gødning, men det hæver ph værdien som kalk også gør det, og den kan være svær at nedbring. Der findes små papir og/eller plastic strimler som fortæller om ph tallet. Enhver kan anvende dem og de er billige og vejledning er på pakningen. Det er interessant forøvrigt.

4 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sus Skovgaard, 6. oktober 2015 kl. 9.57

Jeg har brugt træske på mine stauder fordi de fik meldug jeg tænkte lidt nåh ja enten går den ud pga meldug eller også prøver jeg med rund hånd aske ....planten visnede de angrebne blade ned men satte samtidigt ny bladvækst der IKKE var inficeret ....jeg kom i tanke om brugen af knust trækuld eller evt aske da jeg får orkide tilsendt fra et gartneri der forebyggende bruger trækuld i deres barkblandinger for at undgå skimmel, råd og svamp. Derfor tænkte jeg at dette måtte kunne bruges og det kunne det...planten er nu blevet delt i 2 og har fået en plads i staudebedet :) så aske kan også bruges imod svamp...desuden hader snegle ren aske....det svier...så aske på flisegangene eller en kant rundt om køkkenhaven...i moderate mængder selfølgelig ! Kan måske også holde sneglen på afstand...jeg tror også det virker i komposten for min mand kom til at give den ca 1 kg ren træske og i år er der ingen snegle i min kompostbeholder der er lidt utæt i toppen.....

Mvh Sus :)

5 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 7. oktober 2015 kl. 22.53

"Så længe altså, at man kender sit fyringsmateriale."
Om det betyder noget, at træerne er behandlet med hjælpestoffer afhænger i nogen grad af, hvilke stoffer der er tale om.
Men som du ogs¨selv tænker, kan kemikaliers egenskaber ændres ved bl.a. høje temperature og i interaktion med øvrige kemikalier.
Du forgifter næppe noget ved, at anvende asken.
Men du kan ikke være sikker og så er vi der, hvor det bliver til:
" Det sker der nok ikke noget ved "
Selv ville jeg nok brænde materialet og anvende asken i blomsterbede. Ikke i køkkenhaven.

6 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 7. oktober 2015 kl. 23.19

Man skal huske på at aske har en høj ph-værdi d.v.s den er stærk basisk.Det er derfor sneglene ikke bryder sig om den . Grundet den høje ph værdi bør man ikke benytte mere end ca 2 kg pr 100 m2. i sin køkkenhave eller blomster have .
Træ der har været malet med trykimprægneret maling eller syntetiske olier og som brændes, her bør asken ikke anvendes. Hvorimod maling såsom linolie godt kan anvendes.

7 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 8. oktober 2015 kl. 7.51

Der er god fornuft i at anvende træaske i haven, da træasken indeholder værdifulde mineraler.

Vi taler naturligvis om aske fra rent træ.

Det dyrplageri at anvende aske mod snegle, på linie med kogsalt.
Koncentreret aske mod utøj på planter virker - planternes berørte blade dør :-)

8 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 8. oktober 2015 kl. 10.58

Hvis man bruger brænde af gamle træer , fra den tid da vores biler kørte på blyholdig benzin , så skal man nok ikke bruge asken i køkkenhaven .

9 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 9. oktober 2015 kl. 3.31

Træaske er også godt til porrer! Ikke meget, men en let stribe hvor de man udplanter dem.

Jeg mener ikke bly eller cadmium er et problem i gamle træer, ejheller kviksølv. Ellers skulle det forbydes at fyre med træ i brændeovne/bål i haven... Og det er jo ikke forbudt.

pHværdier kan man selv måle, pH-strimler kan købes på apoteket/Matas.

Træaske er ret basisk, og våd træaske brugte man førhen til at lave lud af (og ved tilsætning af fedt- sæber). Så det er ikke helt ufarligt at få på huden/i øjnene- eller drysse på planternes løv. Men i behersket mængder sker der ikke så meget, selvom jeg ville bruge handsker.

Mvh
Tine

10 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 9. oktober 2015 kl. 3.35

I "De Onde gamle dage" (for 30 + år siden)- kunne bly, cadmium og kviksølv være problematiske, hvis man spiste (flere kilo) svampe, som man havde samlet nær større veje o-lign.

Mvh
Tine- der gik meget om i den slags kemi

11 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. oktober 2015 kl. 7.01

Den eneste risiko ved at bruge træaske fra rent træ er overdosering fra haveejerens side.

12 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 9. oktober 2015 kl. 10.39

Træaske har et højt indhold af kaliumcarbonat, deraf den høje pH værdi. Det gamle trivialnavn for kaliumkarbonat "potaske" stammer fra fremstillingsmetoden hvor træaske blev glødet i jernpotter.

Den beslægtede forbindelse natriumhydrogencarbonat bruges en del mod svampesygdomme i udlandet. Ikke mindst i økologisk avl. Jeg vil tro træaske virker tilsvarende som Sus rapporterer, men det er vanskeligt at dosere og strengt taget ikke lovligt.

13 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. oktober 2015 kl. 11.21

Men træaske er lovligt at bruge som gødning i haven.

14 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ryan Klitholm, 9. oktober 2015 kl. 11.29

Hvis der fandtes en "træaskelobby", ville Tom Andersen kandidere til dens måske ikke mest elegante, men i hvert fald mest ihærdige talsmand :-)

15 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 9. oktober 2015 kl. 15.13

@Tom, ja det er der vist ikke noget i vejen for. Hvis man overfører de regler som gælder for professionel brug af bioaske er dosis angiveligt max 12g per kvm. Jeg har ikke kontrolleret påstanden men der findes en "bioaskebekendtgørelse" hvis man lyst.

Er der forresten nogen som har forstand på grillaske?
Jeg har bemærket at nogle af briketterne giver en brunlig aske, så der må være et eller andet fyldstof eller bindemiddel i.

16 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2015 kl. 15.39

Jeg har fået fortalt at man bruger melklister som bindemiddel til de billige briketter .

Jeg ville nok ikke bruge aske fra min grill da fedt fra dyr ikke er lækkert at få i haven. Er det mig der er fjollet?

Hvad med jer?

17 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. oktober 2015 kl. 16.03

@Claus
Jeg har bestemt ikke forstand på grillbriketter, men jeg ved at det lugter, som et mindre raffinaderi, når naboen tænder op :) Du har ret i, at der nok et puttet noget i. Bekendtgørelsen kender jeg, men som du selv nævner, så gælder den proff. brug. Miljøstyrelsen udsendte for nogle år siden en anbefaling om at smid også ren aske i dagrenovationen. Den anbefaling følger jeg så ikke.

Selv stoppede jeg med almindelig grill for efterhånden en del år siden, da det blev helt umuligt at købe trækul. Bruger bålfad (det er bl.a. også den aske jeg bruger i haven) eller gasgrill.

@Søren
Der er næppe meget fedt tilbage :)

@Ryan
Den titel må du gerne give mig. Det er tåbeligt ikke at benytte den bæredygtige og vedvarende næringsstof-kilde, hvis man alligevel selv frembringer den.

18 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 9. oktober 2015 kl. 18.30

Nu har jeg selv læst lidt op på briketterne. Jeg kan ikke finde information om andre bindemidler end vegetabilske som majsmel ol.
Til gengæld ser det ud til nogle producenter iblander stenkul. Det passer med den farve jeg har set, da den fint kan forklares med jernindholdet i stenkul.
Der er kommet afgift på stenkul i grillbriketter i 2013. Passer fint med at jeg ikke oplever den brune aske så ofte mere.

@Tom. Gasgrill?? Du skuffer mig. Jeg troede da bestemt du sved dine egne kul af økologisk træ i en gammeldags kulmile ;.)

19 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sus Skovgaard, 9. oktober 2015 kl. 18.39

undskyld...jeg småfniser altså lidt af det med dyreplageri...vi snakker dræbersnegle...giftige slimede gryp der forpester hele DK....og når jeg har plantet en koboltblå ridderspore til ikke mindre end 100 kr købt på luskemarked og så ser den gradvist forfalde dag for dag til at syne af næsten ingenting...ja så undskyld på sneglenes vejne ! ASKE bombe ! Så kan den jo bare blive ude i markskellet og lade min ridderspore værre ik ? der jeg altså hård...en snegl en ækel giftig slimet satan der æder alt dit hårde arbejde ! Ej kom nu ! Jeg klipper dem også over med en saks samler skidtet op og smidder dem ned til vores vildænder...og så ...de er skadedyr og skal behandles herefter...der er vel ingen der syns det er synd rotter blir taget i en klapfælde der er lidt rusten eller hva ? ikke at vi har rustne fælder men det er vel bare et spørgsmål om skadedyr og nyttedyr personligt har jeg intet imod at indsamle tørre dræbersnegle i min køkkenhave der er fint pyntet med fugesand :) Jeg tænker jubiiiii flere jorbærd til mine børn...ned med dræbersneglen !

20 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. oktober 2015 kl. 18.57

@sus
Enig med dig i, at de er meget trælse og er selv meget plaget af dem. Jeg har også slået dræbersnegle ihjel med kogsalt, som er et meget almindeligt råd, men dét gjorde jeg kun én gang. Fy for en oplevelse. Officielt er det så vidt jeg kan se nu også i strid med dyreværnsloven og dermed forbudt. Fair nok!

Jeg har ikke selv prøvet med aske, men jeg vil tro, at det er mindst lige så modbydelig en metode. Selv mine værste fjender skal have en barmhjertig død :-)

@Claus
Du har ret i at farven ligner aske fra stenkul - var ikke klar over, at stenkul indeholder så meget jern og slet ikke klar over, at det var i træbriketter til grillen.

Jamen det kan da godt være, at jeg skulle lære at svide noget trækul når og hvis jeg engang bliver pensionist :-)

21 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sus Skovgaard, 9. oktober 2015 kl. 19.52

Tom

Jeg er til dels enig med dig jeg syns alle guds skabninger er liv...dog...tror jeg ikke gud har skabt hverken dræbersneglen, flåten, loppen, lusen, fnatmiden, knot, myg osv osv. der er kryp og kravl jeg simpelthen ikke forstår den større mening med. og til dem har jeg kun en løsning udrydning. Jeg er altid oversået med myggestik og sneglene æder mine planter osv så tja ja...alle bioligiske midler tages i brug !

En død dræbersnegl vækker ikke de store føelser i mig...ej heller en totalt smaksket blodsugende myg på min væg.

Men her den anden dag da jeg skule ned med vores sæt træ havemøbler høre jeg et hjerteskærende råb om hjælp ! Jeg viste med det samme der var noget helt galt...det kan man høre når man har kendt sin lille ven i mere end 9 år.

Gamle søde hanibal var blevet kørt ned mellem 0800-1030 :( og idioten der har ramt ham har tydeligt forsøgt at bremse og unvi men ramt ham midt på ryggen, den var knust :( så gamle 15 årige hannibal endte sine dage ved at have slæbt sig 60 m fra vejen og ned i vores maskinhal og lå der og ventede på os :´( råbte på hjælp med det mest hjerteskærende mijaw nogensinde...se DET burde straffes ! Vui stod med vores gamle kat i 15 min inden hjælpen kom :´( hit and run bilister....til helvede med dem ! En dræbersnegl kan ikke hidse mig op men gamle hanibal der nok har nakket 400 rotter i hans levetid eller mere...Det ka få mig op af stolen....han var kastreret ( bidrog ikek til alle de hjemløse killinger der hvert år blir aflivet i hobetal på div internater) vaccineret osv osv. fik mad her hver dag og tog rotter ikke kun vores men også andres...så skulle han lige smækkes ned af en bil 1 uge efter han egentligt skulle være lagt til at sove pga dårligt syn og slid :( ville give ham en værdig afgang men en eller anden idiot, hit and run fik gjort denne afgang smertefuld langvarig og uværdig ! også for os som hans familie...sat op imod en snegl ved jeg godt hvor mit hjerte er.

MVH Sus og Co.
nu kun med 2 "farlige" rottekatte der er søde og kælne og RASKE dyr !

22 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 9. oktober 2015 kl. 21.24

Er fokus ikke skredet en del?
Dyrplageri er når man mishandler et dyr, uanset, om det er skadeligt (set fra vores side). At aflive dyr på human måde (selv om dyret ikke er enig) er en naturlig del af livet (og døden).
At strø salt eller potaske på dyr (f.eks. de forbandede dræbersnegle) er dyrplageri, men at beskytte et stykke havejord med en bræmme af salt eller potaske er ikke dyrplageri. Her kan dyret jo holde sig væk. Men det kan være skadeligt for naturen, hvis det overdrives.
Selv om vi mennesker ikke forstår det, så er alle skabninger skabt af Gud (skaberen). Alle dyr (og planter) har deres plads i universet, selv om vi ikke forstår det, og i visse tilfælde forbander det.
Det er trist, når ens kæledyr dør i en trafikulykke. Har trafikanten handlet uagtsomt (eller det, der er værre) eller har katten ikke udvist fornøden agtpågivenhed?

23 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. oktober 2015 kl. 7.32

Amen!

Nyt svar til emnet »Kan jeg bruge træasken i min køkkenhave?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan jeg bruge træasken i min køkkenhave?«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider