Kommentarer til »Hvad skyldes de mange døde gyvel på vores sommerhusgrund?«

Der er også mange døde gyvel på vores sommerhusgrund her på Jyllands "næsetip". Det er jeg sådan set ikke særligt ked af, de er kønne, når de er unge og blomstrer men bliver meget hurtigt alt for store og grimme og kvæler al anden vegetation. Jeg synes overhovedet ikke, de passer ind i et jydsk hede/klit/lyngområde med enebærbuske.
Men det lyder interessant med dansk gyvel. Hvordan ser den ud og hvorved adskiller den sig fra "italiensk gyvel"?

Kære Riborg Dæhnert,
Almindelig Gyvel (som arten hedder) af dansk type ligner de mange forvildede gyveler, men den er lavere og mere kompakt. Så vidt jeg ved, er der ikke udvalgt frøkilder af denne stamme, og den forhandles heller ikke i planteskolerne. Derimod kan man selvfølgelig altid selv finde frem til naturlige bevoksninger og høst lidt frø af planterne, hvis det har interesse at forsøge sig med dyrkning.
Venlig hilsen
Sten Porse

Kære Sten Porse.
Jeg er ikke interesseret i at etablere "dansk gyvel" på min grund. Jeg har aldrig stødt på den og ved derfor ikke, om den kunne have min interesse.
Det undrer mig bare, at der ikke forskes i det, og at man ikke videreudvkler denne specielle sort, som åbenbart ikke bliver så høj som den udenlandske men også er mere resistent overfor hårde vintre.

Wissenswertes:
Der Goldregen gehört zu jenen Giftpflanzen, mit denen sich die Giftinformationszentralen am meisten beschäftigen müssen. Trotz vieler Schreckensnachrichten, die durch die Presse geistern, sind ernsthafte Vergiftungen aber eher die Ausnahme. Die meisten Vergiftungen laufen deshalb so glimpflich ab, weil es nach der Aufnahme von Goldregen in der Regel zum Erbrechen kommt. Frohne und Pfänder berichten allerdings von einem Todesfall (50 jähriger Mann nach Genuß von etwa 25 Goldregenhülsen), weil der behandelnde Arzt ein zentral dämpfendes Medikament verabreichte, das den Brechreiz unterdrückte.

Zur Giftigkeit:
Die Samen des Goldregens enthalten bis zu 2% Cytisin, die Blüten bis zu 1% und die Blätter maximal 0,5%. Starke Raucher, die an Nicotin (vgl. Nicotiana tabacum) gewöhnt sind, sind auch gegen Cytisin weniger empfindlich. Entsprechendes würde auch für den umgekehrten Fall gelten, der in der Praxis aber keine Rolle spielen dürfte, denn wer konsumiert schon regelmäßig Goldregen. Dieses Phänomen der gegenseitigen Gewöhnung, wird als Kreuztoleranz bezeichnet und hängt offensichtlich damit zusammen, daß Cytisin und Nicotin mit den selben Stellen im Gehirn (Rezeptoren) wechselwirken.