Kommentarer til »Hvordan anlægger jeg bedst mit nye drivhus?«

I år går jeg ind i min 5. sæson i drivhuset, hvor jeg udelukkende har dyrket i plantesække, der ligger direkte på jorden (bortset fra ferskenen, som står i jorden). De 2 seneste år har jeg dog lagt et lag leca-perler ud dér, hvor sækkene ligger. Vanding foregår med drypvanding med flydende gødning – den genialeste opfindelse – især når naboen skal passe huset i ferien!

Af uforklarlige grunde er jeg hidtil blevet forskånet for alskens udyr, som man ellers læser skrækhistorier om alle vegne.

Lidt bladlus er det blevet til, men de er jo ikke farlige. Sprøjter ikke, men vasker huset grundigt ned om foråret i brunt sæbevand.

Men jeg har masser af myrer, og de er gode hjælpere! De bestøver fersken og melon, så behøver jeg ikke at tænke på dét.

En enkelt skrubtudse plejer også at holde til i huset – den æder snegle, som kan være en plage på agurkerne.

Satte en hibiscus ud i huset i sommers. Den voksede med 75 cm og er nu ganske omfangsrig at ha' i stuen!

Jeg har ikke selv et drivhus, men har fulgt og hjulpet min far hermed igennem omkring 15år. Målene for hans drivhus er mange, derfor er det også større end de almindelige som kan købes snart alle steder typisk optil de omkring 12kvm.

Vi har valgt at støbe en sokkel til huset af flere grunde:
1) Dels er det lettere at holde, hvad man vil holde af dyr de rette steder.

2) Under stormen i 99' gik mange ruder i stykker, men soklen var uberørt. Hvor kontra ingen sokkel, bevirkede at vi så naboens 2ports carport flyve over vores 30m brede grund for, at lande i vores anden nabos have!

3) Det giver også en bedre frihøjde, hvis man graver lidt ned. (sokkel punkter, bør støbes i jern og/eller sten og beton i en dybde af 60–90cm)
I dette tilfælde gravede vi omkring 60cm ned, og fjernede en stor del lerjord, hvorefter vi fyldte 30cm blødjord ind igen. Dette gav os en ekstra højde inde i drivhuset på 30cm! Hvilket er en fordel når, først planterne gror godt og især i forhold til flere års planterne, som kan blive større uden at de skal beskæres helt så makabert for at kunne være der, samt at deres frugter, har lettere ved at hænge frit og i en ordentlig plukke højde.

Plantekasser og andet i f.eks. flamingo, behøver man ikke at grave ned, de skal nok holde, hvis man bare passer lidt på dem, og ellers koster de jo ikke alverden. Den eneste umiddelbare logiske årsag til at man skulle grave dem ned, er for at undgå frost, hvis man vælger at plante flere års planter eks alm. chili. PS Hvis du skulle vælge at grave kasser ned, så husk at de stadig helst skal tømmes helt for vand inden frosten, og gerne rengøres lidt, for at de er pæne og klar til næste sæson :-)

Sidst men ikke mindst (blev vist til en A4 side, sorry!) så ville jeg gerne have haft vagtler, men det ville min far ikke! :-(
Løsningen i forhold til skadedyr faldt meget naturligt derfor på frøer og tusser, og nok af dem!

Endvidere så sørger vi også for at de overvintrer og kan yngle i drivhuset. Sidst nævnte kræver mængder af plads og pleje, og primært handler det også for os, bare om at de ældste udviser at de er klar, hvorefter de bliver sat ud i vores sø. Men nu hvor der efterhånden er flere end hvad vores store sø kan håndtere, så bliver tusserne indenfor, og yngler glimrende der. Den store yngel har gjort at der er mange der overlever frit i naturen, og at det nu vrimler med de små sjove væsner alle mulige steder i haven, og i haverne omkring. En ting som dansk natur har brug for med nedlægningen af alle de søer som der oprindeligt var på landmændenes marker.

Men men! et råd, for jer som ikke vil involveres i så meget :-) Hvis i ikke vil skade jeres nytte dyr, og gerne vil se jeres frøer og tusser næste år. Da skal i sørg for at grav et hul, gerne med et rør (alm. nedløbsrør er glimrende) der går ned og ender omkring 1meter under jorden nede i en spand, som vender så vand ikke samles i den, og med lidt muld, som de kan grave sig ned i.

Læg evt. små bunker af efterårs blade, som de kan samle sig i, hvorfra de kan tages sløve og trætte af efteråret og sænkes ned mod hullet, som så overdænges med blade, så de ikke kan se lys.

Hernede er der frostfrit, og ved en fornuftig vinkling af røret, da finder selv de mindste også fint op til drivhuset igen for at gå det ekstra frodige og lune drivhus forår i møde igen :-)

I vinterperioden tømmer vi vores sø, for at rense bunden, for slam og snegle.

De store frøer og nogle af tusserne yngler i søen i haven, og samles ind fra søen omkring først i december, inden den tunge frost begynder. Hvis vi ikke gjorde dette, ville langt de fleste ikke overleve. Ikke fordi vores sø ikke er dyb nok til at være frostfri, men fordi det danske vejr skifter for meget til at de altid kan finde ud af hvornår de skal op, hvilket vil sige at de nogle gange svømmer op og rammer isen, som stadig kan være der trods bedre temperaturer. Dette bevirker at de rent faktisk drukner, fordi de ikke kan komme op, hvilket jo er et totalt spild af liv, samt små ulækkert i længden.

Efter at de er kommet op af det ulækre kolde vand der først i december bliver de hjulpet i hi, i drivhuset, og de store ud i søen igen om foråret, når de begynder at blive kvikke nok til at tænke på andet end mad ;-)

Graver cirka 60 centimeter ned og fjerner al jorden, murer med "blokke" rundt i tre lag, i midten KAN man også mure i tre lag en gang til vinterforråd og lægge træ ovenover, så har man både gang og rum til vinterforråd. For enden af drivhuset har jeg lavet et skrådt hul gennem soklen til vinen som jeg har plantet udenfor og under jorden ført ind i drivhuset og opefter. Indtil nu har det fungeret fint