Forum

Kommentarer til »Hvornår beskærer man bedst et valnøddetræ?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvornår beskærer man bedst et valnøddetræ? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Müller, 29. oktober 2003 kl. 14.14

Vi har engang beskåret et valnøddetræ, som man overhovedet ikke skal, men...!

Det stod ca. 1 m fra en havestue og var stammet op over taget, men grenene gik langt ind over, så min mand tog og skar alt grenværk af, så der stod en stamme men opadgående grene.

Naboen kom over og fortalte min mand at nu gik den valnød ud, men det vidste valnødden ikke. I dag står den stadig og har fået en ny krone.

Senere er vi flfyttet, men vi har været forbi og den lever stadig.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob Bock, 29. oktober 2003 kl. 14.38

Kære Vibeke Müller

Det, der anbefales i svaret, er det, der efter alt at dømme er den mest hensigtsmæssige måde at beskære træet på – forstået på den måde, at der tages hensyn til træets fremtidige trivsel.

Naturligvis kan du have held med at bære dig "helt forkert" ad – men herved øger du også risikoen for, at træet trives dårligere, end det ville have gjort ved en "korrekt" behandling. At jeres gamle træ lever, er ikke ensbetydende med, at det I har gjort er godt for træet, og at det vil leve lige så længe, som hvis I havde fulgt rådet I svaret.

Venlig hilsen
Jakob Bock

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Müller, 29. oktober 2003 kl. 18.37

Til Jacob Bock

Jeg tror heller ikke det kan anbefales, jeg fortalte bare hvad vi havde gjort, og skulle jeg gøre det samme i dag, ville jeg selvfølgelig helt sikkert følge jeres anbefalinger. Men en gang imellem kan man være heldig.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Allan Palgaard, 11. oktober 2004 kl. 10.02

Jeg har et problem med en 20 cm
bred rod fra et stort valnødetræ,
der løber langs fundamentet.

Gælder de samme beskærings
''regler'' for store gamle rødder.

Kan det evt. anbefales at skære den halvt igennem i år og reten næste år.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Gøttrup, 13. december 2004 kl. 14.57

Vi har også et meget stort og flot valnøddetræ i haven. Det tager desværre al solen fra vest, og vi vil derfor gerne tage noget af toppen. En af vores venner fortalte at de havde beskåret et valnøddetræ helt ned til de nederste grene, hvorefter det havde skudt en smuk krone. Men dette træ står på en søgrund, hvor der er masser af vand i jorden. Jeg ville synes det var fantastisk, hvis man kunne gøre det samme ved vores træ, som står i helt almindelig havejord. Men kan det tåle en sådan behandling? Eller hvor meget kan man skære af?

Vi havde nogle havefolk til at fælde en del træer i vores have i sommer. De mente først at træet skulle beskæres efter løvfald. Men det var muligvis mere for deres egen sikkerheds skyld end for træets velbefindende. Jeg synes da ellers altid man hører, at træer skal beskæres om vinteren.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Linda E. Johansen, 23. august 2007 kl. 10.58

Vi har et rimeligt ungt valdnøddetræ, hvor der ikke er blade på 2 grene i toppen, dem kan man vel godt beskære, hvis man gør det i september?

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonas Tjørnevig, 7. maj 2009 kl. 1.17

Jeg har et ca. 12–15 meter højt valnøddetræ. Det er enormt og tager utroligt meget af solen i haven. Det er virkeligt et flot træ, men hvis nu man skal beskære et bredt og busket valnøddetræ nænsomt hvordan skal man så bære sig an? Er der nogen der ved om træet har en "max" højde? Stopper væksten på et tidspunkt?

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. maj 2009 kl. 9.03

Et valnødtræ bliver her i DK 20–25 m højt. Jeg har selv et meget stort valnødtræ, ja det tager meget plads og lys, men det giver også mange dejlige nødder.

Jeg har altid beskåret træet om efteråret når bladene var faldet af, det er nemmest, men det er mest rigtigt at beskære midt om sommeren for at undgå svamp/råd i såret.

Mvh. Svend Høst

Nyt svar til emnet »Hvornår beskærer man bedst et valnøddetræ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvornår beskærer man bedst et valnøddetræ?«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider