På denne side finder du kommentarer til teksten Harerne har skrællet vores æbletræer – kan vi gøre noget? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Svend Erik K. Sørensen, 15. marts 2010 kl. 18.01
Hej Kirsten
Jeg tror der er noget at gøre om end det er hårdt. Jeg har selv plantet over 60 frugttræer sidste år og selvom, at jeg havde sat 60 cm hønsetråd op omkring, så hjalp det ikke, når sneen var 30-40 cm høj og harerne har været sultne, så de 20 skal beskæres.
Jeg havde en formodning om, at jeg kunne save træerne af lige under biddet og så tage de friske tynde grene ovenover og pode med, så jeg ringede til Podemester Boi Jensen fra www.de-gamle-sorter.dk/ for at købe noget podevoks. Boi Jensen fortalte, at jeg sagtens kunne gøre det, som jeg havde i tankerne, men det var slet ikke nødvendigt.
Så længe harer eller rådyr ikke har bidt al barken af under podestedet (podestedet er ca 10-15 cm over jorden), så skulle jeg bare save træet over i et skråt snit (så vandet kan løbe af sårstedet) lige under hvor harerne har spist al barken og smøre det ind i en alm. vægmaling i fareklasse 00 eller 00-1, så skulle træet nok skyde med masser af friske skud :-)
Det sætter træet lidt tilbage i vækst, men de dør ikke.
Næste år vil de igen få hønsetråd bare lidt højere og så vil jeg smøre Hjortetaksolie på - det lugter fælt, men hvis man smører det på hver 14. dag, så kan det holde de mest sultne væk.
Held og lykke :-)
De bedste hilsner
Svend Erik
Hirtshals
PS.:
Og sikken en service fra Podemester Boi Jensen fra www.de-gamle-sorter.dk/ - jeg ringede for at købe noget podevoks, men fik udelukkende masser af gratis råd - det bliver man glad i låget af :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Harerne har skrællet vores æbletræer – kan vi gøre noget?«