Kommentarer til »Skal græsplænen slås i bund inden vinter?«

En lang håret græsplæne kvæler iøvrigt mossen.

Og opsamler den sidste næring, som bliver frigivet her i efteråret. Det siges at for hvert cm græs, der er over jorden jo længere går rødderne ned. Man regner med 1 cm er lig 10 cm. Har man så 5 cm græs går rødderne ned i ca. 50 cm dybde. Slår man derfor græsset vil rødderne dø, indtil nye er skabt.

Det var en forsker hos Prodana, der fortalte mig det.

Hej Søren.

På en græseng som aldrig er slået og græsset er 10 cm. højt skulle rødderne så gå 1 m. ned. Jeg har aldrig gravet så dybe vilde græs rødder op. Eller har jeg misforstået noget.

Hej Mogens.

Korn og urørt græs går nemt ned i 1,0–1,25m dybde, hvis det er nødvendigt for at finde vand. Raps går endnu dybere.

Det var hvad vi fik at vide dengang. Jeg kan bare huske at han hed Martin og havde skrevet en ordenlig moppedreng om græs. Jeg ved at Lucerne også kan gå mange meter ned,, nogle nævner 20 meter, så det er ikke hel ved siden af.

Men det er selvfølgelig kun de fine rødder de kraftigeste rødder ligger som oftest høj, hvor næringen og omsætningen sker. Desuden skal de finde nogle orme eller andre gange for at nå derned.

Engang fik jeg at vide at en majsplante brugte 125 liter vand i døgnet. Jeg har sidenhen ment at der måtte være tale om en misforståelse. Det var nok nærmere om året eller i hele vækstsæsonen. Står der ca 9 planter på en kvm skal der falde 1125 liter indenfor denne kvm. Så enten henter majsen vandet længere nede eller også har der været en komma fejl et sted.

Jeg har snakket med flere landmænd om majs, vi har nemlig mange marker med det hvor jeg bor. selv en månede uden vand hvor alt andet dør gror majsen helt vildt derudaf...

Fik af vide at hvis jorden tillod det, gik rødderne flere meter ned. og mange gange fandt de grundvandet og derfor tørstede de ikke i meget tørre perioder.

Måske passer de 125 liter alligevel.

Det kan de meget vel.

Et stort bøgetræ fordamper ca 5m3 vand på en varm sommerdag! Så planter bruger mere vand end man tror.

Hvis vi siger at der er 12 majsplanter pr. kvm og de hvert drikker 125 liter, forbruges der 15000 kubik meter vand pr. hektar. Hvis vi siger at der falder 60 milimeter på et år, pr kvm vil der kun være ca. 6000 kubikmeter vand til rådighed på denne hektar. Resten skal hente i undergrunden. Maj må så være hel ideel til også at indsamle gødningsstoffer, som er på vej ned i grundvandet.

Hej Søren.

Dit regnestykke passer ikke helt. F. eks. falder der 600–800 mm regn pr år i Danmark, afhængig hvor i landet det er :-). Men ellers er det godt med planter med dybt rodsystem, især om efteråret. Olieræddike er nok den bedste på den årstid. Den bliver dyrket i stor udstrækning som efterafgrøde for opsamling af kvælstof, inden det forsvinder ud i stranden med vinternedbøren. Den kan også bruges i haver.

Mvh. Hans

Det er meget interssant at vide at der kun falder ca. 2/3 dele vand og at resten hentes i undergrunden. For så vil jeg mene at udledningen af kvælstof ikke bliver nær stor som det hævdes. Hvis disse prøver tages fra nede i grundvandet og ikke ved afløb direkten til havet vil tallene være lidt misvisende.

Det er også godt at vide at rødder kan nå så dybt, for så forstår man bedre, hvorfor at giftstofferne kan nå så dybt ned, uden at blive omsat undervejs. En kombination af orme gange og rødder er en væsentlig årsag til dette.

Det er et meget kompliseret spørgsmål,som det nok vil føre for vidt at komme ind på her. Der bliver gjort meget i disse år for bedre at forstå sammenhængen. Plantenæringsstof er en værdi, som jeg ikke med min gode vilje lukker ud i stranden.

Helt enig, men jeg blev chokeret over at læse, at økologerne udleder mere kvælstof til grundvandet, end den almindelige. landmand gør. Nu har man netop hold på at det var en af de ulemper, som kendetegnet landbruget og gjort meget for at reklamere for økologien. Men tallene er godt nok svingene, men jeg tror ikke at det er urealistisk at 25–30% af kvælstoffet havner enten i luften eller længere ned i grund vandet.

Hvis jeg regner lidt på de mængder jeg selv bruger kan jeg se en lighed med det tal der. Dog har jeg en masse halm i og det binder også noget, men det er ikke hel dum at gøre brug af grøngødnings planterne. Ca. 50% af det plantetilgængelig kvælstof kan jeg tilbage holde af den vej. Ulempen er at jeg ikke bygger så stort et muldlag op med tiden.

Men jeg er glad for at der ikke sprøjtes for jeg er sikker på at det har en større skade på mange ting end vi allerede ved.