På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan stopper man høns, der spiser æg? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Pernille, 16. juli 2009 kl. 14.49
Jeg har lige opdaget det samme, vi har fået hønsene for ca. 3 ugersiden og de lægger flittigt æg. vi har desuden købt 2 faser, amhertz og jeg har en ide om det måske er fasan hannen der spiser hønsenes æg, kan det mon være rigtigt?
Kh nybegynderen.
Skrevet af: Lone Brems, 16. juli 2009 kl. 17.01
Hej Pernille
Det er ikke let at vide, hvem der har fået appetit på æggene.
Måske kan du anskaffe en såkaldt "forsvindingsrede" og placere den der, hvor den nuværende redekasse står.
Du kan finde forhandlere af "forsvindingsreder" ved at google på søgeordet "Hønserede".
Og tjek lige kalktilskud i form af knuste skaller fra muslinger ;-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Thomas Krogsgaard, 17. juli 2009 kl. 12.56
Er du sikker på at det er hønsene?
vi har også rotter i hønsegården og de kan også lide æg, men vær sikker på de skaller nok og ellers frøv med noge hønsefoder...
Skrevet af: Pernille, 17. juli 2009 kl. 19.53
Hej Lone,
tak for svaret, jeg har givet dem foder og skaller efter alle kunstens regler, så det med forsvindingsrederne er da en rigtig god ide. vi valgte dem fra fra i første omgang idet vi syntes det var lidt trist at ligge på rent gummi, (som jeg forstod de skulle bruges) Men i dette tilfælde, ja. Rigtig god ide.
takker.
Kh Pernille
Skrevet af: Pernille, 17. juli 2009 kl. 19.56
Hej Thomas,
Tak for svaret.
ih det håber jeg ikke, altså at det er rotter! Hvordan kommer de ind? der er hegn hele vejen rundt, de går i voliere, altså hønsegård med hegn om og der bliver i ikke åbnet ud til, så kan rotter alligevel komme ind?
De får skaller osv.
Kh Pernille
Skrevet af: Vibeke B, 28. februar 2015 kl. 11.57
Jeg fortsætter lige diskussionen laaang tid efter da jeg VÉD at min høne spiser sine egne æg (jeg har kun 1) og den får strandskaller HVER dag og vand med kalk i (ikke kun regnvand) Der er ikke andre der har adgang til æggene og jeg har mulighed for at lukke døren da jeg har den gående i et drivhus
Jeg har i skrivende stund mistet 12 æg de sidste 14 dage og er DESPERAT Så måske forsvindingsrederne er løsningen for mig Jeg ku bare så godt tænke mig at finde ud af hvorfor??? hun gør det;
Jeg har iøvrigt ALDRIG givet hende hønsekød/æg eller lign rester fordi det byder mig tankenæssigt imod (måske lidt hysteriisk?)
Mvh
vibeke
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. februar 2015 kl. 15.26
Jeg ved godt, at det ikke er det, du spørger om - men det er da synd kun at have en høne. De er jo flokdyr, så jeg vil da foreslå dig at få et par stykker mere.
Mht. ægspisningen, så har hun sikkert fået trådt et æg i stykker på et tidspunkt, har spist det og har fået smag for det. Det er ikke lige til at vænne dem fra igen, så en forsvindingsrede er løsningen :)
Skrevet af: Freya Grossmann, 28. februar 2015 kl. 21.49
Høns har brug for to essentielle aminosyrer, lysin og methionin. Disse findes primært i animalske produkter, fx fiskemel i landbruget. Men også i fx æg.
Måske mangler din høne disse to aminosyrer?
Og så vil hun sikkert ønske sig nogle veninder. Så får hun sikkert andet at lave...
Skrevet af: Tine Horsum, 28. februar 2015 kl. 23.06
Hak roen af den! Så æder de ikke mere æg...
Det er en kendt "uvane"- og den gl. dags metode er- at gøre dyret et hoved mindre. Men ellers kan man jo (nu) se på foderet, om hønsene er godt nok dækket ind med amonosyrer, vitaminer og det løse. (Jeg har desværre ikke sat mig ind i hønsefoder, men kattefoder kræver også den lille eksamen i uorganisk kemi ( Magnesium og natrium/kalium) og den store i organisk (Taurin mfl essentientielle amoninosyrer, forholdet mellem kalium og fosfor).
Dyrefoder var nemmere i gl dage, hvor høns og hunde bare fik, det de selv fandt- og madrester. Og heste fik havre... Og de sikkert alle manglede noget.
Mine genboers høns får dog (Øko) havregryn, tørt brød og hvad de lige gafler til sig af fuglefrø (fodring af vildfuglene)- og igår fik jeg et æg! Et rigtigt æg!
Det lå lige midt på på stien fra bagdøren. (Hvor mange de så har lagt under cam-ping-vognen vil jeg ikke gætte på. Jeg håber bare ikke på, at de evt æg- vil knække- så vognen vil stå i en afskyelig hørm på et tidspunkt. Min genbo har pt + 20 høner, der "græsser" i min have. (Dværghønsene elsker, hvis jeg har gravet småtræer og brombær op- NEEEJ- regnorme! De andre er mere upopulære- for de SKRABER).
Men éen høne er- ingen høne, det er synd for den! Få mindst 2-3 flere- og se- om den ikke liver op.
Mvh
Tine- Næh! Et nylagt brunt "landhønse-dværgæg". :-D
Skrevet af: Lene Skelmose, 1. marts 2015 kl. 14.25
Hvis du bruger et fuldfoder burde hønsene være dækket ind - medmindre de får meget andet i tilskud ( korn, brød, diverse rester osv. - grønt må de gerne få masser af). Proteinprocenten kan blive for lav, hvis der ikke også er proteindækning i husholdningsresterne .
Hønen har brug for D3-vitamin for at kunne optage kalk.
Som Anja skriver de rette aminosyrer er vigtige. Jeg vedhæfter min hjemmelavede liste - ved dog ikke om det er muligt når det er et dokument.
Skrevet af: Lene Skelmose, 1. marts 2015 kl. 14.31
Det var det så ikke - har kopieret over i stedet. Tallene er fra Rapsol.dk. Jeg har forsøg at finde fødevarer med et højt indhold af de vigtigste aminosyrer for høns, da jeg forsøger at lave mit eget øko-tilskudshønsefoder. Det fås nemlig slet ikke i handlen for hobbyhønseholdere - hvilke jeg er ret sur over!!!!!
METHIONIN - CYSTIN- LYSIN INDHOLD i mg
æg 440-260-990
sojabønner
450-480-2300
linser 210-250-1900
bønner 320-230-1500 (hvide tørrede)
hørfrø 520-480-1200
sesamfrø 700-440-670
oksekød 470-140-1800
svinekød 510-140-1860
ost 30% 800-100-2300
mung-
bønner 290-210-1700
Hønen kan danne methionin udfra cystin ( der ellers ikke normalt er en essentiel aminosyre)
Skrevet af: Tilde P., 1. marts 2015 kl. 14.41
Den høne holder ikke op med at æde æg før den er et hoved kortere. når først den har fået smag for det.
I et lidt større hønsehold kan det være meget besværligt at finde sådan én, og det forekommer uanset foder, eller om de går frit i hønsegård. Nogle gange var man selv skyld i uvanen, hvis man kom til at smadre et æg, eller endnu værre, at sende knækæg til "genbrug".
Skrevet af: Lene Skelmose, 1. marts 2015 kl. 14.52
Jeg har ikke erfaringer med høns der spiser æg. Det kan godt være at det fornuftigste er at aflive hønen, men selv ville jeg forsøge at udelukke mangelsymptomer først - om ikke andet så i et forsøg på at blive klogere. Det er nok et spørgsmål om hvilke erfaringer man har gjort sig.
Skrevet af: Anonym bruger, 25. juli 2017 kl. 23.21
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 25. juli 2017 kl. 23.23
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan stopper man høns, der spiser æg?«