Forum

Kommentarer til »Jordforbedringskur«

På denne side finder du kommentarer til teksten Jordforbedringskur. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 22. juni 2009 kl. 23.27

Jeg kender hvidkløver – men ikke jordkløver. Hvad er forskellen. Jeg har købt hvidkløver til brug som jorddække. Kan jeg så den mellem porrerne?

Mh B. Madsen

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 23. juni 2009 kl. 10.37

Den største forskel mellem hvidkløver og jordkløver er, at hvidkløver er flerårig, mens jordkløver dør efter blomstring og frøsætning. Jordkløver er lidt speciel ved at dens skudspidser næsten vokser ned i jorden, så frøene får god jordkontakt og derfor spirer.

Jordkløver er lettere at hakke om en hvidkløver – derfor er den særlig god til køkkenhaven, hvis man skal bruge den i etårige afgrøder. Desuden er den konkurrencesvag, dvs. at den ikke så let udkonkurrerer grønsagerne i bedene.

Men du kan fint bruge hvidkløver til porrer, men så den som et bælte mellem porrerækkerne, så der ikke er hvidkløverplanter i selve porrerækkerne (10 cm bredde friholdes til porrerne). Når kløveren kommer i vækst, breder planterne sig ud over den bare jord, men konkurrerer ikke med porrernes rødder om vand og næring.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 24. juni 2009 kl. 1.44

Til Karna Maj

Tak for tilbagemelding. Jordkløver stod ikke i Solsikkens katalog. Der er desværre ikke plads til hvidkløveren, da pladsen er trang. Der er god plads mellem planterne, men har plantet i forbandt i stedet. Bedet har fået kompost, samt tangmel. Det er nu ikke så ligetil – at skifte fra traditionel dyrkning – til økologisk. PÅ landet skulle alle rækker stå snorlige og med bar jord, så man bedre kunne se ukrudtet. Det er noget af en udfordring!

Mh B. Madsen

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 24. juni 2009 kl. 10.13

Det er muligvis jo da nok en udfordring, som der rigtignok bemærkes nu ovenover, men da dermed også en spændende og sjov opgave. Jeg har nu altid sagt til mig selv, at det først og fremmest skal være sjovt at gå i haven, ja det skal så. Dermed ligger også i det at de små udfordringer der man støder på tages med et smil.

Mvh Eivin (^_^)

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 24. juni 2009 kl. 18.57

Hej Eivin Knidsen.

Du har ganske ret.

Mh B. Madsen

Nyt svar til emnet »Jordforbedringskur«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Jordforbedringskur«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider