Skrevet af: Ole Nielsen, 12. august 2003 kl. 7.25
Vores havehortensia pryder p.t. forhaven på den hjemlige matrikel med et væld af flotte blomster.
Der er dog enkelte visne blomster iblandt, og jeg er tvivl om, hvorvidt de bør nippes af, eller om skønheden må vige for andre hensyn.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: Karna Maj, 14. august 2003 kl. 0.32
Du skal selvfølgelig fjerne de visne blomster, så hortensiaen kommer til sin fulde ret nu. Jeg har også en meget flot lyserød hortensia lige nu.
Derimod skal du lade være med at klippe de visne blomster af i efteråret. Du skal lade dem sidde vinteren over, indtil den begynder at skyde i foråret. De både beskytter og er flotte med sne.
Skrevet af: Lis Arnold, 14. august 2003 kl. 13.49
Hej hvornår kan man flytte en Hortensia og kan den deles
Skrevet af: Marie Mørk, 5. maj 2004 kl. 2.44
Jeg holder meget af hortensia og har derfor købt en hel del og sat ud i haven.
De stod med blomsterne første år. Næste år blev det kun til en masse grønt. Så klippede jeg ikke det gl.væk da det blev forår, men der er stadig kun grønt i massevis. Ved nogen hvad der er galt.?
Det er 4. år nu. Skal jeg mon bare grave de flotte,sunde planter op?
Skrevet af: Karna Maj, 5. maj 2004 kl. 10.30
I foråret skal du kun klippe de visne blomster af over det første grønne skud, da blomsterne kommer på de gamle grene. De nye skud, som kommer fra bunden, giver ikke blomster det første år. Når busken bliver stor og gammel, fjerner du hvert år lidt af de gamle grene.
Hvis planterne er store, flotte og grønne skal du ikke grave dem op. Måske får de for meget gødning, så de sætter blade i stedet for blomster. Jeg har en meget stor gammel og blomsterrig hortensia. Den har ikke fået gødning i 25 år bortset fra kartoffelskrabet fra de tidlige kartofler.
Jeg hælder i juni og juli dagligt hælder vandet fra kartoffelskrabningen ned i busken, da hortensia hurtigt kommer til at mangle vand. Her gør vandet og skrabet nytte og så stopper kartoffelskrabet ikke afløbet i min køkkenvask,
Skrevet af: Mette Riber, 10. maj 2004 kl. 21.29
Jeg syntes bare at alle i der er ejere af disse flotte havehortensia skal vide at hvis man klipper blomsterne af når de lige er blevet grønne kan de tørres, de skal bare hænge med hovedet nedad et stykke tid, så har man de flotteste hortensia at se på i vintermånederne. Man kan også binde de flotteste kranse af dem, eller bruge dem i dekorationer.
Skrevet af: Nina Winge Jensen, 25. april 2005 kl. 20.04
Hej.
Er der nogen der har erfaringer med Hydrangea Paniculata "True Uniqe", hvor hurtigt vokser den? Hvor stor kan den blive? Skal den klippes? Bedste vokseplads?
Venlig hilsen
Nina
Skrevet af: J.P.Hjorth, 9. maj 2005 kl. 14.41
Vi er de heldige ejere af en rigtig gammel,over 60 år, stor, pink hortensia, som desværre er ved, gradvis at skifte farve, over i de blå nuancer Jeg ved godt at det har noget at gøre med jordens surhedsgrad, men er ikke helt klar over hvordan vi sørger for at den beholder sin gode gamle farve. HJÆLP
Skrevet af: Annette, 14. maj 2006 kl. 19.41
Vi har i påsken plantet 2 meter høje laubærkirsebær buske ved terassen. Nu står de tilbage med meget brungule, tørre blade og har tabt halvdelen af bladene. Planteskolen siger det kan være omplantnings-chok?! Har nogen erfaring med dette?
Skrevet af: Camilla, 9. juni 2006 kl. 9.25
Er der forskel på Hortensia og havehortensia?
Kan man ikke plante de Hortensiaer ud i haven, som man har købt i krukke?
Skrevet af: Carina Juul, 9. juni 2006 kl. 13.20
Nogen gange går det godt, men rigtig mange gange går det skidt, da det er stueplanter, og ikke haveplanter der sælges. Du kan også godt købe havehortensia i potterne rundt omkring, men se efter, hvad der står på den påhæftede label. Hvis man vil være sikker, så gå i din planteskole og få en robust plante. Det er så ærgeligt at vente på noget, der aldrig kommer. Jeg plantede 28 Preziosa sidste år, de siges at være blomster-sikre.
Carina
Skrevet af: Karna Maj, 9. juni 2006 kl. 17.00
Der er en række nye blomsterrige og hårdføre hortensiasorter i forskellige farver på vej til haveejerne. De første to kan allerede nu købes. Det er den hvide ''Alma'' og den røde ''Bella''.
Det er ikke nye krydsninger, men de bedste i hver farve fra en afprøvning af de ca. 50 hortensiaer, som Haveselskabets konsulent Poul Hagedorn indsamlede til afprøvning for 6 år siden. Ejerne af de indsamlede buske kendte ikke sortsnavn, og derfor har de nye hortensiaer fået nye navne.
Skrevet af: Inger Hansen, 14. juli 2006 kl. 12.36
Jeg har en hortensia, som i starten var blå, nu er den nærmest lilla på vej mod rød. Hvordan er det nu lige man får den blå igen?
Skrevet af: Karna Maj, 15. juli 2006 kl. 2.12
Hej Inger
Se Henrik Ahlmanns svar her:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/469.html
med venlig hilsen
Karna Maj
Skrevet af: Trine, 4. august 2006 kl. 15.44
Jeg har i juli måned plantet nogle hotensia i min forhave, men vil hellere have dem i mine zinkbaljer og krukker. Ka jeg grave dem op igen uden der sker noget? Kan de overvintre i krukkerne og baljerne?
Hilsen Trine
Skrevet af: Winnie, 4. august 2006 kl. 21.11
Hej Trine
Ja,du kan sagtens grave dem op igen, uden at der sker noget ved det. Så hurtig går det heller ikke med at sende rødder ud i jorden. Jeg flyttede mine i forår efter at de har stået et sted et par år og det er gået fint. Husk bare at vande godt, da jorden stadig mangler vand.
Min svoger har sine havehortensia i krukker som står udenfor hele året og det går fint. De står dog inde ved muren og jeg ved ikke om det i sig selv holder temperaturen lidt oppe i forhold til hvis de stod længere ude på terassen.
Skrevet af: Trine, 4. august 2006 kl. 22.09
Tak Winnie for svar. Så vil jeg prøve, at grave dem op. Jeg havde tænkt mig, at sætte dem i zinkbaljer, er det lige så godt, som krukker? Ja, jeg har ikke så meget forstand på blomster, srlvom jeg har en have.
Hilsen Trine
Skrevet af: Karna Maj, 7. august 2006 kl. 10.40
Kære Tine
Husk at der skal være drænhuller i bunden af dine baljer, så overskydende vand kan dræne bort. Det er desuden en god ide med et lag sten, lecakugler eller murstensbrokker i bunden som drænlag, hvis du skal have succes med at have overvintrende planter i beholdere.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Skrevet af: Winnie, 8. august 2006 kl. 18.38
Hej Tine
For et par år siden, da zinkpotter for alvor blev moderne at have især krydderurter i i køkkenvinduet, var der snak om at de afgav zink til planterne. Jeg ved ikke om der var noget om snakken eller om det bare var hysteri.
Jeg har selv planter i zinkbaljer, men det er mest sommerblomster, så om det har en effekt på flerårige planter, ved jeg ikke. Derfor har jeg ikke svaret dig direkte på om det er ok at plante dem i zinkbaljer. Men da du ikke skal spise planterne, kan der jo ikke ske noget ved at gøre forsøget. Hvis du tænker på frost osv, så tror jeg bestemt at det er ligeså godt som krukker, bare husk dræn osv som Karna skriver, men det gælder jo alle beholdere man har planter i.
Skrevet af: Ivan Fischer-Nielsen, 28. oktober 2006 kl. 12.56
Jeg har 2 havehortensiaer, som jeg er meget glad for, men da de står på hver sin side af en indgangsdør, de er 150 cm høje og næsten lige så
brede bliver det nødvendigt at beskære dem. De er
4 år gamle, og hidtil har jeg kun klippet visne blomst-
er og grene af om foråret. Der er delte meninger om,
hvotr hård man må være mod dem, hvis man vil be-
holde blomstringen, Hvilken er den rigtige?
Venlig hilsen
Ivan
Skrevet af: T.Rasmussen, 28. oktober 2006 kl. 14.45
Hej Ivan.
Jeg mener, at de "gamle" typer / sorter af Hortensia, altså dem der er rosa eller blå, danner blomst på næste års skud (2. årig grene). Ved beskæring fjerner man derfor næste års blomstring.
Jeg mener derfor, at du nok skal være lidt forsigtig med en al for hård beskæring af disse sorter.
Nu er der kommet nye sorter frem, også med blå blomster, som skulle blomstre på et års skud, med disse nye sorter skulle problemet så være løst.
Skrevet af: Karna Maj, 28. oktober 2006 kl. 22.46
Hej Ivan
H.P.L har helt ret. Ved beskæring nu fjerner du næste års blomsterknopper. Læs mere i denne artikel:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/beskaering/664.html
Med venlig hilsen
Karna Maj
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. oktober 2006 kl. 8.39
Hermed en lille sidebemærkning fra en ''gammel i gårde'' gartner. Der findes stadig en gammel klon af hortensie Bouquet Rose(blå/rosa), som blomstrer hvert år selv om den klippes/fryser helt ned om foråret. De nye typer stammer fra Holland/Tyskland, og har ikke de samme gener,der gør at de blomstrer på et års skud.
Hortensiaeksperten Hagedorn har den i sit afprøvningssortiment, hvor Alma og Bella er udvalgt som gode hvide og røde. Der kommer to mere senere, men ingen der ligner denne Bouquet Rose, der stammer fra en 100 år gammel park i Vestjylland.
Hilsen Anne Marie
Skrevet af: T.Rasmussen, 29. oktober 2006 kl. 9.00
Ny Hortensia.
Nu er der kommet en helt ny blå-lilla Hortensia, som skulle kunne blomstre på første års grene / skud, og altså hermed kunne tåle beskæring. Jeg mener, at sorten hedder noget i retning af "Endless Summer "?
hilsen
Helle.
Skrevet af: T.Rasmussen, 30. oktober 2006 kl. 15.01
Hvis en Hortensia evt. må være hvid? så plant en Hydrangea arborescens "Annabella", den er i blomst hver år! store flotte grøn-hvide ''bolde'', er meget nem at dyrke. Eller den ret store (23 meter) Havehortensia, Hydrangea paniculata "Grandiflora", som får store kegleformede hvidlige blomster med et rosa skær.
Disse to Hortensiaér er meget hårdføre, og vil blomstre hver eneste år, også selv om de beskæres kraftigt, da de blomstre på årsskud!
m.v.h.
Peter H.
Skrevet af: Karna Maj, 30. oktober 2006 kl. 19.37
Der er en artikel med fotos af de nye hortensiasorter her:
www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/715.html
Skrevet af: Ivan Fischer-Nielsen, 2. november 2006 kl. 12.37
Hej H.P.L. og Karna Maj!
Tak for jeres gode råd vedrørende beskæring
af mine hortensia'er.
Venlig hilsen
Ivan
Skrevet af: Gunhild, 6. juli 2008 kl. 13.34
Er der en, der ved, om mine hortensiaer også blomstrer på årsskud. Jeg er "ny i faget" og går ud fra, at årsskud betyder, at det ikke er skud, der er dannet sommeren før.
Mine er nyindkøbte og plantet i år. De hedder:
Hydrangea macrophylla (hvid) og Hydrangea macrophylla "Gertrud Glahn" (lyserøde).
Mvh Gunhild
Skrevet af: Ketty Svarre, 17. juni 2009 kl. 12.01
Vi har en del hortensier, men de ser ikke ud til at trives så godt. En bekendt fortalte mig, at de skal plantes i surbund. Er det korrekt?
Skrevet af: Ketty Svarre, 17. juni 2009 kl. 12.02
Vi har en del hortensier, men de ser ikke ud til at trives så godt. En bekendt fortalte mig, at de skal plantes i surbund. Er det korrekt?
Skrevet af: Helle Ramsing, 6. juli 2009 kl. 13.42
Jeg efterlyser en sort, der skulle hedde "Hot Red" eller "Hot Pink" (meget mørk farve).
Den skulle være relativ ny på markedet.
Hvis der samtidig skulle være nogen, der ved hvor den kan købes :-)
På forhånd tak for jeres hjælp.
Bedste hilsner
Helle
Skrevet af: Martin P, 6. juli 2009 kl. 17.03
Hej Helle
Den hedder formentlig "Hot Red". Men hvor i landet har du mulighed for at komme hen og købe den? Jeg så nemlig nogle forskellige forhandlere.
Skrevet af: Martin P, 6. juli 2009 kl. 18.17
Forresten er der også en, der hedder "Hot Red Blue", som også er mørk.
Skrevet af: Helle Ramsing, 6. juli 2009 kl. 20.20
Hej Martin.
Tak for din respons.
Jeg bor i Hovedstadsområdet.
Bedste hilsner
Helle
Skrevet af: Martin P, 6. juli 2009 kl. 23.12
Ok, så hjælper det nok ikke så meget, for det var i Jylland der var et sted, hvor de havde det. Men mit indtryk er, at flere engros virksomheder har sorten, så man må nok lede efter sorten og håbe på at være heldig at finde den et sted. Man kan jo ikke helt vide hvem der køber sine blomster hvor.
Hvis du alligevel skal i Bo Grønt engang, så jeg et engros firma, som har sorten, og som bl.a. sælger til Bo Grønt. Så kan det jo være du er heldig, at de har købt blomsten, ellers kan du måske spørge om de kan bestille den hjem.
Skrevet af: Linda N, 6. juli 2009 kl. 23.41
Hej Helle
Gartneri Toftegård i Køge har rigtig mange chili og arrangerer smagedag. Mon ikke der er en chance?
www.gartneri-toftegaard.dk/main-default.asp
Hilsen Linda
Skrevet af: Linda N, 6. juli 2009 kl. 23.44
Nå ups jeg læste ikke helt tilbage i tråden.
Troede at det var chili der var efterlyst.
Passer fint med navnet red hot.
Beklager
Linda
Skrevet af: Benny Rafn, 22. september 2011 kl. 17.56
Jeg har et vigtigt spørgsmål om hortensia, for 4 år siden plantede jeg en stue hortensia ud under et ebeltræ,vel menende at det overlevede den ikke, men her 4 år efter blomster den som en gal med lyserøde blomster;men den er også ved at vokse op gennem æbketræet og det ser dumt ud.Vi nenner ikke at slagte den, men vil flytte den,MEN HVORNÅR vi har været tråden igennem men der står intet, så er det nu eller til foråret.
mvh
Benny
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. september 2011 kl. 21.32
Du kan flytte den om en måned.
Hvis du beskærer den samtidig, kan du gøre det nu.
Anne Marie
Skrevet af: Ninett Schuster, 19. april 2012 kl. 8.52
Hej
Jeg kan se at det sidste indlæg er fra september. Jeg har en "gammel" hortensia 6 år + (se billede) der står i mit forbed, men den er blevet alt for stor til at se pæn ud der. Nu er vi jo nået til April, så mit spørgsmål er: er det for sent at flytte den nu?
Hilsen Ninett
Skrevet af: Ninett Schuster, 19. april 2012 kl. 8.56
Jeg prøver lige igen med billede, jeg kan ikke se det?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.