På denne side finder du kommentarer til teksten Brug hækafklip som dækmateriale. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 5. maj 2009 kl. 17.19
Jeg har i årevis brugt at lade hækafklip ligge på gangene langs ligusterhækken. Jeg opdagede nemlig, at solsorten altid havde travlt med at lede, og kunne jeg se, fandt mange smådyr. Og da jorden altid var dejlig fugtig, hvor afklippet lå, var det en selvfølge at lade den ligge. Men er der ikke noget om, at blade ikke giver den store gødningsmængde?
M. V. H. B. Madsen.
Skrevet af: Lone Brems, 5. maj 2009 kl. 21.36
Hej beby J. A. Madsen
Du har ret det er ikke den store gødningsmængde der kommer fra hækafklip. Ihvertfald ikke, hvis man måler indholdet af kvælstof, ophosphor og kalium "de tre store" i gødningsregnskabet.
Men som Carsten Rud skriver, er der andre fordele ved at bruge metoden og en hæk er slet ikke gødningskrævende i samme omfang som eksempelvis kål og porrer.
Så fortsæt endelig med at bruge dit hækafklip som brunt jorddække og skulle du få for meget hækafklip til det formål, så find et skygget sted til en blivende kvasbunke det vil pindsvin, husbærende snegle, tudser og masser af insekter og leddyr have stor glæde af!
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Martin P, 5. maj 2009 kl. 23.26
Ja, som Lone skriver er det virkelig berigende med et par (et par ikke mange!) kvasbunker. Vi fjernede en af vores bunker for ca. to uger siden, da vi i forvejen har to andre og den lå faktisk i vejen.
Men i bunden af bunken hoppede det frem med to frøer! Fantastisk, jeg er vild med sådan nogle dyr! Samlede den selvfølgelig op for at kigge lidt på den, inden jeg gelejdede den hen til en anden kvasbunke.
Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 12. maj 2009 kl. 22.54
Godt med respons. Jorden langs ligusterhækken er meget tør,, og sidste år fandt jeg temmelig mange gåsebillelarver. Jeg har her på sitet læst, de er et problem på tør jord, så jeg vil fortsætte med at lade hækafklippet, samt kompost ligge for at afhjælpe problemet. Tak for tipsene.
Mh. Beby Madsen.
Skrevet af: Wina Fiona, 13. maj 2009 kl. 7.50
Det forekommer mig, at det med kompostfremstilling er temmelig indviklet der skal vandes og vendes, og tilføres små postordreorme...
Så istedet er jeg nu begyndt at lade alt det grønne affald fra haven, såsom toppene fra det jeg høster, afklip og pillet ukrudt, ligge mellem rækkerne som en fastfood restaurant til mine regnorme.
Og det ser ud til at det virker. Der går ikke mange dage før det er vendt tilbage til naturen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Brug hækafklip som dækmateriale«