Skrevet af: Trine Petersen, 8. august 2003 kl. 11.41
Jeg har i min have en løvemund der nu skyder på 3. år!
Den blev plantet som stikling i sommeren 2001 sammen med en masse andre løvemund for at udfylde et hul i staudebedet.
Da det jo er en etårig plante skulle de visne rester fjernes året efter, men til min store overraskelse opdagede jeg at der var liv i rødderne på en del af planterne.
Jeg læste mig så frem til at løvemund godt kan overvintre i milde vintre.
Men nu er den der altså igen i år og den har blomstret og det hele. Og det var ikke en mild vinter vi havde sidste vinter!
Jeg ved det ikke er fordi den selvsår, for jeg kan simpelthen se at de nye skud kommer fra den gamle plante. Er der nogen der har erfaring med noget lignende og er planten nu hærdet så den kan overleve endnu en vinter? Nu er staudebedet den står i efterhånden vokset til så den får ikke meget lys mere og egentlig ville jeg gerne flytte den, for den får de smukkeste mørkerøde blomster.
Jeg håber der er nogen der har prøvet noget lign. som lige har et godt råd!
(Og ja, det nemmeste ville være bare at så nye løvemund, men jeg synes det er lidt sjovt at planten sådan har overlevet, så nu vil jeg jo gerne give den en chance...)
Skrevet af: Merete Vinje, 8. august 2003 kl. 13.10
Det er også sket flere gange for mig, at løvemund har overvintret, også selv om vinteren har været ret hård, men jeg har ingen erfaringer med at flytte overvintrede planter.
Venlig hilsen
Merete
Skrevet af: Clara Andersen, 8. august 2003 kl. 22.40
I nogle år var jeg ret vild med løvemund, især de lysegule. Jeg forspirede dem, plantede nogle i haven, andre i en altankasse til gården. Altankassen tog jeg ind og passede som pelargonier om vinteren, den overlevede på denne måde i 3 år og blev kun skrottet, fordi jeg skulle flytte. Et år blomstrede den ude i gården helt til jul!
Jeg har stadig selvsåede løvemund i blomst i haven fra dem, der var der engang.
Grav din løvemund op inden frost, sæt den et køligt, men frostfrit sted og vand den sparsomt, men ca. månedligt vinteren over. – Bevar den, du har, for den beholder samme farve, hvorimod dens frø som regel vil give andre og mere mudrede nuancer. (ingen af mine overvintrede i haven, men såede altså sig sig)
Skrevet af: Lone Kelstrup, 23. maj 2007 kl. 14.37
Er der nogen, som kan undvære løvemund til udplantning (ikke frø) så er jeg meget interesseret.
mvh
Lone Kelstrup Judithsvej nr 6, 2900 Hellerup
tlf 39 61 08 40
Skrevet af: Alice E., 28. maj 2007 kl. 11.04
Jo, den er go nok med løvemund, og hvis man læser et fyldigt frøkatalog, som f.eks. Thompson% Morgan, ser man, at nogle har hårdførhedsgraden HA-hardy annual- hårdfør eenårig,kan sås sidst på sommeren for overvintring. Andre har HHP, half hardy perennial-halvhårdfør staude,sås hele sæsonen og har let ved at overvintre, endda flere vintre for tiden, og så er der HHA, half hardy annual,almindelig sommerblomsthårdførhed, som angiver, hvad vi plejer at betragte som løvemunds hårdførhed.
I min søns have sår der på stenbedet gennem flere år en høj, hvid løvemund, som blomstrer fra nu af og til frosten tager toppen. Den er nu nærmest en halvbusk.
Skrevet af: Søren S Duun, 5. juni 2007 kl. 0.33
Jeg har også opdaget at fingerbøl/digitalis beskrives som 2 årige men ikke at den også er flereårige. Jeg har haft samme plante i ca 5 år.
Løvemund og andre etårige kan i virkeligheden godt være flerårige. Fremover vil vi sikkert se
flere eksempler på dette fænomen, p.g.a af de fremtidige klima forandringer. Hvis ikke vi havde frost villevi kunne dyrke tomater i mange år (som store buske) og ikke som etårige
Skrevet af: Nanna, 7. juni 2007 kl. 13.11
Jeg fandt en flot, rød-violet løvemund i hækken i går. Kan jeg flytte den til et bedre sted nu eller skal jeg vente?
Skrevet af: Alice I Ålsgårde, 10. marts 2009 kl. 15.51
Jeg købte 3 stk løvemund i juni 2008. de har stået på terassen i krukker og blomstret hele vinteren indtil sidst i februar. Helt fantastisk. Nu prøver jeg at klippe dem ned og håber så på, at de kommer påny.
Skrevet af: Lone Rikke, 11. april 2009 kl. 9.36
Jeg har mine Løvemund i krukker. De overvintrer frostfrit sammen med Pelargonier.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.