Kommentarer til »Formering af figner«

Tak for dit indslag!

Det var lige det emne jeg ledte efter...

Jeg har et lille (lidt over en m i højden) figentræ, som indtil videre lever en kummerlig tilværelse indenfor.

Du skriver, at du klipper lige over skuddet, hvilket forvirer mig lidt... Lige over hvilket skud? Mit figentræs grene er lange og bare og har ikke nogen sideskud, hvis det er det der menes.

Man kan se hvor nogle gl. bladfæster har siddet – er det over et sådan, man skal klippe og er dette den rigtige årstid at gøre det på eller er det ligemeget, hvornår der beskæres, når træet står indenfor?

Er der nogle som kender navnet på denne figensort ? jeg tog et billede af den (og nogle stiklinger, der desværre ikke blev til noget .) Jeg har tidligere set den på Bornholm.

Hej Søren.
Det er ikke en bornholmerfigen, med de smalle blade. Mine bornholmere har meget bredere blade. Man mener at der findes ca. 800 figenarter.

Ovenstående figentræ står hos Havnefogeden i Bogense og er det største i DK.

Jeg fandt den i en baggård i Bulgarien , men før dette havde jeg set den på Bornholm i en privathave . I Bulgarien så jeg masser af kæmpestore figen træer og i Socopol (Bulgarien) så jeg dem stå tæt ved havet .

Hvorfor kalder I det 'Bornholmerfigen' - Er det en særlig art som kommer fra Bornholm, vokser de bare godt derover, eller er det fodi I har stiklingerne derfra?
Der vokser i øvrigt et figentræ i gågaden i Ribe - jeg har flere gange forsøgt at lave en aflægger af det, men det har aldrig lykkedes for mig.

Man mener at det var forskellige handelrejsende, som indførte figen til Bornholm . På Bornholm har man flere solskindage og en lidt varmere klima, p.g.a havet, der gør at figen trives bedre der . Om det er rigtig eller bare en skrøne ved jeg ikke . Efterhånden finder vi flere og flere store figentræer mange steder .rundt i Danmark . Nogle beskriver bornholmer-figenen som noget unik , andre at det er den franske sort Precose de Dalmatien, som er den mest udbredte . Jeg tror også at det er den jeg så mange steder i Bulgarien .

Jeg har den førnævnte sort og en der kaldes brown Turkey og som skulle være lidt finere i smagen . Desværre har den ikke båret frugt endnu , da den har haft det for godt .

Det siges at figner ikke skal have for meget gødning, da de sætter masser af blade og næsten ingen frugter . Både en kraftig beskæring og evt rodbeskæring giver flere frugter .

Michael Gundersen har skrevet en artikel om figen., se links :

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/164.html

Hej Wina.
Når se sidste figner er spist, plejer jeg at tynde ud i buskene og det afklippede bruger jeg til at stikke nye figenplanter. Figenstiklinger er relativt nemme at formere.

Jeg klipper stykker ud på højst 20 cm. I toppen af stykket skal der være en knop og evt. et lille blad. Sæt den i en potte med alm. havejord og vand og placer den et skyggefuldt sted i haven. Lav nogle stykker for det er ikke alle som lyk
kes.
Jeg fandt lige nogle kloge ord fra Michael Sterll :
De Figen, der forhandles herhjemme, er enten af den gode gamle og velrenommerede sort ''Precose de Dalmati'' eller forsynet med den mere usikre betegnelse ''Bornholms Figen''. Derudover forhandles der ganske mange Figen uden sortsangivelse eller proveniens. Langt de fleste fra hollandske plantefabrikker. Der findes faktisk et utal af afprøvede navnesorter på både det europæiske og det amerikanske marked; de er blot ikke afprøvet under danske forhold.

Lad mig starte med at fastslå, at der ikke findes nogen registreret eller afprøvet sort ved navn ''Bornholms Figen''. Der vokser masser af Figen på Bornholm, og Figen optræder endog indslæbt i Almindingen. Vi aner intet om, hvorfra de bornholmske Figen stammer, vi ved blot, at øens klima passer dem godt. Det gør klimaet i Dragør også! Handelsvaren ''Bornholms Figen'' kan derfor betyde alt muligt med en påstået bornholmsk baggrund. Dernæst er der – mig bekendt – aldrig foretaget nogen form for formel afprøvning af Figen under danske forhold. I tidens løb er der også sket en kraftig udveksling af plantemateriale imellem danske herregårdsgartnerier; op igennem 1900-tallet var Gisselfeldt således en flittig leverandør til Botanisk Have.

Men nogen af os synes at have stort held med planten. Jeg skal derfor anbefale alle heldige at forsøge sig med stiklingformering til glæde venner og bekendte. Hvis I forsøger at frøformere Figen med udgangspunkt i en tørret figen fra julekonfekten, vil I som regel kunne være sikre på et væld af sunde frøplanter, men I skal ikke regne med nogensinde at se en moden figen. I Botanisk Have er der i tidens løb blevet lavet masser af små Figentræer til undervisningsbrug. De modne figner, vi dyrker i Danmark, sætter generelt ikke spiredygtigt frø. Alle Ficus lever tæt sammen med én eller flere "snyltehvepse", der står for bestøvningen, men hvepsene kan ikke leve under danske forhold; desuden er der i dag udviklet mange sorter, der under ingen omstændigheder udvikler modne frø. De modne frø – eller mere præcist nødder – er mest til besvær.

Jeg checkede lige det med Bornholmerfigen på vores ekspert Lars Westergårds hjemmeside. Han er i gang med at afprøve et større antal figensorter og planter af ukendt sort for at finde nogle gode og velsmagende figner til opformering i sin planteskole. Han skriver:

'Precoce de Dalmatie' (Syn.: 'Bornholmerfigen')
www.westergaards.dk/figen.html

Så mon ikke det er den samme?

Hilsen Karna

Westergaards planteskole sælger flere forskellige figen sorter
www.westergaards.dk/figen.html

Jeg har forgæves ledt på nettet efter fotos af bladene på de mest almindelige figensorter. Der er billeder af frugterne, men ingen af de flere forskellige typer blade. Kan nogen henvise til noget.

Hej Søren

Hvor har du taget billedet af figenbusken med de meget fligede blade. Jeg har taget billeder af mange figentræer, men har ingen, som ligner dit. Det nærmeste jeg kommer er et billede fra et figenforsøg på Pometet, hvor der er et par sorter med fligede blade, men ikke så fligede som din. De havde flere sorter end de her viste, men de var med mere »almindelige« figenblade. Jeg har fotograferet forsøget i 2002 og kender ikke resultatet af det.

Hilsen Karna

Jeg fandt den inde i en baggård, da vi var i Bulgarien . Byen, hvor jeg fandt den var Sliven . Jeg så ikke andre med denne bladform og jeg fandt hellere ikke nogle frugter på den . Jeg fandt en figen med samme bladform , men med mange små frugter . Selvom jeg gjorte alt for at holde stiklingerne fugtige lykkedes det mig ikke at få held med dem .

Senere så jeg den samme stå i en have på Bornholm (mener det var Gudhjem) i værtfald er der meget store eksemplar af figen der og jeg kunne også se at der var taget stiklinger af dem .

Sidste år ved juletid købte jeg nogle tørrede figner, som ikke var større end en 2 kroner men, som smagte rigtig godt . Jeg skal se om ikke Føtex får dem igen og evt komme nærmere en opklaring . Men det er nok som Mogens skriver den sort, som skal bestøves af en insekt .

Jeg vil lige prøve og se om ikke jeg kan finde nogen hejmmesider med en evt. sorts beskrivelse ud fra bladene , men jeg tror at de bestemmes ud fra frugten . Samme måde som andre frugttræer .

Jeg snakkede med Claus ude på pometet om det var muligt at få nogle stiklinger af Hvid figen for år tilbage med kom fra det igen . Den skulle stamme fra Dronning Ingrids samling . Jeg mener at Mogens havde den . Men jeg tror ikke at den er der ude mere og jeg mener hellere ikke at der kom noget videre ud af deres dyrknings forsøg med fignerne .

PÅ haveabc.dk er her også beskrevet nogle sorter

Figen sorter:

'Bourjasotte Grise' med stærkt duggede, rødbrune frugter er en af de mest delikate.

'Brun Tyrkisk' med pæreformede cho­koladebrune frugter er hårdfør her i Danmark.

'Brunsvig' har ægformede frugter med grønhvidt frugtkød. Kraftig og hård­før.

'Negro Largo', som i danske plante­skoler sælges under navnet 'Precoso de Dalmatie', har pæreformede, sorte frugter.

'Hvid Ischia' er velegnet til drivhus; den har topformede, hvidlige frugter med sød smag. Kan i drivhus give 3 afgrøder om året. Ikke hårdfør.

Læs mere om figenplanten her www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&type=22&dbid=a6f43a28-9c9a-438c-a264-525d9fb80bee

Jeg har købt en Ronde de Bordeaux hos Lars Westergaard sidst på sommeren, som skulle være god at have i drivhus, da jeg godt kunne tænke mig at have et lille træ derinde. Den får runde, lilla frugter - glæder mig til at smage dem!

Jeg har plantet den i en 45-l potte, som jeg har gravet ned, så den ikke overtager hele drivhuset...

Hej Søren.
De små figner på størrelse med en 2 kr. sælges året rundt i Grækenland og Tyrkiet er alm. tørrede frugter som bliver trillet i mel, hvorved de skumper endnu mere, og det giver en lang holdbarhed. Jo, jeg har den franske figen som giver gule frugter, men den er først ved at danne rødder nu. Den stammer fra dronning Ingrids have på Fredensborg.
Vedlagte foto er de tørrede, før de bliver trillet i mel.

Jeg har i sommer fået en figen af Villy Mougård med samme fligede blade. Han havde ikke bemærket forskellen på alm figenblad og så denne.
Den er 40 cm og med 1.års figner allerede. Håber han kan huske hvorfra den stammer.
Anne Marie

Jeg kan ikke huske, hvor den er købt for 16-17 år siden, men det har muligvis været hos Mikkelstrups Planteskole, der ikke længere eksisterer. Den blev købt for at være 'Precose de Dalmatie' og vi har lavet en del planter af den de seneste år, som er blevet solgt under dette navn. Så ak og ve, når vi plantefolk får noget med forkert navn, kan vi hurtigt lave ravage i den ved at opformere og videresælge med det forkerte navn.

Jeg sad og kiggede på netten i går aftes og fandt billeder af 5 - 6 forskellige figner, hvis blade var anderledes , men ingen sorts navne . Jeg kunne også forestille mig at arten bliver bestem ud fra frugten, modningstidspunktet og måske bladene .

Hej Søren.
Hermed en oversigt over de forskellige figenblad faconer. Jeg tror at dit foto er ; Ficus carica Violetta syn. Bayernfeige.

Her har du planten.

Det er ærgelig at jeg ikke fik stiklinger med rod af den . Dette være sjovt at vide om der er så meget forskal i smagen på de forskellige sorter .

Tak for hjælpen, Mogens

Hej Mogens
Kan man så evt ud fra et blad, komme det nærmere med et navn til Villy's Figen?
Hilsen
Anne Marie

Hej Anne Marie.
Gid det var så let. Men som Villy var inde på, er der rokeret meget rundt på figen navnene i hele verden. Den vi kalder vores bornholmerfigen dyrkes også i Tyrkiet under navnet Bornholms Diamant, og brun tyrkisk har rigtig mange navne henne i USA.
Her er et foto af en japaner med de helt runde blade.

Hej Mogens,
Ficus carica 'Violetta' er desværre ikke andet end marketing stunt fra en Bayersk planteskole. Det er en 'ny patenteret sort' som alle er enige om er identisk med den go'e gamle kending 'Brun Turkisk'.
Det som er så specielt på Søren Duun's billede er de røde sængler og de smalfligede blade. Der findes krukkeplanter på Fredensborg Slot, der minder om dette, men jeg har desværre ikke haft dem i kultur endnu. Lige nu tester jeg 20 forskellige kloner og sorter, der alle har ry for at være meget hårdføre. Nogle kommer så langt væk fra som Japan, Israel og Chicago. Flere tegner vældigt godt med masser af små vinterfigner på årsskudene (breba=1.høst). Jeg er interesseret i, at høre fra folk der har hårdføre frugt-figner, der er klart forskellige fra "Tidlig Dalmatiner" og 'Brun Tyrkisk'. På billedet er det fra oven, Sød Shamir Figen (SSF), Hvid Marseille Figen (HMF) og Rund Bordeaux Figen (RBF). Dbh Lars Westergaard

Hej alle

Jeg vil lige minde om, at man kun må offentliggøre fotos, som man selv har copyright til her på Havenyts sider. Det vil i praksis sige egne fotos, eller nogle man har fået udtrykkelig lov til at bruge.

Hvis man vil have at andre skal se et billede på en anden hjemmeside, så linker man hertil.

Hvis vi overtræder dette, så kan vores hostingfirma lukke hele Havenyt.dk ned.

Det er grunden til at et indlæg højere oppe er blevet slettet.

Mange hilsener
Karna Maj, redaktør.