Kommentarer til »Vælg smukke belægninger – og tag hensyn til miljøet«

Petersen Klinker i Broager/Egernsund producerer selv fine klinker, af typer der ikke fås andre steder. De importerer og sælger desuden engelske og tyske klinker.

Gørding Klinker i Gørding producerer selv fine klinker.

En af fordelene ved de mange terrasser er at folk er mere ude i haven, og derfor tænker mere over hvordan det skal se ud.

Mennesker er forskellige, og der er nogle der ikke er specielt økologiske og som ikke elsker at nusse rundt. De er måske ved at få øjenene op for at der måske skulle noget andet end græsplæne rundt om de nye terrasser.

Jeg savner et par ord om stenmel. Efter min erfaring er det et glimrende materiale til stier og terrasser. Grav 15-20 cm jord af og fyld op med stenmel; det er det. Men hvor miljøvenligt er det?

Stenmel skulle være knust/malet natursten og mig bekendt ikke være skadeligt . Jeg mener at der er tale om forskellige bjergsten, lidt ligesom marmor, skifer, flintsten mv. Der finde mange af dem . Det kan derfor godt være "affald" fra et stenbrud .

I de gamle havebøger , som bl.a. Troels Østergaard skrev , nævner han stenmel , godt nok som et jordforbedringsmiddel, da det indeholder mineraler og har en god effekt på jorden og i kompostbunken. Dette stenmel var meget fint malet og desværre ikke til at købe nogle steder herhjemme . Det havde også den gode egenskab at det kunne binde fugt . Derfor var det også velegnet til brug i hønsestalde .

Jeg vil derfor tror at der er tale om det samme produkt , måske bare lidt grovere . Hvis du kan få nogle nærmere oplysninger kan vi undersøge det nærmere .

Med hensyn til at bruge det til at lave stier og terrasser vil jeg foreslå dig at køre noget stabilgrus ud først, da det eller vil ligge og arbeje sig længere ned i jorden med tiden . Du kan evt også udlægge en membran først .

Under min lærertid fik vi til opgave at afprøve slagger som erstatning for stabilgrus og det var ikke nogen succes . Godt nok pakkede det sig , men det bestod også at både sten, kanyler og glaskår . Jeg tror hellere ikke at det er tilladt at benytte mere .

Hej Hanne

Du spørger til miljøvenligheden af anvendelse af stenmel til belægning.
Jeg synes ikke det er miljøvenligt - og det synspunkt vil jeg gerne argumentere for.

Der er ihvertfald som minimun et heftigt CO2-udslip som én af de virkninger af produktions- og transportprocessen, man skal holde øje med. Det er ikke let at få overblik over den mængde fossil energi, der går til fremstilling og drift af store maskiner og heller ikke let at lave transportregnskabet - men miljøvenligt er det ikke at anvende stenmel til belægning, også fordi det derved for en tid ihvertfald holdes ude af de biologisk kredsløb.
Hvis man vælger at anvende stenmel kan det det være hensigtsmæssigt at bruge det til at øge indholdet af ønskelige mineraler i dyrkningsjorden. Men her gælder et forsigtighedsprincip - hvis der ved tilførsel af stenmel til muldlaget skabes forudsætning for videreførsel af korttids-mono-kulturer som korn, majs og raps, så sker det samtidig en øgning af behovet for pesticider eller for genmodificering. Så der er ikke nogen entydig miljøvenlighed i denne anvendelsesform heller.
Men brugt med omtanke kan det være hensigtsmæssigt.

Stenmel fremkommer ved naturens egne mekaniske og temperaturbetingede nedbrydningsprocesser = forvitring. Materialet er i alle tilfælde opblandede eller rene, nedkølede eller sammenpressede opblandede mineraler fra undergrunden.
For eksempel dannes store mængder af stenmel ved gletcherkanter. Stenmelets lettilgængelige næringsstoffer er grundlag for fremvækst af bakteriekulturer, lav, mos - tilsammen danner disse organismer grundlag for mulddannelse og dermed for fremvækst af mere komplicerede plante- og dyresamfund. Når disse plantesamfund bliver "gamle" eller "modne" er næringsstofferne oplagret i mulden og i mindre mængder i træ, bark og frø.
Det går let at dyrke spiselige afgrøder i god muld - især hvis man er opmærksom på biodiversiteten og på at recirkulere næringsstoffer.

Afhængigt af hvilke mineraler, der er i stenen / klippen bliver indholdet af lettere tilgængelige plantenæringsstoffer i stenmelet forskelligt. De plantenæringsstoffer, som bliver tilgængelige er velkendte: kalk, kalium, magnesium, fosfat, jern og mangan.
De mest anvendte bjergarter til teknisk fremstillet stenmel er granit, basalt, diorit, syenit, phonolit, skifer og lava.

Der anvendes store mængder af fossil energi i form af dieselolie til at indsamle sten eller bryde klippemateriale, transportere, knuse, opblande, pakke, transportere stenmel.
Stenmel kan i nogen tilfælde være et biprodukt fra andre forarbejdningsprocesser og hvis disse forarbejdningsprocesser ellers i enhver forstand er ønskelige og nogen påtager sig at kompensere for CO"-udslippet derved - ja, så er det jo indlysende at anvende stenmelet til gødningsformål. I store mængder for mennesker, der har korttidskulturer i fokus og i ganske små mængder for mennesker, der har valgt at dyrke jorden efter økologiske principper.

Og så lige tilbage til udgangspunktet "Vælg smukke belægninger" - Belægning med de forhåndenværende materialer som marksten (evt udvalgte i størrelsen pigsten med indslag af større jævne trædesten) kan da i vores gletcherskabte land være smukt, holdbart og let at etablere.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej.

Der er erfaringer om, at stenmel kan have nogle uheldige virkninger, hvis det bruges på gangarealer.

Stenmel er kunstig knust, hvorved det enkelte korn får meget skarpe kanter. Hvis det kommer indendørs med fodtoj o. a., kan det have nogle meget uheldige virkninger på gulvbelægninger i form af øget slid.

Mvh. Hans

Tak for svarene! Men jeg synes ikke jeg bliver så meget klogere.
1. Jeg ved af proffesionel (er anlægsgartner) erfaring at det ikke er nødvendigt med stabilgrus eller andet under stenmelen, hvis trafikken kun er gå-ben, cykler eller en havetraktor. Her spares altså på udgravning, transport og vibrering af stabilgruset.
2. så vidt jeg ved så er stenmel et "affaldsprodukt" fra stenbrud og behandlingen af granitsten o.lign.
3. granit (og andre natursten) har en MEGET længere levetid end de betonsten der typisk bruges til belægninger. Og som jo også koster en masse ressourcer. (Det er det artiklen der er udgangspunkt for denne diskussion bl.a. handler om). Så hvis det er rigtigt, at stenmel er et affaldsprodukt fra fremstillingen af et godt, holdbart - og dermed miljøvenligt - belægningsmateriale, bruges der ikke ressourcer på fremstillingen af stenmel. Det er et biprodukt. Og giver derfor mening miljømæssigt.

Tænker jeg.

Ja, det kan hænge ved fodtøjet og give rengørings- eller slidproblemer indendørs. Men man kan jo lave fast belægning ved indgangsdørene og lade stien op til være af stenmel.... Dørmåtten er opfundet. Og endelig kan man ta skoene af når man går ind.... Det problem mener jeg er til at løse.

Og jeg har også læst at det kan bruges til mineralberigelse af jorden. Og økologi og gødninger, bevarelse af livet i jorden og i det hele taget pasningen af vores muldlag (det der er tilbage af det) er en helt anden diskussion. Den har ikke så meget med denne snak om miljøvenlige befæstelser at gøre. Jeg mener godt man kan holde sig den globale helhed for øje, mens vi prøver at komme med løsningsforslag til delproblemerne.
Denne debat er vigtig og jeg ved ikke om der nogen der har forsket i "vugge-til-vugge"-undersøgelser på de mange forskellige måder at lave befæstelser på.

Hej Lone

Du har ret i at når man snakker CO-2 regnskab er stenmel miljø-skadeligt på p.g.a. transporten . Det havde jeg godt nok ikke tænkt over i denne sammenhæng. . Jeg var mere fokuseret på om det kunne indeholder skadelige stoffer til jorden. Evt på længere sigt .
Når Troels Østergaard i sin tid nævnte det var der også tale om foreholdsvis små mængder svarende til at drysse salt på maden og ikke i så store mængder som det nævnes her .
Det var med henblik på at få tilført nogle mineraler til gavn for planterne og os mennesker. Jeg mener at det var omkring 5 kg pr 100 kvm .

Hej Hanne .

Med hensyn til at benyttet stabilgrus har du også ret i at normerne for anlægsgartnerne (som jeg som anlægsgartner også kender til) ikke nævner at der ikke skal stabilgrus på stier og gange , hvor der kun kun er tale om små belastninger . Et lag aftræksgrus på ca. 10 cm er rigeligt .
Men jeg har i mange år set belægninger , der ikke kun blev benyttet til at gå på og så holder det ikke . Hvis der samtidg er store træer , hvis rødder breder sig kan de også ødelægge belægningerne med tiden .

Det kan også være at du kan få stabilgruset billigere end stemmelet og så slår du to fluer med et smæk . Jeg skal skynde mig at nævne , at jeg ikke kender priserne på dette ting , da jeg ikke har arbejdet med det .

Det er vigtig at du stamper råjorden meget så den pakker sig bedre . En membran er heller ikke dårlig og disse er fremstillet af smeltet sten og er især velegnet hvis du bygger på en mosede jord . Har du derimed en rigtig fed lerjord , skal du ikke benytte det . Her skal du bare stampe det alt det du kan med en pladevibrator, inden du lægger aftræksgruset på

Tidligere anbefalede man at komme fibertex lige under belægningen for at stabilisere belægningen og for at holde ukrudtet væk . Senere viste det sig ikke at have den gavnlig virkning som man troede. Derfor er dette stenmel blevet in at benytte og jeg syntes at have erfaret at der er blandet meninger omkring det .

Helt konkret:
I 1997 (tror jeg det var) var jeg primus motor i at lave et miniforsøg med etablering af stenmelsstier på Beder Gartnerskole. Begge steder var kanterne lavet af belægningssten sat i tørbeton og stierne er 120 cm brede, målt indenfor "kantsten" - så vidt jeg husker.
A) blev lavet med stabilgrus som bund. Med fald til den ene side (for at lede vandet væk), behørigt vibreret og så dækket med 3 cm stenmel, rettet af med asfaltrage.
B) her gravede vi 15-20 cm lerjord af, jævnede bunden så nogenlunde med skovlen og fyldte op med stenmel. Stenmelet blev rettet af med en asfaltrage med fald til siderne, men da jobbet blev udført i oktober og der kun forventedes gående trafik i vinterens løb, blev der ikke vibreret. Vinterens nedbør forventedes "stampe" det for os. Hvilket også skete (ret hurtigt, da der kom en del regn umiddelbart efter endt job) og om foråret rettede vi af med asfaltragen endnu en gang.
Konklusionen efter et år var at der var problemer med større sten der arbejdede sig op i overfladen på stien med stabilgrus som bund. En ulempe når de endte ude på græsplænerne, hvor de var hårde ved græsklipperen, som var af cylindertypen. Samtidigt giver de løse sten en ujævn overflade at færdes på. Stien der var lavet af stenmel og ikke andet var der ingen problemer med. Færdslen begge steder var hundredvis af elever og lærere på gåben, nogle med trillebøre eller motorbør, havetraktorer, cykler og knallerter. Og sådan ser det stadig ud.

Med hensyn til prisen i kroner og ører på materialerne, mener jeg det - i første omgang - er uvæsentligt når vi snakker miljøbelastning her og nu og i fremtiden. Men en opringning til en vognmand vil hurtigt kunne give et svar, hvis man er nysgerrig. Til prisen hører vel også etablerings-omkostningerne. Men priser har det med at ændre sig og er i denne diskussion ovæsentlige, mener jeg.

Jeg er stadig ikke blevet klogere på miljøbelastningerne ved brug af de forskellige belægningsmaterialer.

Overordnet set må det være en fordel at
*)bruge lokale materialer
*) bruge langtidsholdbare materialer (Fliser/belægningssten har en levetid på 30-50 år, granit mange hundrede år)
*) ikke bruge flere materialer end det er absolut nødvendigt
*) ikke blindt bruge materialer fra vores natur, så den lider overlast

Og der er sikkert flere punkter. Er der slet ikke nogen derude, som har kigget på alt det her?

Jeg ville aldrig selv benytte stenmel til belægninger, da jeg har erfaret at man kan løbe ind i problemer . Lidt af det samme gør sig gældent med perlesten . Så heller faste belægninger . De kræver lidt mere arbejde og koster lidt mere, men til gengæld kan de holde i mange år .

I har begge ret i at det er en stor miljø belastning at benytte dette, og at man skal forsøge at begrænse udslippet i det omfang man kan
Men jeg var ville gerne komme med en lang udredning omkring min holdning til den megen snak omkring CO-2 men så kommer jeg væk fra det oprindelige emne .

Hvilke problemer er det du mener man kan løber ind i?

Hvis ikke der er blevet komprimeret ordenligt eller at der ikke er udlagt en membran vil det ligge og arbejde sig ned lidt efter lidt . Det er min erfaring . Dette gælder også for andre "løse belægninger" heribland perlesten , der også havner andre steder end hvor det oprindeligt blev udlagt .

Det at det synker sker over flere år og alt efter belastningen både oppe og nedefra .
På fede lerjorder vil dette ske over en del år , men på sand og mosejorder vil det tage kortere tid og her skal der under alle omstændigheder udlægges en membran, hvis det skal holde .

Vil man senere skulle sløjfe det og evt plante her eller lægge en fast belægning skal det opgraves igen da det ikke er til at plante i, eller vil pakke sig ordenligt og dermed kunne have afløst stabil gruset . Det kan være svært at lave en hård og holdbart overflade i længden .
Selvfølgeligt kan man bare blive ved med at ligge nyt stenmel på efterhånden som det synker, sværre er det vel ikke ? og er man indstillet på det er det ok . Men så skal vi hellere ikke tale drivhus effekt mere .:-(

Fordelen kan så være at det er nemmere at rette op på frem for en fast belægning. .En anden fordel ved en fast belægning er så at man kan genbruge stenene andre steder i haven, på et senere tidspunkt . Stenmelet kan ikke genbruges .

Hvis man efter min mening skulle vælge noget ud af denne snak her og som jeg ville mene kunne være et godt bud på et bæredygtig "belægning" ville dette være at man benyttede grov træsflis . Det kan både indkøbes lokalt, er et spildprodukt, hvis egenskaber vil gavne miljøet og en del af CO2 regnskabet (hvis lige man ser bort fra bearbejdningen og transporten af det) er dette mindst skadelig for jorden og miljøet . Det kan også efterfyldes efter behov .
Senere vil man kunne plante i det eller udbringe det andre steder i haven . Jeg har set at mange zoologiske haver og moderne legepladser benytte det . Men også dette skal holdes op imod de andre ting, hvis det er pengepungen og ikke miljøet man vil gavne .

Hej Hanne og Søren :)
som jordbrugsteknologstuderende arbejder vi med klimatilpasnings projekt i Viborg, Sønæs:
www.youtube.com/watch?v=BcLMUrkW4xg

Projektet er spændende, men besparelser og mosejord giver rigtigt mange udfordringer. Der blev endret på grundvandsniveau(for at lave nogle anlægstekniske konstruktioner) og nu giver det rigtigt store sætninger. For eksempel: jorden ved en pælefunderet sti af betonelementer forsvinder under konstruktionen, hver gang det regner.

En af de emner, som vi skal koncentrere os om, er stenmelsstier i regnvands forsinkelses anlæg. Stierne er lagt direkte på tørv og mosejord uden bundopbygning og komprimering, hvilket giver emnet til mange diskussioner. Isært de steder, hvor de bliver oversvømmet op til 2 gange om året. Hvordan håndterer man sådan en anlæg, og hvad sker der efter oversvømmelser?

Findes der en bedre løsning end stenmel til området, der skal se vildt ud?

Sønæs

Sønæs

Jeg vil gerne sige tak for indspirationen.
Hvis Ikke jeg læste denne artikel ville jeg nok bare lagt en gang beton.
Og også mange af de indlæg og tråde der er på forum.
Mvh