På denne side finder du kommentarer til teksten Findes der et program til at tegne haveplan med? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Jesper, 21. januar 2009 kl. 10.00
Jeg har en pc-version af samme program altså ikke en onlineversion. Det var relativt billigt (for 4 år siden) og har fungeret rimeligt. Jeg kan gemme planer i massevis og ændre på dem i uendelighed.
Skrevet af: Christiane Hach, 21. januar 2009 kl. 11.56
Man kan kombinere software med "skrivebordsarbejde:
tag billeder af de steder i haven du vil plante til og forstørre dem til A4 format
tag transparentpapir og læg det over dit foto
nu kan du laver skitser til din haveplan og bagefter kan du bruge pc-en til at lave skitser til haveplaner
Skrevet af: Lene Clemmensen, 22. januar 2009 kl. 15.13
Efter at have læst om programmet her på havenyt, gik jeg straks i gang
med at afprøve on-line versionen. Den version er god nok til at lave en
test af programmet i, men ved at downloade den 15 dages gratis demo-
version, får man to vigtige funktioner yderligere: 1) Der kan gemmes og
åbnes igen 2) Det er muligt at flytte objekter fremad og bagud, sådan at de
ikke kun kan ligge ovenpå hinanden i den rækkefølge man er kommet til
at tegne dem i.
Min vurdering er, at det er et program, der giver mulighed for at lave
en grafisk flot haveplan. Der er færdige objekter som ligner blomster, buske,
flisegange med mere, og det er supernemt at ændre farverne.
Med et basiskendskab til tegneprogrammers opbygning, eller flair og
tålmodighed til at afprøve noget nyt, er det også forholdsvis nemt at
bruge, og indeholder de vigtigste funktioner.
(Men sammenlignet med et profesionelt vektorgrafik program som
Adobes illustrator der også er væsentligt sværer at bruge mangler der
rigtig mange brugbare funktioner. Ikke mindst at kunne arbejde i forskellige
lag, og låse objekter sammen i grupper).
Hvis du vil lave din haveplan meget målfast, har jeg indtil nu fundet to
graverende fejl i Garden planner:
1) Objekter kan ikke umiddelbart laves mindre end 1 x 1 meter. Så snart
men går ind og taster 0 (for f.eks. at lave sin blomst 0,8 x 0,8 m) forsvinder
objektet! Denne fejl kan man komme udenom, ved først at gå ind og
trække sit objekt lille via værtøjet resize, og dernæst sørge for ikke at
slette 0 i størrelsen, men ved hjælp af musen kun ændre på cifrene bag
kommaet.
2) Der er rod i størrelserne, når man har lavet noget via menuen tools. En
firkant som jeg ved hjælp af gitterliner og linial tegner 0,8 x 1,2 m og som
også fylder som sådan, står til at være 1,13 x 2,25 m! Det betyder, at
tingene skal tegnes præscist, og egenskabsboksen således ikke er
brugbar.
Hvis det ikke var for de to graverende fejl, ville jeg nok straks kaste mig
ud i at købe programmet, som ikke koster en herregård jeg tror nok det
var 20 engelske pund der stod på hjemmesiden.
Skrevet af: Grethe Iversen, 24. januar 2009 kl. 0.02
Der er en dansk udgave af Garden Planner online på hjemmesiden www.skensved.dk
Vil selv afprøve den ved lejlighed, håber den er god. Den er da i det mindste på dansk, hvilket jeg foretrækker.
Skrevet af: Eivin Knidsen, 24. januar 2009 kl. 15.34
Hvis det er på dansk stiger brugerbenligheden betragtligt. Alle vi gamle er jo ikke så gode til engelsk som de unge. Ellers er det min erfaring at man kan lave ganske udemærkede haveplantegninger i hånden. Sådan gjorde man iøvrigt inden computeren og det fungerede vist fint nok dengang også!
Mvh Eivin
Skrevet af: Jesper DK, 28. januar 2009 kl. 10.14
Apropos de to nævnte fejl:
Nr. 1 er ikke en fejl (men måske et irritationsmoment). Når man skriver ''0'' som længde eller bredde, så bliver objektet ganske rigtigt usynligt på skærmen. Det har jo ikke nogen udstrækning. Når man tilføjer komma (i min version punktum) og en decimal efter kommaet, bliver objektet synligt igen med den rigtige størrelse.
Nr. 2: Jeg er ikke sikker på, hvad du mener. Men jeg har ikke problemer med størrelsesforhold og egenskabsboksen.
Mvh. Jesper
Personligt savner jeg primært muligheden for at se den kreerede have i 3D. Men så skal man nok op i en anden prisklasse.
Skrevet af: Jesper DK, 28. januar 2009 kl. 10.23
Apropos Christiane Hachs gode forslag om at anvendet et foto af haven som grundlag:
Det kan man principielt også gøre i Garden Planner. Man kan importere et foto af haven (eller andre objekter) i for eksempel jpg-format. Og bruge det importerede objekt på samme måde som de medfølgende objekter.
Men som sagt: Garden Planner kan kun arbejde med todimensionelle planer, så det med fotoet af haven har måske ikke så meget værdi.
Skrevet af: Birthe Nielsen, 25. marts 2009 kl. 21.23
Jeg bruger et amerikansk program der hedder Garden Composer, med blandede resultater. Det har relativt mange funktioner til prisen, bl.a 3D, man kan se hvad der blomstrer for hver måned og hvordan det ser ud 30 år frem i tiden, mulighed for at indsætte mange fotografier, tegne "højder" og designe huset. Der er gode eksportmuligheder, så jeg f.eks. kan eksportere tegninger til en HTML-side og en liste over anvendte planter til en Excel-fil. Og der er en plantedatabase med omkring 40.000 planter, hvor man kan tilføje nye planter og redigere de eksisterende. Men man skal kæmpe lidt med f.eks. at få planterne i den rigtige størrelse, og af og til virker redigeringen af de eksisterende ikke. Alt i alt skal man nok være lidt nørdet for at få rigtig glæde af programmet. Men de har en hjemmeside, hvor man kan se en Demo.
Skrevet af: Inge Futtrup, 6. november 2009 kl. 11.59
Jeg har netop lagt nogle gratis haveplaner ind på min hjemmeside. De er tænkt som inspiration, men kan også tegnes videre på i paint, som jo ligger på de fleste computere og er let at bruge. Tegningerne er målfaste målene er angivet i den tilhørende beskrivelse af planerne. Grundmodellen er tegnet i AutoCad.
Link til haveplanerne www.darduse.dk/plans.asp
Mange hilsner
Inge Futtrup
Skrevet af: Søren S Duun, 6. november 2009 kl. 12.26
Jeg vil tro at havebrugs konsulenter eller landskabs arkitekterne sidder inde med nogle brugbar programmer.
For mange år tilbage kunne man få et engelsk inspireret program, som var meget tung at bruge og intet værd. Det kostede tilgæld hellere ikke særlig meget.
Prøv at sende en mail til haven.dk, der sidder nogle fagfolk som sikkert har nævnt det i deres blad, hvis det altså findes.
Held og lykke
Skrevet af: Karna Maj, 4. november 2014 kl. 16.11
Alle kommentarer ovenfor er fra 2009. Der må være sket en udvikling på området programmer til haveplanlægning. Er der nogen, som har gode erfaringer?
Jeg kan i hvert fald tilføje, at man kan få mulighed for gratis at lave 3D tegninger her
www.sketchup.com
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Findes der et program til at tegne haveplan med?«