På denne side finder du kommentarer til teksten Blomstrer rabarber tidligere i år? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: M. Petersen, 28. juli 2003 kl. 22.41
Hvordan bærer man sig ad med at få nye rabarber fra de frø der er på blomsten?
Er det bare at putte dem i jorden nu, og så vente til næste år?
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 29. juli 2003 kl. 7.07
Rabarberfrø giver et meget usikkert resultat, da det genetiske udfald varierer meget. Frøafkommet er ikke sortsægte. For at sikre gode aflæggere og dermed gode brugsplanter, bruger man stort set kun vegetativ formering, hvor planterne deles tidligt forår. Knoldene deles, evt med spade, hvor de mest naturligt lader sig dele. Der må være knopper på, for at sikre godt afsæt. En veludviklet plante kan typisk blive til 4–6 små aflæggere.
Skrevet af: Karna Maj, 31. juli 2003 kl. 17.42
Jeg har prøvet at så rabarber og har fået nogle planter, som bestemt er acceptable, men ikke ligner min tidlige rabarbersort helt – de har bla. længere bladstilke. De har sikkert krydset med naboernes kæmperabarber – jeg havde ellers fjernet blomsterne på de sene rabarber i den anden ende af haven det år, jeg høstede frøene.
Jeg såede frøene inde i det følgende forår, og efter et ophold i drivhuset blev de plantet ud på blivestedet. Jeg har for år tilbage fundet en selvsået rabarberplante midt i mit aspargesbed, så du kan måske prøve at så frøene efter modning.
Men det er en meget langsommelig måde – der går minimum 3 år fra du planter de små planter ud, til du kan høste de første stilke. Dette sammenholdt med at du ikke ved, hvordan planterne bliver, gør, at det ikke er særligt attraktivt at så rabarber.
Skrevet af: Jenny Løgstrup, 1. august 2003 kl. 12.58
Hejsa...Er der nogen der ved om bladene på rabarber er giftige?
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 1. august 2003 kl. 20.13
Du bør ikke bruge bladene som levnedsmiddel. Rabarber befinder sig normalt ikke på lister over decideret giftige planter. Alligevel findes der flere steder oplysning om at bladene er giftige, og kan give forgiftning ved indtagelse i større mængde. Rabarberblade har tidligere været anvendt som spinat, men den praksis frarådes nu, da indholdet af den organiske oxalsyre kan give problemer. Syens saltform, oxalat, binder jern og calcium til sig, og stjæler derved stofferne fra organismen. Ved tendens til nyresten frarådes såvel spinat som rabarber. I tidskrifter for katte, der kan finde på at æde en række grønne planter, angives rabarber ganske rigtigt som giftig. Se også
www.havenyt.dk/spoergsmaal/2462.html
Skrevet af: Knud Højer, 17. maj 2004 kl. 17.29
Mange indlæg handler kun om det skadelige ved rabarber.
Er der slet ikke noget, der er sundt her tænker jeg på vitaminer, fibre m.m.
Det skal lige tilføjes, jeg elsker gammeldags rabarbergrød og kage.
Skal jeg til at minimere brugen?
Venlig hilsen
Knud
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Blomstrer rabarber tidligere i år?«