Forum

Kommentarer til »Gode blommesorter til haven«

På denne side finder du kommentarer til teksten Gode blommesorter til haven. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Bay Sørensen, 12. august 2008 kl. 17.16

Vi har et 6 årigt gammelt reine Clude blommetræ, som kun giver 1–5 blommer pr. år.

Er der nogle fif man kan bruge dyrkningsmæssigt?

eller hvor længe går der inden træer bærer en del frugt.?

Selve træet gror fint.

2 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 12. august 2008 kl. 17.24

Hej Michael
Sandsynligvis har du et Ouillins Reine Claude. Sorten har været meget solgt i alm. havecentre fordi den kan lave store blommer og er selvbestøvende. Men den har samtidig den ulempe, at bor du et lidt udsat sted i forhold til de allerbedste vil det vare mange år før du får blommer på træet. Generelt kan siges at de fleste Reine Claude sorter ikke er særligt højtydende før de bliver meget gamle, og det er synd at kunderne ikke får det at vide.

Derfor bør vi ikke som de første 2 blommetræer spekulere på Reine Claude, men bruge mere frugtbare sorter som Opal, Jubilæum, Jefferson, Stanley, Czar og jeg med vilje ikke nævnt den gamle kendte Victoria, som ganske ofte får svampesygdommen Sølvglans – og det virker på blommetræet, som elmesygen gør på elmetræer – et til to år efter sygdommen viser sig, har vi et dødt træ.

Har selv et Ouillins Reine Claude som blev plantet i 1985 – og vi har kun et år fået en spand fuld blommer – resten af årene – ingen eller under 10–15 stykker. Overvejer hvornår træet enten skal fældes eller podes om med 10 forskellige sorter.

www.de-gamle-sorter.dk

3 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mettekanel, 15. august 2008 kl. 22.05

Kære Maren K.

Jeg kan høre ud fra din ordinære blommesmag at du IKKE har smagt dem alle og de BEDSTE, du har meget at prøve endnu før du kan bedømme blommer...prøv bl.a Valor! mvh

4 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik B. Hansen, 11. september 2008 kl. 12.24

Hej

Læser her at Reine Claude d'Ouillins er selvbestøvende.

Politikkens store havebog skiver at Reine Claude arterne ikke er selvbestøvende.

Jeg plantede en d'ouillins igår og satser på at det er selvbestøvende!?

Gammelt før det bærer frugt er jeg helt med på. Jo mindre des bedre. Det står ved sommerhus. Kan ikke nødvendigvis være der ved høst, så få blommer er helt ok med mig. Husker iøvrigt sorten fra jeg var barn. Den smager fantastisk når den så er der.

Man skal vel gøre op med dig selv om man vil levere til hele gaden og evt. vade i rådne blommer i oktober eller man ønsker et passende udbytte.

Jeg mener det er forkert at udråbe d'ouillins som en håbløs sort. Enig i at oplysning ved salg kan være mangelfuld.

Men igen, for mig er d'ouillins perfekt til det jeg skal bruge...

Henrik

5 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. september 2008 kl. 14.27

Hej Henrik

For nogle tilbage kan jeg huske at netop denne blomme blev flittig plantet rundt omkring haverne herhjemme og bl.a. benyttet til læhegn. og selvom den skal være nogle år om at bære var det værd at vente på. Men desværre skete der noget uheldigt for mange at disse planter bar overhoved ikke frugt. Man mente at moderplanten enten var blevet steril eller var inficeret med en virus. Så på baggrund af dette blev den herefter udskæld og erklæret ikke egnet som have-blomme. Jeg vil give dig ret i at det er en rigtig god blomme og hvis jeg selv havde plads i haven så skulle den også plantes her.

6 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik B. Hansen, 11. september 2008 kl. 15.56

Hvor stor bliver kronen egenlig hvis man lader den vokse:

rund – elipse
Højde og diameter?

Har sorten hænge grene når den bærer frugt eller holder den nogenlunde frihøjden.

Jeg har plantet i nærheden af indkørsel/parkering, ca. 3m. Det er fint hvis den hænger over bilen, men ikke hvis grenene hænger ned så indkørslen spærres.

Grunden til denne plads er at den så giver skygge på biler når de holder i indkørslen.

Undrer bare...

7 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 12. september 2008 kl. 10.12

Størrelsen på din blommetræ er som mirabel, både i højde og bredde. Man har brugt den som "vild-hæk/hegn dvs. at lade den vokse op i en 4–5 meters højde.

Med hensyn til at plante den så den med tiden vokser sig stor og kommer til at dække over din bil, tror jeg ikke er nogle god ide. Med mindre du beskære den. Hvis ikke du er meget flittigt med at plukke blommer risikere du et være smat, når blommerne modner. Du kan også risikere at fuglene for smag for dem og så har du både fuglelort og overmodne blommer ned over din bil. Så du skal være efter træet m.h.t. beskæring.

væsten er som mirabel, opretsstående, men evty. manglende lys kan godt lidt hængende grene.

8 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maren Korsgaard, 15. september 2008 kl. 23.51

Kære "Mettekanel"
Smag og behag er som bekendt forskellig. Jeg har et enkelt træ af Valor i haven, og den smager da OK, og var det det eneste blommetræ jeg havde, ville jeg sikkert synes godt om den.

Du mere end antyder, at min "ordinære" smag bunder i, at jeg måske ikke har smagt så mange blommesorter.

Jeg er faktisk i den heldige situation, at jeg har smagt på over 100 blommesorter som en del af mit arbejde på Pometet i Tåstrup. Og der var masser af både gode og dårlige smagsoplevelser imellem. Når jeg lige anbefalede Opal, Jubileum og Italiensk sveske var det også af hensyn til, at disse sorter normalt giver mange blommer. Dermed får haveejeren jo en chance for at opleve den gode smag. Min personlige favoritsort rent smagsmæssigt er Grøn Reine Claude, men den kan være mange år om at bære frugt og giver ofte kun få blommer, derfor anbefaler jeg den kun, hvor man har plads til mange træer i haven.

Du kan se mere om de mange sorters egenskaber på Pometes hjemmeside: www.agri.life.ku.dk/faggr/afgrode/Pometet/sortslister/blommer.aspx
Pometet holder i øvrigt åbent hus søndag d. 21. september 2008 fra 10–16, så der kan du selv opleve de mange blommesorter.

mvh Maren Korsgaard

9 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 16. september 2008 kl. 11.05

Hej Maren

NU kender jeg hende godt og kan iøvrige fortælle at Maren har skrevet nogle rigtig gode bøger/artikler om frugt og især kan jeg anbefale den sidste, der omhandler dyrkning af økologisk frugt. Dette skriver jeg ikke fordi at jeg skylder Maren en masse penge, men blot fordi at det er sandt...Så venner træk på hendes viden i det omfang hun lyster.

"Det sidste stykke frugt er ikke spist endnu"...

10 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thøger Jensen, 9. september 2009 kl. 9.26

Kirkes, for pokker, der findes ikke noget bedre, fuldmodne kirkesblommer er den rene salighed, for den tålmodige avler, vores træ er mere end tyve år, trods lidt klemt mellem to meget gamle æbletræer, og hvert tredje år ret hårdt beskåret, har jeg i år høstet over 100 store, svulmende blommer, og så har jeg ikke engang talt dem med som hvepsene har gnavet i – i øvrigt når de begynder på det: kan det være en god ide at plukke blommerne af et par dage før fuldmodning og tage dem ind for for færdigmodning. Og de år hvor udbyttet bare er to blommer, er oplevelsen næsten endnu mere intens, saftig og fantastisk!

11 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom, 28. september 2009 kl. 19.15

Hej er der nogen, der ved hvor man kan købe et Valor blommetræ? Jeg har bare prøvet rigtig mange steder: på forhånd tak: MVH. Tom

12 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mettekanel, 28. september 2009 kl. 19.53

Aldershvile Planteskole i Bagsværd

13 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom, 29. september 2009 kl. 12.50

Mange tak kold. mvh, Tom

14 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 29. september 2009 kl. 14.56

Der er flere der forhandler dem. Hvis man søger vi Goggle.dk finder man de første 5 steder. Det kan også være at Boi Jensen har dem eller kan skaffe dem.

15 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 29. september 2009 kl. 20.16

Jeg kender selvfølgeligt godt den dere med blommertræere som ikke lever op til forventningerne. Hjemme, dengang, havde vi kun Reine Clauder, der var så mange blommer vi umuligt kunne spise dem. Far havde også 37 bistader lige ved siden af. Jeg elsker blommer. Ingen her i byen har vist bier. De sover nok også lang vintersøvn, det gør humlebier knap så længe. Alligevel startede jeg i år forsøg med selv at bestøve med pensel, som beskrevet. Det tager ingen tid. I år fik jeg blommer, 3 forskellige slags på samme træ som sælgeren lovede. Det var spændende., og blommerne smagte himmelsk. håp

16 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grete Aabye Thomsen, 6. oktober 2009 kl. 0.32

Er det muligt at espaliere et blommetræ?

Jeg har et egetræshegn mod nabo, min side er direkte vestvendt, men får også en del sydsol. Hegnet er 2m højt.

Hvis muligt, hvilke sorter skal jeg så gå efter. Der er plads til to planter.

17 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 6. oktober 2009 kl. 7.29

Hej Grete
Man kan sagtens espaliere blommetræer, det er nemmest hvis der vælges forholdsvis langsomt voksende sorter, som Opal, Grøn Reine Claude, Jefferson.

Alle blomme træer har forholdsvis kraftig vækst, som de får fra mirabelle grundstammen og derfor er det en betingelse at du ikke er bange for at bruge beskæresaksen.

www.de-gamle-sorter.dk

18 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne, 17. november 2009 kl. 13.29

Hej

Er der nogen der har erfaring med "familieblommetræer"? Jeg er bange for at det måske nemt bliver skævt. Det afhænger selvfølgelig af sorterne, men måske er der noget man kan sige generelt?

Anne

19 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mettekanel, 17. november 2009 kl. 17.42

Ja de knækker enormt nemt af i podningerne...og det er en lidt "for sjov" ting at have...bliver aldrig noget "kønt syn"

20 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 17. november 2009 kl. 17.47

Hej Anne og Mettekanel
Det kan nu sagtens lade sig gøre uden det kommer til at se mærkeligt ud. Vigtigst er bare at bruge et træ, der ikke er over 3 år gammelt til at forsøge podningerne på.

Skal podes med skråsnit, idet stenfrugt normalt ikke er villige til at gro sammen, hvis en podekvist skubbes ned bag barken på en tyk gren.

21 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. november 2009 kl. 21.44

"familieblommetræer har jeg aldrig set på planteskolerne så det dur nok ikke, men ideen er da god nok. Jeg ville gætte på at væksten måske er forskellig til at det kan lade sig gøre.

Jeg mener hellere ikke at familie – kirsebær-træer findes.

I teorien kunne man vel sagten lave roser med flere sorter, hibiscus syrica og figner. Ja,hvorfor ikke?

22 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mettekanel, 17. november 2009 kl. 22.46

Jo man kan da sagtens få familieblommetræer, praktiskt taget alle steder på planteskolerne! Men familietræer bliver aldrig så kønne som de almindelige, hvor der kun er en sort på...da alle vokser lidt forskelligt...

23 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Lorenzen, 4. februar 2014 kl. 20.13

Til Boi Jensen ..
Apropos blommetræer.. Min mand og jeg har lige købt kolonihave, og jeg vil gerne have et blommetræ. Hvilken sort, ville du anbefale ?. Tænkte lidt på Jefferson :).

Nyt svar til emnet »Gode blommesorter til haven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Gode blommesorter til haven«

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider