Kommentarer til »Plant for sommerfuglene«

Hej Havenyt

Jeg synes I har glemt en staude under "Plant for sommerfuglene" – nemlig duftende Sølvlys, som overfaldes af sommerfugle i sensommeren hvor den blomstrer og dufter så man bli'r helt beruset

Hej Havenyt

Sankthansurt bør selvfølgelig nævnes. Og en kurvplante som
nøkketunge (Ligularia) er et sikkert hit hos takvingerne i august – en af de mest søgte sorter er desværre også sneglenes favorit, men der findes heldigvis andre, som virker næsten lige så godt, uden at blive helt ædt af slimede væsener.

Fint med mange nektarplanter til de voksne. Men endnu vigtigere er planter til larverne. Uden larver ingen sommerfugle. I haven må der også være f.eks: Brændenælde, div korsblomster, div. ærtebloster gerne vilde som alm. kællingetand, tidsler, div. kålplanter gerne vilde og græsser.

Jeg vil gerne lave en "sommerfugleafdeling" i vores store gamle have. Jeg overvejer et område som ligger meget tæt på mine små børns legeplads. Da jeg søgte på de forskellige forslag til planter og blomster, bliver de fleste beskrevet som bi-tiltrækkende. Og det er jo ikke så smart tæt på hvor de leger. Er det spild af tid at forsøge at finde nogle planter/blomster, der tiltrækker sommerfugle uden at tiltrække bier. Det skal samtidig også være planter der ikke er giftige, brænder eller stikker!! Store gamle have, betyder at de skal kunne tåle let skygge.
Er jeg på en umulig mission med disse krav?
På forhånd tusind tak for jeres hjælp!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej F Christensen

Godt at du tager emnet op igen - nu hvor vi næsten ikke kan holde fingrene væk fra frø-bestilling eller frøkøb og hvor haveplaner for det / de kommende år er ved at tage form.

Kirsten Lindbergs artikel "Plant for sommerfuglene" har et afsnit om haveplanter. Jeg synes nu, det er vigtigere at holde fokus på vilde (hjemmehørende i Danmark) planter, som sommerfuglene gennem årtusinder har tilpasset sig. Det er vigtigt at sørge for, at der er nogen planter specielt for larver & nogen andre, som giver nektar og pollen til de voksne sommerfugle.
Kirsten Lindberg har skrevet en anden artikel med titlen "Sommerfugle i haven". Læs den, hvis du interesserer dig for, hvilke planter der især er afgørende for, om sommerfuglelarverne får overlevelsesmuligheder i din have.

Det kan fint lade sig gøre at indrette haven, så der er 20 - 50 m2 vild bevoksning til sommerfuglene med en blanding af et-årige og flerårige vilde planter. Der kan hos forskellige frøfirmaer købes frø indsamlet i Danmark blandt de vilde, hjemmehørende arter.
Måske kan de blive plads til et par buske; det kunne fx være hyld, hindbær, brombær, tørstetræ, vrietorn eller hassel). Til haver med rigtig god plads og langt til naboer vil det være et ekstra plus at plante et eller flere store træer - kunne være pil, elm, lind, eg, birk eller skovfyr.
Et rodehjørne med en kvasbunke som får lov at ligge i fred(!), et par bregner og lidt opsamlet regnvand i en udhulet sten vil kunne tilbyde det ekstra, som får nogle sommerfuglearter til at trives særlig godt.

Lepidopterologisk forening har lavet en liste over foretrukne værtsplanter for larver af danske storsommerfugle. Listen er især nyttig for de, som gerne vil have vished for, at nogen af disse planter findes i deres egen have - eller for de, som planlægger at opbygge en sommerfuglevenlig have helt fra bunden. Denne liste uddyber Kirsten Lindberg's korte liste over larve-værtsplanter.

Hvis din have er meget lille, er der en enkelt meget omkring-flyvende dagsommerfugl, du kan gøre noget godt for. Find 3 - 4 m2 hvor der kan blive plads til en plet med tørstetræ. Det er en dyb glæde, når citronsommerfuglene (der flyver langt omkring for at finde æg-lægningsmuligheder) svirrer omkring tørstetræets blade allerede fra marts måned og fortsætter i flere generationer hen over hele sommeren.
Tørstetræ vokser lige fint i sol som i skygge, bliver 2 - 5 meter høj, tåler blæst og i nogen grad saltpåvirkning. Klarer sig på fugtig bund. Tørstetræ danner et let løvværk og er velegnet til plantning i lille gruppe på 3 - 5 planter.
OBS - tørstetræets blade og bark indeholder giftstof, som giver kolik og mavesmerter. Det samme gør bærrene - så (i lighed med de grønne bær på kartoffelplanter) bør man lære børn, at bærrene ikke er spiselige. Fuglene elsker bærrene....

Rigtig god fornøjelse med årets sommerfugle !

Venlig hilsen
Lone

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

F. Christensen
En vild blomstre mark passer ikke sig selv. Hvis du ikke graver den nærings rig jord af og erstatter den med nærings fattig jord så skal du slå græs af og fjerne det et til to gange om året. Og husk Liden Skjaller som snylter på græs.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jo men den vil helst have græs og lur mig om der ikke er græs der overlever.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nogle sprøjter stadig (bliver stadig fære af dem). Man bruger et hormon middel der tager tokim bladet vækst. Man kan se i det grønne regneskab på mst hvor meget de bruger. Og det gælder alle de sprøjte middeler der bliver brugt. Her på mit arbejde er der sprøjte forbud så det er mekanisk og biologisk bekæmpelse.
Det største problem er at få spillerne med på at der godt må være ukrudt og andre skader i græsset efter svampe og insekter.
Mvh

Nu kom miljøministeren godt nok med et forbud mod nikotinider på golfbaner og i roe marker for at hjælpe bierne. God morn en billig omgang. Golfbaner måtte bruge det en gang om året i efteråret hvor bierne ikke flyver og der er ikke mange blomster i roer.
Jeg siger tiltalt forbud for sprøjte middeler på golfbaner for det kan godt undværes.
Mvh

@H. Christensen. Mht. forbudet mod neonikotinider på golfbaner, potteplanter og roefrø, så handler det jo blot om at de sidste dispensationer fjernes. I den øvrige planteavl er de allerede forbudt.
Det eneste sted, så vidt jeg ved, de fortsat må bruges er i veterinærmedicin. Dvs. loppe og flåtmidler.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har forresten også et par spørgsmål om sommerfugleplanter. Jeg har tænkt mig at så/ plante violer som er foderplante for larverne af flere perlemorsommerfuglearter.

Det er selvfølgelig lidt et longshot, men jeg tænker det ikke er så tosset et sted at sætte ind for en haveejer. Tanken er at haverne kan fungere som trædesten i landskabet og hjælpe sommerfuglene med at sprede sig nye steder fra de skove hvor de findes nu. Jeg bor 10 km fra en lokalitet hvor der er både rødlig og brunlig perlemorsommerfugl.

Men... djævelen bor i detaljen og violer er ikke bare violer. Skov- og krat viol er vist de foretrukne, men jeg har ikke umiddelbart kunnet finde dem i handlen (kan andre?).
Alternativt kan de måske bruge stedmoderblomst. Jeg kan læse mig til at den brunlige spiser stedmoderblomst på sandjord og den rødlige gør i Sverige. Hmm... Alternative violer som er lette at skaffe er hornviol og martsviol. Den sidste er vist ok til rødlig perlemorsommerfugl. Er der nogen som ved nærmere om perlemorsomerfuglenes smag i violer? Kommentarer i øvrigt til projektet.

Hej Claus.

Mon ikke du kan finde mere viden i denne lille og nye bog om sommerfugle, der næsten lige er udkommet.
koustrupco.dk/boeger-934/bog-sommerfugle-og-blomster-p6104
Min viden omkring sommerfugle er yderst begrænset, så det kunne være at jeg også skulle ønske mig den engang.

F. Christensen
Mekanisk foregår ved at man at man stresser tokimet ved at klippe vandret og lodret hvergang. Det er en cylinderklipper monteret med en groomer. Der er ikke meget biologi bekæmpelse ud over gasbrænder og varmt vand. Biologi bekæmpelse er der mere mod svampe og skade dyr. Og så sørge for at græsset har de bedste vækstbetingelser.

Claus
Jeg er bare bange for at man i panik finder på noget skader mere end det man hade. Har hørt rygter om at man forsker i at gøre græsset giftigt ved hjælp af en svamp. Hvad så med de larver af feks. græsrandøje og Galethea dør de så også?
Jeg såede hornviol sidste år og fik storplettet perlemor i haven så!!! Men du får nok ikke rødlig perlemor til at flytte sig ret meget da den ikke kommer ud af skovlysningerne. Ellers kan man finde oplysninger på fugle og natur`s felt håndbog.
Mvh

@H. Chr. Det lyder interessant. Lagde du mærke til nogen tegn på om den har ynglet på hornviolerne eller kan det være en tilfældig strejfer?
Jeg ved godt man siger ikke at rødlig perlemor er meget lidt mobil. Jeg tænker at der alligevel engang i mellem må være en som kommer på afveje, bliver taget af vinden eller noget. På fugle og natur er der faktisk en observation fra en have: www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=106149&ForumID=11
Som sagt, så er det et long shot men de andre perlemorsommerfugle er jo også meget velkomne.

Der er meget interesse pt, for at bruge mikroorganismer aktivt til plantebeskyttelse eller til at fremme optagelsen af næringstoffer. Jeg kan dog ikke huske at jeg har hørt om svampe som insekticid i græs. Jeg ved dog at der findes et relativt nyt biopesticid som produceres af en svamp. Det hedder spinosad (handelsnavn conserve) måske er det, du har hørt om?
Jeg mener faktisk det er øko-godkendt eller har været det.

@Søren. Tak. Der er også nogle vidunderligt nørdede sommerfuglesider på nettet. Det tror jeg at jeg vil klare mig med indtil videre. Fugle og Natur kender de fleste. Jeg har også haft stor glæde af denne: www.danske-natur.dk/

Der var 4 perlemor der var her hele sommeren så det vil jeg ikke kalde strejfer. Larverne overvinter på violer så jeg er spændt på i år. Her i vinter har jeg plantet tørst så nu håber jeg på at der kommer citronsommerfugle.
Mvh

Jeg læser, at Tørst skulle være god til sommerfuglene, - men gælder det ALLE sorterne, - eller er nogle bedre end andre?

Der er flere muligheder i denne familie, og prisen går jo lige fra 20kr. til flere hundrede kr. Hvis de bilige er lige så gode, så kan jeg vist godt finde en lille plads til én. :)

Har haft fin bladet i nogle år og det har ikke virket så nu har jeg plantet den almindelige. denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Rosales_(rosenordenen)/t%C3%B8rstetr%C3%A6
Mvh

Ved ikke lige hvad denne staude hedder.
Men om den sværmer sommerfuglene i meget store mængder når blomsten er sprunget ud i juli.
(Det er usædvanligt der kun er et par stykker)

Billedet ovenfor må være hvid fredløs.

Er der nogen der ved om tørstetræ kan stiklingeformeres og om den er hyppigt forekommende i naturen? Jeg synes ikke jeg kan google mig frem til brugbar info om det.

Hej James F.

Det enkleste er at plante afkom efter Rhamnus Frangula, der har været hjemmehørende i Danmark siden 9000 fKr.
Valget har den yderligere fordel, at busken og dens tilhørende insekter og mikroorganismer over det lange tidsrum har tilpasset sig hinanden, så sandsynligheden for, at fx citronsommerfuglen kan have nytte af at lægge æg på plantens blade er maksimal.

Oregon State University har en liste dateret 2020, hvoraf fremgår at der ved målrettet avlsarbejde (krydsbestøvning) i USA er fremelsket varieteter af Tørstetræer med meget forskellige egenskaber . fx R.F. Asplenifolie med fjersnitdelte blade, R.F. carthaticus, R.F. columnaris og R.F. Fine Line - begge med søjleformet vækst. R.F. Fine Line anprises for sine meget svage frøsætning og for sin meget begrænsede invasive tilbøjeligheder.

Nogle af disse vareteter forhandles i planteskoler og havecentre i Danmark - men de er i biologisk / økologisk sammenhæng så "nye", at det ikke kan anbefales af plante dem her i landet.

Venlig hilsen
Lone

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tak Lone, det må så blive en Rhamnus Frangula.

Og F.C. Den kender jeg godt den side, men jeg har ikke plads til 25! Men ellers en ok. pris, ja. :)

@S.L. (add 25)
Tak for oplysningen.

@H. Chr. (21) Interessant. Jeg havde ikke tænkt på at de overvintrer som larver. Gad vide om det stiller nogle særlige krav, f.eks. til at der ligger blade og varmer dem lidt?

Claus
Det tror jeg ikke. Iris sommerfugl over vinter også som larve dog på pil. Mange hvid vinger over vinter som voksen i bla. efeu.
Mvh

@H. Chrisensen.
Violer??
Jeg har masser af violer. Men de er ikke fremme om vinteren.
Overvintre sommerfuglene i dem i jorden eller hvad?

De overvintrer åbenbart i blade ved violerne. Nu håber jeg linket leder jer til den rigtige side. Det er en bog som er tilgængelig i uddrag:

books.google.dk/books?id=AKihlC1OCUcC&pg=PA102&lpg=PA102&dq=perlemorsommerfugl+overvintring&source=bl&ots=UhOACjO-PQ&sig=ACfU3U2TPy-QBrKn8_dPMzZ6Lu0nsuni6g&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjov8HN3q7nAhWkwMQBHTgUABoQ6AEwCXoECAoQAQ#v=onepage&q=perlemorsommerfugl%20overvintring&f=false

@Claus.
Tak!!
Det må jeg se efter imorgen ... eller måske vente til bladene kommer frem lidt senere. Uhyggeligt så meget der foregår i min have uden min vidende ;)

Willy
Der foregår rigtigt meget i haven som man ikke er opmærksom på fordi det er småt og eller gemmer sig.
Det kan godt være en oplevelse at gå rundt med en lup og vende ting og blade.
For nogle år side havde jeg problemer med bladlus i roserne.
Det har jeg ikke mere for jeg fandt ud af hvad snyltehvepsen kunne lide ud over bladlus.
Problemet var at de var så små at jeg ikke registrede at de var her, der var bare ikke nok, for de voksne havde ikke noget at leve af og gemme sig i.

Jeg er så ikke ude efter alle bladlus for nogle sommerfugle lever af honningdug så alt skal være i balance så vidt det er muligt i en have.
Mvh

P.S.
Mine hornvioler har stadig blade men jeg har ikke kikket efter om der er larver.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvor har du det fra?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Altså vist det er plante skovmark pga co2 så er bambus da bedre.
Eller rød-el der opsuger både co2 og kvælstof.
Nåle træ har en kort leve tid især hvis det vokser for hurtigt og kan så brændes af som biobrænde.
Gamle træer holder på co2 i mange år og giver noget mere biodiversitet.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Glem alt om CO2, når det er miljø, natur og biodiversitet det drejer sig om. Om man så plantede hele Danmark til med nåletræer ville det ikke forrykke klimasituationen en tøddel, derimod ville det ødelægge naturen i allerhøjeste grad.
Naturbevarelse er det derimod i højeste grad værd at satse på, her kan der opnås resultater, dannelse af levesteder for truede arter, og en øget biodiversitet og biologisk mangfoldighed. Det er sgu meget vigtigere end at sætte et minimalt (om overhovedet noget) aftryk på atmosfærens CO2 indhold. Det sidste er et globalt problem, som ikke løses ved meningsløse småtterier.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Kim
Hvad er natur?
" ... derimod ville det ødelægge naturen i allerhøjeste grad. "
Er det områder der har været uberørte af mennesker de sidste 10.000 år eller drejer det sig om de sidste 500 år eller hvordan?
Og videre:
" ... her kan der opnås resultater, dannelse af levesteder for truede arter, ... ".
... Og hvad er truede arter?
Især med ændringerne i klimaet (men også under normale forhold), vil der naturligt forsvinde arter, ligesom der kommer nogen til.
Skal vi hindre arter forsvinder?
Og hvem afgør, hvilke der må og ikke må forsvinde?

At det Danske bidrag til mindske CO2 udledningen ikke globalt, kan ses på den samlede udledning, er der næppe tvivl om.
Der er forskellige årsager til, at politikerne er så opsatte på ideen om mindske CO2 udledningen i Danmark.
Ikke mindst erhvervsinteresser.

Mennesket er en del af naturen.
Hvis man lader naturen passe sig selv vil det hele gro til i skov, med stor tab af biodiversitet, indtil der er gået flere hundrede år, hvor der så kan opstå en mere varieret natur i økologisk balance.
Men hvis mennesket udnytter alle arealer til egne behov, bliver der ikke plads til meget andet natur.
Derfor må der findes en balance hvor vores brug af landet sker på en måde så der også er plads til natur med vilde planter og dyr. Det sker ved at afsætte arealer til natur hvor en aktiv pleje skaber en varieret natur med mangfoldighed af dyr og planter.

Nu er det sommerfugle vi snakker om her.
Der findes omkring ca. 66 arter af dagsommerfugle i Danmark, Af dem er over halvdelen på rødlisten - dvs truede eller sårbare . og en del af dem er så kritisk truede at de utvivlsomt vil forsvinde i de nærmeste par år.
dertil kommer en lang række af arter der allerede er uddøde i Danmark.
Det er ikke klimaets skyld, det er vores måde at bruge jorden på der har skylden. Driftformerne i landbruget og skovbruget, samt brugen af kemiske sprøjtemidler. Men også øget urbanisering.

Desværre har klimadebatten helt overtaget fokus, og skygget for natur og biodiversitet problemerne.
Klimakrisen er ikke det vigtigste problem, det er kun en del af problemet. Problemet ligger i at mennesket er ude af økologisk balance, kloden er kraftig overbefolket, og den liberalistiske ideologiske livsstil, med rovdrift på klodens ressourcer for at mætte markedskræfternes frie spil.
Så længe der kan tjenes penge på at hente olie op af jorden, fældes regnskov, eller hentes andre værdier i naturen, så længe vil der komme mere CO2 i atmosfære, og planter og dyr vil uddø i med stigende hastighed.

@Kim
Dine argumenter bevæger sig på overfladen af skrøbelige dagsordener.
" Problemet ligger i at mennesket er ude af økologisk balance ... "
Hvornår har mennesket levet i en frugtbar økologisk balance efter mennesket blev agerbruger?
Vi har tværtimod, i nogen områder, ogse drevet rovdrift på byttedyr, så vi skulle rykke teltpælene op og finde andre græsgange!
Efter vi blev agerdyrkere drevet rovdrift på jorden, så den blev ubrugelig til dyrkning af afgrøder efter få år!

Vi er idag, i store dele af verden, de generationer som lever mest - i gængs forståelse - økologisk.
Idag er vi mindst 3- 4 mio. flere indbyggere inden for den nuværende grænsedragning Danmark aktuelt har.
Uden en tilsvarende forurening som indbyggerne for et par århundrede år siden præsterede!
Og det bedste er, at vi ved med sikkerhed, at vi ikke skal svine omgivelserne til.
Erkendelsen er nødvendig for korrekt handling og det vil være et naturligt mål for det moderne menneske, at opstille et mål om overhovedet ikke skabe forurening!

Hvilke arter der er forsvundet og risikere at forsvinde er bestemt interessant. Men om det er et problem er noget helt andet.
Sammen med den opgørelse - eller den viden - er det jo også interessant at vide, hvilke nye arter der er kommet i perioden og hvilke vi forventer der kommer.

" ... hvis mennesket udnytter alle arealer til egne behov, bliver der ikke plads til meget andet natur ... ".
Er det netop ikke det, som du ønsker med: " afsætte arealer til natur hvor en aktiv pleje skaber en varieret natur med mangfoldighed af dyr og planter. "

(Iøvrigt bliver de så det som almindeligvis betegnes som kulturarealer/landskab ;)

@Kim
På Folkeuniversitetet er der iøvrigt en interessant - formoder jeg - forelæsningsrække med titlen "Havekulturens samspil med den danske natur" ( www.fukbh.dk/program/forelaesningsraekker/natur-og-univers.aspx )

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Blot for at dreje skovdiskussionen lidt tilbage på sommerfuglene, så er der tilsyneladende det paradoks at "naturnær" drift skader nogle arter af sommerfugle. Specifikt den rødlige perlemorsommerfugl, men vel også andre som har brug for lysninger. Læs artiklen her med Morten DD som kilde:

www.zetland.dk/historie/soBPv2LA-aopXLwdn-7b839

Vi kommer ikke uden om at vores land har været altovervejende et kulturlandskab i tusind år. Derfor er der ganske meget "natur" vi kun kan bevare ved drive nogle arealer med en eller anden form for ekstensiv drift. Hvad enten det er afgræsning eller skovning eller andet.

Man kan altid plante til bier og sommerfugle. Men det hjælper ikke at plante til en sommerfugl der ikke er i området. Man kan på sommerfugle atlas se hvilken der er tæt på ens have og plante der efter. Og så kan man oplager co2 sammen tid ved at lave græs/blomster mark. wildflowerturfblog.wildflowerturf.co.uk/2012/09/14/does-a-wildflower-meadow-offset-your-carbon-footprint/
Mvh

@H. Christensen

Du skriver i svar 9:
----
"En vild blomstre mark passer ikke sig selv. Hvis du ikke graver den nærings rig jord af og erstatter den med nærings fattig jord så skal du slå græs af og fjerne det et til to gange om året."
----

Tak for god information.
Men mangler du ikke at give en forklaring på, hvorfor jorden i Danmark generelt nu om dage er så stærkt gødet, at de nøjsomme planter bukker under, hvis man ikke gør, som du beskriver.?
Jeg tror desværre, at de færreste ved det, og de fleste af dem, der ved det, vil helst ikke tale om det. Men det er trods alt en vigtig årsag til, at danske arter uddør, så fortjener det ikke at blive slået fast med 7 tommersøm uanset, om alle kan lide det eller ej.?

Hej Jakob B

Det gir ikke er retvisende billede at generalisere om jordens indhold af næringsstoffer eller dens pH.

Der er mange forhold ud over kvælstofnedfald (kaldes også kvælstofdeposition) der skal medtænkes.
Der skal tages hensyn til tidligere dyrkning, muldlagets tykkelse, indhold af lerpartikler, førnelagets tykkelse og tilførsel af næringsstoffer og kalk.

Forholdene i Centraleuropa er videnskabeligt undersøgt, og man ved herfra, at der kan være op til en luftbåren tilførsel af kvælstof på op til 17 kg pr hektar pr år. Dette nedfald - over tid - reducerer antallet af plantearter pr hektar med op til en fjerdedel. Så det er voldsomt - og der er ikke én enkelt kilde! Udledning fra fly, biler, skibe, industrianlæg, håndtering af gylle fra svin, kvæg og andre husdyr er blot nogen af kilderne.

Det er rigtigt, at man (meget) ofte er nødt til at fjerne næringsstoffer fra de øverste jordlag, hvis man vil have nøjsomme planter (=overdrevsplanter) til at trives. Der er to vigtige metoder til at reducere næringsstofindholdet i rodzonen.
Den ene har hurtig effekt: Afgravning og fjernelse af de øverste 5 - 10 cm af muldlaget. Den anden metode er at slå al vegetation en eller to gange årligt og fjerne alt det afslåede fra arealet - og som tommelfingerregel kan man regne med, at effekten kommer efter 3 - 6 år.
Men har man en lerholdig jord med et tykt mulddække er der ingen realistisk udsigt til at få overdrevsplanter til at trives godt.....

Ikke sjældent er tilførsel af kalk vigtig for at dæmpe mosvækst og fremme de pH-balancer i jordens overflade, som er afgørende for trivslen for de planter, som er karakteriseret ved et meget begrænset næringsindhold i rodzonen..

Successen med de nøjsomme planter er også afhængig af slåningstidspunktet - man skal kende den enkelte plantes livsrytme for at der kan oparbejdes en frøbank i jordoverfladen, der kan sikre kommende års vækst og ny frøsætning. Og oveni dette skal man så også sætte sig ind i hvilke planter der kræver omrodning i jordoverfladen for at spire.

En god kilde til viden om mange af disse forhold og samspillet mellem dem findes i Miljøministeriets rapport "Græsning og høslet i naturplejen" Rita M. Buttenschøn - udkommet i 2007.

Venlig hilsen
Lone

@Jakob B
Der er masser af næringsfattig jord i DK.
Selvfølgelig ikke på dyrkede arealer/haver.
Hvis du låner "Atlas Flora Danica" kan du, ud fra væksterne, slå områderne op.

Jakob
Nu har man gødet jorden i ca 6000 år. Man viste godt nok ikke hvorfor det virkede men det gør det.
Når man nu bor på den fede østjyske muld bliver man nødt til at få græsset svækket. Det kan ske ved at man har græssende dyr, hø-slet eller sørge for at jorden er så dårlig at græsset ikke har en fordel. Og så feks. liden skjaller som snylter. Eller ph er så lav eller høj at andre planter har fordelen.
Der vor jeg har lavet vild blomster mark har der ikke været gødet i de 15 år jeg har boet her og alligevel har græsset slået alle blomster ihjel der hvor jeg ikke har klippet.

Så derfor er det en god ide at fjern de øverste ti cm da græs er en af de planter der er aller bedst til at holde på og genbruge næring og vil helst ikke give noget til andre planter.
Mvh

Jord gravet af og erstattet af noget virkelig ringe.

Græs fået tæsk med alt jeg har og sået med frøblanding der indeholder liden skjalle. sået efterår 2019

Græs gravet af og sået 2018. Masser af bier og sommerfugle. Så vil jeg lave et kontrol bed hvor jeg bare klipper og fjerner. Så kan jeg sige hvilken metode der virker bedst på god muld.
Mvh

@Lone Brems - svar 55

Du skriver:
------------------
"Forholdene i Centraleuropa er videnskabeligt undersøgt, og man ved herfra, at der kan være op til en luftbåren tilførsel af kvælstof på op til 17 kg pr hektar pr år. Dette nedfald - over tid - reducerer antallet af plantearter pr hektar med op til en fjerdedel."
------------------

Jeg mener at have læst, at to tredjedele af dette nedfald i Danmark stammer fra dansk landbrug.
Naturen er med andre ord blevet smask forurenet og forarmet af fækalier fra landbruget.
Indtil danskerne har løst det problem, har jeg vanskeligt ved at se andre forklaringer og bidrag som andet end vildledning væk fra det primære.

Den danske jord er i hvert fald ikke blevet forurenet med kvælstof, fordi vi kører for lidt med gravemaskiner og slår for lidt græs.!!

Hvis vi som haveejere virkelig ønsker at hjælpe økosystemet, så mener jeg, at det er afgørende, at vi bliver bevidste om dette grundlæggende forhold.
Vi bør gå ind for, at dansk kødeksport bliver lukket ned, og fri os fra de haveejere, som tror, at det bedste for køkkenhaven er at få et læs gratis lort, som spredes i et 10cm tykt lag ud over det hele.
Nu er jeg jo for nylig blevet beskyldt for at være ekstrem og ikke høre til i dette forum, fordi jeg er imod sprøjtning, og når jeg eksperimenterer med et vildt bunddække, så kan folk ikke se idéen.
Og et stærkt gødet bed uden miljørisiko var der ikke en større interesse for. Det tror da pokker, når folk finder det ok bare at vælte lort ud over det hele uden hensyn til miljøet.

Jamen Jakob, nu er du nok bare misundelig, fordi du ikke har en gravemaskine, eller du er for doven til at grave.
Nej, det er jeg faktisk ikke, for jeg har flere af dem, og det skal da virkelig være min mindste kunst (f.eks. med mit pragteksemplar på nedenstående billede) at smadre marken ved at skrælle et lag jord af, så der kan blive et særligt område, hvor der igen kan gro de planter, som har været hjemmehørende i Danmark, indtil for nogle årtier siden, hvor landbruget gik fuldstændigt amok med deres fækalie forurening.

Og jeg kan jo bare gentage hærværket jævnligt med få års mellemrum, når jorden igen er blevet forurenet af luften fra landbruget. Jeg synes bare ikke, at det kan være meningen at vi skal genoprette naturen på den måde. Det er skruen uden ende og føjer på mange måder kun spot til skade.

Som haveejere i et miljøvenligt forum bør vi efter min mening i stedet stå sammen om at blive forureningen kvit.!!

Beklager, hvis jeg blev for ivrig og bastant, men dette var altså mit moralske 7 tommersøm til miljøspørgsmålet for sommerfuglene.

Det er godt en 1/3 af kvælstofafsætningen fra luften som stammer fra dansk landbrug. Resten er altovervejende fra udenlandske kilder - forbrændingsprocesser og landbrug.
Afsætningen er faldet med godt 1/3 siden 1990, ikke mindst pga tiltag i landbruget - overdækkede gylletanke og gyllenedfældning.
Se figur 2.4 og 2.5 samt tilhørende tekst.

Der er ingen tvivl om at luftbåren kvælstof er et problem for de næringsfattige naturtyper. På den anden side skal man ikke undervurdere betydningen af manglende afgræsning som historisk set har opretholdt nogle af disse landskaber. På Møns klint fik man vendt udviklingen for horndrageren (orkide) ved simpelhen at lukke nogle geder ud.

Her var kilden:
dce2.au.dk/pub/SR304.pdf

www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
Citat:
-------------------
I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften. To trediedele heraf i form af ammoniak (eller ammonium) der stammer fra landbruget.
-------------------

Din kilde er ti år ældre end min så det nok derfor de siger noget forskelligt. Jeg skal ikke kunne sige om de faktiske forhold har ændret sig så meget eller om man er blevet bedre til at gøre regnskabet op.

@H. Christensen (53)

Nu kom der lidt støj imellem, men jeg ville lige kommentere på det med at plante til sommerfugle som findes i området. Du har selvfølgelig ret i at sommerfuglen skal komme forbi den værtsplante man sået for at det nytter noget. Jeg synes bare det er vigtigt at være optimist og f.eks. også plante til en sjælden sommerfugl selvom den ikke er set i nærheden de sidste 5 år eller selvom dens levested er lige lovlig langt væk. Det hænder jo dyr og planter genfindes hvor de ikke har været set nogen tid eller dukker op hvor man ikke lige ventede dem.
Hvis man er så heldig at den sjældne sommerfugl kommer forbi mod alle odds har man jo gjort mere for biodiversiteten end man kunne have gjort med nok så mange brændenælder.

Claus
Jeg håber da også på at en af de sjældne kommer forbi og da gerne slår sig ned. Men ind til da glæder jeg mig over at jeg fik 3 nye arter sommerfugle på matriklen sidste år. Og rigtigt mange bier.(måske også nogle af de sjældne). Det har også givet flere fugle.

Tommel op herfra. Jeg synes det er et rigtigt spændende projekt du har gang i. Og stort. Måske du kunne lave en tråd og opdatere os til sommer når der kommer liv i det?

Jacob
Hvorfor skal hele tiden du hive landbruget og deres gødning ind i et have forum? Og i en tråd der handler om sommerfugle.

Jeg kunne da godt være lige glad og nøjes med de sommerfugle der holder til på brændenælder, tidsler og græs. Håber da at der kommer en Galathea forbi.
Det vil jeg da også beholde noget af. (man får god gødning af brændenælder og ager paderokker)

Men når jeg prøver at få så meget biodiversitet som mugligt så må man bare gøre noget. Det er også planter og gemme steder til feks snyltehvepsen som kan hjælpe mod bladlus og kål larver.
Og ja jeg gøder der hvor jeg mener det er nødvendig og bruger ikke hokus pokus midler jeg står og blander ved køkkenvasken.
Mvh

Vi har boet i et område, hvor en gødningsfabrik KEMIRA i mange år via luften/regn sørgede for at tilføre det kvælstof vores haver havde brug for. Jeg gøder aldrig andet end græsplæne og har aldrig gjort det. Alligevel har jeg en meget frodig have uden bar jord nogen steder.
Ingeborg

@H. Christensen.
Er der sommerfugle som er "bundet" til én enkelt blomst (som visse fugle er det)?

Ja. feks blåhale lever af honningdug fra ege træer og larverne lever af bladene. Og gul høsommerfugl foretrækker lucerne.
Nogle er også afhængig af specifikke områder feks rødligperlemor sommerfugl som vil have skov lysninger med violer og kan ikke lide skygge og vind.
Men det er mest larverne der er kræsende og meget specifikke med hvilken planter de vil have.
Mvh

Både ja og nej.
Mange eller måske endda de fleste dagsommerfugle er bundet til bestemte planter når det gælder larvernes føde, de lever kun på bestemte planter.
Anderledes er det med de voksne sommerfugle, de kan ofte søge føde på mange forskellige blomster. Nektar er ikke så forskellig i karakter, så det har betydning for valget af blomst for føde.

På denne side er en oversigt over hvilke sommerfugle der er knyttet til bestemte værtsplanter. Scroll ned på siden - listen er næsten nederst på siden.
www.danske-natur.dk/indexsyv.html

Og så er der sortplettet blåfugl, som godt nok kan vælge mellem timian og merian som værtplanter men til gengæld ikke kan klare sig uden hederødmyre.
Den sortplettede blåfugl findes kun på en lokalitet på Møn (og i udlandet).

Jep der er nogle sommerfugle har det virkelig hårdt fordi vi mennesker fylder for meget og skal helst udnytte hver en plet.

Der var en der på et tidspunkt (kan ikke huske hvem) sagde "at hvis sommerfuglene har det godt så har naturen det godt".

Men alle sommerfugle (og bier) går generelt tilbage, så bare det at vi laver plads til dem i haverne hjælper.
Og med over 1000000 haver i dk vil det give noget, plus at det er nemmer for insekterne at sprede sig.
Mvh

Skulle det mon være sådan, at der er nogen sommerfugle som er territoriale (underforstået at de holder andre arter væk)?

@Kim
Tak for linket!
Jeg har nok ikke tid til at følge med i havens sommerfugle. Men ved dog nu, hvor der er et nemt tilgængeligt opslag.

@H. Christensen - svar 69

Det svarede jeg på i svar 61
Landbrugets adfærd påvirker netop hele økosystemet og alle haveejere og deres mulighed for at tiltrække sommerfugle. Derfor er det relevant.

@Claus K Madsen - svar 65

Det kunne måske også være, at dokumentationen i svar 64 er mere korrekt, fordi den er fra en tid, hvor de højere læreanstalter endnu ikke var blevet så korrumperede af det konventionelle landbrug:

www.information.dk/indland/2019/11/intern-undersoegelse-paa-aarhus-universitet-finder-fejl-mangler-34-55-rapporter
Citat:
---------------------
"En intern undersøgelse har fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter"
---------------------

Jacob, jeg vil ikke ødelægge denne udmærkede sommerfugletråd med en lang diskussion om oksekødssagen. Du kan oprette en separat tråd et eller andet sted hvis du vil have mine kommentarer til det. Eller sende en PM.

Vi kan godt lige kort runde de to kilder vi allerede har i spil. Din kilde er en pressemeddelelse fra 2007 vdr. rapporten "Ammoniak i landbrug og natur" som blev udgivet af DMU og DJF (begge nu en del af AU). Den påstand du har citeret, at landbruget står for 2/3 af den luftbårne kvælstof, findes i pressemeddelsen og i sammendraget. Jeg kan ikke umiddelbart finde den inde i brødteksten så det er umuligt for mig at vurdere hvor tallet kommer fra. Måske du kan finde det?
I det hele taget er det forbløffende at der slet ikke er nogen kildeangivelser i hele rapporten. Den var ikke gået i dag.

Min kilde er til rapporten "Atmosfærisk deposition 2017" fra DCE (som rummer det hedengangne DMU). Denne rapport er i sin helhed tilegnet den problematik vi taler om og ganske udførlig mht. hvor talene kommer fra (NOVANA overvågningsprogrammet) . Den har omkring 40 litteratur henvisninger og 4 databilag.
Det ligger dig frit for at tro al forskningen er fusket. Det er der vist også nogle i landbruget der tror. Jeg ved desværre ikke hvor vi så kan få bedre tal fra.

@Jakob B.
Jeg er helt enig med Claus!
"Plant for sommerfuglene" er trådens emne og det - og sommerfugle - er der nogen som har rigtig meget viden om ( i det mindste langt mere end jeg).
Du kan f.eks. oprette en tråd: " Truslen mod sommerfuglene" som du kan behandle dine bekymringer i.

@ Willy N - #76
Jo, nogle dagsommerfugle har territorial adfærd.
Hvis man går en tur om sommeren langs en skovvej, vil man kunne opleve at sommerfugle som Skovrandøje og Det Hvide C, sidder og holder vagt på bestemte pladser langs skovvejen, og så snart en anden sommerfugl nærmer sig deres sted, flyver de op og jager den indtrængende sommerfugl bort, for bagefter at vende tilbage til deres udkiksted.

@Kim.
Det skulle vel ikke være sådan, at der er en sommerfugl som er istand til at hævde sit territorium overfår kålsommerfuglene?
I positiv fald skulle jeg gerne plante det halve af matriklen til med blomster, som den ynder som "værtsplante" ;)

Ha, ha, ja det kunne være smart :-).
Men du må vist nøjs med at sætte redekasser op til fugle, de kan da tage nogle af dem.

Kan klart anbefale snylte hvepse.
Mvh

@H.Christensen.
Det er sikkert rigtigt.
Har brugt dem i drivhuset uden større succes.
Kunne ikke se forskel fra de år jeg brugte dem og de år hvor der ikke blev brugt snyltehvepse.

Har ikke prøvet dem udendørs.
Forsvinder de ikke når ikke der er flere larver eller hvordan?
Brugte dem for mange år siden i to sæsoner. Min erfaring er derfor begrænset.

@Claus K Madsen

Du svarer på noget, som du slet ikke er blevet spurgt om (blandt andet i svar 78), og du vil ikke gå i dybden, fordi det efter din mening ikke er emnet. Men alligevel spørger du selv uddybende til brødteksten.
Jeg synes, at det er en meget besynderlig adfærd, og som du altid finder det påkrævet at forsvare det konventionelle landbrug i et økologisk forum.
Men de omtalte fejl og mangler i 34 ud af de 55 nyere rapporter handler faktisk blandt andet om, at der manglede kildeangivelser, så læserne måtte tro, at indlæg fra landbrugets egne organisationer kom fra forskerne.

Det må nok kræve nogle helt særlige briller, hvis man ikke kan se, at det giver de højere danske læreanstalter på landbrugsområdet et troværdighedsproblem, som næppe nogensinde har været større.

For mig er det kejserens nye klæder om igen. Der uddør 150-200 arter om dagen, danske drikkevandsboringer går fortsat ned på stribe på grund af nitratforurening, og det koster private vandforbrugere milliarder. Allerede i dag tilbydes borgerne rent drikkevand på plastikflasker til 10 kr for en halv liter. Alligevel fandt universiteterne ud af ved hjælp af avancerede beregninger, at landbruget godt kunne gøde og sprøjte noget mere. Det hænger slet ikke sammen.

Men når du mener, at geder kan vende udviklingen (svar 62), så synes jeg da, at du skal prøve at lukke en flok ud i din have og se, hvad der sker. Det vil da i det mindste være et forsøg, som har noget med praktisk økologi at gøre. :-)

Det bedste, man kan plante for sommerfuglene i Danmark, må nok være et træ med et stort politisk skilt om, at det danske konventionelle landbrug med sin kødeksport forarmer det danske økosystem, smadrer biodiversiteten og udrydder sommerfugle.

Willy
Da jeg var ung havde vi en kæmpe køkken have og jeg kan ikke huske at vi havde net over vores kål. Men der var også vilde blomster alle steder og ikke mindst gamle træer.
Så der var ikke så mange kål sommerfugle og kål møl at det betød noget.
Jeg kan se at her hos mig kommer der flere og flere snylte hvepse som går efter kål larverne.
Til gengæld var der masser af andre insekter for kvæget gik og holdt græsmarkerne så blomster af forskellige slags kunne være der.
Mvh

Hvepse er også fine til at spise kålsommerfuglens larver. Så lad være med at slå dem ihjel før sidst på sæsonen, hvor de kaster sig over frugten.

Du har ret Lars. Slår nu aldrig gedehamse ihjel. De er fredet her på matriklen. Havde 3 bo sidste år. De tager også bladlus.
Mvh

Når de om efteråret går i frugterne er deres livscyklus ved at ebbe ud. Hvis de da generer mener jeg ikke, at det skader at slå dem ihjel.

Det skader ikke men en del fugle spise faktisk hvepse.
Hvepsevåge, solsort og stær. Derfor slår jeg dem ikke ihjel og de genere mig ikke. Heller ikke når vi spiser ude.
mvh

Du kunne jo også plante en ekstra række med kålplanter, så er der både til dig og til Kålsommerfuglene.
Det vanskelige består så i at få sommerfuglene til at forstå hvilken række der er til dem, og hvilke planter der er dine :-D.

@Jacob, du kan jo sætte sådan et skilt op på en af dine el-rendegravere. Jeg vil foreslå at du samtidig køber nogle tusind "post-it", skriver dine indlæg på dem og lader dem side på el-rendegraveren i nogle dage mens du overvejer om det er værd at berige os andre med. Jeg tror det kunne være en stor hjælp for dig.
Jeg har desværre hverken rendegraver eller plads til ged. Vi skal jo huske dyrevelfærden.

Kim
Det gør jeg. Net over:mine Ingen net: sommerfuglenes.
Mvh

@Jakob B. Kan du ikke lade tråde være i fred, når det ser ud som dit ærinde blot er at spamme dem.
Du kan bruge din egen tråd istedet "en miljørigtig profil".

H. Christensen. Jeg har fået at vide, at man før i tiden lagde kål i vand så larverne trak ud flød på overfladen, hvor de kunne fiskes op fra.
Om det er rigtigt ved jeg ikke. Erindre ikke selv noget om det.
Metoden kan muligvis resultere i larvefrie kål (hvorvidt det også virker på møl har jeg mine tvivl om). Men larvernes efterladeskaber er bestemt ikke appetitlige og kål, hvor der har været larver, har bestemt også æstetikken imod sig.
Iøvrigt fik jeg også en anden fortælling om, at larver i kål slet ikke blev betagtet som et problem. Protein tilskud?

Jeg har rigtig mange forskellige blomster. Stauder, sommerblomster, buske og træer som blomster og 30m2 græs der gennem 10 år ikke er rørt (bortset fra høslet) og hvor der er "ægte" vilde blomster. Omend også frøene fra kulturplanter finder vej dertil.
Om det er snyltehvepse der sværmer rundt i store mængder ved jeg ikke. Min viden er begrænset, når det handler om insekter og jeg har hidtil alene betragtet hvepsene - eller hvad det er - som knyttet til floraen.

Men jeg må se at finde ud af, hvad det er jeg har i haven ;)

@Lars.
Jeg har det problem, at jeg er allergisk overfor gedehamse.
Og jeg mener allergisk! Voldsom hævelse, feber og rigtig, rigtig skidt tilpas hvis jeg bliver bidt. Eller når jeg bliver.
Iøvrigt det samme med knot mens myg er mindre problematisk og er det bier, hives brodden blot ud. Dem har jeg aldrig haft problemer med.
Så gedehamse får ingen plads i haven (men de ved vist ikke at de er uvelkomne ;)

Tja... et lille hurtigt surf tager godt nok pusten. Ikke blot med et uoverskuelig antal arter af snyltehvepse - også på vores breddegrader - men også så dedikerede til værter.
Mener aldrig jeg har set en snyltehveps i haven, ud fra billeder på nettet. Men mente heller ikke jeg har set perlemorsommerfugl selvom jeg har et tæppe af violer. Både snyltehveps og perlemorsommerfugl er her sikkert og sikkert en masse andet (jeg har græshopper!!). Så det bliver måske en ganske spændende sæson med nye oplevelser.

"Lægge kål i vand så larverne flyder ovenpå".
Ja, men det er først når kålen er høstet, og inden den skal spises.

@Lars.
Det er rigtigt og kål der har været larver i, mangler som sagt noget i æstetikken på middagsbordet.
Men har du hørt om denne fremgangsmåde?

@Kim.
Du kender den måske. Men denne side er også et rigtig godt opslagsværk (mener jeg).
www.lepidoptera.dk/guide/index.php?rub=CELA%20ARG

Willy
Snyltehvepse er meget små. Jeg opdagede dem ved et tilfælde da jeg kikkede efter sommerfugle larver.
Mvh