Kommentarer til »Hvornår på dagen er det bedst at vande?«

Det med at løsne jordoverfladen efter vanding/regn, ved jeg jo godt og prøver at huske det.

Men jeg har rent teknisk svært ved at forstå det. For umiddelbart ville jeg synes, at en slemmet, lige overflade har et mindre areal at fordampe fra og derfor vil holde bedre på fugten – altså indtil jordoverfladen sprækker. En løsnet overflade har jo fordampning fra alle sider af de små jordknolde og der er åbnet op til fordampning fra mellemrummene mellem knoldene.

Engang læste jeg dog vist en forklaring, jeg forstod, men hvor? Jeg trænger vist til at få repeteret.

Hej Clara.

Jeg skal prøve om jeg kan få en forklaring ned på skrift.

Ved en fast overflade vil der hele tiden ske en fordampning, fordi kapilærvirkningen vil trække vand op til overfladen, hvor det så fordamper. Hvis overfladen er løsnet i 2–3cm dybde, er der et stillestående luftlag, som vandet ikke fordamper op igennem. Hermed skal alt tilgængeligt vand op igennem plantevæksten.

Jeg håber, du forstår min forklaring, og jeg uddyber den gerne.

Mvh. Hans

Hej Hans
Åh ja, det var det med kapilærkraften, der engang fik mig til at forstå, men den sev åbenbart ikke så meget ind, at jeg kunne huske det. Og så vender man åbenbart tilbage til ens banale tankegang. – Jeg forstår dit svar sådan, at man ved at løsne jordoverfladen, bryder kapillærkraften i jorden og dermed får det stillestående luftlag, du nævner, og som ikke trækker vand op. Og vandet kan da kun komme op via planterne – planternes egen iboende kapillærkraft, kan man kalde det det?

Tak for dit svar. Nu vil jeg printe det ud og prøve at få det gemt et sted, hvor jeg gerne skulle støde på det hvert forår, hvor jeg skal lære forfra igen.