Forum

Kommentarer til »Hvordan renoverer jeg vores misligholdte græsplæne?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan renoverer jeg vores misligholdte græsplæne? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne, 24. september 2007 kl. 13.07

Det lyder jo herligt med al den plæneluftning. Men hvordan kommer man lettest af med plænen m.h.p. at plante buske og stauder, når man ikke har råd til at lade professionelle ordne det. Kan det gøres med en havefræser, eller skal skidtet skrælles af?

MVH Johanne

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 24. september 2007 kl. 19.53

Hej Johanne

Det vil være en dårlig idé at skrælle plænegræs-tørven af og køre den væk.Der går rigtig meget organisk stof tabt på den måde.

Du kan sagtens bearbejde græsplænen med en havefræser – og hvis du gør det med en uges mellemrum mens græsset er i vækst (I perioden juni – august og IKKE nu i slutningen af september, hvor vækstkurven er hurtigt nedadgående!) vil du i løbet af 5–6 gennemfræsninger have dræbt græs og de allerfleste ukrudtsarter. Dog kan tidsler, senegræs, skvalderkål og agerpadderokke godt klare den hårde medfart... hvis du har den slags ukrudt, SKAL antallet af gennemfræsninger sættes op.

Jorden vil derefter være klar til at plante buske og stauder i.

Men denne metode er heller ikke den optimale, fordi det øverste jordlag bliver nærmest pulveriseret og forbindelsen mellem de dybere og de øverste lag bliver forstyrret voldsomt, ligesom det skader insektlivet og ormene.

Det klogeste (= det som sker i naturen af sig selv, hvis du venter længe nok) vil nok være:
Få overblik over ukrudtsarterne – hvis du har nogen af de vanskelige skal du finde tålmodighed frem og tænke at du kan komme igang med at plante buske og stauder om et årstid fra nu.

Du må igang med greb og spade og beregn gerne perioden marts – september til projektet, hvor du HVER ENESTE GANG, der er fremspiring "går til modangreb" og fjerner alle rødder af de vanskelige arter.

Hvis du IKKE har nogen problemer med det vanskelige ukrudt, men bare har en græsplæne med lidt bellis, kløver og mælkebøtter i, kan du komme igang NU.

Lav en planteplan for buske og stauder
Tag kontakt med nogen, som har hest – og som selv laver hø og som har en god del hø tilovers (det må godt være muggent hø). En halv balle hø pr kvadratmeter er ca det, som skal bruges.

Du kan starte hvornår på året du vil:
Bred et tykt hødække ud over jorden ovenpå græsset og lad det være i fred et uge eller to.Græsset og det allermeste ukrudt vil nu være dødt og du kan skubbe hødækket til side og plante det, du nu havde tænkt dig. Skub hødækket tilbage omkring grene, stammer eller staudeklumper, så der er mest muligt jord helt dækket af hø
Fortsæt derefter mindst et år frem med at lægge hø ovenpå alle de steder, hvor der spirer ukrudt frem.

Du kan læse mere grundigt om metoden i Ruth Stout "Den nemme have" Lindhardt og Ringhof 1971 – og hvis du har brug for at snakke med nogen, der har erfaringer, er du velkommen til at kontakte mig – så vil jeg gerne være "brobygger" til et par unge havefold, som gennem det sidste halvandet år har prøvet metoden med godt resultat.

Venlig hilsen
Lone Brems

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 24. september 2007 kl. 20.05

WOW. Lige mine ord.

Man behøver derfor ikke at spilde penge på fitness centeret-så der er dobbel gevinst!

Mange tror, at en have er en laisse faire ting, men det Lone beskriver er sandheden. Man får intet foræret her i livet-ej heller en perfekt græsplæne!

Hvis man er til det, er det hele arbejdet værd-ligesom det er det hele værd at høste sine egne radiser.

Dem der fjoller rundt på golfbanen, har ikke forstået noget af det hele. Men de dør jo også tidligt af stress for at nå at komme på golfbanen.

Nyt svar til emnet »Hvordan renoverer jeg vores misligholdte græsplæne?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan renoverer jeg vores misligholdte græsplæne?«

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider