Kommentarer til »Kan I anbefale nogle ligeværdige legekammerater til min skvalderkål?«

Og blå bjergknopurt. Den ligner en forgrovet kornblomt. Den blomstrer lige nu og får en anden, spinklere blomstring senere på sommeren. Den er også selvsående og ligeså svær at udrydde som skvalderkål, for den har dybe rødder, der let knækker, og hver stump skyder igen. Dens blomster er smukke sammen med skvalderkål – jeg har dem sammen i min have. – Hvis du ønsker det, kan du få nogle bjergknopurt planter af mig, men sig til snarest, for jeg skal have ryddet et stykke.

Silkepæon og hosta er også i stand til at klare sig. Vælg silkepæon i sol og hosta i skygge.

Hej henrik ahlmann og clara andersen.

Tak for gode råd til et fornøjeligt liv med skvalderkålen.!

Tak for tilbudet om blå bjergknopurt,clara. hvor i landet bor du.?

Hilsen grete.

Hej Grete, jeg bor i Århus.

Til Clara A.

Øv! Nå,men så er det bevist,at skvalderkål ikke skeldner mellem jyder og fynboer.!

Ellers tak for et godt tilbud.

Jeg har fået strudsevinge og alm.fredløs og en stor stendynge i solen til tudser og andet godtfolk,-så nu ser skvalderkålen lidt lav ud.!En dag finder jeg nok den blå bjergknopurt. Hilsen Grete

Hos mig er det Citronmelisse og Vinca Minor, der konkurrerer med den livsduelige skvalderkål, men tak for de andre tips.

Jeg så en udsendelse i tv, hvor skvalderlål var kombineret med høstanemoner. Det så meget fint ud, hvor høstanemonerne tog over i blomstring efter skvalderkålen.

mvh/Gitte

Problemet med skvalderkål er at den er en fremmed organisme, uden naturlige fjender, som vi har introduceret i vores natur i middelalderen. Den kulminerer nu og er ved at overtage vores klimazone på bekostning alle andre arter. Finder vi en ligeværdig legekammeret til den blandt andre fremmede organismer, som alle ovennævnte forslag går på, er vi i gang med at introducere nye problemarter til senere kulmination.

Målet må da være at udsulte skvalderkålen uden at bryde naturgrundlaget (fx gravning) da det giver nye problemer med pionerarter (ukrudt).

Da du har 5000 kvm til rådighed er mit bedste råd er græsning med 4 får og 8 lam i et par år hvorefter skvalderkål er en saga blot. Lån får og lam hos en landmand evt. med aftale om at du køber lammene til venners frysere for 400 kr. stykket. Amtet betaler elhegnet da formålet er at bekæmpe landskabsukrudt.

Når skvalderkålen er udryddet kan du nyde den dejligste blomstereng, som kun kræver høslæt efter sct. Hans og i september, enten med en le eller med en Adela trimmer som Søren Ryge anbefaler. Det må da være nemt og så kan du nyde de ægte blomster som vi synger om i Højskolesangbogen og ikke alle de kunstige blomster som havebrugere kun kan finde ud af at forurene vores land med. Vi kan alligevel ikke styre at lege gud. Husk at gødskning tiltrækker ukrudt og afføder uoverkommeligt arbejde.

Nyttige adresser:
www.nrk.dk/nethotel-include/WObilag.dll?infoId=1491517

www.skovognatur.dk/Udgivelser/2005/hoeenge.htm

www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/02092E51–8D29–45F5–9937-E192424E176C/13423/Ansoegningsskema1november05.pdf

www.hjnatur.dk

Kære Bjarne Rosendal

Din opskrift på en blomstereng og et liv uden skvalderkål lyder fortryllende. Er man villig til at leve,som man gjorde i middelalderen, ville det måske også være realisabelt.

Spørgeren forholder sig til nutiden og den virkelighed med skvalderkål, hun møder – uden at beklage sig – og kan næppe bruge dit svar til ret meget.

Min gudstro er ikke så stor, at jeg ønsker at gå ham i bedene. Mon ikke det er havefolkets egne interesser, der er i spil, når de "forurener" deres bede med alverdens blomster?

Venlig hilsen, Knud

Vi har netop plantet storrodet storkenæb "Ingwersen Variety" – 14 stk. som et forsøg mod vores skvalderkål, der – selvfølgelig putter sig i mellem buske og træer samt hække – hvor vi ikke har en kinamands chance for at fjerne dem med hårdt arbejde.

Vi er meget spændte på om forsøget lykkes, og hvis ja, har vi tænkt of at plante yderligere, hvor haven er mest belastet.

Og NEJ, jeg tænker ikke på mine naboer, hvis den er aggressiv, det er der, skavalderkålen er er kommet fra.

mvh

Elly

"Amtet betaler elhegnet da formålet er at bekæmpe landskabsukrudt", skriver du. Gider du fortælle betingelserne nærmere samt hvordan og hvor man søger?

Når jeg skriver som jeg gør, er det ikke fordi jeg tænker på nabohaver, men fordi jeg som alle andre har et ansvar for den blå planet. Levende væsener opfatter ikke matrikkelgrænser og den private ejendomret er et forhold som vi mennesker, alene har over for hinanden.

Mine holdninger ligger på linie med den internationale biodiversitetskonvention, som Danmark har tilsluttet sig og i følge vores nationale handlingsplan står vi omsider over for at skulle rydde op i det misk mask af floraforurening, som vi har introduceret gennem tiderne. Men opgaven er meget stor og dyr, samt vil tage meget langt tid.

At jeg netop byder ind på lige denne emneside, er fordi der netop her, især leges med ilden.

Til sammenligning vil jeg nævne Australien, hvor de første kolonister indførte det samme jagtbre vildt, som de kendte hjemmefra. Og når de fik problemer med en art indførte de blot en anden art der skulle spise den.

Det har betydet at mange af de oprindelige hjemmehørende arter i dag er spist eller deres nicher er blevet overtaget, hvorfor de nu er uddøde. Nogle af de uddøde arter kan dog stadig opleves på Tasmanien hvor nogle af de fremmede arter ikke er nået til.

"Uskyldige" haveeksperimenter har indtil i dag, medført at arter der er stærkere end vores egne, breder sig uhæmmet i naturen. De danner monokulturer over store landområder og hvis de ikke bliver bekæmpet, fortrænger de totalt vore vore hjemmehørende arter.

Som eksempler kan jeg nævne gyldenris og ahorn fra Canada, japansk kæmpepileurt og kæmpebjørneklo fra Asien.

Skræppe/rød hestehov fortrænger engfloraen i ådalene og rynket rose også kaldet hybenrose er godt i gang med at fortrænge strandfloraen over alt i Danmark.

Men invasionen er ikke kun et problem for vore hjemmehørende planter, men også vore hjemmehørende dyr.

Hver sommefugleart, billeart osv. har jo deres larver på bestemte hjemmehørende plantearter. Fugle, padder og krybdyr lever af insekterne og på den måde griber det om sig. Mange fugle spiser bær fra hjemmehørene buske der også fortrænges osv.

Skvallerkål er sammen med iberisk skovsnegl, nogle af de mest invasive menneskeligt indførte/indslæbte arter.

Lykkes det at finde en haveart der er stærkere end skvallerkål så har vi for alvor et problem med at få den udryddet fra naturen igen.

Det svarer til at vi indfører en ny art skovsnegl, der er endnu stærkere end iberisk Skovsnegl/dræbersnegl. Det kan godt være at den kan fortrænge iberisk skovsnegl, men så kan vi tilgengæld være helt sikre på at vores hjemmehørende orange- og sorte skovsnegle uddør af fortrængning fra nu to endnu stærkere arter.

Jeg er ked af at jeg kom til at vrisse af havefolket i mit første indlæg. Det skyldes blot min fortvivlelse over at der er nogen der vil gøre vores natoinale kæmpeopgave endnu større, selvom jeg godt ved at det ikke er hensigten.

Jeg er dog glad for at Lotte Kirkemose spørger til hegningsmulighed. Amtet har et ansøgningsskema om naturgenopretningsmidler. Man kan få det tilsendt hvis man henvender sig til deres natur- og miljøafdeling. Græsning med kør og får er nogle af de eneste metoder der duer, fordi dyrene kommer ind i mellem alle buske. Man skal dele arealet op med en midlertidig hegnstråd og præsse dem til at spise op på en halvdel ad gangen.

Vore hjemmehørende arter overlever således, fordi de gennem evolotionen er tilpasset til græssende dyr som bison, vildheste urokse hjortevildt mv.

Mennesket har for længst bevist at vi kan besejre naturen, det er der ingen udfordring i. Derfor er det ved at blive moderne at redde de vilde arter imens vi stadig her dem. Og derfor forskes der i middelalderlige driftsformen som var bæredygtige.

Med venlig hilsen Bjarne