Kommentarer til »Skal græsplænen gødes om efteråret?«

Graes i Danmark gror best om foraaret og efteraaret og mindre godt i sommeren's hede.

Om sommeren bruger graesset mange af de opsparede nitrogen reserver fra rod beholdningen.

Hvis graesset goedes hovedsagligt i foraaret vil det meget hurtig voksende gras blade opburge nitrogen beholdningen in roedderne. Det betyder et svaegere grass som sommeren.

Goeddes graesset istedet om efter aaret (september og forst i november) oeges beholdningen af nitrogen (goedningstoff) i roedderne.

Goedning om efteraaret opbygger beholdningen af nitrogen i roedderne. det er ikke for at level af i vinteren, men for at have noget at staa foraaret i moede med naar graesset begynder at gro igen.

Jeg mener konklusionen /svaret der er givet i denne artikle er forkert. Graess i Danmark (c3 gras typer) skal hovedsaglig goedes om efteraaret, og kun lidt om foraaret.

Hvis "Kenneth" havde ret i, at græsplanter opbevarer nitrogen (kvælstof) i rødderne, så havde han også ret i, at det er bedst at gøde om efteråret.

Sandheden er imidlertid, at græs – ligesom andre planter i øvrigt – opbevarer stof og energi i form af stivelse og sukker. Ingen af de stoffer indeholder kvælstof, så når de er opbrugt efter dannelsen af 5–6 blade, skal planten have adgang til nye forsyninger, og de skal hentes fra jorden.

Derfor er det korrekt, som jeg skrev, at det er bedst at gøde græs om foråret.

Planter har brug for næring mens de vokser, herunder N. Tilførslen sker bedst forår og forsommer og vedligeholdes ved ikke at fjerne afklippet græs i løbet af sæsonen.

I efterårs og vintermånederne er der overskud af nedbør samtidig med at planternes vækst stagnerer. Der sker her en naturlig frigivelse fra de mikroorganismer og planter, der dør med faldende temperatur og lysmængde, hvilket resulterer i øget frigivelse af N i rodzonen. Heraf kan græs, såfremt det er i vækst optage en del.

Overskudsnedbør vil, hvis ikke dybgående flerårige rødder henter overskudskvælstof op fra de dybereliggende jordlag, normalt give N tab til dræn og grundvand i denne periode. Derfor er det af miljøsmæssige hensyn ikke hensigtsmæssigt at gøde om efteråret. Højt kvælstofnivaeu sent på sæsonen øger desuden risikoen for visse plantesygdomme, herrunder sneskimmel i vintre med længerevarende snedække.

Med hensyn til kvælstofindholdet i rødder, kan man som tommelfingeregel regne med at kvælstofmængden i selve rødderne på en urteagtig plante er ca 25% af plantens samlede N indhold. Jo mindre indhold i top, jo mindre i roden. Decideret oplagsnæring lagres som Porse nævner. Når planterne stagnerer eller visner lidt tilbage afstødes en del af roden med efterfølgende frigivelse af N. Fænomenet kan iagtages på en græsplæne, der klippes i en tørkeperiode: græsset tørrer lettere ud når roden reduceres i forsøget på at afstemme balancen mellem rod og top.