Kommentarer til »Er ringning godt for træet?«

Redaktionen på Havebladet har forelagt svaret på dette spørgsmål for forfatteren til artiklen, J. Vittrup Christensen, som svarer således :

1. Ringning er IKKE mere hård eller barsk ved træet end fjernelse af en stor gren.

2. Der står i teksten, at "ringen sikrest deles i 2 halve ringe med 10–20 cm afstand".

3. Der står i teksten "at ringning på hovedgrene i 20–40 cm fra stammen kan uden større risiko gøres med en enkelt ring". Ja, det er rigtigt, hvis ringen ikke er mere end en cm bred. Da ringning tidligere blev foretaget i stor stil i slotshaver og plantager var det almindeligt med fuld ring. Jeg har ringet mange træer også på stammen med en enkelt ring. Ved ringning i vækstsæsonen kommer
meget hurtigt et tæt væv af kallusceller. Jeg har nogle gange været udsat for, at de komer så hurtigt, at ringningen havde ringe eller ingen virkning.

(Jeg er ikke sikker på at den, der har svaret, har prøvet nogen af delene!)

Med venlig hilsen
Grethe Bjerregaard
Kolonihaveforbundet for Danmark

Når Grethe Bjerregaard skriver, at ringning "ikke er mere hård eller barsk ved træet end fjernelse af en stor gren", så er det i ét og alt også min opfattelse. Forskellen ligger derimod i, hvordan man ser på det at fjerne store grene. Jeg holder mig til, hvad talrige forsøg har vist, nemlig at det skader træer betydeligt – af og til endda varigt – hvis man fjerner store grene (læs: grene, der er tykkere end 5–10 cm ved basis).

Hvad angår det, med at jeg ikke skulle have prøvet nogen af ringningsmetoderne, så har Grethe Bjerregaard helt ret: det har jeg virkelig ikke. Der er nemlig andre og mindre voldsomme indgreb, som kan bruges, når man vil styre et træs vækst. Her kan jeg henvise til bogen "Træer i byen. Træpleje og økologi". Deri omtales indgreb, som jeg *har* prøvet.

Kære Sten Porse
Jeg ved ikke hvorfor du giver Grethe Bjerregaard æren/skylden for mit svar om ringning, når hun netop skriver, at det er mit svar.

Ak, ja, hvad skal jeg sige. Tænk hvis det var så skadeligt at fjerne en gren, som du mener. Så ville det stå ilde til med alle de frugtplantager, hvor der på de gamle træer bliver fjernet masser af grene med motorsaven. (Moderne træer er små og har ingen store grene). Gu', hvor har jeg og frugtavlere uden at vide det været voldsomme i mange år.

For øvrigt står der, som du ved, i min artikel i HAVEBLADET også andre metoder til at hæmme træers vækst, ringning er nævnt som en af metoderne.

Venligste hilsner
Jørgen Vittrup

Kære Jørgen Vittrup,
Æres den, som æres bør. Når jeg gav Grethe Bjerregaard æren, skyldes det, at hun stod som underskriver af indlægget. Det var mig ikke muligt at gennemskue, hvad der var hendes eget bidrag, og hvor meget der skyldtes hendes konsulent, in casu altså dig.

Vores tilsyneladende uenighed kommer af, at vi taler om forskellige slags træer. Du har dit erfaringsområde fra frugtavlen og jeg fra prydtrædyrkningen. Det giver en væsensforskellig tilgang til stress på træer. Mens frugtavl i sagens natur handler om frugt under nødvendig tilsidesættelse af træernes muligheder for overlevelse, så drejer dyrkningen af store prydtræer sig om at udsætte aldringsprocessen længs muligt. I den sammenhæng er det afgørende, at man ikke belaster træernes vitalitet unødigt. Deraf følger så, at man ikke (i hvert fald: helst ikke) skal fjerne grene, efter at ungdomsfasen er overstået.

Jeg er naturligvis på det rene med, at frugtavlere ikke kan tage hensyn til ønsker om at træerne skal leve længst muligt, og at praktiske hensyn gør hård beskæring nødvendig. Det var da heller ikke det, jeg forholdt mig til, men udelukkende et spåørgsmål om træers reaktion på ringning – generelt set.

Må jeg tillade mig at henvise til forfatterne Shigo, Vollbrecht, Mattheck og Dujesiefken for yderligere dokumentation angående stress på træer?

Venlig hilsen
Sten Porse