På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan bekæmper man kulsukker? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Bella Marckmann, 8. januar 2007 kl. 10.07
Bemærk, at kulsukker er en meget nyttig plante, som kan bruges til en utrolig næringsrig kompost, udtræk til vanding etc. Prøv at søge på google under den engelske betegnelse comfrey. Så I kan om ikke andet få glæde af alle de blade, I plukker af i forsøget på at hæmme plantens spredning.
Skrevet af: Randi Lauridsen, 26. november 2009 kl. 7.15
Hej
Jeg vil gerne have et lille stykke i min have med kulsukker som jeg kan bruge det til at lave flydende gødning, og tilskud til kompostbunken.
Jeg vil dog gerne undgå at den bliver til et ukrudtsproblem. Er der nogen der ved hvor langt nedefra rodskuddene kommer ? og om det er en en mulighed at begrænse det med en nedgravet barriere.
Jeg ved at den også breder sig med frø, så jeg vil fjerne blomsterne inden de danner frø.
Hilsen Randi
Skrevet af: Søren S Duun, 26. november 2009 kl. 10.09
Jeg har nogle ganske få planter af kulsukker . Jeg gør som regel det at jeg stikker den 10 cm under jorden , så jeg kommer under hjerteskuddet . Det største problem er at den laver udløbere inde i drivhuset . Men også dette kan nemt fjernes .
Men den har dog sået sig selv andre steder. Bl.a ved siden af min kompostbeholder og jeg lader den altid lige blomstre, da jeg synte at den er køn. Desuden bruger jeg den enten i komposten eller på samme måde som Randi . Evt blandet sammen med brændenælder . En god blanding skulle lige del brændenælder, kulsukker og kløver, da kløver indeholder mere kvælstof .
Desuden er plante velegnet som foder til kaniner . Så den er bestemt værd at have i haven . Jeg har også den, der kaldes læge-kulsukker og som ikke er så kraftig og bladfyldt som den almindelige .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan bekæmper man kulsukker?«