På denne side finder du kommentarer til teksten Høst og opbevaring af chili. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Even, 13. september 2006 kl. 23.14
Hei,
kan man ikkje bare legge de store chili'ene i stekeovnen på for eks. 5060 grader i et døgn eller til man føler de har tørket?
Skrevet af: Marie, 4. oktober 2006 kl. 15.05
Det ved jeg ikke, men prøv at læse urter til te der står der noget om hvordan man tørre andre ting, bla. citromelisse. Også hvor man kan købe en tørre maskine.
jeg kunne selv godt tænke mig at kunne høste og opbevare mine egne chilier er der andre bud?
Smil M.
Skrevet af: B. S. Andersen, 21. marts 2007 kl. 10.55
Af og til når jeg forkøber mig hos grønthandlerne står jeg med flere chilier og peberfrugter end jeg kan bruge. Chilierne breder jeg ud på en (gitter)hylde i køleskabet, evt med et stykke køkkenrulle under, når de ser tilpas runkne ud ligger jeg dem i vindueskarmen. Sådan har jeg gjort i 1020 år og jeg kan faktisk ikke huske at nogle er rådnet. Når de er knastørre ender de i et patentglas. Peberfrugter, renser og hakker jeg, så ryger de i fryseren.
Skrevet af: Thomas Støvring, 7. august 2008 kl. 17.43
Er der nogen mulighed for at sylte dem eller lægge dem i olie, eller olie/eddike, for flotte glas, med forskellige former og farver?
Skrevet af: Erik Laugesen, 7. august 2008 kl. 20.15
Hej Thomas...du kan sylte dem og du kan fryse dem...om du kan ligge dem i olie det ved jeg ikke...sylter selv mine+en del ryger i fryseren da vi spiser meget chili her hos os i det srilankanske+ indiske køkken...
mvh erik esbjerg
Skrevet af: Thomas Støvring, 8. august 2008 kl. 14.57
Tak erik,
men hvordan sylter du dem, og mister de farve og form?
Skrevet af: Erik Laugesen, 8. august 2008 kl. 16.48
Hej Thomas.
først lægger du chili i salt vand i 24 timer i køleskabet.næste dag kommes 1L eddike i en gryde sammen med hele peberkorn og sukker...efter om du vil ha sur eller sød syltede chili...det hele bringes i kog.atamon tilsættes ca 34 hættefulde...chili tages op af salt bad og koges i eddike lagen i ca 5 min.det hele kommes på rene skoldede glas og lukkes straks.chili mister kun lidt farve men ikk styrke.mvh erik
Skrevet af: Thomas Støvring, 8. august 2008 kl. 20.19
Hej Erik det er Fedt! tusind tak, jeg var lidt bange for at miste dele af årets høst
Skrevet af: Erik Laugesen, 8. august 2008 kl. 20.41
Selv tak...var rart at kunne hjælpe...
erik
Skrevet af: Selma, 13. august 2008 kl. 13.32
Hej, Thomas og Erik,
Det er også muligt at lave olier med chilierne og i klare glas/flaser bliver det meget dekorativ indslag i køkkenet.
Det er ganske simpelt:
En olie efter valg: F.eks. en god øko oliven olie, eller øko raps olien fra Netto (Det vigtigt er at det ikke er for smagfuld en olie)
Chillierne.
Glas eller flasker
Fremgangsmåden:
Skyl chillierne under kolde vand, med en lille spids kniv stikker man små huller i chillierne, så smagen trækker ud i olien. Er det store chillier kan man skære dem i mindre stykker, så de passer i flasken eller glasset.
Kom en passende mængde chillier i glasset (halvt fuld) Hæld så olien over og luk glasset.
Lad olien stå ca 714 dage og anvend den så i madlavningen eller giv den som gave.
Ønsker man at gøre olien mere speciel kan man tilføje friske krydderi til olien, det er kun fantasien der sætter grænser.
God fornøjelse!
Skrevet af: Erik Laugesen, 13. august 2008 kl. 16.01
Hej selma...
tak for dit indlæg.det med olien hviste jeg ikke da de chillier vi dyrker for det meste går i fryseren eller blir spist rå...men dit råd skal prøves...igen tak.
mvh erik esb ø
Skrevet af: Thomas Støvring, 13. august 2008 kl. 21.16
Jeg takker også, jeg vil prøve de forskellige metoder
mvh Thomas
Skrevet af: Leila, 10. oktober 2008 kl. 17.28
Jeg høster meget store mængder chili fra mit drivhus og har anskaffet mig et tørreapparat med bakker som kan stables ovenpå hinanden.
Med et par tynde gummihandsker på, deler og renser jeg frugterne og tørrer den ved en instilling på 70 grader. De bevarer farven fuldstændigt og ser flotte ud opbevaret i glas.
Frøene af de bedste (efter min smag) sorter lægger jeg til tørre på flade tallerkener ved stuetemperatur. Når de er helt tørre opbevarer jeg dem fordelt i små poser med navn på i et syltetøjs glas i køleskabet. Ca. 90% spirer selv efter flere års opbevaring.
Sidste vinter lykkedes det mig at overvintre Habaneros og Rocoto Rojo i vindueskarmen i et køligt værelse, hvilket betød, at de blomstrede og satte flotte chili meget før end ved frø udsæd.
Jeg har i år taget stikliger i foråret og sat dem i vand indendørs. Efter ca. 4 uger havde de dannet fine rødder og blev sat i potter. Da det var topskud, satte de frugter meget længere nede på planterne end ellers.
Håber, at nogen får glæde af denne lange smøre ;-)
Leila i Odder
Skrevet af: Inger Holm, 17. oktober 2008 kl. 13.39
Tak for de mange gode råd. Jeg har til min sorg ikke haft held med at lægge chilli i olie efter 2 -3 dage
bobler olien d.v.s. der opstår en gæring og jeg har ikke fundet ud af hvorfor.
Metoden passer mig ellers fint, da den stærke olie er nem at dosere
Mvh. Inger
Skrevet af: Leila, 17. oktober 2008 kl. 13.47
Kære Inger,
Du kunne evt. give dine chili et kortere opkog i en lille del af olien, derved dræbes mulige bakterier.
Eller du kunne anvende chili, som du først har tørret.
Eller give chilierne en kort tur i microovnen først.
Leila
Skrevet af: Anne-Mette G., 19. februar 2009 kl. 12.10
HARISSA
Det er let at fryse chili: læg dem i poser og læg poserne i fryseren. Året efter kan frøene sås direkte fra frugten og ned i potten.
Chilierne beholder farven og løsfryser helt automatisk. Og er nemme at tage op og putte i gryden / skære ud.
Når der er for mange, kan jeg godt lide at lave en portion Harissa, de voksne kan så dosere chili i varm mad uden at det går ud over børnene:
30 chilier af pæn størrelse, befriet for frøhætten, men ikke frøene
2 fed hvidløg
2 tsk koriander, hel eller knust
2 tsk spidskommen, heraf heraf må nogen gerne være hele
1 knsp salt
6 spsk olivenolie eller omegaolie
Det hele kommes i minihakkeren og kværnes. Opbevares i skoldet glas på køl, kan ikke holde længe, men smager bare skønt. Og det er jo let at lave en ny portion.
Skrevet af: Lis L., 24. august 2009 kl. 12.43
Jeg har prikket mine chile og lagt dem i olivenolie i et henkogningsglas, som jeg har anbragt i køleskabet. De ligesom bobler lidt når jeg åbner glasset, men lugter og smager ok, er de mon ved at gære?
I så fald er den sikreste måde til opbevaring nok frysning, og så kan man ikke nyde synet af de fine farver.
Skrevet af: Bente, 24. august 2009 kl. 13.34
Ville være bekymret hvis de bobler ;-)
Vil nu anbefale at fjerne frøene, hvis man bruger pubescens og det med at fryse frøene, hvorfor ikke bare tørre dem? Frysningen øger ikke ligefrem spireevnen
Skrevet af: Aase Nielsen, 31. august 2009 kl. 19.17
Min nabo har chilliplanter, store som små stående i sin vindueskarm hele året, der er altid masser af chillier på og de er enormt dekorative
Skrevet af: Eivin Knidsen, 1. september 2009 kl. 8.59
Kære Aase, det lyder vel nok dejligt og hyggeligt. Men jo da også som en brand-stærk for(n/d)øjelse!
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Sophie Hendriksen, 29. september 2009 kl. 20.45
Man skal ikke lægge rå chili i olie, det er noget med risiko for botulisme.
Læste om det i Camilla Plums havebog, som der ligeledes er udddrag af her på sitet:
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/peber_og_chili/932.html
Til gengæld giver Camilla Plum en opskrift på syltede chili.
Skrevet af: Aase, 1. oktober 2009 kl. 18.41
Har lige ofret 199 kr på en bog om chilier. Kan varmt anbefales.
Den hedder "Den lille stærke om chili" (ny stærk udgave med nye sorter og opskrifter) af Lene Tvedegaard.
Forlaget OLIVIA.
Mine helt vildt ydende chilier fra drivhuset kommer nu ind i stuen til overvintring. Bruger næsten chili i alt.
Opskrifterne i bogen er bedre end Cammilla Plums som jeg har prøvet.
Skrevet af: Thomas Støvring, 7. oktober 2009 kl. 2.03
Jeg startede med at spørge sidste år og endte med at lave mine 11 forskellige chilier på 3 måder.
Tørret på snor med de forskellige farver og former er det en hyggelig gave, og som en pasta, maskin hakket meget længe med hvidløg og olie, og så længe der er olie på toppen så ingen problemer med holdbarheden, jeg bruger af olien og fylder så på og syntes faktisk den kun bliver bedre og bedre, jeg separerede farverne så jeg fik en hvid, grøn og rød, min peruvian purple havde desværre ikke nok frukt til en violet, men den overvintrede og er nu endnu større og jeg håber den overlever vinteren igen, og så syltede jeg dem et stort glas med stikkede hele frugter og eddike, vand og sukker og krydderurter, første gang brugte jeg ikke meget vand, men ikke godt, bedre med lige dele vand og eddike, men så atamon, og så er de til at spise rå fra glas! Nogle er der endnu og nu kommer næste høst. Jeg har foræret meget væk, for at stadig at have en mave, og det er en dejlig smuk gave.
Skrevet af: Leila, 12. oktober 2009 kl. 17.46
Chili frø fra WHIPPETS og ROCOTO ROJO foræres eller byttes bort.
Begge sorter er stærke og nærmere omtale kan let findes på nettet.
Blot kræves det, at jeg modtager en frankeret selvadresseret kuvert.
Skrevet af: Carl Ejnar Nielsen, 29. marts 2013 kl. 18.11
Jeg har lavet chiliolie gennem flere år; så her er mit bud på hvad jeg synes er en god chiliolie:
Start med en masse chilifrugter - jeg bruger måske en liter friske frugter ad gangen - hvis der er mange i sæsonen, så fryser jeg dem bare.
Fjern stilkene.
Hak dem i en hurtighakker eller lignende, til stumperne er et par milimeter store.
Hæld de hakkede frugter i en gryde og hæld olie over til det står godt over frugtmassen. Brug bare en billig olie; de finere nuancer i den dyre olivenolie drukner alligevel i chilismagen.
Kog dem ved svag til middel varme indtil de tager en smule farve og ikke bruser så meget mere. Så er alt vand drevet ud af dem. De må endelig ikke branke.
Si frugtstykkerne fra of hæld olien på små glas eller flasker. Den holder sig snildt et par år.
Brug olien i madlavning, som tilbehør på bordet, som gaver etc.; men pas på: det er stærke sager! Vores olie har pånået en nærmest kultagtig status hos de unge mennesker i familien!
Og så et lille trick: kom den brugte frugtmasse tilbage i gryden, hæld ny olie på og giv den en tur mere. Denne gang hældes det hele (olie og frugtkød) på glas - det giver en meget mildere og frugtagtig olie.
God fornøjelse!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Høst og opbevaring af chili«