Kommentarer til »Tanggødning – 25 års erfaringer«

Jeg flyttede forrige år til Østerby Havn på Læsø. Min have består stort set kun af en stor terrasse. Hvad gør man så som gammel havemand? Jo, man finder en gammel fiskekasse nede på stranden, fylder den med tør opskyllet tang, der ikke vejer noget, og tilsætter en smule kompost og godt med kartofler! Kassen stod hele sommeren på terrassen og blev vandet flittigt. Det væltede op med blade! Jeg var spændt på, om der også kom knolde. Men det gjorde der, mange og fine og tangen var blevet til kompost.

Vi har gjort præcis den samme erfaring: når grønkålsplanterne står i et bed hvor jorden er dækket af ålegræs, kommer der stort set ingen larver eller andet utøj, og planterne bliver store og sunde.

En anden erfaring: Sidste år stod halvdelen af vores porrer og zitauerløg med fødderne i ålegræs fra året før og disse blev betydeligt bedre end resten. Bl.a. var mange af de tangfri løg revnede i bunden, hvilket ikke var tilfældet for dem, som groede i ålegræs.

Vi har med stor succes brugt åleræs som bunddække ved sellerier.

Jeg har også dækket mine asparges med ålegræs. Og i aftes desværre opdaget nogle ækle, 1 cm. lange sorte snegle, som lystigt kravler rundt og vistnok stikker eller æder af aspargesen, som kommer op med dukket nakke (som en erantis) og ikke vokser mere. Hvor kommer de snegle fra? Ålegræsset? Eller er de kendt i andre aspargesbede?

Vi har ikke haft held med bønnerne i vores nye have. I år prøvede jeg at lægge nogle af frøene oven på jorden og dække med ca. 5 cm. ålegræs. De fleste af disse bønner kom op og står fint, mens der næsten ikke er kommet nogle af de jorddækkede. Det er bestemt noget jeg vil prøve i større stil til næste år.

Jeg har dyrket de fineste aspargeskartofler nogensinde i ålegræs.

Hej igen Hans. hyggeligt. Her er du også!

Gødning : Brændenælder som gødemidel.

Vi har her i det nordjyske haft meget glæde af at bruge brændenælder som gødemidel.

Opskriften er som følger: Man samler en masse brændenælder og putter dem i en tønde 10L til 200L hælder vand i (regnvand) lægger låg på og lader blandingen stå i 4 til 6 uger så forrådenelsen rigtig kan få fat (det lugter fælt) men virker upåklageligt.

En anden god blanding der også kan anvendes til stue brug er at få 6–8 hestepærer putte dem i en 10L dunk lad det stå i et par uger og du kan nu fortynde det med det alm vand 4–5 gange så der er gødning til lang tid og koster langt mindre end de produkter man køber i havecentre og supermarkeder.

Rigtig god fornøjelse.

Tang; især ålegræs er rigtigt godt til jordforbedring på en meget stiv lerjord. Jeg henter det i juleferien og lader det ligge på terrassen til foråret, så er saltet væk. Der kommer næsten ingen ukrudt i flisefugerne og ej heller alger på fliserne. Tangen bruger jeg især på kål, løg og asparges. I løbet af foråret lægger jeg 10–15 cm på bedene. Når jeg nu gør det hvert år kommer det hele vejen rundt i haven. Det gør underværker på udbytte og jordkvalitet! Kan kun anbefales.

Ålegræs, tang og andre gode produkter fra havet er fyldt med salt. Salt bruges mange andre steder til at modstå vækster uønskede steder. Det beskrives mange steder at tang først skal "afvandes".

Som andre forskellige bestandssupstandser har det sine egne gode bestandting, men salt bruger vi mest for at holde fortovet isfrit i forhold til regulativerne – og så især til saltsild. Men rigtig spændende er havebrug. håp

Du skriver at dit Ingrid Marie er blevet kureret af "kemoterapien" med bl.a. tang... hvordan skal det forstås – er kræften gået væk af sig selv eller har du fjernet syge dele på træet eller måske skåret træer drastisk tilbage?

Lidt malurt i bægeret.

Man skal være opmærksom på at tang kan indeholde cadmium i mængder der overstiger slambekendtgørelsens maximumsværdi, dvs. hvis tang med den cadmiumkoncentration var slam, skulle det brændes og kunne altså ikke anvendes som gødning.

Hvorfor brænde tang og sprede cadmium?-hvis det altså ikke koncentreres i slaggerne-som så spredes på markerne?

Kan man bruge tang til blommetræer (der er jo kun beskrevet omkring æbletræer) Mit blommetræ, plantet i efteråret har mange "rustpletter" på bladene, og jeg kan ikke finde ud af, hvad det skulle være. De nye blade ser sunde ud.

Hej, jeg har et spørgsmål angående tanggødning:

Samles tangen på stranden eller plukkes den på havbunden - altså der hvor der er lavt vand?

mvh
Christina

Har fundet svaret - læste for hurtigt over introduktionen.

Tangen der anvendes er den opskyllede tang på strandbreden :-)

skrevet af beth bugtrup.den8 aug, 2010. ved flittig studie har jeg fundet ud af at man ikke behøver at udvande tang pga salten da alm købe gødning har et stort indhold af salt. så når jeg bruger taggødning bruger jeg den rå. tak for tippet om kartofler i tang det skal ungerne og jeg prøve næste år. ps det er første gang jeg har prøvet at skrive noget som helst på nettet så bær over med mig.

Spændende læsning om tang. Det må prøves i kommende sæson. Jeg er mest bidt af en gal tomat (friland). Er der nogen der har erfaringer med tang til tomater?

Jeg har lige været en tur ved vesterhavet, i nærheden af blåvand for at hente teng til mit aspargesbed, men det eneste tang der lå i en masse ruller der lignede noget strid græs med en masse blå og orange plastik. Dette lå både i strandkanten og længere oppe på stranden. Det er ikke lige hvad jeg forventede at finde, jeg håbede på en masse ålegræs eller lign. Er vesterhavet virkelig ikke leveringsdygtig i egnet tang til bedet?

Jeg ved ikke lige med Vesterhavet, men som tangsamler må man være tålmodig og kende sin strand godt. Somme tider vælter det ind, mens der i perioder ikke er meget at komme efter. Ofte samler det sig i bestemte områder. Gå efter det tørre, som er lettest at transportere.

Vesterhavet duer ikke til ålegræs,
Hvis man skal være heldig at finde lidt, skal det være i fjorde og vige i de indre farvande og gerne med lidt brakvand.
Der findes ikke ålegræs nu i de mængder, der er kendt fra ældre tider. Der gik sygdom i det på et tidspunkt.
Brun tang kan også anvendes.

Jeg er så heldig at bo nær ved hav. Undertiden dog for nær, da jeg har haft besøg af havet indendøre 2 gange, samt adskillige gange af forskellige mængder i større eller mindre områder af haven. Første gang jeg oplevede alt det havvand i haven var jeg sikker på at nu døde alle mine træer og planter. Men alt overlevede og har gjort det gentagne gange. Utroligt. Så med den viden har jeg hvert år -boet her i godt 15 år -hvert forår og efterår gødet/vinterdækket alle mine planter med TANG. Denne tørres et par uger på en cement mur og efterfølgende lægges omkring planterne det være sig roser, frugttræer pæoner, rododendron,gingobiloba, klematis, blåregn etc. Og alt trives overmåde😍
Vh Benedikte

Hans, som landmand må du da vide, at ålegræsset forsvandt p.g.a. landbrugets overgødskning.

Der kom ikke mange svar på cadmium i tang. Er det nogen, der ved, om det er et seriøst problem?

Prøv at finde svar her:
www.skaldyrcenter.aqua.dtu.dk/-/.../Indholdsstoffer-i-tang-fra-Limfjorden.ashx?la...

Det ser ikke ud til at linket er fuldstændigt, men søg på cadmium i tang.

www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&ved=2ahUKEwiWgY7W0qLjAhXk8KYKHZekCTUQFjABegQIABAC&url=http%3A%2F%2Fwww.skaldyrcenter.aqua.dtu.dk%2F-%2Fmedia%2FCentre%2FDSC_Forskning%2FForskning%2FDe-lokale-dyder%2FIndholdsstoffer-i-tang-fra-Limfjorden.ashx%3Fla%3Dda%26hash%3D5717A82D9DE12271DA94DF5F10B66433C4E1DC0C&usg=AOvVaw2Xrb4f9lFyirlFCB-TYwAl

landbrugsavisen.dk/sj%C3%A6llandsk-biogasanl%C3%A6g-leverer-en-s%C3%A6rlig-g%C3%B8dning
Der står bl.a.:
PROBLEM MED CADMIUM I TANG
Et andet potentielt problem er tangens indhold af tungmetallet cadmium. Her er det nødvendigt, at grænseværdien på 0,8 mg per kilo tørstof bliver overholdt. Problematikken ligger i, at det tang, der ophober sig på stranden i vinterhalvåret, har et naturligt højt niveau af cadmium. Denne tang kan derfor ikke indsamles og tilføres biogassen, eftersom cadmium ikke fordamper. Det er grundet grænseværdien således kun muligt at anvende frisk tang, hvor cadmium-indholdet er på et naturligt lavt niveau. Så selvom anlægget i teorien kan anvende 7400 ton tang, er der foreløbig kun anvendt omkring 500 ton i år, fortæller Mikkel Busck.

Jeg forstår ikke argumentet om, at der kun kan anvendes frisk tang. Hvor skulle det ekstra cadmium komme fra, når tangen er skyllet op på stranden?

@ Lars, fordi koncentrationen bliver højere, når vandet fordamper?

Ja Vibeke, det må være det. Højere koncentration i samme antal kg stof/ tang.

Ja, men så kan man da bare tilsætte vand igen.

Men der nævnes i artiklen, at det er tørstof, der er tale om. Og så er vandet jo regnet fra.

Som jeg forstår det, er det tørstof der omtales, det færdige gødningsprodukt som skal holde cadmiumindholdet under grænseværdien.
For at udgå for meget cadmium i dette færdige produkt, har man så anvendt blot 500 t tang stedet for 7400 t.

Måske betyder antallet af tons eller volumen noget for selve biogasprocessen?
Ellers kunne man jo bare benytte endnu færre tons af den tørre i stedet for den friske tang?

Nu bruger jeg jo tang (mest ålegræs, der ikke er tang) til gådning, og der er jeg jo interesseret i at få et rent produkt.
Jeg kan ikke se, at den viste artikel fortæller noget som helst om muligheden for rester af cadmium, bortset fra, at det varierer fra sted til sted.
Det kan ikke være et spørgsmål om tangen er opskyllet frisk, eller i løbet af efterår og vinter.

Jeg prøvede i 2016 af smide et stort læs tang i køkkenhaven. Det blev selvfølgelig først udvandet på gårdspladsen. Planterene groede fint. Succes.
I 2017 gentog jeg processen og planterne groede fint. Men dette år var der mængder, ja titusindvis af dræbersnegle i køkkenhaven (og alle andre steder). Selv ved ihærdig indsamling lykkedes det mig slet ikke at mindske problemet. Det skyldtes, at sneglene i tangen havde perfekte skjulesteder og da de havde spist de overjordiske dele gik de i gang med de underjordiske. Så udbyttet af kartofler blev meget lavt og der var mange skader på alle øvrige afgrøder (løg, porrer, rødbeder).

Tangen kan altså også være et godt skjulested for snegle!

I 2018 og i år har jeg ikke lagt tang ud! Ingen dræbersnegle, men det er vel på grund af tørken i 2018.

Jeg har ikke bemærket dræbersnegle i mit tangdække.

I år (2019) er der jo næsten ingen dræbersnegle. Brugte du tang i 2017 og har du i normale år dræbersnegle?

I 2017 sad der ofte 10-20 dræbersnegle på hver kartoffelplante, så de blev hurtigt spist. Da jeg gravede kartoflerne op i august-september var der mængder af snegle og æg i "jorden/tangen".

Zittauerløg havde snegle inden i og udenpå de hule blade. De blev spist førend løgene var mere end 3-4 cm i diameter.

2019 har været et udmærket kartoffel-år, men min jord trænger gevaldigt til at få tilført næring, så næste år skal der igen tang på jorden!!

Du skal måske prøve at kompostere tangen, og så blande den i det øverste jordlag i foråret.