På denne side finder du kommentarer til teksten Kender I tomatsorten »Lucullus«? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Johnny Normann Olsen, 26. marts 2006 kl. 11.32
Sorten fås bl.a. hos Tanager Song Farm Organic Seeds.
Her beskrives den således:
Polsk oprindelse, indeterminat vækst, 78 dage til modenhed, rød, normalbladet, smukke runde frugter af mellemstørrelse med rigtig god smag.
Der er også et billede af frugterne...
www.tanagersongfarm.com/heirloom_seeds/tomato-russian.html
Skrevet af: Lila Towle, Frøsamlerne, 26. marts 2006 kl. 19.21
Frøsamlerne har skaffet frø af "Lukullus" (med K) fra en kendt tysk tomatsamler i 2005. Jeg har senere set i databasen hos den store russiske genbank, Vavilov Institut, at de har modtaget den sort fra Tyskland i 1925. Sorten Lucullus findes i flere gamle danske frøkataloger, f.eks. Ohlsen's Enke 1929 (med C). Vi kan ikke udelukke at den er polsk, men jeg er tilbøjelig til at tro at den oprindeligt var forædlet i Tyskland – og at "K" og "C" er samme sort.
Skrevet af: Johnny Normann Olsen, 26. marts 2006 kl. 21.10
Det kunne vel tænkes at sorten har været dyrket i området omkring Polen/Tyskland i denne periode og at der derfor hersker tvivl om hvorvidt sorten skal betragtes som polsk eller tysk?
"Lucullus" (med c) er bl.a. navnet på en romersk feltherre som levede et luksuriøst liv og berømt vidt og bredt for sine festmåltider og grænseløse madglæde. (Ifølge en tysk/polsk pølsefabrikant af samme navn)
Skrevet af: Johnny Normann Olsen, 26. marts 2006 kl. 21.24
Har lige opdaget at der i Tyskland findes en dessert opkaldt efter Lukullus (en slags kiksekage)...
Er tomaten lige så sød – har I afprøvet tomaten i 2005 og i så fald hvordan har den klaret sig?
Skrevet af: Lila Towle, Frøsamlerne, 26. marts 2006 kl. 22.16
Tomaten er udmærket med bestemt ikke nogen dessert! Men selvfølgelig, navnet er nok valgt for at signalere sødme og vellyst...
Dyrkede sorter har i mange år krydset grænser i alm. handel, og hvis man kigger i genbankernes databaser kan man se at svenske firmaer donerer oprindeligt danske sorter, russiske plantesamlere har doneret gamle danske sorter de fandt i Danmark, Polen har indsendt næsten lige så mange canadiske sorter som polske osv. Så hverken det land, hvor sorter er solgt, el. det land der har indsendt til en genbank fortæller meget. Luk(c)ullus behøver ikke at høre til ved grænsen til Polen. Nogle gange kan man regne det ud efter hvor mange gamle blade og bøger, der omtaler sorten... hvis man kan finde dem.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kender I tomatsorten «Lucullus»?«