På denne side finder du kommentarer til teksten Form frugtræerne ved hjælp af klemmemetoden. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Ulrik, 18. januar 2006 kl. 14.24
Kan man også forme et kraftigtvoksende æbletræ som et "juletræ"? – f.eks. Aroma eller Belle de Boskoop podet på MM106 grundstamme?
Kan man stoppe træets højdevækst ved f.eks. 3 m's højde, når det naturligt vil vokse til 4–5 m's højde, uden at få en masse arbejde hvert år med at holde træet i ave?
Når jeg spørger, er det fordi der i andre vejledninger står, at juletræsbeskæring (spindeltræ) især bruges til træer på svagtvoksende grundstammer som M9 og M26.
Jeg har selv plantet fem 1-årige æbletræer, som er podet på MM106, og jeg går lige nu og overvejer om de skal beskæres som kronetræer eller spindeltræer. Jeg synes det er sjovt at forme træerne i opvæksten med klemmer, beskæring og nedbinding, men når træerne er formet, skal beskæringsarbejdet helst være minimalt.
Venlig hilsen Ulrik
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 18. januar 2006 kl. 18.29
Fint oplyst Ulrik, men hvad kender andre til klemmemetoden, der drejer sig om tøjklemmer – eller andre former forl nedfælding til vandret, hvor frugter udfolder sig på? Kom med bedre oplysning.
Skrevet af: Rikke B., 19. januar 2006 kl. 11.06
Hej Ulrik
Jeg mener ikke at du kan forhindre træet i at vokse til sin naturlige størrelse uden at du skal beskære løbende. Træet vil forsøge at finde en balance imellem toppen og roden. Hvis du rodbeskærer kan du måske holde toppen i ave, men det lyder temmelig besværligt.
Jeg lånte på et tidpunkt Ritt Bjerregårds bog om hendes æbleplantage og jeg er ret sikker på at hun har brugt grundstammene MM106, og mon ikke hendes er spindeltræer? Det var da værd at gå en tur på biblioteket. Hun har også en smart metode til at tvinge grenene i mod vandret med nogle små cementklodser støbt i æggebakker.
Eller vil jeg foreslå dig at skrive til Boi Jensen (hvis han da ikke kigger på dit spørgsmål helt af sig selv) han ved "alt". Du kan fange ham via hjemmesiden www.de-gamle-sorter.dk/
Jeg har også selv plantet en flok 1 årige frugttræer i efteråret – bl.a. også på MM106, men jeg tror nu at jeg vælger at de skal være kronetræer da de også skal være prydtræer.
Held og lykke med dit spændende projekt
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Form frugtræerne ved hjælp af klemmemetoden«