På denne side finder du kommentarer til teksten Pindsvin og pindsvineunger. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Jina, 14. december 2005 kl. 8.23
Heej. Der Måtte gerne stå noget mere om deres størrelse!
Skrevet af: Kirsten, 14. december 2005 kl. 23.39
Hej Jina.
Det er meget svært at skrive noget generelt om pindsvineungers størrelse.
Det afhænger meget af hvor mange unger der er i et kuld og selv iblandt dem kan der være en stor vægtforskel.
Men hvis det er noget helt bestemt du er i tvivl om så spørg endelig.
Mange venlige og gode julehilsner,
Skrevet af: Jonas, 4. april 2006 kl. 17.57
Heej jeg vil gerne vide om man må løfte pindsvin og pindsvineunger hilsen jonas.
Skrevet af: Kirsten, 4. april 2006 kl. 22.39
Hej Jonas.
Ja, man "må" godt løfte både pindsvin og pindsvineunger.
Men jeg synes ikke man skal gøre det med mindre der er tale om et pindsvin som fejler noget eller behøver hjælp på en eller anden måde.
Pindsvin kan stresse hvis de bliver løftet op og forstyrret de vil helst bare trisse rundt i fred.
Men hvis du tænker på om de feks. har gift i piggene så er svaret: "NEJ, det har de ikke".
Hvis du har lyst til at se et pindsvin på nært hold (og det kan jeg godt forstå hvis du har) så synes jeg du skal kontakte mig. Så vil jeg prøve at finde en af Pindsvinehjælpens plejestationer i nærheden af dig som du kan besøge.
Hvis du kunne tænke dig at få besøg af en plejer som fortæller om pindsvin i feks. din klasse så kan vi også fint finde ud af det.
Du kan finde mig på foreningens hjemmeside:
www.pindsvinehjaelpen.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Rigtig mange gode forårshilsner
Kirsten van Oosterhout
Dyreværnsforeningen Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Ilse, 23. august 2006 kl. 15.36
Hvor omhyggelig er et pindsvin med at finde et uforstyrret redested og kan hun ved gentagne forstyrrelser feks. fra hunde finde på at flytte ungerne til et nyt redested?
Skrevet af: Kirsten, 23. august 2006 kl. 20.02
Hej Ilse.
Hvis mulighederne er der så vil pindsvin helst bygge deres rede på et roligt sted.
Men desværre har de ikke den mulighed altid og så er de såmænd ikke så sarte.
De bygger ofte under terasser, legehuse ja selv i blomsterkummer. Tilsyneladende forstyrres de ikke nemt af den daglige støj og menneskers færden omkring reden.
Bliver der for uroligt så flytter moderen sine unger.
Det gør hun ved at bære dem i munden nøjagtig som en kat bærer sine killinger.
Du kan se et billede af det her:
www.pindsvinehjaelpen.dk/index2.html
Er man klar over der er en pindsvinerede i haven så er det godt at "frede" området i den udstrækning det kan lade sig gøre.
En pindsvinemor kan godt blive så stresset at hun spiser sine unger.
Mange venlige hilsner
Skrevet af: Clara, 7. september 2006 kl. 9.06
Der skal stå mere om dens størelse. vis i kan det!
Skrevet af: Kirsten, 7. september 2006 kl. 23.18
Hej Clara.
Det er utroligt svært at skrive noget om pindsvins størrelse. For det er som hos mennesker vidt forskelligt.
Men jeg gør alligevel et forsøg.
Når pindsvineunger er helt nyfødte er de ca.5,5 til 8,5 cm. lange og vejer mellem 8 og 25 gram.
Èt ark almindeligt A4 papir vejer 5 gram så du kan nok se de er ikke ret tunge :-)
Pindsvin kan rulle sig helt sammen når de er ca. 4 uger gamle, men allerede ca. 11 dage gamle kan de rulle sig delvist sammen.
Og så er de meget svære at måle.
For når de kommer i menneske hænder vil de automatisk forsøge at rulle sig sammen det er jo deres forsvar.
Pindsvineunger på ca. 6 uger vejer 200250 gram.
Det svarer til et mellemstort æble.
Étårige voksne har typisk en vægt på 450700 gram.
Ældre pindsvin vejer fra 800 til 1.500 gram men
større kan ofte forekomme.
Det største pindsvin jeg har haft i pleje i år vejede 1.987 gram næsten det samme som 2 liter mælk :-)
Hvis du går ind på vores hjemmeside:
pindsvinehjaelpen.dk og kigger lidt rundt kan du se billeder af pindsvin i forskellige størrelser.
Mange venlige hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Clara, 8. september 2006 kl. 8.55
Kan 1'et pindsvin få 2 unger af gangen?
Eller flere?
Ps. tak for målene
Skrevet af: Kirsten, 10. september 2006 kl. 2.28
Hej Clara.
Jeg er glad for du kunne bruge min beskrivelse af pindsvins størrelse.
Et pindsvin føder som regel 56 unger men flere eller færre forekommer bestemt også.
Jo flere unger pindsvinet får, jo mindre er de.
Glade hilsner
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Gitte Davidsen, 14. marts 2007 kl. 20.53
Kan man bygge pindsvine huse? og hvordan skal de se ud?
Skrevet af: Kirsten, 14. marts 2007 kl. 22.43
Hej Gitte.
Ja det kan du bestemt.
Og det behøver slet ikke at være det store kunstfærdige byggeri.
Ud af simple materialer fra naturen kan du bygge et dejligt sted til pindsvin.
På vores forsiden af vores hjemmeside er der forslag til forskellige måder at bygge et bo.
Det er vigtigt at boet ikke er for kompakt. Mange færdiglavede huse som man kan købe til pindsvin mangler udluftning og giver derfor dyrene store problemer med huden.
Endelig er det vigtigt at boet ikke har en bund. Pindsvinet bruger jorden til at kontrollere sin kropstemperatur.
Og når de har unger laver de en lille fordybning for at holde "styr" på ungerne.
Rigtig god fornøjelse med projektet.
Forårshilsner
Kirsten
Pindsvinehjælpen
www.pindsvinehjaelpen.dk
Skrevet af: Fadime, 31. maj 2007 kl. 15.51
Hvor gamle kan de bliver?
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 6. juni 2007 kl. 14.12
Levealderen for pindsvin er i gennemsnittet 47 år.
Desværre dør en meget stor procentdel i løbet af deres første leveår. Det skyldes ofte mangel på erfaring med redebygning, "omgang" med biler... osv.
Det ældste pindsvin jeg har hørt om boede i en beskyttet have i Holland og blev lidt over 15 år.
Mange gode sommerhilsner
Skrevet af: Laura Rosengreen, 27. juni 2007 kl. 16.53
Hej Kirsten!
det var en teriffic artikel om pindsvin, men jeg har bare en enkel kommentar;
Jeg ved at i gør meget for at få de unge med ud og arbejde i haven, og jeg synes det er en god idé, men behøvede det der pornobillede af kneppende pindsvin være med? Man burde da kunne lokke unge med andre midler.
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 27. juni 2007 kl. 17.38
Hej Laura.
Tak for din ros det er altid dejligt når noget man har skrevet bliver læst med fornøjelse.
Billedet af to pindsvin der er midt i parring "behøver" ikke være med men i mine øjne er det en vigtig og naturlig del af bestandens overlevelse: Formering :-)
Det har ikke et øjeblik strejfet mig at det kunne virke anstødende.
Jeg får ofte spørgsmålet: "Hvordan parrer pindsvin sig" udover den forslidte vittighed: "Meget forsigtigt" vil mange faktisk gerne reelt vide det.
Svaret synes jeg billedet giver bedre end jeg kan beskrive det med ord.
Med ønsket om en dejlig sommer,
Kirsten
Skrevet af: Tine, 1. juli 2007 kl. 23.03
Hej pindsvineeksperter
Jeg bor i Norge og fik for nogle måneder siden besøg af et pindsvin i min have. Jeg formoder, at det har overvintret under min træterasse, da det ofte kommer ud derfra. Jeg har sat vand og kattemad (tørfoder) ud til det. Sidenhen kom der to mere til og i går var der 8 pindsvin, der trissede rundt og guflede i sig.
Er så blevet nysgerrig: er det unger eller har rygtet spredt sig i kvarteret, at her er nem adgang til mad?
Er det ok at lægge mad ud hver dag? Vil de være i stand til selv at finde føde, hvis jeg holder op med at fodre dem? Er der evt. andet, der vil være bedre at give dem?
På forhånd tak for svaret.
Mange hilsner
Tine
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 12. juli 2007 kl. 15.16
Hej Tine.
Hvor er det dejligt at læse at pindsvinene trives så godt hos dig.
Jeg er sikker på du har ret i at reden er under din terasse.
Det er et yndet sted for pindsvin at bosætte sig.
Det er som du selv er inde på rygtet om den gode "drive in" der har bredt sig.
Pindsvin får først unger sidst i juli, i august og september i Danmark og Norge.
Så der kan du sikkert forvente yderligere trængsel ved spisestedet :-)
Pindsvinene skal nok finde føden selv hvis du ikke sætter mad ud det gør de pr. instinkt.
Men de vælger selvfølgelig den magelige måde hvorfor "arbejde" for føden hvis det ikke er nødvendigt ;-)
Vand og kattetørfoder er det bedste du kan gi' dem, men har du en lille rest kogt kylling er jeg sikker på de vil nyde det.
Jeg ønsker dig en rigtig god sommer fuld af sjove oplevelser med dine mange spisende gæster.
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Helene, 9. september 2007 kl. 17.14
Hvis et pindsvine mor er blevet dræbt hvad kan man så gøre for ungen kan man godt finde døde insekter at fodre den med hilsen helene
Skrevet af: Anne-Mette G., 9. september 2007 kl. 19.39
Prøv at kigge på www.pindsvinevennerne.dk
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 12. september 2007 kl. 12.41
Hej Helene.
Hvis du finder pindsvineunger som har mistet deres mor har de brug for hjælp på en plejestation.
Saml ungerne ind de kan kravle meget spredt rundt så det er vigtigt at lede grundigt.
Læg ungerne i en lille kasse med en varmekilde det kan feks. være en plastikflaske med varmt vand hvor du ruller et håndklæde udenom.
Sæt ungerne inde og dæk kassen lidt til så spyfluerne ikke kan komme til at lægge spy på dem.
Kontakt Pindsvinehjælpen på
pindsvinehjaelpen.dk
76 96 81 00
eller
Dyrenes beskyttelse på
dyrenes-beskyttelse.dk
telf. 33 28 70 00
Jo hurtigere ungerne får hjælp jo større er deres chancer for at overleve.
Mange glade hilsner
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Dorte Sigga Lund, 18. september 2007 kl. 20.00
Hej!
Sikke mange dejlige pindsvine historier :-)
Jeg er i den lykkelige situation at jeg har en 46 pindsvin som kommer og spiser i min have. De får katte tør foder, vand og avocado det sidste er et hit. Er der andre ting jeg kan tilføje menu kortet?
Og så har jeg tit tænkt på om man kan "komme i lære" hos pindsvinehjælpen eller lignende? Jeg ville gerne vide mere om dem og være bedre til at hjælpe dem...
Hilsen Dorte
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 20. september 2007 kl. 6.16
Hej Dorte.
Ja er det ikke dejligt at læse at så mange bekymrer sig og værner om pindsvinene :-)?
Det kan man da kun blive glad af.
Og du har så ret du er i en "lykkelig situation" med 46 pindsvin i din have.
Jeg får hver dag mange henvendelser fra "pindsvineløse" dejlige dyrevenlige mennesker som ønsker sig pindsvin i haven.
Kattetørfoder og vand er absolut det bedste du kan sætte ud til dem.
Avocado véd jeg de er vilde med men det er tvivlsomt hvor godt det er for dem.
Jeg er helt klar over at det er blevet anbefalet at give pindsvin avocado... men...
Og nu kommer det brømte "men":
Det må desværre sidestilles med myten om "pindsvin har godt af mælk".
Du kan feks. erstatte det med kyllig, fisk, melorme... eller anden føde som er godt for instektædere.
Hvis du vil vide mere... eller gerne vil "i lære" er du meget velommen til at kontakte mig:
kirsten@pindsvinehjaelpen.dk
Mange hilsner
Kirsten
Pindsvinehælpen
Skrevet af: Jannie, 23. september 2007 kl. 21.35
Jeg har fundet et pindsvin,, ved ikke om der er noget galt med den kan jeg ha den til over vinterning,, eller hvad
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 23. september 2007 kl. 21.58
Jeg spiser ret meget fisk, det gør (vel nok også) mine pindsvin. Kadaveret er afgnavet næste morgen. Hvorfor grynter mine "pindsvin" ikke?håp
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 24. september 2007 kl. 0.38
Hej.
Jeg synes pindsvinet skal undersøges så vi kan se om det fejler noget.
Er den rask og ikke en lille unge så har den bedst af at være i naturen hvor den hører hjemme.
Man skal kun ha' pindsvin til overvintring hvis de har brug for hjælp.
Vil du ringe til vores vagttelefon på 76 96 81 00 eller maile mig på kirsten@pindsvinehjaelpen.dk
Så kan vi i fællesskab finde ud af hvad der er bedst for pindsvinet.
Mange gode efterårs-hilsner
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 24. september 2007 kl. 0.53
Hej Hans Åge.
Fisk er da også dejligt det synes pindsvin også.
Min umiddelbare tanke er om de evt. kan få et fiskeben "galt i halsen" men i naturen er der jo heller ingen der piller skrogene på de ådsler de finder :-)
Hvis du forestiller dig at pindsvin grynter som en gris så er det reelt ikke en typisk pindsvinelyd.
Jeg vil nok nærmere sig de "snøfter" og når de advarer så "syder" de nærmest eller de "dunker" som en fiskekutter.
Men hvis du står stille og lytter så har pindsvinet mange forskellige smålyde.
Tak for dit spørgsmål som jeg synes er sjovt og giver stof til eftertanke.
Mange hilsner
Kirsten
Skrevet af: Sissel, 4. oktober 2007 kl. 18.03
Hej kirsten.
Jeg syntes at det er en super god side om pindsvind. :-)
Da jeg er i gang med et biologi-projekt har jeg lige et par spørgsmål som kunne være spændene at få svar på:
Når pindsvinene lige er blevet født, har de så pigge?
Og hvis man godt kunne tænke sig pindsvin i sin have, hvordan lokker man dem så hjem til sig?
Hilsen Sissel
Skrevet af: Svend Høst, 5. oktober 2007 kl. 9.20
Hvis du gerne vil have besøg af pindsvin, så sæt noget tørkost til katte ud på en tallerken + vand, hvis du er heldig så får du besøg efter mørkets frembrug, du kan høre at tallerken skramler og at pindsvinet/pindsvinene grynter.Siden august har jeg haft besøg hver aften/nat af 23 pindsvin, det er virkeligt hyggeligt.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 8. oktober 2007 kl. 14.25
Hej Sissel.
Pindsvin fødes med piggene i en hinde. Den brister i løbet af 24 timer efter de er født og ca. 100 hvide bløde pigge dukker op :-)
Læs evt "Pindsvinets første år" på Pindsvinehjælpens hjemmeside
htpp:///www.pindsvinehjaelpen.dk
>Fakta
Her finder du en beskrivelse af pindsvins udvikling fra "lille gris" til "stort svin" :-)
Hvis du gerne vil friste pindsvin til at besøge din have er det en stor fordel haven ikke er alt for friseret. Byg evt. et eller flere pindsvineboliger og endelig som nævnt af Svend Høst: Giv frisk vand og kattetørfoder.
Rigtig god fornøjelse med biologi projektet.
Smukke efterårshilsner,
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Joan Knage, 9. oktober 2007 kl. 22.53
Jeg har her til aften den 9/10 haft besøg af et stort pindsvin (voksen) samt et helt lillet et ca lille tennisbold str. Den lille væsede en hel del af min hund, hvilket jeg vil tro er et godt tegn. Den store var ca 4 m fra den lille. Mon det var moderen? Jeg tog den lille, og satte hen til den store, som ikke så ud til at have noget imod den lille. Jeg havde båret dem begge ud på den anden side af hegnet, for at hunden ikke skulle genere dem mere. Men da jeg gik ud ca 1 time senere, var den store forsvundet, og den lille var tilbage i haven. Jeg flyttede den ud igen, men min hund fik fat i den, ikke hårdt, da han stak sig. Men ungen skreg noget så grimt, så jeg tog den ind i lyset, for at se, om jeg kunne se om den var kommet til skade, hvilket jeg ikke kunne. Derfor satte jeg den ud igen, men den begyndte at skrige igen da jeg var på vej væk.
Jeg vil gerne vide om det måske var moderen den var sammen med, og det så bare var min have den blev overladt til sig selv i?
Et det normalt at de skriger så voldsomt? Jeg må sige jeg har det lidt skidt med at den skreg sådan.
Med venlig hilsen Joan Knage.
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 9. oktober 2007 kl. 23.10
Hej Joan.
Desværre kan jeg ikke kontakte dig direkte så jeg håber mit svar når dig i aften.
Ungen er blevet forskrækket da hunden havde fat i den og det kan få dem til at skrige.
Men den vil ikke typisk skige efter sin mor. I den situation bruger ungerne små pippende muse/fugle-lyde.
Så jeg tror desværre den er skadet.
Vil du finde ungen og tage den ind.
Ring på 76 96 81 00 eller mail på kirsten@pindsvinehjaelpen.dk
Gerne hurtigst muligt så vi kan finde en plejestation hvor den kan blive undersøgt.
Tak fordi du reagerede.
Bedste hilsner
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Joan Knage, 11. oktober 2007 kl. 13.29
Hej Kirsten.
Min computer gik desværre ned lige efter jeg havde skrevet, derfor har jeg først set dit svar nu.
Men jeg gik ud igen lige efter jeg havde skrevet til dig. Jeg fandt den lille, som så frisk ud. Jeg samlede den igen op, tog den med ind, lagde den i en kasse, og da den rullede sig ud tog jeg den op. Jeg undersøgte den, for både bid og dens ben. Der var intet at se, og den gik fint uden problemer. Den skreg ikke på noget tidspunkt igen.
Derfor satte jeg den ud igen, stod og iagttog den i ca 30 min, den trissede fint rundt og den spiste lidt af det kattemad jeg havde sat til den, og så drog den videre på sin færd.
Jeg har efterfølgende snakket med min nabo, som havde haft et lille et lillet pindsvin inde i sin udestue, ca 40 min efter den havde forladt vores have. Jeg vil gå stærkt ud fra at det var den inde fra os. Han fortalte at han ikke fandt noget galt med den, da den både havde spist og drukket fint hos ham.
Jeg havde svært ved at bedømme om jeg skulle gribe ind, da jeg gennem dyrenes beskyttelse før har fået tudet ørene fulde med at vi griber ind i naturen, og vi skal se tiden an.
Derfor tog jeg denne beslutning, på bagrund af, at jeg ikke kunne se noget galt med den.
Men jeg skal selvfølgelig nok, holde øjnene åbne for den lille fyr, og sker noget lignende igen vil jeg nok kontakte det nummer du har skrevet.
Med venlig hilsen
Joan Knage
Skrevet af: Mathilde, 21. november 2007 kl. 11.53
Hvor mange unger føder et pensvin?
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 23. november 2007 kl. 5.53
Hej Mathilde.
Tak for dit spørgsmål.
Pindsvin føder normalt 47 unger.
Men det er meget forskelligt.
I år har jeg både haft en mor med 1 unge i pleje og en anden mor med hele 11 små grislinger.
Kærlige hilsner
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Nathalia, 9. juni 2008 kl. 18.51
Kan man godt holde et vildt pingsvin fordi jeg opdage et pindsvin som min far gerne vil slippe fri i hareskoven vi bor selv i farum men den ser så sød ud at jeg får lyst til at holde den
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 9. juni 2008 kl. 23.28
Hej Nathalia.
Nej, du kan ikke "holde" et pindsvin som kæledyr.
Dels er det forbudt og pindsvin er ikke spor velegnet som kæledyr.
OG endelig de trives bedst hvor de høre hjemme nemlig i naturen.
Men det er dejligt at høre du synes det er et sødt dyr.
Lige nu kan du hjælpe pindsvinet meget ved at sætte frisk vand ud i en lav, tykbundet skål.
Og meget gerne strø lidt kattetørfoder til dem også.
Pga. det tørre vejr er der ikke meget væske til dyrene at drikke og føde er der heller ikke meget af i øjeblikket.
Hvis ikke pindsvinet er i fare synes jeg I skal lade det blive boende hvor det bor.
Pindsvin har ikke godt af at blive flyttet fra det sted og den biotop den kender.
Mange glade sommerhilsner
Kirsten
Pindsvinehjælpen
Skrevet af: Maja Ryom Glitzky, 15. juni 2008 kl. 22.53
Hej Kirsten
Tak for alle de gode informationer.
Jeg flytter på et tidspunkt i en ny og planteløs parcelhushave og er pt. i gang med at lave haveplan. Et stort ønske hos mig er at tiltrække pinsvin med tiden. Hvordan gør jeg bedst det? Jeg forestillede mig at jeg ville lave en kvasbunke bag et skur som de måske ville bosætte sig i, men tror du at det er realistisk? Vil de bo der hele året, eller kan jeg rydde arealet en gang om året og lægge nyt kvas? Jeg kan forstå at de færdigkøbte pindsvinebo ikke er optimale for pindsvin, men kan jeg fx lave et åbent skelet som jeg sætter op ad skuret og lægger kvas over? På den måde forestiller jeg mig at jeg kan forøge og reducere bunken, der på den måde også kan være mellemstation for haveaffald der skal flises, komposteres eller evt. køres væk. Bliver pindsvinene forstyrret for meget?
Når du skriver at de gerne vil have adgang til vand, er det så en god idé at bruge et fuglebad til det eller er der andet der er bedre?
Med venlig hilsen Maja
Skrevet af: Trine O., 24. juni 2008 kl. 20.09
Hejsa :0)
Der findes dog to pindsvin man kan holde som kæledyr.
Det ene af dem har flere navne, og det er også det mest normale, det er: (Atelerix albiventris) Afrikansk Hvidbuget Dværgpindsvin.
Det bliver også kaldt hvidbuget pindsvin, dværgpindsvin, afrikansk dværgpindsvin, afrikansk pygmæpindsvin og måske flere navne...
Der ud over er der det: Egyptiske Langørede Pindsvin ()
Jeg er selv ved at undersøge, hvordan man evt. holder sådan et som kæledyr, så det får den optimale pasning, trivsel m.v.
Jeg leder stadigvæk efter info omkring om det er lovligt at holde de to arter som kæledyr, men er stødt på flere der gør det... søger dog stadigvæk meget mere info...
Mvh. Trine O.
Skrevet af: Muna, 3. februar 2009 kl. 9.04
Hvor mange unger føder et pindsvin?
Skrevet af: Søren S Duun, 3. februar 2009 kl. 11.09
Hej Trine
Prøv at om hjemmesiden exotiske kæledyr eller lign. stadig findes. Du kan sikker også finde oplysninger hos zoo city.dk
Muna, prøv pindsvinenes venner og tal med formanden, hun ved en masse om disse herlige dyr
Skrevet af: Kirsten, 6. februar 2009 kl. 2.40
Hej Muna
Tak for dit spørgsmål.
Som jeg har nævnt før så føder pindsvin normalt 47 unger.
Men det er meget forskelligt.
I år har jeg både haft en mor med 1 unge i pleje og en anden mor med hele 11 små grislinger.
Kærlige hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 6. februar 2009 kl. 2.52
Hej Maja.
Jeg beklager meget jeg ikke har svaret før. På en eller anden måde er din mail smuttet for mig.
Jeg synes dine tanker om kvas-bunker rundt omkring i haven er gode.
Pindsvin vil helst selv bygge noget men det kræver at haven ikke er for "friseret".
Om pindsvinene bliver for forstyrret af du evt. ta'r materiale fra toppen (sådan forstår jeg dit spørgsmål) er svært at sige.
Hvis der er god plads UNDER skulle det ikke betyde noget.
Et fuglebad ikke på sokkel er fint.
Jeg bruger selv bradepander som jeg sætter rund omkring i haven.
Mange hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Søren S Duun, 6. februar 2009 kl. 10.06
Hej Kirsten
Du burde skrive en bog om pindsvinene og din viden. Jeg har i næsten 20 år ikke set et eneste her i Herlev/Gladsaxe.
Mon mine børnebørnoverhoved når at opleve dem?
Skrevet af: Eivin Knidsen, 6. februar 2009 kl. 16.34
Vi har heldigvis masser af pindsvin i mit område. Det er så dejligt at sidde ude en lun sommeraften med en mørk øl og måske en lille skarp med nogle gode venner og hygge sig og høre pindsvinene tøffe omkring. Det er vi heldigvis helt enige om her på min vej, at der skal være plads til pindsvinene. Så vi lader bunker med kvas lille til dem, som de kan bo i. Vi vil jo så gerne hjælpe dem og gøre det godt for dem.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Lisbeth-Kirstine Lynge, 22. maj 2009 kl. 20.37
Hej
Jeg har lige pludselig fået et pindsvin i haven, den er enten slank efter vintersøvn, eller kun ca 1 år gammel, efter hvad jeg har kunne læse mig frem til.
Gav den lidt tørfoder, jeg havde til mine små hunde, opblødt med vand og gav den vand dertil. Den var meget sulten.
Så den så igen i eftermiddag, det havde regnet meget og var lidt koldt der lå den på græsset i solen og varmede sig, er det normalt?
blev lidt nervøs, så den fik lidt mad og vand i skål,den kravlede over til foderet, virkede træt vi lavede en kasse af dobbelt pap, plastic klipset fast over taget og gav den et lille håndklæde ind i kassen, det virkede som om den var tilfreds, er der andet eller bedre jeg kan gøre?
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 22. maj 2009 kl. 21.09
Pindsvin der virker sløve/trætte og lægger sig i solen er ikke raske.
Der er også en grund til den virker "slank" (slunken).
Derfor synes jeg I skal kontakte én af Dyrenes Beskyttelses vildplejestationer så "jeres" pindsvin kan få en helbredsundersøgelse.
Det kan være noget så simpelt som parasitter der har afkræftet den og det kan klares ret nemt.
Alt andet er barturligvis også tænkeligt.
I mellemtiden er det fint I har installeret den i en kasse læg gerne noget lunt hø/halm/klude den kan gemme sig i.
Som suplement til hundemaden kan I evt. finde orme, snegle osv. til den.
Og så er det fint hvis den hele tiden har adgang til frisk vand.
DBs vildtplejestationer kan findes på deres hjemmeside.
Jeg håber oplevelsen ender godt for jer alle.
Mange hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Lisbeth-Kirstine Lynge, 22. maj 2009 kl. 22.06
Kære kirsten
tak for dit hurtige svar, jeg har fundet en vildt pleje station ikke ret langt fra os, jeg kontakter hende straks i morgen tidligt, vi har forsøgt at putte den, så må vi håbe den klare natten, til hjælpen formodentlig kommer.
Skrevet af: Lisbeth-Kirstine Lynge, 23. maj 2009 kl. 12.47
Hej kirsten
Vi har nu fået hjælp til vores pindsvin(hurra),det er en sidsteårs unge vejede kun 375 gram.
Den er nu i behandling med pencillin og har fået en ormekur.
Så håber vi det kun er det, så den igen kan boldre sig i haven,pindsvinet skal dog være indlagt! ca 8 dage, umiddelbart ser det godt ud.
Skrevet af: Lisbeth-Kirstine Lynge, 25. maj 2009 kl. 13.37
Desværre fik vi i dag besked om, at vores lille pindsvin var død i går.
Trods mange forsøg, med sukkervand og mad samt medicin,kunne den ikke klare, at skrabe flere kræfter sammen,var for afkræftet dehydreret.
fejlede ellers intet andet,som tidliger fortalt, tror jeg den har haft sit korte liv, i haven ved siden af, den blev lavet om for ca. en måned siden, og består nu kun af sten, derfor er den nok flyttet ind hos os, er ked af jeg ikke opdagede den noget før.
Men fra nu af står der altid, frisk vand i en skål, hvis nu der igen, skulle komme en forbi der er tørstig, sulten kan den stille ved havens, mange snegle, vi har mange af de gode med sneglehus på.
Så alle i der uden værn om havens dyr, og gider du ikke hakke ukrudt, så slå det engang imellem lidt omkring, og lad haven være et natur sted.
Skrevet af: Randi Olesen, 29. juli 2009 kl. 19.39
Hej
vi har nu for andet år i træk besøg af et pindsvin. kan det være den samme vi har besøg af i år som sidste år? blir de boede det samme sted eller vandre de rundt? vi har stilt kattemad og vand ud til den og den gufler rigtig. den ruller ik sammen når hunden kommer hen til den eller når vi nærmer os den, den er meget meget rolig...
hilsen familien hammer olesen
Skrevet af: Hanne, 1. august 2009 kl. 19.23
I de sidste dage har vi set to pindsvin i vores have, de kommer op til huset og drikker vand af fuglebadet.
Det undrer os, at de ikke er bange, når vi går hen til dem.
I dag har den ene ligget på græsset i solen det meste af dagen.
Efter at have drukket vand lagde èn af dem sig på fliseren i et stykke tid.
Vi tror, det er store unger.
Kan de være underernæret eller syge, for vi synes det er underligt at de er fremme så meget om dagen, dvaske og ikke bange.
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 1. august 2009 kl. 21.06
Der er en meget stor chance for at det er det samme pindsvin.
Især hunnerne er trofaste og bliver ofte boende i det samme område og især hvis hun trives :-)
Pindsvin er vanedyr og har deres "faste runde" når de søger føde.
Det er dejligt i holder øje med dem :-)
Mange hilsner
Kirsten
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 1. august 2009 kl. 21.11
Hej Hanne.
Det er meget sandsynligt at det er et par halvstore unger som er begyndt at udforske verden på egen hånd.
Pindsvin har unger lige nu.
Jeg synes I skal holde lidt øje med dem hvis de begynder at lægger sig ude om dagen så tag dem ind og kontakt Falck eller Dyrenes Beskyttelse så ungerne kan komme til et plejested i nærheden af jer og blive undersøgt.
Hvis I ser spyfluer omkring ungerne så er det meget vigtigt de kommer ind og får hjælp hurtigt.
Rigtig god fornøjelse med dem.
Mange hilsner
Kirsten
Skrevet af: Birthe, 9. august 2009 kl. 17.07
Hej Kirsten
Jeg har for en times tid siden opdaget 6 små grislinger, ca. 10 cm lange. Den ene har gået rundt og ledt efter mad, de andre har næsten udelukkende ligget stille i solen. Jeg har sat lidt vand ud til dem, som de endnu ikke har rørt. Men jeg undrer mig over, at de ligger frit fremme, og at moderen ikke er hos dem. Men det er måske ikke ualmindeligt? Jeg tænker på, om der er sket moderen noget. Hvor længe dier pindsvineunger? Hvor gamle skal de være, for at kunne klare sig selv?
Skrevet af: Hanne, 9. august 2009 kl. 18.55
Efter at jeg for en uge siden skrev ovenstående indlæg, har vi ikke set eller kunnet finde de to pindsvin.
Det var min hensigt at kontakte Dyrenes Beskyttelse eller Falck, da der omkring den ene måske dem begge var spyfluer, og da de lagde sig ude om dagen.
Min mand mener, de er flygtet for at undgå at blive fanget!
Selv frygter jeg desværre, at de ligger døde èt eller andet sted.
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 9. august 2009 kl. 19.20
Hej Birte.
Hvis du læser "Pindsvinets første år" her på Have nyt finder du svar på de fleste spørgsmål.
Det bekymre mig at de blot ligger i solen men der kan være tale om overgangen hvor de selv begynder at spise og så er det sandsynligt at de er "listet" hjemmefra mens mutter sover. Jeg synes du skal holde øje med om de viser svaghedstegn. Især om spyfluerne sværmer omkring dem.
Hvis de virker sunde så sæt kattemad (små kattepiller) og vand ud til dem.
Ved tegn på sygdom: Saml dem, læg dem i en kasse med noget lunt og kontakt falck eller Dyrenes Beskyttels.
Jeg håber der bare er tale om et kuld nysgerrige unger :-)
Mange gode hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 9. august 2009 kl. 19.23
Hej Hanne.
Jeg er overbevist om at du har ret desværre.
Når først spyfluerne viser interesse for pindsvin skal der handles hurtigt.
Ellers lægger fluerne deres æg på dyrene. Spyen udvikler sig til madikker i løbet af 24 timer. Og de bruger pindsvinet som spisekammer: Pindsvinet bliver simpelthen spist op mens det stadig er i live.
Mange hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Martin P, 9. august 2009 kl. 22.29
Hvorfor er det netop pindsvin, som spyfluer ''jagter''? Ses fænomenet ikke hos andre dyr også?
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 9. august 2009 kl. 23.12
Hej Martin.
Jo spyfluerne bruger også gerne andre dyr. Men som regel i forbindelse med sår eller diarre hos det angrebne dyr.
Pindsvin derimod behøver ikke at fejle andet end det er svagt.
Jeg vil tro at pindsvinet udsender en lugt som signalerer at det er svagt og dermed sandsynligvist døende.
Samtidig er pindsvinet bygget så de meget vanskeligt kan vifte fluerne væk.
Det sidste er selvfølgelig medvirkende til at der er "frit slag" for spyfluen.
Jeg vil gerne understrege at et pindsvin sagtens kan hjælpes også selvom det skulle være spy/madikker i et tidligt stadie.
Mange hilsner og tak for et interessant spørgsmål,
Kirsten
Skrevet af: Martin P, 10. august 2009 kl. 0.54
Tak for svaret!
Skrevet af: Tanja D, 24. august 2009 kl. 17.56
Vi har en fast gæst hver år, det gå på rov i hundens madskål. Og det er altså hårde hunde piller. Nu ligger jeg selv noget ud til den, og en skål vand om aftenen og kan også se det bliver spist! Kan det skade pindsvinet?
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 29. august 2009 kl. 3.19
Hej Tanja.
Nej hundemad kan bestemt ikke skade pindsvinet.
Når mange anbefaler kattetørfoder er det fordi det ernæringsmæssigt -er bedre for pindsvin end hundemad.
Mange glade sensommer-hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Gitte Bjelke, 4. september 2009 kl. 9.12
Igennem de sidste 9 år har vi oplevet et pindsvin tøffe rundt i vores have er overbeviste om at den bor under vores skur. Men for første gang har vi i år oplevet mere end et. Omkring første august "trampede" to stk rundt fra kl. 20 til ca 24 i et bed i baghaven. Siden har vi stort set hver aften lagt en håndfuld kattefoder ud sammen med en skål vand. Hver aften mellem kl. 2021 kommer "hun" trofast frem og spiser lystigt. Ofte er der kommet en gæst mere løbene til, og som fredeligt spiser med. Er jeg en aften lidt sent på den, så kommer hun helt ind på vores overdækkede terrasse og kigger ind.-)
Nu håber vi at hun har fået unger og tager dem med til spisning. Men jeg har dog ikke kunne se at hun er blevet større gennem den sidste måned...?
Men hvor langt væk går sådan en hun på jagt efter føde? Er det en fordel at indsamle snegle (med hus) og smide dem i nærheden af deres formodede bolig? Hvor langt væk flytter ungerne? Og hvornår går de i hi når de først fødes nu her omkring 1. september?
Skrevet af: Inge Windfeld, 14. september 2009 kl. 21.41
Vi har et hjemmelavet pindsvinehus i træ med plastik omkring, og her bor der et pinsvin eller flere. Jeg vil gerne give dem nyt halm, på hvilken tid af året og dagen kan jeg tømme huset og putte nyt halm i det? Engang i foråret forskrækkede vi pindsvinet ved en busk, det var herligt at se, hvordan den drønene ind i den lange indgang til pindsvineboet. Lige nu har vi mange ekskrementer i haven, mon ikke det tyder på familieforøgelse?
Med venlig hilsen, Inge Windfeld
Skrevet af: Jane Kristensen, 19. september 2009 kl. 22.09
I dag fandt jeg en meget lille pindsvineunge på en sti i mit boligområde.Den virkede noget forkommen,så jeg valgte at tage den med hjem.Her fik den sukker/saltvand samt kattemad (blødfoder).Her til aften virker det som om den er livet lidt op,spiser,drikker og sover på skift.Jeg har vejet den til ca.100120 gram.Ville den kunne klare sig selv i naturen uden hjælp?
Skrevet af: Søren S Duun, 19. september 2009 kl. 22.22
Giv den ca 30 minutter i ovnene (ved 200 grader) og du har lille en portion pindemadder
Skrevet af: Ulla Danielsen, 20. september 2009 kl. 10.05
Hej Jane
Du skal prøve at se på pindsvinevennerne i Danmarks hjemmeside www.pindsvin.dk og prøve at kontakte en af de plejere der står opført her. De ved alt om pleje af pindsvin ;o)
Held og lykke med det
Ulla
Skrevet af: Jane Kristensen, 20. september 2009 kl. 10.58
Tak for hjælpen.Jeg har prøvet at komme i kontakt med en "pindsvineven" i nærheden af hvor jeg bor,men desværre uden held.Venter med længsel på at blive ringet op af vedkommende.Jeg kan jo ende med at skulle passe den selv det lille kræ,men foretrækker selvfølgelig at den blev plejet af en der har forstand på den slags og hvor der er andre artsfæller:)
Skrevet af: Jane Kristensen, 20. september 2009 kl. 10.58
Tak for hjælpen.Jeg har prøvet at komme i kontakt med en "pindsvineven" i nærheden af hvor jeg bor,men desværre uden held.Venter med længsel på at blive ringet op af vedkommende.Jeg kan jo ende med at skulle passe den selv det lille kræ,men foretrækker selvfølgelig at den blev plejet af en der har forstand på den slags og hvor der er andre artsfæller:)
Skrevet af: Jane Kristensen, 20. september 2009 kl. 19.15
Så fik jeg sendt den lille fyr sendt videre til en proffessionel plejer.Desværre viste det sig at den var angrebet af spyfluer,så jeg krydser fingre for dens videre skæbne.Et held,at jeg ikke valgte at passe den selv!
Skrevet af: Ulla Danielsen, 21. september 2009 kl. 7.22
Åh den lille stakkel hvor er det godt at du fandt den og den nu er i gode hænder.
Det er dejligt at der er mennesker der har sådan et overskud at de passer og plejer syge pindsvin. Sidste år var jeg selv ude hos Kirsten Fournais med et pindsvin der var vågen midt i februar, hvilket er alt for tidligt.
Jeg mener at det koster ca. 80 kr. om året at være medlem at foreningen Pindsvinevennerne og så støtter man deres arbejde samtidig med at man får mange gode informationer om pindsvinet liv og færden ;o) Det kan jeg kun anbefale
Med venlig hilsen
Ulla
Skrevet af: Ken, 21. september 2009 kl. 15.46
Hej ville høre om der var nogen der kunne hjælpe mig.
Jeg er i gang med at skrive en opgave, og har brug for at vide noget om pindsvinet's indre anatomi, og opvækst, er der nogen der ved, hvor jeg kan finde det.
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 21. september 2009 kl. 16.01
Hej Inge.
Det er dejligt du sørger for "frisk halm" til pindsvinet for de ER nogle små
grise :-)
Engang i løbet af oktober er en fin tid at rengøre reden på det tidspunkt er ungerne så store at de sandsynligvis er flyttet hjemmefra og pindsvinet er endnu ikke gået i hi.
Jo, ekskrementerne kunne tyde på at "jeres" pindsvin har fået unger.
Hvis i sætter kattepiller og vand ud kan det være I er heldige at se de små.
God fornøjelse med projekt rengøring.
Mange hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 21. september 2009 kl. 17.06
Hej Gitte.
Når pindsvin trives så er de meget trofaste og bliver gerne boende det samme sted.
Hvor er det dejligt I har haft fornøjelse af "jeres" i 9 år. Den kender bestemt både jeres lyde, rutiner og lugte så den føler sig tryg ved jer.
Pindsvin er ikke territoale dyr og overlapper derfor ofte hinandens områder.
Det er meget forskelligt hvor langt pindsvin bevæger sig i løbet af en nat.
Undersøgelser i England har vist at det varierer fra 6 til over 100 ha.
Som regel bevæger hannerne sig længere væk end hunnerne.
Som du selv har oplevet er mange pindsvin vanedyr og ta'r gerne den samme runde aften efter aften. Og næsten på klokkeslet :-)
Pindsvin går i dvale fra oktober til sidst i november. Det kan være meget forskelligt fra år til år afhængigt af vejret.
Hannerne går som regel først i dvale, ca. 23 uger senere hunnerne og til sidst ungerne som venter til engang i november.
Du kan evt. hjælpe lidt med at forøge fedtlaget ved at sætte lidt fisk, kylling eller andet ikke-krydret kød ud til jeres logerende.
Mange glade efterårshilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 21. september 2009 kl. 17.15
Hej Ken.
Hvis du kontakter Sussie Pagh på Naturhistorisk museum i Århus er jeg sikker på hun kan hjælpe dig.
Hun har også skrevet et hæfte om pindsvin som kan købes på muset.
Hæftet hedder "Pindsvinet", ISBN8789137906
Endvidere findes der er bog "Hedgehogs" skrevet af Nigel Reeve som beskriver pindsvinets levevis og anatomi til mindste detalje.
Bogen er på engelsk.
ISBN085661081-X
Jeg håber du finder hvad du søger.
Mange hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Ulla Danielsen, 21. september 2009 kl. 19.18
Hej Kirsten
Hvad er der sket med den pindsvineforening som du startede for nogle år siden?
Mvh
Ulla
Skrevet af: Ken, 21. september 2009 kl. 22.07
Hej Kirsten.
Mange tak for det hurtige svar, jeg vil prøve at kigge efter de bøger.
MVH Ken.
Skrevet af: Linda Jensen, 21. oktober 2009 kl. 16.47
Hvordan ved man om et pindsvin har unger i maven?
Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 18.09
Pindsvineunger bruger en høj skarp pibelyd næsten som lyden fra en lille fugl eller mus når de er kommet væk fra deres mor, når de fra en alder af ca. 1 måned kommer ud på nattevandring med hende.
Hører man denne pibelyd i dagtimerne, bør man straks søge efter ungen.
Selv bittesmå, som kun er nogle få dage gamle, kravler ud af reden i deres søgen efter moderen (modermælken) når sulten bliver for stor, fordi moderen ikke er vendt hjem efter sin natlige søgen efter biller, regnorme, snegle, bænkebidere og andet godt.
Unger er kun ude om dagen, hvis deres mor er død.
Vær derfor opmærksom på pibelyden og sørg for at finde alle ungerne.
Få eventuelt en hund til at hjælpe dig. Kontakt staks Pindsvinevennerne i Danmark på tlf. 32 53 90 09 så ungerne kan få hjælp hurtigt.
Kilde : pindsvin.dk
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 21. oktober 2009 kl. 21.34
Hej Linda.
Det kan være svært at afgøre om et pindsvin er drægtigt. Som hos mennesker viser det sig forskelligt.
Et naturligt tegn er selvfølgelig en stor rund mave og tæt på fødsel vil der være mælk i dievorterne.
Pindsvin er typisk drægtige fra juli til og med august.
Mange farverige efterårshilsner,
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 21.56
Jeg tror ikke man skal gå og vende dem rundt. Jeg har i øvrig undret mig over at de aldrig bider. Som barn bar vi rundt på dem, når mor og far skulle se dem og gav dem mælk (da vi ikke vidste bedre), men brev aldrig bidt.
Er pindsvin rare af natur?
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 21. oktober 2009 kl. 23.20
Hej Søren.
Pindsvin er et fredsommeligt dyr som helst vil pusle omkring og passe sig selv.
Jeg har passet et utal af pindsvin og er kun blevet bidt få gange :-)
Så et par arrige af slagsen kan man støde på.
Fredsommelige, rare og særdeles nysgerrige er de tillægsord jeg umiddelbart forbinder med pindsvin.
Mange hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Linda Jensen, 22. oktober 2009 kl. 13.01
Hvor kan man finde pendsvin
Skrevet af: Lone Brems, 28. oktober 2009 kl. 10.17
Hej Linda?
På denne årstid er det svært at finde pindsvin de er gået i hi eller er ved at gøre det. De har fundet et tørt, roligt sted under en grenbunke, et skur, en palle, i et pindsvinehus eller under en bunke hø eller halm. De sover vintersøvn og viser sig først igen til foråret.
Hvis du gerne vil vide mere om pindsvin, kan du gå op under emnet dyr i haven (bjælken øverst på siden) søg på ordet Pindsvin. Der er en meget grundig beskrivelse af pindsvinets liv og krav til omgivelserne.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Zenia Andersen, 3. oktober 2010 kl. 0.40
Hej Kirsten.
Min kæreste og jeg sad her til aften og så en film da vi hørte en meget høj lyd udenfor på græsplænen foran vores altan.
( vi bor i lejlighedskompleks)
Det lød lidt ligesom en and og da det var mørkt kunne vi ikke se andet end en skikkelse, men da dens skrigen gik lige i hjertet blev vi nød til at gå ud og kigge efter da vi begge var sikker på det var et dyr der ikke havde det godt. Da vi kom der ud opdagede vi at det var et pindsvin der lå på ryggen og dens skrigen holdt op da vi kom tæt på, vi kunne ikke se nogen synlige skader og min kæreste skubbede lidt til den for at vende den om hvorefter vi ville søge her på nettet hvorfor den lå der og skreg eller om der var noget vi kunne gøre. men da vi kom ind og kiggede ud var den forsvundet??? Så nu er vores spørgsmål:
- Hvorfor skreg den?
-Kan den ikke vende sig om når den ligger op ryggen?
Håber du kan hjælpe os.
Med Venlig Hilsen Zenia
Skrevet af: Pia M., 27. september 2017 kl. 19.58
Hej .. Jeg har et pindsvin , der har fået " unger" ...Har set dem i fler dage , hvor de har været uden og spise de kattepiller jeg har lagt , men igår og Idag har der kun været en af de små med ude og spise , nogen ide om der er sket de andre noget , eller er de " flyttet " hjemmefra ??
Og jeg har fået lavet et lille hus til dem , men læste i et opslag at der ikke skulle være bund i , det har jeg desværre i det jeg har , håber ikke det gør noget .. Til info er der smidt hø derind ..
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 28. september 2017 kl. 0.00
Hej Pia.
Hvor store er ungerne?
Hvis du skulle sammenligne dem med noget rundt.
En tennisbold, appelsin ...
Der kan være mange grunde til du kun har set en: De andre kan være flyttet som du selv er inde på.
Det er dog svært at sige når jeg ikke ved hvor "små" de er :-)
Lige nu er ungerne i fuld gang med at spise sig tykke så de kan klare vinterens dvale.
Vil du beskrive det hus du har lavet ... og har du indtryk af de er flyttet ind der?
Bedste hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Pia M., 28. september 2017 kl. 19.01
Hej Kirsten, Tak for svar 👍 åh det med str er svært men de er vel på str med en knytnæve , de er ude og spise sammen med moderen , så heldigvis to Idag , så nu mangler jeg bare en 😊.. Det er bare et af træ og jeg har lagt hø derind og ja de bor derinde alle sammen , har både set dem gå ind og ud og Idag lå moderen og en af de små halvt ude og slikkede sol 😊😊
Bliver de alle i huset og hvis ja hvornår forlader de det så efter vinterhiet ? Og skal jeg sætte lidt mad / vand ud i løbet af vinteren ?
Mvh Pia
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 29. september 2017 kl. 22.06
Hej Pia.
Som regel forlader ungerne reden og flytter for sig selv - af og til følges de og går i hi sammen.
Jeg vil tro dine unger så småt er ved at flytte hjemmefra.
Der er en god chance for at moderen bliver hvor hun er så du også får glæde af hende til næste år :-)
Du kan evt. etablere et par steder i din have med nogle blade og grene, læg nogle brædder eller andet over som beskyttelse mod regnen.
Hvis pindsvinene i din have er i dvale er der ingen grund til at sætte mad ud - det kan evt. tiltrække rotter.
Men ser du aktivitet omkring reden i løbet af vinteren er det fint at sætte lidt mad ud.
Pindsvin sover nemlig ikke hele vinteren. De bevæger sig ud og ind af dvaletilstanden, af og til er de vågne et par timer andre gange flere dage.
I sidste tilfælde benytter de gerne lejligheden til at strække benene lidt :-)
Det er altid en god ide at have vand stående hele vinteren.
Rigtig god fornøjelse med den lille familie.
Varme hilsner
Kirsten van Oosterhout
Skrevet af: Pia M., 7. oktober 2017 kl. 13.07
Hej Kirsten .. Tak for dine svar . Har nu pludselig fundet ud af , at der er 5 unger derude , så det er jo bare hyggeligt 😊
Har lige læst en artikel om at rotter og mus , godt kan finde på at æde pindsvinets mens de sover , og det er da frygteligt , er der noget jeg kan gøre for at de ikk kan komme ind i huset 😢
Og så lige til sidst , hvornår er det muligt at få gjort huset rent , eller er det ikk noget jeg skal gøre ?
Tak for dine altid gode svar 👍
Mvh Pia
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 9. oktober 2017 kl. 1.02
Hej Pia.
Tak for din ros :-)
Det kan blive vanskeligt at gøre reden ren uden pindsvinet føler sig forstyrret.
Men du kan hjælpe lidt: Tør noget løv og læg det nær reden så der er mulighed for at bringe friske, tørre blade ind i reden.
Pindsvin er ret gode til at "gøre rent" hvis de har muligheden.
Du kan også skaffe noget hø/halm, klippe det i mindre stykker og lægge det tilgængeligt for dem.
Det med rotter der spiser af et pindsvin kan forekomme, men det er ikke en speciel stor fare.
Det er nok nærmest en undtagelse.
ALT er jo relativt muligt :-)
Jeg håber et par af ungerne vælger at slå sig ned hos dig - der er de vist i trygge hænder :-)
Hvor er det flot at der er fem unger :-)
Skrevet af: Pia M., 22. oktober 2017 kl. 13.55
Hej Kirsten , nu er der desværre opstået et problem i vores område , vi har fået rotter og de er meget interesseret i de kattepiller vi lægger ud til pindsvinene .. Vi har nu købt en Rottefælde og har lagt kattepiller i men nu er min store skræk at pindsvinene går deri , har så læst at rotter gerne vil have ost og rosiner , så nu er mit spørgsmål om jeg kan lægge det i uden at pindsvinene går efter det , og så lige til sidst , er der risiko for at rotten / rotterne går ind i pindsvinehuset ?
Mvh Pia
Skrevet af: Tine Andersen, 22. oktober 2017 kl. 18.06
Er det en smækfælde? Anbring den oppe, rotter kan klatre, det kan pindsvin ikke.
Man kan få "levende fangst" rottefælder, men det er vigtigt, at de ikke har fært af mennesker, rotter er kloge dyr. Og levende fangst fælder skal tjekkes mindst 2 gange i døgnet. Musefælder oftere.
Og så vil udefodring af mange slags dyr tiltrække rotter.
Da jeg havde udekatte kom, der pindsvin til og åd tørkost, men kattene tog også rotterne, pindsvinene- nej, de der piggede dyr- uff! Jeg har engang stukket mig på et pindsvin! Jeg ryddede spildt halm væk under mine kaniners bure, der lå så et pindsvin. Og de stikker som en nål. AV! Det blødte.
Men, hvis I har rotter på ejendommen, så skal I kontakte kommunen! Det er ikke gjort med en smækfælde alene.
Mvh
Tine- min far skød rotter med sin kal. 22 salonriffel.
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 23. oktober 2017 kl. 13.12
Desværre tiltrækker det ofte rotter når der fodres i naturen. Især på denne årstid hvor det er småt med anden føde.
Jeg synes du skal holde op med at fodre og få "styr" på rotterne før I evt. fortsætter.
De kan sagtens finde på at gå ind i pindsvinehuset :-(
På denne årstid har pindsvin travlt med at spise sig "tykke" så de kan klare sig gennem vinteren. Så de kan sagtens finde på at spise både ost og rosiner.
Som Tine skriver: Skynd jer at få fat i kommunen så de kan hjælpe med rotterne.
Bedste hilsner
Kirsten
NB: Tine, hvis man ved hvordan man skal løfte et pindsvin så behøver det slet ikke at gøre ondt :-)
Skrevet af: Tine Andersen, 23. oktober 2017 kl. 19.36
Kære Kirsten
Nu lå lige netop dette pindsvin godt gemt i den spildte halm, som jeg tog op i trillebøren med de bare næver.
I dag ville jeg være iført mine solide "brolæggerhandsker"- men mere fordi, jeg er kontaktallergisk overfor hø/halm og andet. Og har så meget brombær som "krudt" i haven, så solide handsker er et must.
Men nu har jeg ikke kaniner mere.
Jeg tvivler ikke på, at man kan løfte et af piggedyrene uden at blive stukket- bare man ved, at det er der! :-)
Jeg er faktisk ked af, at vi ikke har dem mere, men jeg savner heller ikke at have en snes vilde katte, selvom de to rotter og mus.
Mvh
Tine
Skrevet af: Pia M., 28. oktober 2017 kl. 14.17
Tak for svar og vi har haft rottemand uden så nu håber jeg faren er ovre ... Har lige et spørgsmål mere , læser så meget om at pindsvinene ikk skal være ude om dagen for så er der noget galt , er det generelt eller hvad ? Jeg har nemlig nu flere gange set de små gå " hjemmefra " om dagen og lige nu ved jeg ikke hvor mange der er , så dog lige en gå sig en tur :0) ..
Mvh Pia
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 2. november 2017 kl. 12.25
Pindsvin er jo natdyr så som grundregel er de aktive om natten.
Men ungerne kan godt gå ud og spise om dagen. De er ikke helt døgnstabile og lige nu skal de skynde sig at spise en masse inden vinteren.
Hvis de virke friske og raske så er der ingen grund til bekymring, men ligger de bare, har en slingrende gang eller på anden måde virker syge, så skal de have hjælp.
Skrevet af: Ayoe B. P., 3. november 2017 kl. 11.41
Jeg kunne faktisk godt tænke mig også at få pindsvin i min have igen. Jeg mistede desværre min lokale hun og hendes unge under tragiske omstændigheder i min garage, hvor de var blevet lukket inde (uden vores viden), for en del år siden og har ikke set flere pindsvin i min have (eller for den sags skyld i min landsby) siden da.
Nu er det nok for sent for i år - men jeg kunne godt tænke mig, at lægge have til en genudsætning. Men hvor kan jeg henvende mig (her på Nordfyn), for at melde mig som modtager? Jeg kan evt. også (med hjælp fra erfarne) tage reddede voksne eller unger og evt. være fostermor. (har erfaring med kattekillinger og hundehvalpe)
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 3. november 2017 kl. 13.02
Jeg synes du skal prøve at kontakte den nærmeste Plejer/ Vildplejestation under Dyrenes Beskyttelse og høre om de har brug for hjælp.
Rigtig god fornøjelse :-)
Skrevet af: Pia Meilgaard, 25. maj 2018 kl. 0.12
Hej.. Jeg har vinteren over haft et pindsvin i mit pindsvine hus og har også set den her da vejret blev bedre .. Jeg foder med lidt kattepiller hver dag , men nu har der ikk været aktivitet i flere dage , så ved ikk om huset er tomt , så vil høre om jeg på nogen måde kan tjekke huset uden st gøre nogen skade ?
Mvh Pia
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 25. maj 2018 kl. 18.58
Hej Pia.
Prøv forsigtigt at kigge om dagen. Hvis den stadig bor der vil den ligge og sove.
Jeg håber den stadig er der :-)
mange hilsner
Kirsten
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 25. maj 2018 kl. 18.59
Hej Pia.
Prøv forsigtigt at kigge om dagen. Hvis den stadig bor der vil den ligge og sove.
Jeg håber den stadig er der :-)
mange hilsner
Kirsten
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juni 2019 kl. 22.20
Hej. Jeg har gennem et par år lagt mærke til pindsvine ekskrementer i min have og de har altid haft mulighed for at drikke vand. Sidste år ville jeg gerne have vished og gik ud for at lede efter pindsvin lige efter mørkets frembrud. BINGO.... Et stort og et lille pindsvin ved et vandfad. Jeg genså dem flere aftener i træk og en skønne dag var der to små pindsvin som var ude for at erobre verden. Jeg glæder mig til årets pindsvineoplevelse. Ekskrementerne er der og vandfadene på plads.
Det er lidt træls at jeg ikke har kunnet finde ud af, hvor de bor, men jeg har utallige muligheder i min store have. Hvad skal jeg kigge efter?
Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen
Skrevet af: Kirsten Van Oosterhout, 8. juni 2019 kl. 9.18
Det er så hyggeligt med pindsvin i haven.
Det er ikke sikkert de bor i din have, ofte har de en fast rute de går hver aften så de kan sagtens komme fra en nabohave.
Der er kun én måde at finde ud af hvor de bor: Tålmodighed :-)
Kaffe og et lunt tæppe med ud i skumringen og tålmodighed.
Prøv om du kan finde ud af hvilken retning de kommer fra og søg forsigtigt i den retning.
Du kan evt. sætte lidt katte-tør foder frem til dem, det vil de nyde.
Rigtig god pindsvine-sommer <3
Skrevet af: Anonym bruger, 8. juni 2019 kl. 12.30
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 8. juni 2019 kl. 12.32
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. juni 2019 kl. 15.16
Kattefoder er ikke nogen god ide for os som i forvejen hader naboernes katte.
Ingeborg
Skrevet af: Anonym bruger, 8. juni 2019 kl. 15.34
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Pindsvin og pindsvineunger«