Kommentarer til »Er der et alternativ til spagnum, når man vil dyrke rhododendron?«

Vedr. alternativer til spagnum har jeg netop opserveret hos min svorger, at man også sagtens kan bruge savsmuld i stedet for spagnum. Da han i fjor anlagde sit surbunds bed fik han at vide, at man kunne bruge savsmuld. Han var naturligvis lidt skeptisk, men han blev forsikret af sin ven, at det ikke voldte nogle problemer. De rhododendron han plantede i savsmulden var ca. 40 cm. høje og måler i dag ca. 70–80 cm. Det må man da sige, at være en tilvækst der vil noget. Og så kun på ét år.

Jeg må indrømme, at også jeg er skeptisk, for jeg er bange for, at savsmulden bliver omdannet alt for hurtigt og dermed vil falde sammen og, at det vil give alt for meget næring til planterne og dermed også redusere blomsterantalet væsentligt

Savsmuld er ok, men den skal ikke være frisk, så går der for meget energi med omsætningen, jeg blander mange nåle og flis i, også granflisen skal have ligget en sæson. Mine planter er meget flotte, selv om havekonsulenten siger, at "normalt" gør man ikke sådan. Mine hortensia bliver mandshøje på ingen tid, og jorden bevarer sin spændstighed længe på grund af den grove flis.

Læs eventuelt mere om alternativer på www.smeinert.dk/liv1.html

Man kan fint dyrke surbundsplanter uden spagnum.
Jeg har mega rhodendron plantet i gul ler(lav ph) med bøgeblade,grønflis(flisede juletræer(usprøjtede rødgran)), bark og savsmuld som jorddække, ikke i plantehullet!
De er nu 20 år gamle og har aldrig fået et gram gødning.
På sandjord vil lidt kompost blandet i plantehullet være godt.
Grønflis sænker ph og indeholder en hel del næring.
Anne Marie

Hej Anne Marie.
Nogle af mine Rhododendron vil sikkert have godt af pæn portion gult ler. Men ved du hvor man får fat i det, da det idag er en mangelvare bla. til muresten.

Nogle steder ved byggeri kan man se bjerge at opgravet gult ler. Det skal ofte bare bortskaffes, hvor det så køres ud på aftalte marker efter høst.
I Holstebro-området er der en del byggeri(industri og vej), hvor det sure ler bliver frilagt. Kan ikke bruges til mursten.
Anne Marie

Hej Anne Marie, jeg ved ikke, hvad gult ler er, men jeg har en grund med utroligt leret jord. Den er så lerholdig, at man nærmest kan tage et spadestik og bruge klumpen til at lave lertøj af! Det er selvfølgelig rigtigt hårdt for planternes rødder, men bortset fra det, er det så muligt at grave et pænt hul, blande leret med hjemmelavet flis og sætte surbundsplanter heri??
Jeg bruger i forvejen alt afklip og flisede grene som jorddække overalt, hvor jorden er bar.
Hilsen Tina

Hej Tina
Hvad farve en dit ler? Okkerbrunt eller gråblå som dekorationsler? Det første er surt, det andet er med højt ph ligesom mergel, man kalkede markerne med i gamle dage. Blåler man laver pottemager-ting af ved jeg ikke,hvor ph ligger.
Med så leret jord vil jeg nok anbefale at du laver surbundsbedet forhøjet med den blanding du foreslår plus godt med grus/sand i, så det ikke bliver et vandhul istedet.
Bliv endelig ved med at bruge jorddække. Det holder regnormene i gang med at grave drængange, så jorden ikke bliver vandlidende.
Anne Marie

Hej Anne Marie,
min lerjord ligner dekorationsler :-)
Og man får store muskler af at grave i den ;-p
Eller store vabler :-D
Min køkkenhave producerede første år meget korte gulerødder - de kunne ikke klare mosten, men her et år senere går det allerede meget bedre - men jeg har godt nok også fliset, blandet, gravet, hældt sand på, gravet igen og haft den dækket med flis og kompost i vinters, derefter gravet, blandet, drysset, gravet og blandet igen :-D Du ved nok, hvad jeg mener - pyha!
Hilsen Tina

Jep Tina
Jeg ved lige hvordan det føles. Men det er dejligt når man ser det gavner.
Du kan ikke lave surbundsbed med dit kalkholdige ler. Du må tilføre den sure jord/lave den selv. eller plante kalktolerante rhododendron.
Hilsen
Anne Marie

Interessant at læse jeres diskussion om surbund. Min rhodo-gødning slap op for et par år siden, men jeg har kun 1 rhododendron "Baden-Baden", og den klarer sig nu med blade, rester af julens grangrene, lærkekogler, skaller af optagne tulip-løg, brugt spiremuld osv. - Den blomstrer hvert år 10. maj, men ak, i år frøs blomsterne 11. maj, det har jeg aldrig set før.

Utroligt, at du (Anne-Marie) har rhodo i gult ler, jeg troede, det var vigtigt, at jorden var porøs ? Anede heller ikke, at gult ler var så surt. Bor du ved Holstebro ? Er der glimmer i din ler ? Det er der nogle steder deroppe. Jeg har aldrig tænkt på ph værdien i ler, men blåler til pottemagerbrug har også et højt kalkindhold, dog lidt mindre end mergeller, men en del mere end rødbrændende ler.

Ja,jeg bor sydøst for Holstebro. Nej,der er ikke glimmer i vores ler.
Vi har en mark 400m fra haven med det gule ler,hvor der er 5m massivt blåler under pløjelaget. På nabomarken er der al og grus. Da vi bor på et vandskel, er aflejringerne forskellige i forskellige dybder.
På den anden side af engen har der været gravet mergel. Selve engen er mest svovlholdig spagnum.
Og for at afslutte er der neden under det hele et lag med strandmuslinger.:-)
Anne Marie

Jeg laver min egen "sphagnum" ved at "flise" alle træagtige grene fra 0 - 50 mm, fylde det i en container der er åben i toppen, men nogenlunde tæt i siderne og enderne, jeg fliser ca 2 kubikm årligt i frisk tilstand, efter 1 år er det blevet til ½ kub.m. grov sphagnum, efter 2 år meget fin såjord. Henry G.

A.M. Lønbæk Planteskole:
Kan se, at jeg aldrig fik reageret på dit svar. Men det er da en spændende og kompleks undergrund, I har både hos jer og i nabolaget. Dejligt at se, at du går i dybden med din viden, her altså næsten bogstaveligt.
Henry: Jeg lavede engang en grenkompost af mit tjørnehæk afklip. Det blev også fin såjord efter et par år, og da det var sigtet, kom resterne tilbage og endte som pindsvinebo; jeg stod kun et par meter derfra, da pindsvinet kom ud af det 22. april for ca. 5 år siden, anede ikke at dyret var der.

Vi bor på temmelig lerholdigt morænejord af den basiske slags mellem Kolding og Fredericia. Så da vi for ca. 3 år siden skulle anlægge surbundsbed til Rhododendron og blåbær, skulle der udskiftes en del jord. Der er grusblandet fy-fy-spagnum i selve plantehullet (man vidste jo ikke bedre), men sidenhen har jeg fyldt ovenpå med mere bæredygtige og gratis! lokale materialer så som:
A. delvist komposteret mos-afriv fra græsplænen,
B. smuld fra en stor bøgestub, som blev stødfræset (det giver en perfekt luftig, trævlet og ret findelt blanding af træfibre og muld/grus),
C. afskallet bark fra brændestakkens beholdning af gran, fyr og thuja, som er kørt en tur gennem kompost-kværnen (sidstnævnte bliver ret trævlet og minder derfor meget om de grove fragmenter i traditionel mosespagnum).
Jeg aner ikke om næringsindholdet og surhedsgraden i denne blanding er optimal for planterne (har ikke taget jordbundsprøve eller pH-test), men de fysiske og hydrologiske egenskaber virker perfekt og både Rhodrodendron og blåbær trives rigtig fint.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank: Hvorfor tror du ikke man kan få savsmuld i større mængder? Hvis du googler savsmuld+strøelse så kan du købe lige alt det du har lyst til. Et helt træk med 16 paller, hvis det skal være. Men i forhold til prisen, så har du ret i at fikse plastikembalerede baller af rent, soldet og ovntørret industrisavsmuld af bedste kvalitet til fisefornemme rideheste at skide i, faktisk er dyrere pr. ton end de billigste polske træpiller. Men jeg er sikker på at du kan få en vognmand til at hente et læs standard nåletræssavsmuld fra det nærmeste savværk til en væsentlig lavere pris.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Heste går som oftests på spåner fordi de ikke kan tåle hø og halm der er tørt.
Har haft sports heste i mange år og det var nødvendigt for nogle at gå på spåner.
Og jeg ha så heller ikke set en fisefornem hest. En hest er da ligeglad.
Mvh

Hej Anne Marie.
Spændende med det gule ler. Vi bor tæt på Vestkysten og har en jord, der er temmelig sandet i de øverste lag - ½-1 meter. Nedenunder er der et lag af gult ler med flintesten, som så vel ville være fint til blåbærrene. Jeg havde egentlig tænkt at lægge et lag plastik i hullet - med nogle revner i bunden - men måske kan blåbærrene selv finde ned i lerlaget?
Venlig hilsen
Inge Marie.

Altså har jeg forstået det rigtigt, at man køber en pose spagnum og så blander jeg bare et eller andet i til dræn (kunne det være alm. grus?) og så nogle grannåle og noget nåletræsflis?
Jeg har nemlig fundet en rododendron inde i et buskads af snebær (halløjsa :)) og den ser lidt medtaget ud. Jeg tænkte jeg ville grave den op og så give den lidt kærlighed.

@ tina - tråden går nu nærmest ud på ikke at bruge sphagnum - af hensyn til bevarelsen af højmoserne

Jeg sidder lige og filosofere over om der i virkeligheden er en miljø mæssig gevinst ved at producere spagnum til brug i surbundsbed ved hjælp af flis. En tommelfingerregel siger at mængden af kompost svinder ind med ca 80 procent og hvis man skal bruge ca 5 gange så meget flis til produktionen vil man i virkeligheden belaste meget mere. Spagnum frigiver ved opgravning ca dobbelt så meget Co2, pr kg som træ, men hvis man så skal bruge 5 gange så meget for at få samme mængde er der ingen gevinst. Så teoretisk belaster man miljøet istedet 2,5 gange mere.

Slettet af administrator 30. november 2018 kl. 9.16.

Hvad med billige træpiller? Her går der marsvin på træpiller med et lag savsmuld over. Dette berigede (gennemtissede) træsmulder har jeg puttet i komposten et halvt års tid (sammen med køkkenaffald). Ser ud til at nedbrydes fint og jeg tænker at det gøder godt, når det skal ud at gøre gavn. Måske kan det (også) bruges som fyld og næring i surbundsbedet? Læser at det typisk består af gran, bøg og fyr. Gran og bøg er vel velegnet til surbundsbedet.

Tag en ph test så kan du være sikker. Hvis den er under 7 så kan det bruges.
Mvh

Ellers anbefales det at lade det komposteres i et lille års tid så er du sikker på at savsmuldet ikke stjæler kvælstof fra planterne.Dette kan ske ret hurtigt.

Når du kompostere det skal du regne med at kulstof og kvælstof mængden i savsmuld er 1 til 200 eller 300, (vi regner med de 200 i dette eksempel).Dvs at du har meget lidt kvælstof i dit savmuld til rådighed. Hvis vi så forudsætter at kvæstoffet i marsvin gødning er det samme som hos kaniner skal vi regne med at have ca 40 gram ren kvælstof for hver 1 kg marsvin gødning du har.

Dvs at har du 1 kg træ skal du bruge 16 gram ren kvælstof for at få et kulstof og kvælstof forhold, der hedder 1 til 12. I 1 kg marsvingødning har du til ca 2,5 kg savsmuld. Urinen er ikke taget med da den er svært at værdi sætte.

Skal du lave et surbundsbed af det skal dine marsvin arbejde meget på dette med at producere gødning eller også skal du snyde og tilsætte kalksalpeter og så ændre du også ph til en hvis grad. Lige det jo ikke længere er økologisk.Derfor må du supplere med mere organisk kvælstof i form af hønse eller due møg. Heri er kvælstoffet ca 2,5 til 3,5 procent

Jeg tror at du skal bruge mindst 1000 kg savsmuld og hertil skal bruges 16 kg kvælstof. Dine marsvin skal så lave ca 40 kg gødning. Så vil du have ca 500 kg og forhåbentlig sur kompost.

@M R Jeg vil umiddelbart tro at urinen gør savsmuldet ret basisk, men prøv at mål på det som Søren foreslår.

Tusind tak for de gode og fyldige svar. Læste en artikel om marsvin i Peru - hvor de også kommer fra. Her sælger man gødningen, også som en slags (omsat) brændstof (og bruger derudover dyrene til slagt). Men næringsindholdet i deres affald skulle være meget lig kaningødning som Søren Duun beregner på (og tak for det). Højt kvælstofindhold. To marsvin producerer rå mængder af "gødning". For at mindske lugtgener i det halvår hvor de går indendørs, har jeg læst mig frem til kombinationen af træpiller og savsmuld er godt. (Og det fungerer med en ugentlig rensning). Ville hade at sende det gode guld til forbrænding, så komposterer det hele. Nu vil jeg lade det ligge et års tid som anbefalet, og så måske smide noget under tomater og agurker, græskar og det andet derude. Er sikker på at der er krudt i det.

Mit eksempel er teoretisk og filosofisk, så jeg kan ikke love dig at du får en sur jord, men kompost kan jeg godt love. Jeg tror at hvis det kunne laves så enkelt var man gået i gang med at sælge det, men nok om det. Du kan også vælge og bruge halv spagnum og halv af det andet og så tjekke Ph. Jeg ved at champost også laver surbunds jord ud fra hestegødning, men heri fremgår det tydeligt at her er også masser af spagnum i. Spagnum er et fantastisk produkt og meget svær og erstatte og at gå ude i skoven og hente bøgebladeog fyrnåle er både ulovlig og næsten umuligt, især hvis der skal være til alle.

Med hensyn til at bruge det under tomater eller andre planter er en rigtig god ide. Held og lykke med det.

Tømrelinjen på landets erhvervsskoler producerer savsmuld i rigelige mængder og de bruger primært fyr og gran som materiale fordi det er det billigste. Der kan man som regel få lov at få en sæk (tænk fatboy sækkestolstørrelse) med savsmuld. De bygger også ting med trykimprægneret træ og det vil man jo helst ikke have i jorden, men det er let at spotte fordi smulden har en grønlig farve. De sække jeg har fået har været uden, men hvis man snakker med dem, så ved de hvilke projekter de skal lave og om der er trykimprægneret træ på listen i nærmeste fremtid.

Hej Karen Herløv Horte

Smart når man er heldig at have den slags kontakter - og har tillid til, at der ikke bringes uønskede kemikalier ud i dyrkningsjorden!

Måske kan det være interessant for dig at læse et foredrag af Julie Priess Hansen fra 2016. Julie beskriver den problematiske anvendelse af sphagnum og guider til, hvad man kan anvende som dyrkningsmedieum - både til såning, prikling, dyrkning i drivhus og på friland-

Julie har fået sit research-arbejde finansieret gennem Landsforeningen Praktisk Økologi og Miljøstyrelsens pulje til Grønne Ildsjæle.

Du får lige linket her:
www.oekologi.dk/download/Groenne_ildsjaele_-_jord_-_debathaefte.pdf

Venlig hilsen
Lone

Jeg syntes at hendes rapport, for mig, rejser nogle enkelte spørgsmål, nemlig hvordan får man flere til at bruge kompost når det ikke er muligt, for mange haveejere, ikke selv at producere den mængde kompost man skal bruge i en have og som erstatning for gødning.
I min have skulle jeg teoretisk set skulle producere mindst 10 kubik meter kompost hvert år, hvis hele haven skulle gødes efter forskrifterne

Jeg har mulighed for at hente kompost 1 dag om året via den lokale genbrug station, men inden mulighed for at transportere den selv, hvis der skulle være fornuft i det... At betale en vognmand er så en mulighed, men desværre er der rift om den så jeg skal være mere end heldig at få fat i den. Med andre ord er der ikke nok af den. Hvilket er et godt tegn.

Det nævnes at i Tyskland har man plantesække, der er uden spagnum og derfor en mulighed for at vælge spagnum fra.
Men hvorfor har vi det ikke til salg i Danmark, hvis det er en efterspurgt varer. Sagen er nok at det ikke kan sælges i de mængder og priser man kræver herhjemme...Jeg er i øvrigt ikke støt på det nogle steder og jeg kommer på en del planteskoler...

Hvorfor har vi ingen produktion af spagnum fri jorder, ud over farmergødning, hvis det er det haveejere i virkeligheden efterspørger.
Personlig tror jeg ikke at den enkelte haveejere vil give mere for sine plantejorder, end hvad godt er. Derfor ligger en opgave forud, at få produceret en spagnum fri jord, der også er til at betale, ellers vælger man jo bare spagnum ..

Men en god ting er af mange af de billige plantesække bliver mere og mere erstattet af blandinger med kompost, så hvis indholdet er 30 procent mindre er det dog et skridt på vejen.

Der findes købe-jord uden spaghnum, men de er meget dyrere. Og der er faktisk bare jord, hønsemøg og sand i den jeg fandt. Så det kan man nemt lave selv.

Jeg tror, at det i høj grad skyldes mangel på information, at der stadig bliver solgt så meget jord med spaghnum. Folk ved simpelthen ikke, at det udvindes af højmoser.

Jeg har selv haft god erfaring med at bruge mit aflagte juletræ til at lave surbundsjord til mine blåbærplanter. Jeg har beskrevet fremgangsmåden her: www.detgror.dk/lav-din-egen-surbundsjord/

Jeg tror at folk godt ved at det stammer fra tørvemoser, men er bare ligeglade. Det er mit indtryk..

Hej Iben

Jeg tror ikke det er information, der mangler ….
Min antagelse er, at der som mangler er den handlekraft, der dukker op, når man beslutter sig for at gøre tingene mere gennemtænkt og tager hensyn til det liv, der forhåbentlig skal være “når solen går sin runde uden os” (for nu på en solrig forårsdag at genbruge Benny Andersen’s tankegang).

Læs fx A M’s indlæg fra 02.08.2010 (nr 4 i denne tråd) - det viser handlekraft, enkelhed og omsorg for fremtidens muligheder.

Manglen på handlekraft har en af sine kilder i tænkningen om, at tingene skal være lette, hurtige , billige og heller ikke må kræve for meget af ens tid - så i stedet for at gribe en rosensaks, en økse, en greb eller hvilket redskab der nu er nødvendigt for at producere kompost i egen have vælger mange en “køb det”-løsning. Og den løsning (= ikke “at gøre” - men “at købe”) har den indlysende virkning, at mange viser handlekraft ved at ty til motionscentre, motionsstier, klatreparker, cykler, kajakker og meget andet grej for at holde kroppen nogenlunde funktionsdygtig i hele ens levetid.

Vores samfund har på få generationer igangsat et vældigt eksperiment med tildeling af over 1 million jordlodder til mennesker, der ikke har praktisk og kulturel erfaring fra gartneri / landbrug.
De sidste 50 år er der på folkeskoleniveau kun tilført eleverne en mangelfuld forståelse af biologiske og økologiske principper.
Mange - men ikke alle - har undervejs i livet alligevel tilegnet sig den nødvendige viden til at forvalte deres jordtilliggende på en ansvarlig måde. Andre har ladet sig overtale eller valgt anvende kunstgødning, biocider og knappe naturressourcer, produceret og forhandlet af af virksomheder, der - lovligt - har udnyttet af jordens ressourcer på en ikke-ansvarlig måde.

Der er grupper i vores samfund, som undervejs har arbejdet for at afhjælpe de værste virkninger af denne situation. Og på den lidt større politiske arena ser det ud til, at det omsider er ved at stå klart for verdenssamfundet, at menneskeheden ikke kan fortsætte med at overforbruge og misbruge jordklodens ressourcer.

Vi skal blive mange flere, der tager sagen i egen hånd, skaffer os den viden som er nødvendig og handler ansvarligt - ud fra de grundprincipper, der gælder for den tynde, skrøbelige biosfære som vi deler med andre levende organismer.

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone,

Du behøves ikke udråbstegne af mig, men tak for linket.

Jeg har nu ikke heldige kontakter. Jeg kiggede bare forbi den lokale erhverskole og spurgte. Folk er som regel rigtigt søde, når man spørger. Specielt når der er tale om noget, der er et affaldsprodukt for dem.
Jeg skulle f.eks bruge en masse pap til at kvæle ukrudt med, så jeg spurgte på Facebook i en lokal byttegruppe, hvor én foreslog at spørge den lokale møbelhandler om de havde noget pap de kunne undvære. Jeg nåede det aldrig fordi en dame, som har en opbevaringshotel tilbød mig at hente pap hos hende og der var rigeligt.

Ang. savsmuld så, som jeg skrev, kan man snakke med læren om der de laver nogle projekter, hvor de ikke bruger trykimprægneret træ eller krydsfinér som f.eks når de skal lære at bygge spær. De producerer store mængder savsmuld, så der skal nemt være en sæk fra sådan et projekt.