Forum

Kommentarer til »Timian med snegl på…«

På denne side finder du kommentarer til teksten Timian med snegl på…. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 10. marts 2003 kl. 21.29

Kommentar til timian og snegl:

Sneglen på fotoet benævner du som en agersnegl. Jeg har altid troet, at den type snegl var en gråplettet langsnegl, og at agersnegle er de små korte gullige uden hus.

Begge typer kan også findes udendørs og i komposten på solrige dage i februar. Da gør jeg kål på dem, jeg kan finde.

Venlig hilsen Clara Andersen

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marian Pandal, 16. juni 2003 kl. 15.01

Jeg mener også, at agersnegle er små og blege. Jeg kender ikke den på dit billede, Clara, men det ligner ikke en agersnegl efter min mening. Da jeg er i gang med bekæmpelse af den spanske dræbersnegl, har jeg læst meget om diverse snegle, bl.a. at en meget ung dræbersnegl kan ligne en agersnegl. Det ser dog ud til, at der er nogen forvirring omkring agersneglens udseende. Jeg har fundet dette web-site: www.agrar.bayer.dk/bayer/Internet_agro_dk.nsf/Public/EBB30538F6DA6B0CC1256ACC0038855B – der efter min mening giver en forkert beskrivelse af agersneglen. Jeg tror i hvert fald, at fig.3 er en dræbersnegl!

Med venlig hilsen Marian Pandal

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 16. juni 2003 kl. 17.42

Jeg kan berolige alle med, at sneglen på billedet intet har med en dræbersnegl at gøre. Jeg er så heldig bo i et område uden dræbersnegle. Sneglen er en af de helt almindelige snegle i min have uden hus på. Det er en agersnegl, som både kan være helt lys og have mørke tegninger.

Agersneglen har åndehullet bag midten af skjoldet., mens skovsnegle og dræbersnegle har åndehullet foran midten af kappen.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 16. juni 2003 kl. 17.48

Jeg går normalt ikke ind på Bayers kemisider, da jeg ikke kunne drømme om at bruge gift i min have.

Men nu har jeg været derinde og se på figur 3. Det ligner ikke en agersnegl. Det ser ud som om åndehullet er foran kappen – så det er muligvis en dræbersnegl eller bare en helt uskyldig brun skovsnegl.

Det er jo ikke særlig tillidsvækkende, at et så stort verdensfirma, som vil give anvisninger på brug af sprøjtegifte har så dårlige og forkerte billeder på deres hjemmeside, hvor de vil vejlede brugerne.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan, 10. april 2004 kl. 0.50

Hej
Jeg har hørt at dræbersnegle kan bekæmpes med vinbjergsnegle, som skulle spise dem, Er det en skrøne. eller nogen der ved noget om det?

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 10. april 2004 kl. 20.35

Naturhistorisk Museum havde for få år siden en udstilling om dræbersnegle, hvor de også viste vore andre normale slags snegle. Derfra mener jeg at have beskrivelsen gråplettet langsnegl, men jeg kan have husket navnet forkert; den går vist under navnet kældersnegl. En agersnegl skulle være den få centimeter korte snegl, der især er slem i salat.

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Petersen, 11. april 2004 kl. 11.51

Det er ikke en såkaldt kældersnegl der er på billedet. Dem har jeg nemlig i min have (har slået dem op og VED at det er dem)og de ser helt anderledes ud. Men det ligner nu heller ikke en dræbersneg...som jeg heldigvis ikke har i min have!

Kældersneglene får i øvrigt i et vist omfang lov til at leve i min have, da de rent faktisk skulle spise de øvrige snegle og så bliver omfanget af dem aldrig så voldsomt. I øvrigt har jeg aldrig haft problemer med dem i salat el. lign. jeg finder dem faktisk hovedsageligt omkring komposten.

Til gengæld har jeg allerede fundet utallige "almindelige" snegle, som har overlevet vinteren. De havde gemt sig godt mellem staudernes visne stængler og blade sammen med mariehøns og liljebiller (sidstnævnte overlevede ikke!)! Jeg lever nu normalt i rimelig fordragelighed med snegle i min have, da der ikke er så store mængder at de gør nogen synlig skade, måske fordi jeg både har mødt skrubtudse og pindsvin i haven som nok hjælper med at holde bestanden nede!

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 11. april 2004 kl. 20.50

Ved lejlighed vil jeg tage op på Naturhistorisk Museum og få de papirer, de trykte i forbindelse med udstillingen. Dem havde de ikke til uddeling endnu, da jeg kom på udstillingens første morgen.

Det, at snegle er kannibaler, reducerer jo ikke omfanget af dem, det viser blot, at de er stærke overlevere. De eneste snegle, jeg freder, er dem i hus, for de skulle spise andre snegles æg – såvidt jeg har forstået.

Og hvad er "almindelige snegle", er det mon ikke agersnegle? Dem, jeg ser i salaten er nøgne, helt lysebrune/beige og ofte sammenrullede. En avisartikel siger, at de skulle have "køl" på bageste del.

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 12. april 2004 kl. 4.22

Kære Trine

Du har sikkert ret i, at det kan være en lille bitte kældersnegl, da jeg har dem både i drivhus og have. Jeg skal prøve at se efter, når jeg finder næste samling af små kældersnegle under en eller anden plantekasse – det er som regel her, de gemmer og formerer sig.

Med venlig hilsen
Karna Maj

Nyt svar til emnet »Timian med snegl på…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Timian med snegl på…«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider