Kommentarer til »Kan man kværne rankerne fra et brombærkrat?«

vi har gode erfaringer med at lade plæneklipperen køre ind over dem, den findeler grenene fint og næste gang er det noget nemmere

Brombærfrugterne smager godt; det ved de der plukker bærrene! Men brombærplanterne er yderst ihærdige med at brede sig, og rankerne stikker slemt. Vi har dem i vores vildhave, og man skal have kræfter og tid for at holde brombærrene i skak, og det hjælper vores gode naboer med.

Brombær er nok lige en tand for vildt for de fleste med "vildhaver". Brombær vokser nemt 2-4-6 meter om året. Det første år kryber rankerne langs jorden, i dække af græs og andre urter. Næste år dukker de op i små, lave tuer. Tredje år skyder der lange ranker ud i luften, og ned i jorden, gerne 3-4-5 m borte fra rankens udgangspunkt. Fjerde år bygger nye, kraftige og ekstra lange ranker oven på de gamle, så der opstår et uigennemtrængeligt krat i et par meters højde.

Skulle der være et træ, en busk, eller lignende i nærheden, så bliver brombærrankerne til effektive klatremaskiner, der kan indhylle pænt store æbletræer. Under træerne dannes rum, hvor de lange brombærranker kan stå lige op af jorden, som søjler i en mørk hal. Der kan være gode skjul for vores rådyr, og oppe i taget på brombærkrattet kan der ofte findes fuglereder.

Brombærbladene er typisk vintergrønne, og er en vigtig fødekilde for mange dyr i en hård vinter, hvor der kan være småt med andet tilgængeligt grønt. Hos os lever rådyrene om vinteren typisk af blade fra brombær og vedbend, hvis de ikke kan komme til græsset.

De der plukker brombær ved at bærrene kommer på forrige års skud. Brombær er i praksis 2-årige, med de lange 1-års ranker, og de kortere, blomstrende sideskud på de 2-årige ranker.
Efterfølgende år dør de ældste ranker, og bliver brune og tørre; men de stikker stadig!

Brombær har en særlig strategi for overlevelse. Om efteråret, når årets lange ranker har nået så langt ud i luften som muligt, søger spidsen mod jorden. Derefter danner spidsen af ranken en rod, så den lange ranke har rod i begge ender ved vinterens begyndelse.
Har man fat i den tykke ende af en brombærranke, og rykker til, kan man nok få en lang ranke med; men den nydannede rod fra spidsen af ranken bliver siddende i jorden og er helt frisk på at vokse videre næste forår.

Læg mærke til at brombær vokser gerne ud fra samme sted år efter år, så de danner en kraftigere og kraftigere klump i jorden; blot dør alle ranker der er ældre end et par år.

Hvis jeg skulle fjerne et brombærkrat, ville jeg starte med at bruge en beskæresaks til at grave mig ind i krattet på et sted hvor der groede kraftige brombær inde bagved. Jeg ville bruge en lille motorsav til at skære "stammerne" af ranker over med, så langt nede ved jorden som muligt. På den måde ville jeg udhule brombærkrattet indefra.

Krattet vil hænge sammen, men motorsaven kan også bruges til at dele det op i mindre stykker på langs af rankerne. Det er mest praktisk at trække brombær bort ved at hale i de tykke ender af hele, lange ranker.

Et nedskåret brombærkrat fylder ganske meget, men dog mindre end da det voksede frit. Man kan lægge det afskårne oven på en grenbunke, så det ikke har jordkontakt. Når der er gået en sommer, er alt tørret ud, og kan trampes yderligere sammen.
Man skal sikre sig at det også gælder de rødder, der er fulgt med.

Der bliver spurgt om man kan kværne/flise det afskårne brombærkrat. Jeg kan have mine tvivl, om en flismaskine kan lide at gnave i de tynde, bøjelige ranker. Og hvor skal man gøre af alle stumperne? Det vil ikke være godt at lade dem få jordkontakt, da man kan risikere at enkelte af dem spirer.

Når brombærkrattet er borte, står alle rødderne tilbage i jorden, og der vil være mange. I et fuldvoksent brombærkrat er der måske 1-2 kraftige rødder pr. m2. Ældre rødder kan være omfangsrige som på et træ, og bare en lille rodstump kan blive til mange brombær.

Hvis man vil sikre sig at der ikke kommer brombær igen, skal alle rødder graves op, og det kan være et lige så stort, eller større arbejde end at fjerne krattet over jorden.
Man kan klare det nemmere ved at få en lille larvefodsmaskine til at grave rødderne op. De skal lægges et sted, hvor de kan tørre helt ud, og det vil tage lang tid; derefter kan de smides på et bål, for en sikkerheds skyld.

Man kan blive fristet til at køre både brombær og rødder på genbrugspladsen til varmkompostering.

For at være endnu mere sikker på at undgå genvækst fra enkelte tilbageværende rødder i jorden, kan man sørge for skygge. Det er noget brombær ikke er glade for. Jeg har prøvet at få fjernet et større brombærkrat på en sydvendt skråning. Efterfølgende blev der tæt tilplantet med bøgeplanter. Skråningen står nu med tæt, skyggende bøgepur, og ingen brombær.

Hvis man skal se fjernelse af brombærkrat fra den positive side, kan man sige at der kan spares en masse penge ved at gøre det hele selv, med håndkraft. Der skal ikke lejes maskiner, og familie, naboer og venner kan spare fitness abonnementet den måned.

Venlig hilsen, og god arbejdslyst, fra landskabsarkitekt Niels Junggreen Have, med mange m2 brombærkrat.

@Niels Junggreen Have

Tak for en god beskrivelse af livet med brombærkrat :)

Hvis de skal kværnes, så skal man have en god dyr tromlekompostkværn. De billige med knive vil blot lave lange grønne stykker med torne, de kan forresten slet ikke tage de træagtige afbårne "stammer".

Min kur er, man det er også fordi, jeg foretrækker at stykkerne, kan gå i trillebøren og så lægges i bunker. Det er omstændeligt!

Jeg klipper krattet i de dele, jeg kan håndtere med en god skarp beskærersaks, de tykkere dele klippes med en grensaks, der også skal være skarp. Når, jeg har ryddet et passende stykke, graver jeg så meget af rodknolden og rødderne op, som det er muligt- nogen gange klipper jeg rødderne med en af saksene.

Jeg bruger de tykkeste oksespalt/brolæggerhandsker, og der går nogen par til. Efterhånden, men det har taget årevis, ligner jeg ikke mere en, der har slåsset med 8 vilde katte i en sæk. Men jeg stikker mig stadig og får rifter. (Gå i bad om aftenen og brug godt med sæbe!)

I foråret vil nyt skyde op, det kan man så slå med segl/plænetæskeren.

Afbårne skud- er de værste, men de grønne, der her henover sommer vokser, så man nærmest kan se, at de gror, er nemmest at klippe.

Jeg klipper som regel ikke i krattet om sommeren (hvepsebo!), kun i hvad der gror frem. Når der er bær, klipper jeg heller ikke- hvepse!

Men jeg skal ud igen om lidt!

Mvh
Tine

Nå ja: "Halerne". Ja, det kalder jeg de brombær skudspidser, der kan og vil slå rod. En brombær gren kan blive op til 10 meter med flere meters sideskud for hver halve meter, og alle de der skudspidser, der kan så jordkontakt, vil lave en "hale"- altså slå rødder.

Haler er nemmest at få op, når jorden der våd, og har man fået rykket den skrøbelige forbindelse over, de laver ligesom en bue, hvor halen let går af, så skal man tage fat i stilken helt nede ved jorden. Evt grave den op.

Mvh
Tine