Kommentarer til »Sådan dyrker du jordbær«

Vil det være en god ide at fjerne udløbere i det år jeg ikke ønsker aflæggere? Mine planter er fra sidste år(efterår)

Hvis du ikke skal bruge udløberne, så fjern dem, da moderplanten bruger masser af energi på at udvikle dem.

I stedet for pompost, vil det da være en ide at tilføre græsafklip til 2 årige planter, der er renset for ukrudt og udløbere?

Når jeg skal plante jordbær om, er det så kun stiklingerne jeg må bruge?

Må og må, det er stiklingerne, der som 1-årige giver de største bær næste år. Jo ældre plante, des mindre bær. Husk ikke at tildække vækstpunktet (hjerteskuddet), hvor blomsterne dannes nu i sensommeren og efteråret.

Har problemer med mine jordbær, de trives ikke. Når jeg planter nye står de stille, som om jorden er overgødet,eller mangler et eller andet. Har drevet bærerne mindst over en periode af 10 år. Men altid det samme, med få bær til fuglene. Men jeg er måske for renlig med jorden,så den mangler et eller andet.Og det er som om rødderne ikke vil gro i jorden,den er meget leret med kompost,
. Hvem kan hjælpe mig?

Jeg har med god effekt sat jordbær, hvor der tidligere har ligget fliser. jeg gravede det meste stabilgrus væk, men det resterende blandede jeg med alm jord og det gåt forrygende godt, jeg har de største blade jeg har set og der er også kommet rigtig mange blomster nu, så alt tegner godt. måske du kan bruge denne lille notis til noget. held og lykke. tine

Svar til Erik, 14/5 -06.

Du skriver ikke hvor mange år der går imellem at du planter nye jordbær på et sted hvor der tidligere har stået jordbær. Min erfaring siger at der bør gå mindst 4 år.

Bruger du nyindkøbte, kontrollerede jordbærplanter?

Hvis dine problemer skyldes sygdom og du bruger aflæggere af dine egne planter, er risikoen stor for at du jo bare fører sygdommen videre til næste generation.

Hvis du følger Karnas råd om gødskning bør det ikke være næringsmangel der er årsag til mistrivsel. Undgå den "kommunale kompost" til jordbærbedet – den er for kalkholdig og der er for lidt "regnormemad" i den.

Årsagen til misæren kan meget vel være for dyb plantning. Hjerteskuddet må ikke dækkes af jord (eller kompost). Så sker der nemlig slet ikke noget; planterne gror ikke.

Bedste plantetidspunkt er i juli–august, men kun hvis man har mulighed for at passe planterne godt med vand. Kan/vil man ikke vande er det bedre at vente til september–oktober, hvor den danske regntid sætter ind. Udbyttet det følgende år bliver noget mindre ved den sene plantning.

Jorden må ikke være kompakt og/eller vandlidende. Løsne godt med en greb og bland kompost i de øverste 10–20 cm inden plantning. Er jorden meget leret er det også en fordel at blande godt med (min et lag på 5 cm) skarpt grus (filtergrus) eller gerne perleral i jorden.

Husk at regnormene skal fodres godt med et tyndt lag jorddække af varieret organisk materiale. Helst hele året og i hele haven, men ikke mindst vigtigt i jordbærbedet. Det vil med tiden gøre jorden mere medgørlig.

Håber dette vil kaste noget lys over problematiken.

Er det en god ide at blande spagnum i det nye jordbær bed, og hvilket?

Skal man klippe jordbærplanterne ned når de er færdige med at give frugt?

Klipper man planterne ned til efteråret, og hvis man gør skyder der så nye op. Eller skal man bare lade dem være vinteren over.

Er det en fordel hvis man fjerner en nogle blade fra hver jordbærplante?Bliver der større bær?

Jeg har små, hvide, flyvende dyr i mine jordbær og sorte små dyr på stænglerne. HVad er det og kan der gøres noget ed det? Carina

De små hvide dyr er hvide fluer (en slags bladlus) de gør ingen nævneværdig skade på friland og forsvinder igen. De sorte har jeg ikke observeret.

Så er det nok det nok de sorte der gør nævneværdig skade – ihvertfald er det endnu ikke lykkedes os at spise et jordbær som var rødt – og nu er de også gået ombord i de grønne bær. bye bye jordbær. Vi bor midt i Odense. Én nævnte om det kan være fordi at der bliver brugt mange sprøjtemidler i området, så den naturlige balance er ødelagt? ihvertfald er det nu andet år at vi skuffede snydes for både jordbær og hindbær fra planter der ellers så virkelig lovende ud. Carina

Udbyttet på mange af mine jordbærplanter har været lille i år. Da jeg ville grave planterne op i dag, opdagede jeg, at rodnettet var mørkt og mere eller mindre væk. Planterne kunne let fjernes med håndkraft. Hvad er årsagen til dette?

Hvordan holder man fugle mm væk fra sine jordbær?

Skal man klippe sin jordbær planter ned, her i efteråret og evt. hvor meget. Har lige fjernet udløberene for 2. gang i år

Jeg vil gerne plante jotdbær så jeg har nogle her til sommer. er det muligt at plante nu eller giver det ingen bær til sommer...?

Hej Helena

Selvfølgelig kan du plante nye Jordbær her i foråret.

Men udbyttet bliver ikke så stort, som når du planter i efteråret.

Men jordbærerne vil blive pæne store.

Men alt efter sorten.

Jeg kører med jordbær på 2–3. år. Vi havde vildt mange jordbær sidste år, mange flere end det første år. De er placeret i et bed op af gavlen, og jeg lagde mærke til, at den inderste række først gav jordbær og ovenikøbet meget tidligt! Det er nok varmen fra huset samt det at de får sol fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. De får ihvertfald en del sol.

Nå, men jeg er kommet lidt i tvivl i år om pasningen af dem. Der ligger utrolig mange visne blade og en del visne aflæggere, skal jeg fjerne disse? Jeg har desuden halm liggende under planterne, og det gør det lidt besværligt at se bedet ordentligt. Skal man fjerne halmen og lægge noget nyt?

Jeg lavede nyt jordbær bed i går og er meget spænd på hvordan det går, jeg har ikke den store viden inden for have dyrkning.

Men vi har et gammelt bed som nu har fået lov at stå i mange år også ved de tidligere ejere af huset og det var fyldt med skvaderkål og brændenæller, nu er det fræset revet og fjernet gamle rødder, fræset igen og fjernet flere rødder og til sidst plantet jordbær og vandet.

de fleste af planterne var løbere fra sidste år i vores gamle jordbærbed.

Men i nat kom der frost...har planterne klaret det? og vil det gå i det nye bed eller vil vi aldrig slippe af med skvaderkålen og brændenællerne?

jeg er meget spænd på hvad der sker...

jeg har bare plantet i den jord der var der...skal jeg drysse noget plante jord ud eller lægger halm ud eller bare vente og se hvad der sker?

Dorte

Me den vækst tunel og eller net

det har virket for mig

Jeg har lavet nyt jordbærbed og købt planter på planteskole, samt fået aflæggere fra nabo. Bedet ser godt ud grønt og kraftigt, mange bær – meeeen der er "sten" i 90% af bærene, og de bær der er angrebet er små.

Smagen er ok, men det er træls at tygge på disse "sten"

Hej Birgit

De såkaldte sten skyldes skader på bærret mens det udvikler sig – enten fordi bestøvningen har været ufuldstændig eller fordi bærret har fået mekaniske skader eller fordi planten har manglet vand, mens bærrene udviklede sig.

Mangel på bestøvere / vanskelige forhold for bestøverne er der gode forklaringer på:

Biavlerne slås med store parasit og virusproblemer -og der bliver fortsat færre bier til at bestøve frugt- og bærbærende væskster. Det er et særdeles alvorligt problem... men helt hjælpeløs er man ikke som havedyrker.

Man kan skabe gode forhold for andre bestøvere end honningbier. For eksempel kan humlebier have brug for overvintringssteder (musehuller eller huller i stendiger), tidligt blomstrende løgplanter (erantis, krokus osv), adgang til vand (kanten af et fuglebad).

Så find plads til en god stor kvasbunke, der ikke bliver rodet i men bare efterfyldt, anlæg et stendige eller blot en stor stendynge, som ligger samme sted urørt i årevis, gerne et solrigt sted i læ.

Og sørg for at have rigtig mange forårsbebudere i din plæne eller i bedene.

Efter nogle år har du forhåbentlig alle de "hjælpere", du skal bruge for at få veludviklede jordbær.

Hvis "vandforklaringen" passer med dine erfaringer kan du starte modtrækket, når bærhøsten er slut.

Fjern udløbere løbende hele eftersommeren, læg et pænt lag velomsat kompost ud som overfladedækning i bedet. Dæk jorden både mellem planter og mellem rækker (hvis du har flere af dem).

Gå mindst muligt (helst slet ikke!) i rækkemellemrummet og mellem planterne.

Grav ikke – kultiver ikke – riv ikke. Men hold arealet fri for ukrudt og sørg for, at jorden hele tiden er dækket med kompost / brunt jorddække.

Til foråret lægger du igen lidt velomsat, ikke for næringsrig kompost ud i bedet. Har du ikke, så er et tyndt lag grannnåle et alternativ (jordbær kan lide en lille smule surhed i jorden).

Når dine jordbær har blomstret færdig til næste forår kan du gøre klar til at grundvande – mindst 30 liter vand pr kvadratmeter bed – eller 30 liter vande for hver 2 meter række. En dejlig morgentjans at gå med vandkanden mellem regnvandstønden og bedet...!

Måske skal du grundvande med et par ugers mellemrum – afhænger af nedbørsforholdene og jordbunden.

Håber, du får bedre held næste år – intet er så sommerligt som et flot rødt jordbær!

Venlig hilsen
Lone

Nu har jeg haft jordbær to år med RIGTIGE MANGE bær, og faktisk har jeg ikke gjort andet end at lægge noget halm under.

Jeg forstår ikke alt det der med kompost skulle være vigtig, for mine bliver ikke dækket med kompost, og jeg får flotte dejlige bær alligevel.

Derudover tager jeg heller ikke aflæggerne af, da de jo giver nye planter, og dermed nye bær. Men jeg kan godt se, at jeg til efteråret skal have ryddet op i bedet, og måske have kassereret planterne, men de holder jo heller ikke mere et højst 3 år, hvilket jeg også er oppe på med mine.

Derimod tror jeg det er meget vigtig med vanding og solskin! Mine bær får sol fra 10 morgen til 20 aften HVER DAG, og ellers har jeg blot lagt noget halm ned under til at holde på fugten i jorden. Jeg har hverken meldug eller skimmelsvamp, men tilgengæld kæmper jeg med en masse bænkebidere, så en del af mine bær er gået tabt til dem. Jeg får dog stadig nok til at både familien kan få, samt uddeling til venner i ny og næ.

Jeg ville egentlig bare sige, at jeg ikke bruger kompost.

Hilsen Jeanette Andersen

Hej Jeanette Andersen

Lige kort om bænkebiderne, som deler din glæde over jordbærhøsten :-(...

Der er muligvis sammenhæng mellem det brune jorddække, du anvender (Halm) og periodevis mangel på skjulesteder til bænkebidernes fjender.

Bænkebidernes fjender som f.eks løbebiller og skolopendre trives godt, hvor der er udlagt brunt jorddække (halvomsat kompost).

Halm omsættes næsten helt indenfor et dyrkningsår – jeg tænker at du lægger et nyt lag halm hver forsommer?

Der er derfor en periode på året, hvor der ikke er ret meget at gemme sig i for larve-, puppe- og voksenstadier af disse rovinsekter og krebsdyr.

De dør i hobetal i de perioder... og kommer altså ikke til at gøre indhug i bænkebiderflokkene...

Hvis du supplerer halmen med kompost (halvnedbrudte planterester af forskellige plantearter) opnår du en stor fordel:
Halvomsat kompost nedbrydes selvfølgelig – men fordi det består af forskellige plantedele er nedbrydningshastigheden også forskellig – det gør forskellen : At der hele året rundt er de nødvendige, fugtige gemmesteder for de arter, der har bænkebiderne på spisesedlen.

Men på den anden side – hvis der er overskud af jordbær, så du fortsat kan give bær til familie og venner, så er der måske ikke grund til at ændre noget i den måde, du passer dine jordbærplanter på
:-)

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone.

Det lyder som en meget god ide, at gøre et eller andet, så dem som spiser bænkebidere kan gøre deres arbejde. Men jeg har læst mig til, at bænkebidere kommer pga fugten SAMT kompost. Så hvis jeg lægger noget kompost, som de kan hygge sig under, så får jeg vel flere bænkebidere!?

Og så læste jeg noget nonsens, at man kunne lægge noget vådt avis med noget sukker på, for det ville tiltrække bænkebiderne, som man så kunne fjernes om aftenen. De glemte så bare lige at fortælle om, at man så skal slås med myrerne istedet for. Hahaha...

Jeg har i denne sæson fundet ud af, at bænkebiderne er værst lige i starten, der sidder ikke så mange derude mere, måske er de blevet mætte. Hæhæ... Men nu tror jeg også, at det lakker mod enden med mine bær. De første kom den sidste uge i maj og planterne har givet bær helt frem til nu, og der sidder stadig et par stykker, så jeg vil tror, at min sæson nok er slut om en uges tid. Men en måned er vel også meget godt resultat eller hvad?

Venlig hilsen

Jeanette Andersen

Jeg er opdaget nogle meget små hvide tingester på mine jordbær som farer rundt på bladene, hvad er det, skal der sprøjtemidler til, eller går eller løber de væk af sig selv.

Hej Jeanette Andersen

Det er rigtigt, at bænkebidere også trives, hvor der er brunt jorddække, f. eks alvomsat kompost.

Øvelsen går ud på at sørge for, at efterligne forholdene i naturen (der hvor mennesker ikke forandrer på forholdene). Der hvor der er størst artsrigdom af både planter og dyr er der også gode muligheder for at én bestemt art ikke får overtaget og udrydder / begrænser / gør for meget skade på de andre arter.

Perfekt i betydningen at én art lykkes vældig godt uden gener / skader bliver det næppe i vores haver – men det betyder jo bare, at havedyrkning bliver mere og ikke mindre spændende!

En måned med jordbær – hvor flot!

Hej Anders Christensen:

Mon ikke det er en eller anden luseart – lad dem være – og nyd dine jordbær!

Vil du absolut gøre noget, så spul med vand – det er der ikke ret mange insekter, der holder af.

Venlig hilsen
Lone

Er det en god ide at klippe jordbærplanterne ned
når de er færdige med at give bær her sidst i juli maned?

Min gamle ven, som ikke er mere, gjorde det altid –
om det var derfor han altid havde held med sine
jordbær tør jeg ikke sige.

Hvem tør give et bud?

Det er ikke nødvendigt at klippe planterne ned af hensyn til planternes vækst. Du kan nøjes med at fjerne de ældste blade, eller de, der evt. er angrebet af bladpletsygdomme. På nye stiklinger må toppen ikke fjernes. Nogle avlere klipper toppen, andre ikke. Hvis du vælger at klippe toppen af, skal det være efter endt høst og efter at stiklingene er taget og plantet ud, hvilket senest skal ske første august.

Husk at jordbær giver de største bær 1. år, hvorefter størrelse og udbytte aftager. Derfor plantes typisk 1/3 nye jordbærstiklinger hvert år, hvor de ældste planter (efter 2. års høst) sløjfes. Herved opretholder du det største udbytte.

Hvor er det sikrest at købe jordbær planter. jeg er klar over at jeg kan købe mig fattig i div plantecentre, men der må da være andre steder man kan finde sunde gode...billige... planter!

Inge Voigt

Kan man tage stiklinger af førsteårs jorrdbærplanter-eller er
det bedre at tage fra 2 års planter-eller er det bare ligemeget.

skal til at lave jordbærbed for første gang(på en gammel hestefold)Er der noget jeg skal være opmærksompå her?

På forhånd tak

Det er altid bedst at tage stiklinger fra første års jordbærplanter, da der her burde være mindst risiko for, at diverse sygdomme har etableret sig. Men det er vigtigt at se på planterne, om de ser sunde og friske ud. Se også på moderplanterne. De skal være store og flotte – også naboplanter, da der ellers er risiko for, at der er virus i planterne.

Hvis der har gået heste de sidste par år, så skal du i hvert fald ikke gøde jorden inden plantning, da jordbær sætter blade i stedet for blomster og bær, hvis de får for meget gødning.

Hej karna maj
tusind tak for svar-det kan jeg bruge.mvh erik

For mig virker det modsætningsfyldt, at have jordbærplanter som bunddække – med hensyn til planternes forskellige behov for gødning. Jeg ville gerne udnytte den lille plads, der er til rådighed, og plantede Ostara. Men nu er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt de stationære planter kan nøjes med at blive spist af med kompost? Jordbærrene skal jo have ekstra i sensommeren, men det skal de øvrige planter jo ikke. I bedet står; En dværgkirsebær, vinget benved, vinrabarber. Langs med siden – et par clematis sammen, lille æblerose, kaprifolie op ad fuglehus samt en stikkelsbærbusk. Der er kun plantet jordbær her, idet jorden andets sted er for tør.

Ja-jordbær bør dyrkes i rækker -med max. 3 år i rækken. Herefter bør de flyttes til nyt areal.

Optimal udnyttelse!

Tak for rådet, så må jeg ha'flyttet dem.

Mh. B. Madsen

Hej Lilium.

Du mener vel at det er de gamle planters stiklinger, som skal flyttes til et andet sted.

Kan man sprøjte jordbær mod dyr? Vi har en masse sorte dyr i vores bær, som laver gange i bærene. Er ikke vild med gift, men som det er nu, har vi ikke lyst til at spise nogen

Hej Brian

Du skal slet ikke overveje at sprøjte midt i bærsæsonen – jordbærrene er ovre det, inden behandlingsfristen er overstået, så du igen kan spise af dem. Det er i øvrigt slet ikke nogen god ide at sprøjte med insektgifte inde i en have, hvor man løbende spiser afgrøder fra. Der vil altid drive lidt gift ud på naboafgrøder, og insektgifte er faktisk noget af dem mest farlige at indtage.

Du kan sortere de små sorte dyr fra – og så fjerne dem fra området. Hvis du bare smider de angrebne bær i nærheden, kravler de små sorte dyr tilbage i nye jordbær og er der også til næste år. Jeg har haft dem massivt for år siden, men fjernede dem konsekvent ved at have en bøtte til at putte de inficerede jordbær i og fik bugt med problemet.

Hilsen Karna

Jeg har overtaget en kolonihave hvor der er et flot jorddække af jordbær. Jeg troede i første omgang at det var skovjordbær, men bærene er små og bløde. Det er rigtig mange bær men jeg er faktisk blevet usikker på om det er skovjordbær og om de kan spises. De smager en smule bitre og dækker et stort område, både i et bed og under et ege træ.

Nogen der har en ide om hvad det er?

Fuglene har spist de almindelige jordbær som er plantet et andet sted i haven, men disse "skovjordbær" spiser de ikke.

Mvh Sandra

Jeg har dyrket jordbær i nogle år, men sidste år var der ikke ret mange bær trods en fin blomstring. I år gik det helt galt, planterne stod virkelig flotte med masser af blomster; Men stor var skuffelsen, blomsterne udviklede sig slet ikke. Sidste efterår plantede jeg hindbær af den type som giver bær over en lang periode i eftersommeren, der sker præcis det samme som med jordbærene: godt med blomster; men ingen bær.

Jeg har hørt at brombær kan være mellemvært for en sygdom eller et skadedyr, som ødelægger jordbærene. Da vi bor i et naturområde med mange brombær kan det være en mulig forklaring. Er der noget om den sammenhæng, og hvis der er, hvor langt væk skal vi så fjerne brombærene?

m.v.h.

kristian

Kan mam plante jordbær samme sted i flere år.

Hej
jeg er en nybegynder mad alt det her havehalløj. Men jeg prøver mig gerne frem, da jeg flyttede ind i mit nuværende hus, hvor der er et stort væksthus på ca 30m2. Der var der allerede jordbærplanter, de har nu stået der i min 3 år og der kom masser bær i år, dog havde jeg ikke lært det med at lægge halm under dem, så en del er rådnet og andre spist af bænkebidere og lign. jeg har taget en del stiklinge i år, og regner med at prøve noget nyt, at hænge dem i altankasser hele vejen rundt i drivhuset, for så skulle jeg jo gerne undgå halm, og småkravls problemerne eller hvad? og eftersom de min er 3 år gamle, er jeg så nødt til at smide alle de gamle planter ud. Og forresten er jeg blevet fortalt at de kun kan være i et drivhus, og ikke på friland. normalt har jeg intet gjort for dem, kun vandet dem, når jeg vandede alt de andet.

Hej
jeg er en nybegynder mad alt det her havehalløj. Men jeg prøver mig gerne frem, da jeg flyttede ind i mit nuværende hus, hvor der er et stort væksthus på ca 30m2. Der var der allerede jordbærplanter, de har nu stået der i min 3 år og der kom masser bær i år, dog havde jeg ikke lært det med at lægge halm under dem, så en del er rådnet og andre spist af bænkebidere og lign. jeg har taget en del stiklinge i år, og regner med at prøve noget nyt, at hænge dem i altankasser hele vejen rundt i drivhuset, for så skulle jeg jo gerne undgå halm, og småkravls problemerne eller hvad? og eftersom de min er 3 år gamle, er jeg så nødt til at smide alle de gamle planter ud. Og forresten er jeg blevet fortalt at de kun kan være i et drivhus, og ikke på friland. normalt har jeg intet gjort for dem, kun vandet dem, når jeg vandede alt de andet.

Hej Camilla.

Når jordbærplanterne bliver hævet over jorden undgår du mange bænkebidere og snegle, så din ide er god. Efter ca. 3 år falder udbyttet på planterne og der skal gå nogle år før man igen kan sætte jordbær i den samme jord. Planterne skal kun have lidt gødning om foråret, gøder du senere bliver det blade det hele og næsten ingen bær. Prøv at sætte et par stiklinger på friland og se hvad der sker.

Jeg har tidligere klippet alle bladene af mine jordbær om efteråret. Er det fortsat en god idé?

De visne blade på jordbær planterne beskytter rødderne mod frost, og til foråret bliver de omdannet til god muld, så lad dem endelig blive hvor de er. Jeg tror at det er en gammel skrøne at fjerne bladene, og har endnu ikke hørt om begrundelsen. Der er ingen som fjerner bladene på skovjordbær.

Hej.

Vi har overtaget en 50år gammel kolonihave og skal nu til at anlægge den. Det hele er meget nyt for os, så vi vil selvfølgelig godt gøre det rigtige fra starten.

I sommers tog jeg udløbere fra de gamle jordbærplanter og plantede dem i et midlertidigt bed et andet sted i haven, så det gamle jordbærbed kunne blive fræset. Vi skal nu til at lave kasser, hvor det gamle jordbærbed var, og plante nye afgrøder, heriblandt udløberne fra jordbærene fra i sommers.

Kan jeg blande jorden med noget, så jordbærene har større chancer for at overleve? Og hvornår kan jeg flytte planterne fra den midlertidige bed og over i kasserne? - er det for tidligt at gøre det nu??? Nogle af planterne har lidt brune blade, kan jeg pille dem af eller skal hele planten kasseres?

Jeg håber, at nogen vil hjælpe mig, så vi kan få et god start i kolonihaven.

Hilsen Ghita E.

Lige så snart dine nye højbede er færdige kan du placere dine jordbær stiklinger deri. Vent nu og se hvordan det hele gror i den kommende sæson inden du begynder at gøde jorden med alt mulig. Kan du fremskaffe noget god kompostjord er det godt at blande i og masser af visne blade er altid godt. Det er helt normalt at jordbærplanter har en del brune blade efter vinteren, lad dem bare være, de bliver til muld.

hej.

Mine jordbær bliver spist at fugle, hvad skal jeg gøre ved det.. skal jeg til at lave et fugleskramsel. Eller har i en bedre idé..

De nye stiklinge.. Er det meget normalt at de allerede er begyndt at skyde løber ud.? men tager de ikke for meget energi fra selve planterne nu.. er det ikke bedre at klippe dem af, også vente et 14 dage med at lade løberne gro..

med venlig hilsen
betina

Hej forum
Jeg var i føtex i dag og faldt over nogle meget specielle jordbær. Nu tænker jeg så, gad vide om jeg kan tage nogle frø fra de der bær og så... På en eller anden måde... Så dem til næste år?
Så! Er der nogen der ved noget om frøformering af jordbær?
Mvh. Tina-Simone

Hej Tina

De frø, som sidder på dit specielle jordbær er resultatet af en krydsbestøvning, så de såede planter vil sikkert slet ikke have de egenskaber, du godt kan lide ved jordbærret. Er det fra en F1 planter kan det endda give »børn«, som kan være meget forskellige fra dit vidunderbær. Du kan så frøene og se, hvad der kommer ud af det, men forvent ikke det helt fantastiske bær - men det kan selvfølgelig også dukke op. Det er jo ved frøformering af tusinder af planter ud fra bevidste krydsninger, at man skaber nye sorter.

Du kan finde et par engelske artikeler om at tage frø til såning her:

gardenofeaden.blogspot.com/2009/03/how-to-collect-and-prepare-strawberry.html

www.ehow.com/how_2106637_preserve-strawberry-seeds.html

Med venlig hilsen
Karna

Hej!
Jeg har haft jordbær i højbed, nu på 3. år. Jeg kan forstå at det er på tide at flytte dem. Men hvornår er det bedst at gøre det?
Vh Anne Mette

Hej!
Jeg har haft jordbær i højbed, nu på 3. år. Jeg kan forstå at det er på tide at flytte dem. Men hvornår er det bedst at gøre det?
Vh Anne Mette

Hej Anne Mette du skal ikke flytte dine jordbærplanter, men plante nye et andet sted. Når du kommer længere hen på året, vil der komme sideskud på dine planter, men brug helst kun den første, der kommer fra hovedplanten, den giver de fineste bær ( nr.2 kan evnt. bruges). Hvis du har f.eks. 2 rk.,
er det en god ide, at skifte 1 rk. ud hvert år, det vil give dig store flotte bær. Hilsen Henry G.

Hej
Jeg plantede forskellige buske i et nyt bed sidste efterår og vil gerne have jordbær som bunddække. Er der nogle sorter, der er særligt godt egnede som bunddække? Altså i forhold til at de skal brede sig godt og holde ukrudt væk... Det skal ikke være skovjordbær, da jeg synes de giver for små (og få) bær.
Mvh Gitte

Hvorfor ikke plante nogle remonterende jordbær så kan du gå og plukke bær samtidig med at du så håndluger bedet .
Dem kan du have glæde af i flere år . Sorten du skal plante hedder Ostrara

Hvorfor får jeg ingen bær på mine jordbærplanter ? Jeg har sat planter indenfor (for at undgå solsorte) og udenfor drivhuset. De blomstrer sparsomt og bærene synes bare at tørre ind - selvom jeg vander flittigt. Der er 2 slags sorter, men de reagerer ens.

Hej :)

Jeg er første-års haveejer og har arvet en fantastisk køkkenhave med bl.a. en masse gamle Jordbærplanter. Da haven var groet noget til prøvede jeg i foråret at anlægge et nyt jordbær bed med de planter jeg fandt da jeg gravede køkkenhaven op, samtidig med at jeg lid en etableret række stå et andet sted i køkkenhaven.
Desværre viste mange af dem sig at være skovjordbær og nu (hvor bærrene er væk) har jeg svært ved at se forskel på de rigtige jordbær og skovjordbærrene (som jeg gerne vil luge væk). Desuden fik jeg sat planterne et lidt for lavt og skygggefuldt sted i køkkenhaven, så de bær som kom rådnede eller blev taget af snegle bænkebidere. De gamle planter, som jeg lod stå et andet sted i haven har haft det bedre og min plan er derfor at udvide det jordbærbed med nye planter fra udløbere.

Og her kommer så spørgsmålene:

1) er der en en måde at skelne jordbær og skovjordbær fra hinanden, når de ikke længere står med bær?

2) gør det nogen forskel om jeg tager udløbere fra gamle planter eller nyere? Skal udløberne helst komme fra sidste års udløber-planter? Hvis vi nu antager at begge slags har gode bær?

3) giver det mening at lave en jordvold at plante jordbærplanterne på/i, så der kommer mere luft omkring bærrene?

Tusind tak for hjælpen!

1) Det ved jeg ikke - tror det ikke.
2) Det er ligegyldigt - det ville svare til at en stikling fra nylig stiklingeformeret stikkelbær (feks) skulle være bedre end en stikling fra den fælles moderplante. Det er jo kloner eller?
3) Det vil kræve mere vanding - tvivler på evt fordele vil udligne dette.

Tillykke med din nye køkkenhave :) Du er startet på en uendelig rejse af op- og nedture - evig læring. Dejlig rejse synes jeg her efter 29 år på samme plet ;-D Husk mejsekasser fra start!

Mange tak Tom 😊 Og god pointe med det øgede vandingsbehov - det havde jeg slet ikke tænkt på!

Hej Neel

1) Først og fremmest er skovjordbær overordnet set en meget mindre plante. Nye aflæggere starter selvfølgelig også i det små, men så må du jo følge stænglerne tilbage til moderplanten og tage bestik af den. Nogle haveformer af skovjordbær sætter slet ikke udløbere. Måske er det sådan en du har. Der findes givetvis også "karakterer" til at skelne skovjordbær sådan helt systematisk. Jeg ved man kan skelne skovjordbær og bakkejordbær ved at se på spidsen af bladet, men jeg ved desværre ikke hvordan det er med dyrket jordbær vs. skovjordbær. Det kan sikkert slås op hvis ikke ovenstående rækker.

2) Det er lige meget, men brug kun sunde planter.

3) Måske hvis du har en meget våd grund. Det vigtigste er nu nok at du får lagt noget under planterne. Traditionelt udlægger man halm i foråret. Deraf "strawberries". Det kan være en udfordring at skaffe halm i små baller.

3) hvis halmen er for at undgå jordsprøjt fra regndråber, så kan et alternativ være en ukrudtsdug. Så strawberries bliver til NovelCarpetBerries :)