På denne side finder du kommentarer til teksten Flytning af mindre træer og buske. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Steffen Meyer, 27. maj 2005 kl. 12.35
Jeg har en sund, kraftig stjernemagnolia på ca. 1,5 m højde og 2 m i diameter som jeg gerne vil flytte. Er det også i oktober?
/Steffen
Skrevet af: Karina Stjernholm, 27. juli 2010 kl. 21.50
Hej,
Jeg er nødsaget til at flytte en stor diamantformet buskbom snarest pga tilbygning. Men er det muligt at flytte en buskbom her midt på sommeren? Hvordan er rodnettet på en buskbom, og hvordan skaber jeg de bedste forudsætninger for, at busken blomstrer videre det nye sted?
Mvh Karina
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 28. juli 2010 kl. 8.54
Hej Karina
Du kan godt flytte en stor buksbom nu, men den skal bundvandes, så kan den store klump flyttes på en pressening ind i skyggen og holdes vandet der, til det nye sted er gravet ud og gennemvandet inden plantningen.
Bundvandingen inden opgravningen er meget vigtigt, da der er meget tørt under en buksbom(den har alle rødder i øverste jordlag).
Bundvanding kan gøres på flere måder: Lad en slange sive ganske langsomt under busken i flere dage.
Eller: lav en voldgrav under den i buskens omkreds og fyld den op flere gange dagligt i nogle dage.
Stik spaden omkring klumpen uden at vippe jorden løs og vand i denne sprække, så de overskårne rødder ikke tørrer ud.
Ingen gødning i år!
Held og lykke
Anne Marie
Skrevet af: Jesper Rasmussen, 7. april 2012 kl. 16.43
Jeg har et moreltræ, som jeg gerne vil have flyttet.
Det er ca 2.5m højt.
Jeg kender ikke alderen på det, da vi købte vores hus for kun 1.5 år siden, jeg vil dog skyde på en 5 år.
Hvilket tidspunkt vil være mest optimalt at flytte det på, og er der noget jeg skal være særligt opmærksomt på?
Planen er at forberede det nye sted til det, inden det graves op, og så plante det igen, så snart det er gravet op.
Jesper
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. juli 2012 kl. 21.57
Jeg har plantet 5 Hortensia i en runding, som er omkranset af en 1,5 m høj lærkehæk. Der er sol ca. 3/4 af dagen. Men disse Hortensia blomstrer meget sent (Alpenglühen) og da det er et bed vi kan se fra vore vinduer, har jeg tænkt på at plante roser "Look Good- Feel better" i rundingen for at have noget pænere at se på. Imellem roserne vil jeg plante forskellige farver Salvia (Nemorosa og Texas).
Hortensiaerne kommer ikke til at blomstre i år og de er nok 6-7 år gamle. Kan jeg flytte dem? Skal jeg skære rødderne tilbage? Vi har leret jord, som er forbedret med masser af spagnum.
Mange hilsner
Inge
Skrevet af: Ole Asmussen, 12. august 2013 kl. 22.50
Hej. Jeg har et kirsebærtræ jeg plantede for 2 år siden. det gror meget lidt. Jeg ved det står i en vandåre. Nu vil jeg flytte det væk fra åren. Men hvor bredt og dybt skal jeg grave for at få rødderne med op hele. Er ikke interesseret i at grave mere end nødvendigt. Mvh Ole
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 13. august 2013 kl. 8.38
Ole vent til oktober - du skal have så mange rødder med som muligt
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Flytning af mindre træer og buske«