Kommentarer til »Skal jeg bruge plastik mit ubehandlede højbed?«

Du kan sikkert forlænge dine palle rammers levetid, ved at flambere de billige brædder med en gasbrænder. Svamp og råd har ikke så let ved at få 'fat' i træet, når det er let forkullet.

Om forskellen på højbede og rammer/plantekasser kan du læse i andre tråde ;)

Hej

Jeg ved godt at dette er et gammelt indlæg.

Man kan behandle det ubehandlet træ med Lindolie, så forlænger man holdbarheden, og man slipper for at få Plastikkemi i grøntsagerne.

Hver efterår, eller når man er færdig med et bed, tømmes jorden af, og træet spules med rent koldt vand. Når træet er gennemtør Giver man det Lindolie.

Til foråret, et par dage før man hælder den friske jord i bedet, kan man give det en gang Lindolie mere.

Hvis du bruger rå linolie vil der være en god ide at tilsætte et fungicid, dvs et svampe dræbende middel, da det også vil forlænge holdbarheden på dit træ. Jeg mener at det der kan købes er lavet af olie fra en græskar, men kan ikke huske jeg det hedder mere præcist. Men jeg kan hust at der var lidt diskussioner omkring giftigheden.

Jeg selv bruger linolie bla det med finsk trætjære, som ud over at dufte herlig at havn også har en beskyttende effekt.

Linolie alene beskytter ikke ret meget når vi taler udendørs træ, nogle påstår at det ligefrem fremmer svampeangreb.
Det er nogle år siden at jeg beskæftiget mig med det, så der er sikkert sket meget siden da.

Ellers vil jeg bede dig om at tage kontakt til Margaretha fra firmaet fyra vindar, som også ved en masse om linolie og svampe idoler.

Hej Henrik C

Det er jo fint nok at anbefale linolie som et alternativ til plastafdækning indvendig i højbede.
Men man kan jo også erkende, at træ er et nedbrydeligt materiale, som en lang række mikroorganismer lever af at omdanne.... og at man måske kan finde dyrkningmetoder, som ikke kræver, at der er træramme omkring bedene.

Hej Søren Duun

Det kan forekomme effektivt at forlænge træets holdbarhed ved at anvende trætjære i blanding med linolie - men det er slet ikke nogen fordel for organismer, der lever i vand (fx i vandfyldte porer i dyrkningsjorden), heller ikke for muligheden for rent grundvand og endelig heller ikke for de mennesker, som skal spise afgrøderne.

Miljøstyrelsens rapport:
"Trætjære – Kortlægning og vurdering af sundheds- og miljøfare
Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter" nr. 119
viser bekymrende højt niveau af fenoler og PAH ifm anvendelse af trætjæreprodukter.

Fenoler er karakteriseret ved at kunne udvaskes med vand og er konstateret i grundvandet. Fælles for fenolerne er at nedbrydningen over tid resulterer i mindst ligeså reaktive nedbrydningsprodukter, som har det fælles, at de skader arveanlæggene selv ved små doser.

Ud over trætjære som kilde til PAH-forurening i miljøet er transportsektoren og affaldsforbrændingsanlæg de helt store og væsentlige bidragsydere.
Da PAH-stofferne ikke er let nedbrydelige findes de overalt, udvasket af atmosfæren med regn. Der findes ikke gode grunde til at forøge eksponeringen for PAH-stofgruppen til nogen levende organismer hverken over eller under jorden. Stofferne afstedkommer skader på arveanlæg, påvirker immunsystemet og forplantningsevnen og er dertil kræftfremkaldende.

Og til et anden stofgruppe, du anbefaler: Fungicider skelner ikke mellem ønskede og uønskede svampe - det er skadeligt også for de ønskede svampe, der lever i symbiose (dvs et samarbejde, hvor svamp og urt begge har fordele) med fx vores rodurter som gulerod, persillerod, rødbede osv. Så anvendelsen af fungicider hæmmer de træ-nedbrydende organismer - men de nøjes altså ikke med at gøre det, du gerne vil have dem til.
Dine afgrøder i højbedet får deres samliv med svampeorganismer forstyrret - det er ikke ønskeligt.

Til alle, som læser med:
Hvis det nu var sådan, at det kun var muligt at overleve ved at se stort på skadevirkninger af at anvende fx trætjære eller fungicider, ville det i det mindste kunne forstås ud fra ønsket om at den, der bruger stofferne kan leve længere...
Men helt ærligt: Når man nu kan dyrke grøntsager og frugt til eget behov uden at anvende såkaldte hjælpemidler (det være sig trætjære, fungicider, plastik, linolie) - så er det da det, der skal vælges!
Ikke mindst fordi det er vores efterkommere, der skal slås med ressourcekrævende oprensningsprocedurer foruden med de skadevirkninger på levende organismer, som fremstilling og brug af disse stoffer medfører på kort og på langt sigt.

Venlig hilsen
Lone

@Lone.
Nu er det sådan med trætjære, at vi taler om dråber til én liter linolie!
Selv brugte jeg egetræ til højbedene jeg havde (og stadig har nogle af) så behandling er unødvendig, når jeg acceptere de "går til" i løbet af 15- 20 år.
Men til alt andet anvender jeg linolie med trætjære!
Trætjære er bestemt skadeligt. Ellers havde det ikke virket.
Det er uhyre effektivt til alt ru træværk. Linolie sikre nærmest evigt liv sammen med nogle dråber trætjære pr. l.
På CO2 regnskabet er det en gevinst og anvendes trætjære korrekt er det også en gevinst for miljøet.
Dog vil jeg som du, fraråde det til højbede og andet, hvor der er kontakt med fødevarer. Uanset hvor lidt der anvendes pr. l.
Men fraråde anvendelse af trætjære sammen med linolie er det samme som afskrive linolie som træbeskyttelse (eller skulle foreslå et alternativt middel der hindre svamp).

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Den finske træ tjære som jeg bruger er godkendt til del indvortes og udvortes brug. Bl. a laver finnerne lakrids og myggeskræmmer af det, hvor det blev brugt ren og man lugtede lang væk af havn.
Den må ikke sammenlignes med den stentjære som man bruger eller brugte på de gamle jernbane sveller.. Det har været diskuteret hvilket "fareklasse" det skulle have og blev anset som ikke værende giftig, men som sagt er det hellere ikke 100% harmløs. Dengang blev det også godkendt til havebrug af myndighederne, bl. a til plankeværk og plante kasser.

Er der nogle der har erfaring med at brænde træet som vikingerne gjorde?
Mvh

@H. Christensen.
Det er nok det eneste effektive, hvis det er stolper som skal i stolper i jorden.
Hvorfor ved jeg ikke helt. Men tjæren bliver trukket ud i det ydre lag af træet. Dette princip mener jeg også idag bruges i visse typer terrasse brædder.
Ligeså vigtigt tror jeg dog også laget af forkullet træ er for bevarelsen.
Stolper behandlet på denne måde og sat direkte i jord holder sig " friske" i mere end 40 år! (Min personlige erfaring).

@Søren.
Tjære var forbudt for mange år siden (i EU) , fordi vi i Skandinavien anvendte det som et "kemikalie" mod svampeangreb (træbeskyttelse) som det ikke var godkendt til.
Senere er trætjære blevet tilladt og at det også skulle være det til fødevarer, viste jeg ikke (men som med snus i Sverige er det måske kun i Finland man må spise trætjære ;).

Når du taler om " ... man lugtede lang væk af havn." når man spiste finsk lakrids er det fordi talen er om havne i moderne tid.
Tjære erstattede hvaltran, som er et bedre træbeskyttelsesmiddel end tjære. Da det bedre borgerskab begyndte at bosætte sig tættere på havne og havde svært ved at forlige sig med duften af tran/hvalolie gik man over til at bruge tjære.

Willy.

Den metode som du nævner har jeg set praktiserende i Sverige, hvor jeg tænkte"hvad faen laver manden" jeg kunne ikke se ideen med at brænde stolperne på denne måde. Senere har jeg tænkt over at man jo ikke kan kompostere kul og så blev det mere logik...I Sverige er jorden mere sure og da kul er basisk er det to modsætninger, der mødes....

Den trætjære, der her skal omtales og beskrives her, er ... klassificeret med MAL- koder fra 00-5 til 3-5, og man er således forpligtiget til at se sig godt for, for det er åbenbart op til den enkelte sælger at trætjære selv at oplyse en mal kode.

Jeg kan også se at trætjære indeholder andre"ikke miljø venlige" ting, men jeg så også at man laver tjære shampoo, som er velegnet imod skæl så enten kan det ikke være så slem eller også må man behandle det på en måde så man fjerner de uønskede stoffer....

@Søren.
Jeg fik for rigtig mange år siden et meget lille glas (visnok fra kapers) af en ven, som arbejder med træskibe. Så jeg aner intet om hvad der står på dåser eller hvad forhandlere oplyser, men fik at vide, nogle dråber i en liter linolie var tilstrækkelig. Den dosis har jeg så brugt siden.
Dråberne i linolien er så gennemgrængende, at de lugtes i meget lang tid efter påsmøring af træet!
Der er ingen tvivl om, at trætjære er noget krasbørstigt noget man skal omgås med forsigtighed, selvom det er et rent naturprodukt.

Ved du noget om hvor længe at linolie kan holde sig?
Jeg har lidt tilbage, som nok er 10 år gammel eller mere, men jeg tænker på om det kan blive harsk med tiden?
Eller om det ligefrem bliver bedre med alderen. Det har ikke fået ilt, men en eller anden form for ældning sker der vel?

Det er over 10 år siden at jeg beskæftigede mig med emnet linolie og trætjære. På det tidspunkt var der en stor interesse for det. Men jeg har ikke hørt meget til det siden, men tror at det skyldes at det har fordoblet sig ren prismæssigt at det er blevet for dyrt og for besværligt at arbejde med.

@Søren
Du har ret i, at linolie idag er uforskammet dyrt.
Jeg ved faktisk ikke om det kan blive for gammelt. Men tror det ikke. Selv har jeg slet ikke det med i overvejelserne, når jeg bruger det og regner med, at noget af min linolie kan være 5- 6 år gammel.
Så længe jeg let kan trække det ud, bruger jeg det og har ikke bemærket beskyttelse er forringet.

Linolie betragter jeg som let at arbejde med.
Men i modsætning til andre træbeskyttelsesmidler som siges at holde i både 3, 4 og 5 år, skal linolien gås efter mindst én gang om året.
Den slides relativt meget steder hvor der er direkte sol og vind.
Men til gengæld er det super nemt at gå en tur med penslen og dække de steder.
(Linolie skal smøres ekstremt tyndt på. Ikke noget med flydende olie på overfladen. Men det ved du nok).
Jeg har en ven som for 10 år siden fik nye linoliemalede vinduer (med pigment).
Først sidste år skulle han en tur rundt med penslen enkelte steder der var slidt af vind og sol!