På denne side finder du kommentarer til teksten Kan jeg lave en naturlig bæk og installering af have-dam? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Rasmus Thomsen, 15. maj 2017 kl. 11.25
Til Tina,
Jeg har også et vandløb, hvilket jeg har meget fornøjelse af.
Der gælder i landzone, en 2m dyrkningsfri bræmme, målt fra kronekanten af vandløbet. Landzone er alt hvad der ikke er underlagt en lokalplan. Den dyrkningsfri bræmme betyder forbud mod enhver for for jordbearbejdning.
Et sjovt sted at starte, i forhold til vandløbsplejer, er dette link: kort.fiskepleje.dk/
Jeg gætter, at ørred har problemer der hvor du bor, dvs. alt hvad der kan hjælpe ørred, vil være velkomment.
Jeg kontaktede den lokale afdeling af Dansk Sportsfiskerforbund, og de hjalp mig med kommunal tilladelse til udlægning af gydegrus, og den efterfølgende udlægning. De gik også mit vandløb igennem, og gav mig et par råd om forbedringer. Der var en rørlagt overkørsel, hvor der var et styrt ved afgangen. Jeg fik også det råd, at lade det yderste kant-bevoksning stå, til gavn for insekter.
Drømmen var at etablere en ørredbestand. Status på det er uvist, men der er sket en markant fremgang i hundestejler, ved at mere vandløb er gjort tilgængeligt vha. fri passage.
Næste projekt er udplantning af vandranunke, flere rødelm på sydsiderne, for skygge. Begge dele er for at trykke brøndkarse, som er for dominerende.
Danmarks Sportsfiskerforbund findes let på nettet, hvor de også har udførlige vejledninger i vandløbspleje.
Min næste drøm er et vandhul, helst et solfyldt & lavbundet, der udtørrer om sommeren. Strandtudsen er nemlig set inden for vandringsafstand af hvor jeg bor.
Knæk og Bræk med Benny Bonde :(.
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 16. maj 2017 kl. 11.31
Vi har haft een fisk i vores dam - så vidt vides en tilbageværende af tre rudskaller... den har levet i mange år og stadig kun 15 cm... den er grønsagsæder --- (Vi har ikke set den i år, dog)
Men jeg vil altså ikke anbefale at have ret mange - de yngler jo ... så vil jeg hellere fjerne grønalger med håndkraft.
Så naturlig havedam ---eller fiskedam med indfødte fisk... Det er vist valget.
God fornøjelse med projektet.
Skrevet af: Lily Hossini, 4. juni 2020 kl. 19.28
Godaften Alle
Jeg har brug for hjælp til min havedam. Vandet er mørke grøn. Det kører to pumpe og et par halm i strømper som ligger i bunden. Jeg ca 20 guldfiske som jeg aldrig ser. Det er på grund af vandets kvalitet og fordi de er meget asociale.
Hvad kan jeg gør så vandet bliver klart.
På forhånd tak.
Lily
Skrevet af: Søren Duun, 4. juni 2020 kl. 22.36
Hej Lily.
Prøv at gå ind på E Markers hjemmeside. Han fører nogle produkter, der hedder Osmo og her er bl. a et naturligt middel til at dræbe grønalger i bassiner med.
Osmo produkter forhandles på mange planteskoler, men det er ikke dem alle der har det.
Grunden til at du får grønalger er at dit vand er for næringsrigt. Især hvis du bruger postevand fra hanen.
Brug derfor regnvand og hav kun få fisk. Gødning fra fiskene fremmer også algevækst.
En 3 mulighed er at komme noget halm i en stor løgpose og så smide det i bassinet. Nærringstofferne vil med tiden binde sig til halmen og man kan derfor tømme sit bassin for næring. Hvis halmen derimod ligger for længe i vandet for du ingen gavn af metoden. Da Nærringstofferne frigives igen.
Skrevet af: Søren Duun, 4. juni 2020 kl. 22.56
En af Havenyts annoncører, nemlig Borregaard bioplant har også et middel til rensning af bassiner og havedamme
Du kan læse meget mere om det via dette link
www.nyttedyr.dk/produkt/algestop-havedam.aspx
Men lige hvor det forhandles ved jeg ikke, men kontakt firmaet..
Skrevet af: Anonym bruger, 5. juni 2020 kl. 15.26
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tine Horsum, 6. juni 2020 kl. 6.05
Med fisk, skal man også være påpasselig med fodring, det er ikke bare det, de har ædt og leverer ud i den anden ende, men især det, de ikke æder.
Hvor stor er din dam, Lily? (Areal og vanddybde)
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan jeg lave en naturlig bæk og installering af have-dam?«