Kommentarer til »Hvad skyldes de rustfarvede pletter på mit pæretræ?«

Jeg kan ikke forstå, at svaret på dette spørgsmål siger, at det ikke har nogen betydning for frugten (hvis det da er det, svaret betyder) – for vores Clara Friis træ har nu haft denne sygdom i 4 år, og hver gang er pærerne også gået til. De får simpelthen sorte pletter og falder af træet. Men det er måske af en helt anden årsag?

venlig hilsen
BL

Det er ikke almindeligt at gitterust fører til frugtfald, selv om kraftige angreb KAN føre til at bladene afmodner og falder for tidligt. Jeg vil snarere tro der er tale om kraftige angreb af pæreskurv. Under alle omstændigheder bør der være sol, lys og luft i kronen, så blade og frugter tørrer hurtigt efter nedbør og angrebne skud bør fjernes så tidligt som muligt. Angreb af både gitterrust og skurv er en stor belastning for træet, hvorfor det kan reagere med at smide frugterne. Hvis det er de samme pletter der ændrer farve fra orange til sort, forebygges bedst ved at fjerne den/de enebær der fungerer som vintervært i området. Sporer herfra spredes med vinden. Metoden er dog ikke 100%

Vedr. Pæregitterrust.

Mine 2 – ret nye pæretræer er hårdt angrebet. Sprøjtning med Bayers svampemiddel (hundedyrt) hjalp intet. De 12 ansatte pærer er alle faldet af.

Er der ikke smitstof til nye angreb af rust næste år, når bladene med sporehusene falder ned på jorden?

Hilsen Tove

Mit 15 år gamle pæretræ, der har fire forskellige sorter, hvoraf Clara Friis dominerer, har næsten fra starten af haft pæregitterrust, og jeg synes ikke, at det har skadet træet. Det har groet pænt, og har indtil for 3–4 år siden båret godt.

Problemet med pærer, der får sorte pletter og falder af, kender jeg kun alt for godt. Det skyldes bare ikke gitterrusten, men pæregalmyg, og det er derfor, jeg ikke har haft nogen pærer de sidste år. Jeg håber og tror, at jeg er ved at få problemet under kontrol, for i år ser det ud til, at jeg får lov at beholde 20–25 pærer. Et kæmpe fremskridt i forhold til de senere års 0 pærer!

Venlig hilsen

Merete

Kære Merete Vinje.

Hvordan fik du has på Pæregalmyggene?

Hilsen Tove

Kære Tove

Helt has på dem har jeg nok ikke fået, selv om jeg håber på det. Efter råd fra Havenyt.dk's eksperter holdt jeg jorden under pæretræet kultiveret i et år, men det hjalp ikke rigtigt. Både sidste år og i år har jeg så systematisk samlet hver eneste nedfalden pære op og smidt dem væk (i skraldespanden, ikke på kompostbunken), og nu ser det ud til at gå bedre.

Du skriver i din første mail, at dine pæretræer ikke er så gamle. Så vidt jeg husker, var mit pæretræ 3 år gammelt, før vi fik den første smagsprøve, så dine træer er måske bare for unge til rigtig at bære noget endnu?

Venlig hilsen

Merete

Kære Merete Vinje

Tak for dit svar. Jeg vil prøve det samme med mine "rustne" pærer og pæreblade. Det bliver – om ikke andet -''stræk / bøj'' for alle pengene.

Hilsen Tove

Vi har to store, gamle pæretræer, der har givet helt vidunderlige pærer. Det ene bærer tre-fire forskellige sorter. Indtil for ca. 4 år siden viste der sig rust på bladene med nogle års mellemrum, men de senere år har det været hvert år, med samme resultat: efter en normal blomstring, der resulterer i masser af frugt, falder pærerne af i forsommeren, og der bliver ikke en eneste tilbage. Bladene får de gule pletter sidst på foråret, og pletterne breder sig derefter gradvist i løbet af sommeren. Det vil være næsten uoverkommeligt at rive småfrugter og blade sammen, og mig bekendt er der ikke enebær i nærheden.

Jeg har læst, at man forventer, at problemet vil aftage igen, og at man ikke skal fjerne sine træer. Er der andre, der har erfaringer på området?

mvh
Karsten

Hej Karsten

Pæregitterrust er fortrinsvist et kosmetisk problem der ikke skulle påvirke bæringen. Derimod er det nok tale om at pærerne ikke er bestøvet ordentligt i foråret, hvorfor træet smider de golde frugter der alligevel ikke kan bringe generne videre. Vi har også rust på vores træ, og der er ganske rigtigt et enebærtræ i nærheden. Men husk på at "i nærheden" godt kan være 50–100 m væk!

Træet har smidt næsten alle frugterne, men problemet skyldes formentligt manglende insekter i bestøvningsperioden.

Gitterrust er en sygdom som har været noget fremherskende de senere år. Det er en svampesygdom som har værtskifte med enebær. Tidligere mente man at den ikke havde npgen betydning for udbyttet, men praksis viser dog noget andet. Adskillige har erfaret at deres pæretræ med gitterrust ikke har givet frugt, men årsagen skyldes angreb året før. Hvis mange blade her faldt af før tid, vil det gå ud over frugtsætningen det følgende år. Der er ikke noget at gøre ved sygdommen. Den kan sagtens forsvinde igen, men som ved alle planter der er angrebet af svamp er det en god ide at fjerne alle angrebne blade. Hvis du har en ene kan du selvfølgelig fælde den, men det vil næppe hjælpe, for der er nok en et andet sted i kvarteret og sygdommen spredes over større afstande.

Ar sygdommen har betydning bekræfter ny forskning også.

mvh
Lars Lund

Hej

Jer har ikke problem med pæretræer, mit problem er at mine kinesiske ene'r har pærerust-svampe i år og jeg er meget glad for disse gamle flot klippede små træer.

Hvad kan jeg gøre, findes der midler imod disse svampe?

Venlig hilsen Erik Schwartz

Er der noget man kan gøre, når ALLE blade er angrebne.

Mit 1m høje træ kan nemt erstattes af et andet, men er smitten da i jorden?

Pærerusten forlader pæretræet om efteråret og bor vinteren over på et enebærtræ i nærheden. Det vil derfor ikke nytte at skifte træet ud.

Men det betyder jo ikke så meget – det er mest af alt et kosmetisk problem.

Jeg kan forstå at der en sammenhæng mellem gitterrust i pæretræer og enebær i nærheden.

Vort fine pæreespaliertræ har haft rust i flere år.

Der er færre og færre pærer på træet og nu har vi al vor uvidenhed plantet to enebær i samme forhave.

Hvilke konsekvenser vil det kunne medføre for såvel pære som enebærbuske?

Det vil nok medføre mere pærerust. Hvordan man ser det på enebærene, ved jeg ikke.

Men det har kun konsekvenser for din høst hvis de gule pletter er så udbredte, at det går alvorligt ud over fotosyntesen. Om det vil ske pga. dine to enebærbuske tør jeg ikke udtale mig om.

::KEMimesteren::

Jeg arbejder dagligt i Bayer koncerns danske afdeling og har derfor kendskab til at der snart kommer et middel mod gitterrust på pæretræer. Den er baseret på en væske som stammer fra en store bille i det nordlige ungarn. Jeg tror vist nok at midlet kommer til at hedder "Jesicon", og er snart i butikkerne...

Der er her nævnt, at pærerusten har en udbredelse – rækkevidde på over 100 m. Er der nogen, der kan udtale sig kvalificeret om det?

Tommy J

Middel mod Gitterrust
Thomas Scheller. Jeg har spurgt Bayer om hvornår det middel mod gitterrust kommer, men de kender dig ikke og kender ikke noget til det du slriver. Kan du give mig en forklaring på det?

Lasse

Tag et søg på hans navn i google, først hit, Fyns Stiftstidende har interviewet ham – så nok bare en doven telefondame du har haft fat i.

Vi venter i spænding på midlet!

Fyens har deres kilder fra et andet sted. Har talt med journalisten, der vil undersøge det. Jeg er overbevist om at manden er et falsum. Har talt med den øverste i Bayer og ikke blot en doven telefondame. Manden findes heller ikke på de gule sider.

Lasse

Vi har et ret nyt pæretræ med 3 slags pærer, der er en del pærer på for første gang iår, og en masse gule pletter på bladene, der ligner billedet af pæregitterrust. Vi har flere km. til nærmeste nabo og ingen enebærbuske, er det så noget vi har fået med fra planteskolen?

helle

Nej, selv om man ikke kan udelukke noget, så er der talrige eksempler på, at man har gitterrust selv om man ikke kan se en ene i kilometers nærhed. Det tyder på at smitten kan bringes videre ad lange afstande.

Spændt på at høre mere fra Bayermanden, der åbenbart har synes at det var sjovt at lave en joke.

Mine 2 Clara Friis pæretræer har i 8 år været toal angrebet af rust, det er nemt at se, at det er en svampesygdom, kan man ikke være i tvivl når man ser undersiden af bladet med dets svampeagtige udvækster. I foråret købte jeg et Clara Friis (med mundtlig garanti for rustangreb) til mit barnebarn 10 km herfra, det ser akkurat ligesådant ud. Eksperterne er åbenbart ikke i stand til at give et brugbart råd, så indrøm det da i stedet for al den snik snak.

Gitterrust kan smitte i op til 100 km afstand viser nyere forskning. Vedhæftet en artikel fra i søndags i forskellige aviser.

Pærerne ruster i år, mens æblerne har smidt skurven
Af Lars Lund
l@rslund.dk

Hvis jeg havde haft et pæretræ kunne jeg beklæde det med pæreblade fra læserne, aldrig før har jeg modtaget så mange pæreblade, men det specielle er, at de alle er forsynet med et par gule pletter. Sygdommen kaldes pæregitterust, og slår man op i faglitteraturen, kan man læse at gitterrust ikke har andet end kosmetisk betydning. Alligevel fortæller læserne, at det også er gået ud over udbyttet, og mange frygter, at deres træer dør eller går ud.

At dømme efter de senere års mange læserbreve, hvor spørgsmålet om gitterrust altid er sikkert, tyder det på, at det er en sygdom, der optræder mere hyppigt, men det tror frugtavlskonsulent Svend Ramborg ikke på. Han giver gode råd til erhvervsavlere, og har i mange år beskæftiget sig med plantesygdomme. Sygdommen har altid været der, siger han, men nogle år optræder den hyppigere end andre år og i år, er det storslemt.

Gitterrust viser sig som rødgule, runde eller aflange pletter på bladene og sjældent på frugterne. Der er tale om en snylter der værtskifter med forskellige arter af ene, og ene findes i næsten enhver have. Det vil altså sige, at snylteren om vinteren flytter over på ene, for så at flytte tilbage til pæretræet.

På ene overvintrer rusten som sporer i galler på enebærgrene. I foråret åbner gallerne sig, og sporemassen bliver gul og spredes med vinden til pæretræer. Efter to uger ses de første små orangegule pletter på pærebladene, og i sensommeren kan man se sporehuse på undersiden af de angrebne blade. Sporehuse ser lodne ud, men på nært hold kan man se, at de ligner små "gitterkurve". Herfra blæser sporerne tilbage til enebær, hvor de inficerer grenene på nogle arter enebær. Især er sevenbom, kinesisk ene og blyantene meget modtagelige.

Dårlig maj
Svend Ramborg forklarer de mange angreb med megen fugt i sidste halvdel af maj, hvor svampesporene netop spreder sig. Fugt og vind spreder nemlig sygdommen. Var det fugtige vejr kommet først i juni, havde det ikke været et problem.

Svend Ramborg mener heller ikke, at sygdommen i sig selv har betydning for udbyttet. Pæretræets blomster springer tidligt ud, og det har i år været på et tidspunkt, hvor vejret var dårligt i forhold til bestøvningsforholdene. Frugtavlskonsulenten mener ganske enkelt, at man bare skal slappe af for naturen er sin egen og opfører sig uforudsigeligt, så næste år er der måske slet ikke gitterrust.

Et falsum
I øvrigt skrev vi tidligere, at et nyt økologisk middel mod gitterrust er på vej fra Bayer, men det er ikke korrekt, fortæller Jens Husby fra Bayer, hvor man producerer bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme og skadedyr. Der er desværre tale om en person, der har opgivet falske oplysninger, og hvis identitet vi ikke kender, fortæller Jens Husby.

Mindre skurv
En anden opdagelse flere har gjort opmærksom på er, at der er meget mindre eller slet ingen skurv i de æbletræerne der sædvanligt giver megen skurv. Forklaringen her er varmen i juli. Frugterne smittes fra blade, der har skurv, men det sker via regn og vind i juli og juli var som bekendt meget tør og vindstille.

mvh
Lars

Mit lille nye pæretræ er alvorligt angrebet, og jeg har ikke mulighed for at flytte den fra den kæmpeene, der står ved siden af (kendte ikke årsagen til gitterrust inden jeg plantede). Hvad hvis jeg trækker en stor gennemsigtig affaldspose over mit pæretræ i maj juni måned? Kan jeg sllippe for sporerne? Er der nogle indikatorer på enen, der angiver hvornår at den er lige ved at sende sporerne videre, og hvornår at de er afsendt. Når de først er synlige på pære træet, er det for sent. Sidste år var alle blade gule, så jeg kan ikke tage de inficerede væk.

Vi har i ti år haft have med tre pæretræer og en stor gammel kinesisk/japansk ene. For seks år siden kom rusten, og har været der siden. Pæretræerne har stort set ingen bæring længere, (de var nu også af betragtelig alder) og vi overvejer simpelthen at fælde dem, og plante nye.

Mon der findes rustresistente pæresorter?

Det forekommer lidt komisk når ''eksperterne'' hævder at gitterrust kun har kosmetisk betydning for pærehøsten, når et stort antal erfaringer viser noget andet. Det er muligt at det fremgår af litteraturen (måske anvendes der svampemidler), men jeg vil gerne føje mig til koret af lægfolk: mit pæretræ bar tidligere fantastiske pærer, men siden det første gang blev angrebet af gitterrust, har vi stort set ingen pærer haft. Vi ''slapper af'' på ottende år! Findes der nyere forskning på området?

Vi har masser af rust i træet, og nogle år giver det stort set ingenting, og andre år en masse. I år ser ud til at være et givtigt år.

Med andre ord har vi ikke umiddelbart indtryk af at det betyder noget særligt for bæringen.

Men hvem ved? Måske nogle sorter er mere modtagelige end andre.

For første gang i 15. år ser det ud som jeg får pærer, det er ualmindeligt mange ansat. For 4 uger begyndte de første rustpletter på bladene, 10 til 20 blader daglig, for god ordens skyld nippede jeg dem af hver dag, i dag var der kun 6 stk. om det har nogen betydning at fjerne dem har jeg ingen idé om.

Pærene er ca. en tredie del udviklet, ser sunde og pæne ud, så lad os nu se, der er håb forude, det må blive en trosag.

Jeg bor i Frankrig og hernede er den almindelige opfattelse at rust ikke er det store problem for frugtbarheden. Men jeg har læst, at nogle sorter er mere modstandsdygtige, bl.a Louise Bonne. Conference er middel resistent. Clara Friis er formentlig særlig følsom eftersom mange har problemer på dette træ. Jeg har podet nogle forskellige sorter bl. a. Beurré Clairgeau på et modstandsdygtigt træ, Comptesse de Paris, og der ser man at den nypodede sort (Beurré Clairgeau) havde rust allerede første år og giver siden masser af frugt, mens der ikke er skygge af rust på det podede træ (Comptesse de Paris).

Jeg tror at de fleste tilfælde, hvor der kun er nogle pletter på bladene, er det ikke rusten, der er problemet, men bestøvningsforholdene. Men hvis træet er stærkt angrebet, kan det selvfølgelig nedsætte frugtbarheden og udsætte selve træet for fare.

Jeg har læst nogle artikler, hvor man taler om en 500 m grænse for afstanden til ene. Men der er også stor forskel på enens modtagelighed.

Juniperus chinensis ''Pfitzeriana'' er blandt de værste.

Det bedste man kan gøre er at plante relativt resistente enebærtræer og/eller pæretræer. Man kan også prøve at sprøjte med svovl, brændenældeudtræk eller andre økologiske svampemidler. Men man skal huske, at gitterrust er ikke den eneste eller farligste sygdom for pæretræer.

For dem som læser tysk eller fransk er der her nogle gode hjemmesider om emnet med billeder af angreb både på ene og pære:

www.bswr.de/PDF/Faltblaettchen_Birnengitterrost.pdf

www.db-acw.admin.ch/pubs/wa_arb_04_des_1612_f.pdf

Så er sommeren gået og den forventede store høst faldet af længe før modning.

Min historie ligner flere andres – har et ældre træ der fik rust for ca. 8 år siden – mange frugter sættes og vokser pænt til midt juli, hvor de falder af – også med skurv spor på de fleste.

Et yngre træ i nærheden begyndte at bære pænt for 5–6 år siden, men har nu præcis de samme symptomer -værre og værre.

Har ikke selv enebær, men hvem kender naboens planter?

Et klogt hovede sagde at man kunne sprøjte mod denne svampesygdom og planteskolen blandede 5 liter sprøjtevæske, da koncentratet var MEGET dyrt – produktnavn?

Sprøjtede 2 gange efter løvspring og var omhyggelig med fugtdæknnig på både over og underside af bladene. Flotte frugter – uden skurv -voksede igen frem til juli -stor forventning... MEN samme historie igen igen.

Er der ikke en rigtig ekspert, som kan komme med en løsning?

Vi har masser af rust på pæretræet, men i år har frugtsætningen været større end nogensinde før. Vi kan ikke spise os igennem de mange pærer.

Jeg har opdaget at der også kan forekomme rust på selve pærerne, men det har kun været på 5–6 stykker, så det er givetvis ikke almindeligt.

Opsummeret ser det i hvert fald ikke her ud til at have nogen synderlig indflydelse på udbyttet.

Købte Concorde pære i starten af april. Nogle uger senere var Hvidtjørnehækken rundt om haven hårdt angrebet af de orange pletter og nu, to uger senere, rasler bladene af pæretræet, med identiske pletter. Det har været en lang tråd at læse sig igennem. Alle indeholder de sygdomsbeskrivelser. Men er der nogen der har en løsning?

Ja- fjern alle enebærtræer-buske i området.

Selv om det rent praktisk kunne lade sig gøre, (og jeg har faktisk fjernet det eksemplar der stod her på grunden, men kan jo ikke fjerne naboernes!) så er det tvivlsomt om det alligevel ville have nogen effekt. Sporerne fra svampen har en meget stor spredningsevne. Men altså: Ingen (miljøskånsomme) midler?

Jeg har beskæftiget mig med emnet i mange år, Nej der findes ingen midler og det vil være omsonst at fælde ene omkring sig. Smitten kan brede sig med vinden over store afstande.

mvh
Lars Lund

Jeg er også efterhånden nået frem til det resultat, at man hellere skal lede efter resistente pæresorter, og så sætte nogen nye pæretræer.

Nogen ideer til gode sorter, anynone?

kh katrine lotz

Tak for svarene! Det lyder (ærgerligt nok) som om Katrine's forslag er den eneste vej at gå, hvis man er hårdt angrebet af og gerne vil undgå rusten.

Jeg skrev i denne tråd for nogle år siden (!) og har heller ikke fundet en egentlig løsning, endsige nogle enebærbuske at fælde i nabolaget.

Men efter nogle år, hvor alle frugter faldt af som ganske små, gav vores pæretræer sidste år masser af frugt igen, muligvis pga. den fugtige sommer? Jeg har ikke gjort noget for at fjerne blade og jord i de mellemliggende år, så det er i hvert fald ikke årsagen.

Det er et frustrerende problem, og de eksperter, der har skrevet at rust og frugtbæring ikke er forbundne, har i hvert fald ikke ret! Men det er jo en stakket trøst, når man ingen pærer får...

Vi købte engang et lille kolonihave hus i Hvidovre, med et stort pæretræ uden frugter og med sølle blade. Der var et gammeldags lokum nede i baghaven, med spand og hjerte i døren. Når spanden skulle tømmes blev det så gravet ned rundt om vores store pæretræ. Efter den behandling fik vi store pærer i massevis og træet fik sin ungdom igen.

Det må være rendyrket økologi.

Hvorfor falder Pærerne af mit Pæretræ. Det er 3 år i træk det sker, det er ca. 50–60 stk

Knud – det skyldes normalt at pærerne er golde, altså ikke befrugtede, så afstøder træet dem.

Det er ganske normalt, og så længe det ikke smider alle sammen, er der intet at være bekymret over.

Jeg har hørt, at der ikke er så mange bier i år, så de frugter der ikke er selvbestøvende skulle ikke komme til at bære så meget i år.

Frugtfald efter blomstring kaldes "junifald", og er en naturlig regulering af træets frugtbæring. Fortvivl ikke, frugterne var alligevel ikke blevet gode, fordi træet ikke ville kunne forsyne dem alle med tilstrækkelig næring, en konkurrence, der ses hos storfrugtede arter (æble, pære, blomme).

Fænomenet forstærkes af flere faktorer. Både stor frugtdannelse efter god bestøvning på hele træet, en kraftig skudvækst, fx, hvor skudspidser er fjernet eller hæmmet ved sprøjtning. En høj skyggeintensitet i kronen fx ved manglende beskæring ser også ud til at have betydning, ligesom. Men det er dog meget sandsynligt, at dette års tørre periode i maj–juni (2008) bærer en væsentlig del af skylden. Tørke kan nemlig inducere kraftige frugtfald i juni.

Vi er nogle der har tilmeldt os nyheder på denne tråd fordi den handler om gitterrust, men tråden er ved at udvikle sig i en anden retning. Kan I ikke være søde at oprette en ny tråd, når det nu ikke handler om emnet.

Nåe jo jo, men det er jo også meget godt at finde ud af, om frugtfaldet kan have andre årsager en rusten?

Har efer mange spørgsmål erfaret at rust er svamepesygdom. Erfarten gartner påstår at kun kobbervitriol kan slå fænomet ihjel. Desværre er det vist ikke længere muligt at købe i håndkøb.

Spørgsmålet er derfor alene koncentreret om -HVAD KAN DRÆBE RUST I PÆRETRÆER?

Angreb af pæregitterrust varierer fra år til år, og det påvirker selvfølgelig pæretræet, men det overlever fint. Jeg har haft gitterrust i mine træer i snart 15 år. Der er ingen økologisk godkendte midler mod sygdommen. Og selv om du bekæmper den, så vil træet blive angrebet igen.

Du kan læse om, hvordan du bedst forebygger angreb i denne artikel om gitterrust i pæretræer:

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/61.html

Ja og så ville det være dejligt man læste hele tråden før man stillede spørgsmål. Det kører lidt i ring

Hej, mit pæretræ har ikke givet noget i over 15 år, hvad skyldes det? det er fyldt med de sådan nogle gul, brune pletter...over det hele... der har overhovedet ikke været nogen pære på, tror måske der har været nogle meget meget små men de faldt hurtig af...

hvad kan jeg gøre ved det, overvejer strækt at fælde det...

Med lidt forsinkelse er rusten nu begyndt af vise sig på pærerne, der ellers bærer fantastisk iår. Tjørnehækken er ret mildt angrebet iår. Jeg har to spørgsmål ang. rust:

Når en plante (ene, tjørn el. pære) een gang er blevet smittet er det så for den ene sæson eller for flere år?

Opformeres der flere pære/tjørn generationer på een sæson? (I så fald ville en tidlig hækklipning og fjernelse af angrebne blade måske have effekt). Sporehushobene ser ihvertfald forskellige ud hhv. først på og senere på sæsonen. De tidlige tørrer ind og synes at visne/modne uden at danne udvækster på bladundersiderne. Er det kun de sene, med gitterudvæksterne, der danner enebærangribende sporer?

Preben nævnte sidste år at kobbervitriol (blåsten) skulle være virksomt. Andre, der har erfaringer med dette?

Hej alle
Jeg har selv 2 delvis nye pærertræer med disse orange-pletter. Der svares, at enebærbuske - som findes i nærheden - skal fjernes, men hvad nu, hvis der ikke findes sådanne buske, hvad så???
Kan jeg sprøjte med noget?
Hos mig er det så godt som alle plade på begge træer, som har disse pletter.
Hjælp - hvad gør jeg???

Har læst HELE tråden igennem nu.. uf!
Vores gamle, store træ har de sidste par år været hårdt angrebet. Det sætter VILDT mange frugter, men disse "rådner" faktisk på træet og falder af.
Et eller andet sted i tråden her, stod der at man skulle fjerne alle angrebne blade og frugter. Så mit ?? er:
Vil man med fordel kunne beskære træet kraftigt og på den måde svække angrebet. Jeg ved godt at det højest sandsyneligt kommer tilbage, men det gør ikke noget.. Så længe træet ikke er så hårdt ramt som nu.
Nogen der har erfaringer med at beskære sig ud af problemet?
Venligst.

Hej alle om rust i pæretræer.
Enig i at tråden efterhånden bliver for lang - så læs nummer 48 og gør noget af det, der anbefales heri.
Beskæring så træet bliver så åbent at en håndbold kan kastes gennem træet - omend med lidt held.
Dernæst forsøg at fjerne de værste af enebærbuskene, om muligt. Så er der ikke ret meget andet at gøre end at håbe på at det bliver bedre.

hvad kan man gøre ved det? har lige plantet nye. det ene træ er fuldstændigt ved at gå ud ser det ud til... og er næsten helt orange

ja, så er det jo lige man tænker. Hvorfor går man ikke ´bare lidt tilbage i tråden og læser alle de svar der ligger på problemet.

nu er det sådan at tråden er mange år gammel og kan være der er flere råd nu end den gang.

kan nogen sende en mail til mig så jeg kan vise nogle billeder?

jgolsen@webspeed.dk

hvad er de hr for nogle?

hvad fejler træerne. pære træer.

www.facebook.com/photo.php?pid=4977697&id=549182431&ref=fbx_album

Et andet godt tip - prøv at se under Skadedyr og Plantesygdommer her på Havenyt...

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/?plant_name=p%E6re&plant_location_id=0&damage_location_id=1&damage_type_id=0&damage_cause_id=0&month=0&=S%F8g

Rustpletter på frugttræer. stamme

Jeg har selv haft det og undredes at det kun var mit blommetræ..
Jeg har duppet stammen hvor rusten forekommer med Atamon, som er et fremragende svampemiddel,,, og venligt for frugt og træ/natur.
Det har virket her.

hvornår gjorde du det og hvad blanding?

Til Jesper.
Det er 2 år siden nu, og jeg har ikke haft det siden, jeg bruger ren Atamon de første par gange, derefter fortynder jeg det med ½ og ½ vand og Atamon :)