Kommentarer til »Man spiser da kanin!«

Det lyder alt sammen så hyggeligt - lige indtil den dag, kaninus skal nakkes! Der er jeg nok alligevel for fremmedgjort :-)

Ja, vi er blevet fremmedgjort over for vores mad. Og det er sket i løbet af forbavsende få år.
Min søde svigermor, som er i begyndelsen af 90'erne, fortæller, at da hun var barn på en gård, så var det helt anderledes. Når de skulle have fine gæster, gik hendes mor blot ud i hønsegården og huggede hoved af en høne. Så var der dejlig suppe til alle.

God artikel, Tine. Findes der ikke nogle deciderede kødtyper, som måske er knapt så nuttede, og som giver mere udbytte? Jeg bestilte for nyligt et par kaniner til vores madklub hos en lokal slagter, som dog bestilte dem så langt væk fra som Belgien. Det var et par ret store bæster til 130/kg, men de smagte rigtig godt, og det var en helt ny og anderledes oplevelse at tilberede dem.
Min mor har ofte fortalt, at de i hendes hjem under besættelsen havde mange kaniner, så søndagsmenuen var for det meste fast. Børnene sørgede for at plukke mælkebøtter, skvalderkål og diverse ukrudt på vej hjem fra skole, og det var stort set hvad der gik til af foder...
Jeg har længe selv gået med overvejelser om at anskaffe et hold kaniner, og min filosofi er, at have så tilstrækkeligt mange, at der ikke går for meget kæledyr i det hele, så hvis du kender til gode kødracer, vil jeg gerne høre om det, eller hvis du har tips til, hvor der findes information...

Jeg var i nogle år medejer af en flok angorakaniner.
De gik hele året i græsningsbure uden trådvæv i bunden, og de blev aldrig syge.
Det er også til at blive glad af at se en kæk kanin, som rejser sig og spejder parat til hurtig flugt ned det uartige dybe hul, den har gravet under buret.

Når tiden var inde til det, slagtede jeg dem. Det var ikke sjovt, men man kan vænne sig til det, som et stykke surt arbejde, der følger med.
Og belønningen var da heller ikke til at tage fejl af. Hvis jeg skal vælge imellem høns i asparges ( som smager skønt ) eller angorakanin i asparges, så må andre gerne spise hønen, jeg vil helst have kaninen. :-)

Med hensyn til klimavenlighed, er der så dokumentation for, at kaniner skulle være ligeså gode eller ligefrem endnu bedre end høns..?

Det er ikke enten høns eller kaniner, selv om mange af os må prioritere, og kun have den ene.
Høns leverer ikke kun kød. Vi har dværghøns, så det er ikke for kødets skyld, at vi har dem.
Men de lægger æg, som er en fantastisk fødekilde.
De omdanner desuden køkkenaffaldet til kompost, og de spiser mange skadelige insekter, når de kan få lov til at gå under åben himmel igen.
At slagte dyrene, når de skal udskiftes, eller der er for mange hanekyllinger, er blot en tung pligt, der hører med.

Kære Preben. Dejligt at høre, at du har fået smag for at undersøge det med kaniner lidt nærmere.
Din mors fortælling rammer jo lige ind i hjertet.
Ja, det behøver ikke være så indviklet at få ordentlig og reel mad på bordet.
For et par år siden stod jeg i samme situation som dig og kunne konstatere, at der ikke fandtes nogen steder, hvor man kunne hente tidssvarende information om kaninhold til selvforsyning, så jeg rev 1 år ud af kalenderen og satte mig seriøst ind i det.
Resultatet blev bogen "URBAN FARMING KANINER", som udkom under meget stor pressebevågenhed for et par år siden. Den er gået hen og blevet noget af en bibel inden for selvforsyning med sundt og klimavenligt kød.
Ang. valg af race: Efter min mening er alle kaniner smukke dyr og har en stor "nuttetheds-faktor", så jeg har svært ved at udpege nogen, der skorer lavt på den konto. (Nogle mennesker bryder sig ikke om de røde albino-øjne på Hvid land, så det er næsten det eneste, jeg kan komme i tanker om)
Jeg tror, at vi skal finde løsninger hos os selv. Ved at beslutte fra starten, at vores dyr skal have et godt liv, og de er beregnet til at ende på middagsbordet, så bliver det nemmere for os at slagte dem, når tiden er inde.
Det bedste racer til slagtning er de mellemstore racer, som f.eks. Californian, Hvid Land, Blå Wiener, New Zeeland White.

Kære Jacob.
Hvor er det dejligt at læse dit indlæg. Ja, man bliver så glad i knolden af at omgås og se på de herlige kaniner, hvis de får plads til at udfolde sig.
Ang. undersøgelser af klimavenligheden: Kaniner og høns ligger i top, og de er nogenlunde lige gode. Umiddelbart skulle man tro, at kaniner lå helt alene oppe i den super gode ende, da de jo kan leve udelukkende af græs osv. Samtidig har de en helt anden form for fordøjelsesproces end køer og får, så de udleder ikke drivhusgas ("prutter") i samme skala som drøvtyggerne. Man skulle også tro, at de lå bedre end høns og alle de andre dyr, da disse i praksis fodres med store mængder af korn, majs og soya, som alle er meget klimabelastende afgrøder.
Så i teorien ligger kaniner helt i front, men i praksis er det en anden sag. I kommercielle besætninger fodres f.eks. med meget korn og importeret soya fra sydamerika.

Kære Lars Holt.
Jeg er enig med dig i, at det ikke er et spørgsmål om det ene eller det andet. Det dejligt at have høns. Jeg har selv været hønseavler i en del år, og der er ikke noget som at gå ud og hente et nylagt æg i reden og lægge det ned i kurven.
Fantastisk.
Også helt enig i dine betragtninger om at slagte dyrene er en tung pligt, der hører med. Det er vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, så dyrene ikke lider.

@Tine

Din reklame virker - har købt din bog i dette øjeblik :)
Det bliver ikke lige med det samme, at jeg starter kaninhold, men fristet er jeg og pladsen er der, så er det bare tiden til det, men der er der snart lys forude.

I mellemtiden kan jeg jo prøve at blive klogere på kaninhold.

Kaniner til slagt:
Fransk vædder, Hvid Land og Belgisk Kæmpe- er de bedste. Evt rotationsskrydninger af disse racer evt med Bourgogne.

Til skind er hvide racer, mest eftertragtede, men Chincillafarvet Vædder er også smuk.

Det er ikke svært at aflive en kanin: Det skal have et gok i nakken, men få det vist af nogen, der kan.

Kaniner skal have hø og halm, kaninpiller (endelig ikke "Gnaverblanding"!)- og så græs, mælkebøtter og andet ukrudt. Også gerne grenafklip af frugttræer/gran (usprøjtet- og ikke stenfrugter).

Mine gik på halm, og om vinteren fik de rester fra husholdningen af kål, gulerod, æble osv- og knastørt rugbrød. Desuden kålroer i tykke pommes fritesstænger, skåret på brødmaskinen. Men kålroer kan man ikke få i dag.
Og hø- og kaninpiller. Og vand.

Om sommeren gik de i græsningsbure, så kun mødre med unger fik kaninpiller (med det dengang billige hvedeklid 1/3). Også alt det grønne, jeg orkede at plukke!
Jeg startede med at plukke i marts/april- så passede det med- at deres maver i maj/juni- var tilpasset til at de kunne komme på græs.

Man må ALDRIG skifte foder pludseligt! Det giver dårlig mave.

Men- mit var hobbybrug, jeg åd dem ikke, og det var ikke noget, jeg skulle leve af!

Mvh
Tine- i dag- vil jeg have Blå Hollændere, men se om de findes!

Well, jeg har faktisk avlet kaniner til slagtebrug/salg. Jeg havde gennemsnitlig 150 dyr året rundt inkl. avlskaniner. Disse var krydsninger mellem California og Hvid landrace og var særdeles frugtbare.

Jeg slagtede dog hele besætningen, da muren faldt og vesteuropa blev oversvømmet med billigt kaninkød østfra. For så kunne det ikke længere betale sig at opdrætte dem i forhold til foderomkostninger. :/

Ekspertisen er her åbenbart hvis man får brug for den :)

Hvis man ønsker kaniner, som kan trives og holde sig raske i græsningsbur hele året, er nemme at hegne ind med lavt hegn, er nemme at fange, hvis de bryder ud og samtidigt gode at spise. Hvilke racer bør man så overveje..?
Evt. en krydsning..?

Jeg har en idé om, at dovne kæmper og rene racer nemmere bliver syge, men det er måske forkert..?

Det er ikke min erfaring, at kaniner kan leve af græs alene. Er det bestemte racer, der er så nøjsomme..?

Og ukrudt som kaninføde, gælder det for nogle specielle racer f.eks. tilmed brændenælder og tidsler..?

Jeg har også haft dværgkaniner engang. De har ikke meget kød på sig, og de kan være temmelig vanskelige at fange, hvis de slipper ud.
Men de var uden tvivl de mest underholdende. Mine forældre passede et kuld i græsningsbur, og jeg smiler bare ved tanken om de referater jeg fik om deres oplevelser med udbryderkongen, som altid kunne finde en vej ud af buret, og dens fantastiske evne til at undslippe selv de mest geniale knibtangsmanøvre, som de to ældre mennesker lavede for den på græsplænen. :-)

@Ayoe B. P.

Tror du ikke, at økonomien siden kan være blevet bedre for det danske professionelle kaninhold, hvis det drives økologisk..?

Kære Jacob B.
Du stiller så mange relevante spørgsmål, at jeg skulle skrive en hel bog, hvis jeg skulle svare dig blot nogenlunde fyldestgørende. Og den har jeg allerede skrevet, så jeg vil foreslå, at du låner "URBAN FARMING KANINER" på bib eller køber den.
Mange melder tilbage, at bogen er blevet deres "bibel" indenfor selvforsyning af sundt og klimavenligt kød.
På grund af den store interesse, har redaktøren af Havenyt.dk, Fanny, har bedt mig skrive nogle flere artikler her på siden om emnet, som vil svare på mange af dine spørgsmål.

Her er svar på nogle af dine interessante spørgsmål:
Tidligere blev kaninkød betragtet som fattigmands-mad, og det skulle være billigt. Nu, hvor der er kommer fornyet interesse om det, er det afgørende vigtigt, at avlerne understøtter tanken om, at kanin er gourmet-kød. Og det koster penge!!!.
De skal derfor tage en ordentlig pris for det, som afspejler al den tid og de ressourcer, der lægges i det, hvis det skal være kvalitets-kød.
Jeg er enig med dig, at vejen frem er at producere kaniner, der er certificerede som økologiske ...... som minimum!!!!!.
Og tiden må vise, om forbrugerne er parate til at betale, hvad det koster.
Hvis vi ikke vælger den vej, så skal vores kaniner konkurrere med de traditionelle, konventionelle bur-kaniner, som kan produceres langt billigere i Fjernøsten, Frankrig eller Øst-europa. Det er efter min mening dødsdømt. Vi bør fokusere på noget, som har en merværdi..... Og noget, som vi selv vil sætte på bordet med glæde og stolthed!!!
....fortsættes....

Kære Jakob B.
Ang. dit spørgsmål om kaniner kan leve af friske plante-dele alene?
Ja, det kan de i princippet. Det kommer dog an på, hvad du forventer af dem.
Hvis det f.eks. er en kælekanin eller en voksen avlshan (uden for parrings-sæsonen), som ikke skal yde noget særligt, så behøver de strengt taget ikke andet end en veltilrettelagt blanding af diverse grønne sager og andre plantedele.
For ungdyrenes vedkommende er det reelt set et spørgsmål om, hvor stærkt du vil have, at de skal vokse.
Og hvis du forlanger, at en hun skal opfostre et stort kuld kraftige unger, og ret hurtigt efter skal kunne levere et nyt, stort kuld, så kan hun simpelthen ikke nå at æde så meget frisk plantemateriale, at hun får nok.
Det er lidt svært at tro, for man kan jo se, at hun tygger sig gennem et helt bjerg af friske planter, så man tror jo, at hun får rigeligt, men man skal jo huske på, at en meget stor andel af det er VAND.
I øvrigt er dette nok forklaringen på, at man i gamle dage sagde, at kaniner ikke skulle have drikkevand. Det var før opfindelsen af de tørre, sammenpressede kanin-piller, som de fleste bruger i dag som supplement til det friske foder.

Vi har haft mange hobby kaniner, da børnene var små og jeg slagtede dem ofte. De var dog ikke særlig begejstrede for dem, mest fordi kødet er lidt kedeligt i smagen, når man ikke kan krydre ret meget for børnenes skyld.
Nu er børnene blevet store og vi har mange sjove snakke om de forskellige kaniner og andre dyr vi har og har haft. Faktisk har de flere gange spurgt om ikke vi skal have kaniner igen og det bliver det nok til, så børnebørnene også kan få den oplevelse og smage det.
Jeg kan kun se to små problemer med kaniner, dels at det er svært at få lov til at slagte dem for børnene og dels at de tiltrækker rotter som høns (-efoder) også gør det.
Et billigt og nemt tilskudsfoder, jeg havde stor glæde af, var kogte kartofler, som er nemme at dyrke i haven og opbevare til vinteren.
Jeg savner en anvisning på hjemmegarvning af skindene, da det er alt for dyrt at få det gjort af et firma, hvis der overhovedet er nogle tilbage, som gør det. Og jeg synes det er lidt synd, at de pæne skind går til spilde.

Hjemmegarving:
Der er den der ældre bog af Helga Fritsche: "Kaniner hjemme". Men hun anbefaler, at kaninerne får sovs(!) på deres foder. Jeg kan kun sige- at det gad mine ikke!

Man kan tilberede kanin meget lækkert med bacon og rødvin. Som en grydestegt ragout. Ellers burde man måske komme dem i en stegeso. Men det er magert kød, der ikke smager af så forfædeligt meget, derfor skal man krydre godt. FX med salvie og løg- og bardere eller svøbe med bacon.

Mvh
Tine

Jojo

www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/flere-vil-vaere-kaninavlere

Mvh

Uhh. Det var en ordentlig omgang at læse alt dette ;-). Jeg er ny i klubben og begynder at læse lidt her og der.

Jeg har altid haft kaniner, fra jeg var 6 år, omend det den gang nok mest var min far, der stod for dem, men jeg og bror plukkede da mælkebøtter og skvalderkål til dem. Når jeg skriver altid, betyder det dog ikke uafbrudt. Jeg/vi har i perioder boet steder, hvor det ikke har været muligt.

Tidligere solgte jeg til fjerkræslagteriet, men det er mange år siden. Nu spiser vi dem selv. Vi har som regel en 30-35 stykker i fryseren, når vi lige har slagtet de sidste, altså. Nej, som en af jer skrev: Det er ikke svært, at slagte kaniner - et gok i nakken", men det betyder ikke, at det er særlig rart. Det er dog lidt nemmere, hvis man har mange, end hvis man kun har et par stykker Tidligere brugte jeg økse bagefter, nu bruger jeg en stor grensaks. Det er nemmere. Og så op at hænge i snoren mellem bagbenene, så de kan dryppe af.

Med hensyn til foder er det ikke alle blade, vores vil spise og ikke hele sommeren. F.eks. er de vældig glade for elm i begyndelsen af sæsonen, men efterhånden som bladene bliver grovere, gider de dem ikke mere. Pil kan de vældig godt lide, men ikke ask og lind. Jordskokker kan de også godt lide plus alt det andet, I allerede har nævnt. Og hø, som du, Tine, skriver. Hø er kaninernes rugbrød og de skal have det i en høhæk, så de ikke går og jokker i det. Det er ikke så slemt med grønt, da de normalt ikke får mere, end de spiser op. Jeg stikker ofte tynde grene gemmen trådnettet, så de hiver foderet ned oppe fra.

Rotter er altså ikke noget problem, hvis man bygger sine bure, både standbure og græsningsbure solidt og bruger minknet. Det kan selv den mest ihærdige rotte ikke klare.

Vi har blandingskaniner, ikke racerene. Vi sørger for at skifte han engang i mellem og nogle gange har vi to og så sørger vi for, at vi ikke får indavl. Det med linieavl kan være en risikabel affære.

Kaninbiblen er jeg ikke stødt på, selvom jeg har læst en del forskellige kaninbøger, som i øvrigt slet ikke altid er enige om tingene. Den med sovs på foderet har jeg heller ikke hørt om og jeg er sikker på, at mine kaniner ville kikke underligt på mig og tænke:"Hvad har du nu gang i?"

Venlig hilsen Steen.

Jeg er godt nok født i 1940 og i Flensborg. I krigsårene og efterkrigsårene havde så godt som hver familie kaniner gående i bure i baggården. De blev fodret med kartoffelskræller og grønt som vi plukkede. Selvfølgelig var kaninerne til slagtning og julestegen var altid kanin i min barndom. Da jeg som 25 årig var gift og flyttet til Gram ved Skanderborg, købte vi kaniner hos "postbudet" og det var en delikatesse. For godt 10 år siden købte vi en slagtet angorakanin, men den smagte ikke som i barndommens dage. Senere har vi købt en kanin på Fyn, men ville da gerne købe en igen. Både min mand og jeg kan lide kaninkød. Så det er lige med at finde ud af, hvor man kan købe kaniner opvokset under gode forhold.
Ingeborg

Du kan købe slagtede kaniner på Avernakø - jeg har spist dem flere gange og de er gode, og opvokset under fine forhold. Du kan selv google hvor. Hun sender gerne med færgen til Faaborg.

/Sofus

Kunne det ikke være en idé at skrive en mere udførlig artikel om kaninhold til kødformål. Altså sådan noget med tips om hvordan man bedst konstruere og indretter buret, hvad man gør med sygdomme og sundhed (bør de f.eks. vaccineres?), formering og avl, optimal fodersammensætning og -mængde. Samt slagtemetoder og opskrifter.
Man kan sikkert bare låne en bog på biblioteket, men det er også givtigt med den debat og erfaringsudvekslingen, der kan komme ud af det i et forum som dette.

Vi har selv et par kødkaniner i græsningsbur vores villahave. De klipper villigt 1 kvm græsplæne om dagen og er desuden gode til lave mælkebøtter og andre urter og blade om til god gødning, som jeg hælder i kompostbeholderen sammen med bioaffaldet fra køkkenet. Det giver et solidt boost til urtehaven til foråret.
Vi spiser dem ikke selv (har konen og ungerne bestemt), men vi har en aftale med min brors familie, som også har kaniner om at vi bytter slagtedyr med hinanden, så vi ikke skal spise vores egne venner :)

Jørgen liljensøe har også lavet nogle fabelagtige gode bøger om både kanin og hønsehold. Nok de bedste, der er lavet til dato.

Hej Søren og Thorbjørn.

Først dig, Søren. Det Thorbjørn efterlyser er ikke bøger, men en artikel, som man kan kommentere og diskutere ud fra.

Og Søren. Hvis du læser Tine Kortenbachs artikel her i "bladet" og som disse kommentarer er kommet af, får du svar på nogle af dine spørgsmål, dog ikke meget om bure. Gå ind på forsiden, klik på Dyr i haven og dernæst på Dyrehold og hvis du så bladrer lidt ned, kommer du Tines artikel: "Man spiser da kanin." Det er et uddrag/sammendrag fra hendes bog: "Urban Farming, kanin" Her finder du også lidt om bure.

Jeg har selv tre slags bure: Lejligheder, parcelhuse og landsteder.

Lejligheder er standbure. Jeg bygger mine bure selv og de er større end købebure. Som Tine skriver: "Kaninbure kan kun blive for små." Lejlighederne er 80 cm i dybden, 1½ til 2 m i bredden og 80 til 90 cm i højden. Er de dybere end de 80 cm, er det svært at nå ind i bunden. Jeg bygger i to kolonner og i to rækker eller i to etager med to lejligheder i hver. Jeg har tidligere lavet dem i tre etager, men det er blevet lidt besværligt at nå op i de øverste bure og de nederste var helt nede ved jorden. Man er blevet lidt mere magelig med alderen. De to lejligheder er adskilte af en høhæk af småmasket net, minknet med maskestørrelse på en tomme, så unger ikke kan kravle ind i den og evt. videre ind til naboen. Jeg har to låger for hver lejlighed. En med trådnet, igen minknet, og en i træ, så kaninerne har et mere privat hjørne. I naturen lever de jo i huler. Det er da også altid i det mørke hjørne, de laver deres reder. Endvidere er det en god idé ikke at have en midterstolpe, da det besværliggør udmugningen. Et skillebrædt mellem den private afdeling og den åbne er også smart. Så kan man nøjes med at gøre rent i den åbne, mens ungerne er små, hvis man gerne vil muge ud tit. Et forbrædt er nødvendigt, dels for at holder kaninerne inde, når man åbner lågen. Den går hele vejen op og ned. Og dels for at holde strøelsen inde. Endelig har beboerne noget, der er let at komme til at gnave i. Taget, et halvtag i mit tilfælde skal rage godt ud, så det ikke regner ind til kaninerne, når det blæser. Det er også rart for fodermesteren at kunne fodre og snakke med dyrerne uden at få vand i nakken. Siderne kan også forlænges et stykke ud for at give mere læ.

Pacelhuset er et græsningsbur som dit/dine, Thorbjørn. Bredden passer jeg til efter netbredden (Her ca. 120 cm) og længen, så buret ikke bliver for langt og derved for uhåndterligt og langt nok til, at det ikke skal flyttes hele tiden og det er jo individult. Mine er mellem to og tre meter lange. Højden svarer til en halv netbredde. Jeg laver selve huset i hele "havens" bredde, ca. 35 cm højt og 40 cm. dybt. Jeg "hænger" det op, så kaninerne kan gå ind under det og derved for et større græsningsareal. Det er delt op i to rum med skillerummet i burets længderetning. Det yderste, entréen, ca. er en trediedel og det inderste som beboelse med trøelse i. Foran indgangen et brædt, som de kan hoppe op på, inden de går ind ad døren, som her er et rundt hul a la Bildos runde dør. På brædte står også vand og foder, hvis man synes, de skal have lidt tilskudsfoder i form af kraftfoder, hvilket, der er meget forskellige meninger om. Foder- og vandtrug skal sidde fast i nettet eller være tunge, så kaninerne ikke smider rundt med dem. Jeg bruger ikke de, der sidder fast i nettet, da jeg synes de er besværlige at skulle gøre rene og det skal de hver dag, i hvert fald vandtrugene. Mine er lavet af store tekopper købt i genbrugsforretninger, der er støbt ind i beton som en stor mursten. De vælter ikke. Låget til buret er net - igen minknet - på en eller to ramme/rammer af træ, men vandtæt over huset. Det kan være malet krydsfiner eller et andet vandtæt materiale. Lågene skal ikke passe stramt, for så er det bøvlet at lukke eftersig. Der må gerne være en cms luft helevejen rundt. I bunden skal der også være net, da kaniner jo er gode til at grave. Det kan være trådnet med fem cms masker, men det er dyrt, da det kun kan fås i en meget kraftig tråd, så vidt jeg har kunnet finde ud af. Det kan dog også laves af havehegn med masker på ti cm, som man så forskyder en halv maske. Jeg sætter så hjul på i den ene ende på et brædder, der stikker en halv meter bagud. Jeg lader burets nederste brædder fortsætte bagud. I forenden har jeg et stykke tovværk, så jeg har noget behageligt at holde i, når jeg flytter buret. Må jeg opfordre til at bruge naturreb. Det ser ikke godt ud med blåt plastik på et fint hjemmebygget bur. En høhæk til hø og en til til plukket grønt, som f.eks. mælkebøttter, skvalderkål, jordskokker, tidsler osv. er en god idé, da kaninerne så ikke går og jokker rundt i maden. Husk vandtæt låg over høet. Det kan svare sig at bygge solidt, men det skal heller ikke være så tungt, at det ikke er til at flytte. 19x50 mm lister kan bruges, men er for kleine med mindre, det er til små bure til dværgkaniner. Så hellere 19x75 eler 25x75 mm. 25x100 er virkelig en god dimension, men så kommer vi godt op i vægt. Høvlede eller ru må være en smagssag. Maling ligeledes, men jeg er mere til en diskret transperent brun eller grøn træbeskyttelese. Nettet kan slås på med kramper, som evt. holdes med en spidstang, så man ikke slår sig over fingrene og så de ikke vælter eller går skævt i og tro mig: "Det gør de meget gerne." Har man eller kender en, der har en trykluftklampepistol, kan man kommer noget nemmere om ved det.

Endelig er der landstedet. Det er en rund fold, hvor hegnet - minknet - holdes oprejst med tynde pinde. Huset kan f.eks være et a la hundehus. Det skal bare være vind- og vandtæt. Kaniner har ikke noget imod at gå ude også hele året rundt, men de skal have et tørt og lunt sted at gå ind i. Stil det op på f.eks. et par mursten, så det også er tørt i bunden. Ind- og udgang for os er en lille kasse på hver side af nettet et praktisk sted. Hegnet er 90 eller 110 cm højt og det er ikke så nemt at hoppe over. Den store ulempe ved en rundgård er, at der ikke er net i bunden, så man skal hele tiden holde øje med, at der ikke graves, eller rettere gøre noget ved det, når det sker. Læg en sten over hullet eller flyt gården lidt. Der er stor forskel på, hvor graveivrige kaniner er. Fordelen er dels, at den ikke skal flyttes så tit og at de små bæster har god plads at spæne rundt på. Det er herligt at sæte sig ind i gården og lade kaninerne komme hen til sig og det gør de. De er meget nysgerrige. Nå jo, så er der også den fordel, at det er meget nemmere at smide grene ind til dem.

Når jeg hele tiden påpeger, at jeg bruger minknet, er det, fordi det er soldt. Det holder i mange år og det skal ikke kun holde kaninerne inde. Det skal nok så væsenligt kunne holde rovdyrene ude.

Er der nogen, der er interesserede, vil jeg gerne komme med yderlige detaljer, billeder og tegninger, men det meste kan findes i nogle af kaninbøgerne og dem er der et hav af.

Slagtemetoder og foder er vi kommet ind på tidlere i "tråden". Det med ikke at spise sine venner er nemmere, når man har flere og ikke giver de, der skal slagtes, navne. Vi slagter en 35 - 40 stykker hver år, men vi har også mere plads, end I har.

Et par billeder ville have pyntet, kan jeg godt se, men det blev altså ikke lige nu.

Venlig hilsen Steen.

Jeg kan se, at jeg skulle have været mere omhyggelig med korrekturlæsningen. Håber, I kan bære over med mig. Så vidt kan se, er der ingen mulighed for at komme ind i sit indlæg for at redigere, eller er der?

Venlig hilsen Steen

Hej Steen, må man nu hellere ikke foreslå bøger herinde? Eller er det bare endnu en af disse uskrevne regler, der jo ikke står nogle steder. Kender du iøvrigt hans bøger? Jeg kan så oplyse dig at de er både bæredygtig klima venlige og hvis man vil være selvforsynende.

Måske har Tine også hentet lidt inspiration her.. Han solgte rigtig mange af dem

Der er desværre en tendens til at når der udgives bøger at så er det simpel plagiat, altså ting, der skrives af fra andre og som man så forsøger at gøre til sit eget og nærmest påstår at man er den, der har opfundet emnet, men at disse så bliver af et endnu ringere kvalitet, ren fagmæssigt gør det så hellere ikke bedre..
Det sker derfor ofte nu hvor et fænomen bliver mode. Hvis man selv har stjålet sit manuskript ved man hvad jeg taler om

Der findes i øvrig rigtig mange bøger om kanin hold og jeg har selv en del. Men Tine skulle måske også have skrevet at det er lang imellem gode avlsdyr, at en kanin ikke bare er en kanin.
Og så må man hellere ikke tro at alle vil holde kaniner

Hej igen, Søren.

Ih jo da. Altså foreslå bøger. Jeg håber da, at dit svar var skrevet med et blink i øjet. Jeg tror da, at den eneste regel, vi skal forholde os til, er den om, at det vi skriver, skal forholde sig til det oprindelige emne. Når jeg skrev det på den måde, var det, fordi jeg - måske fejlagtigt - troede, at det var en artikel i dette forum, Thorbjørn efterlyste.

Nej, jeg kender ikke ikke Jørgen Liljensøe, men det har jeg da tænkt mig at gøre noget ved. Man kan altid læse en god kaninbog.

I øvrigt er jeg enig med dig i dine betragtninger omkring at skrive om et givet emne - en gang til. At Tines bog skulle være epokegørende, kan jeg ikke umiddelbart se.

Venlig hilsen Steen

Selvfølgelig var det skrevet med et blik i øjets. Jeg har bare ikke lært at skrive ironisk så det kan opfattes. Tines bog er velkommen, men når jeg alligevel opponerer over det er det også for at sige at det ikke altid bare sælger, selvom man har et budskab. Jeg har selv avlet kaniner, som jeg delvis fik fra gud og hver mand og købte hos avlere. Sidstnævnte havde jeg dårlig erfaring med, da selvom det var gode gammeldags racer var de absolut ikke velegnet til avl. De må have været alt for indavlet da moderdyrene oprindeligt blev brugt til udstilling Jeg kendte en avler af Californian og købte mange år slagte kaniner af ham. Tine anbefaler denne racer og det tilslutter jeg mig 100 procent. Men problemet være at den stort set ikke var til at opdrive. I landet. Jeg fandt frem til en avler Jylland og kunne få den for kr 100, dengang, men da jeg bor på Sjælland og skal med bil og over broen bakkede jeg ud. Jeg har også erfaret at vædderkaniner kan være lidt vanskelige at arbejde med da de også kan finde på at ødelægge reden når de bliver stresset og at rexkaniner bliver hysteriske.

Eller har jeg også slagtet kaniner og fik med tiden alle de unge kæle kaniner børnene købte hos en avler hvor jeg fik penge for at hente hendes gødning. For når børnene fik kanin i foråret, så fik de dem passet lige inden ferien, ca 4 måneder efter og efter ferien ville de ikke længere have den og store kæle kaniner er svære næsten umulige at afsætte. Så jo jeg har fået rigelig med kaniner og hos mig gik der også konen med æggene i den da jeg regnede og regnede på hvor meget jeg kunne tjene og kom hel frem til et tal, der hed kr 1pr kg. Men virkeligheden var bare en anden.

I øvrigt godt at man i dag kan få økologisk foder til dem jeg fik dengang anbefale økologisk grise foder, hvilket de også trives på. En anden ven jeg havde og som var minkavlere havde rexkaniner pga skindene og gav disse minkfoder. Her kunne jeg også få alle de slagte kaniner jeg ville, hvis jeg så Are kunne leve med at de smagte af fik... Jeg takkede derfor nej.

Problemet med at udgive bøger Idag er at de skal være interessante og helst lige fange, men er ofte fattige på emner eller mangelfulde. Men ellers er det jo fagbøger man skal udgive. Der er bestemt ikke noget galt ved at udgive bøger kun hvis de ikke giver er realistisk billede af emnet. I nogle bøger anbefales det at holde kaniner på altanen. Problemet err bare at det ikke altid er nemt at skulle slæbe halmballer og sække med foder op på 4 sal. At der med kanin avl også følger en del affald med og kan man lige få det afsat og hvor.? Jeg havde 2 angora kaniner for mange år siden da jeg og konen lige var flyttet sammen og hun strikkede som en i h... Og da jeg fik kaninerne for kr 5, stykket var det jo lige oplagt. Vi fik ovenikøbet et rustfri laboratorie bur inden fra Panum institutet og alt kørte bare lige ind til de skulle klippes. Det var et mareridt for både mig og kaninerne. Efterhånden fik jeg også en masse affald og jeg havde svært ved at komme af med. Det begyndte også at lugte. Det endte med at vi fik dem aflivet hos dyrlægen og det var hellere ikke billig. Jeg vidste ikke remeget om det og kastede mig bare ud i det. Derfor er det vigtigt at give et realistisk billede.