Kommentarer til »Mål pH – og undgå overkalkning«

Aske forøger som Kalt Reaktionstallet :

"I roden dannes brintioner, som planten skal skille sig af med. Det er brintionerne, der gør en jord sur eller kalktrængende. Den sure jord medfører en dårlig jordstruktur og forringer evnen til at holde på næringsstofferne.
Når rodhåret skiller sig af med en positiv ladet brintion, bliver det negativt ladet og tiltrækker f.eks. en positiv ladet kaliumion fra kolloiden - brintionen og kaliumionen bytter plads - processen kaldes for Ionbytning.
Efterhånden bliver lerkolloidernes overflade besat med brintioner [H+] - jorden bliver sur og kalktrængende.
Derfor skal jorden kalkes med passende mellemrum. Ved kalkningen tilføres calciumioner i så store mængder, at de fortrænger brintionerne, der udvaskes som bicarbonat - HCO3-.
Aske fra afbrændinger virker som kalk. Metalatomerne i asken går i forbindelse med ilt. Når metalilte opløses i vand dannes stærke baser - metalhydroxid.
Processen er den samme som når man læsker brændt kalk.
Et gammelt husråd er at tømme askeskuffen i køkkenhaven. Da mange planter i køkkenhaven vokser bedst ved et højt reaktionstal (Rt - pH)er rådet faktisk godt."

Træaske indeholder meget kalium, så det bør ikke tilføres i for store mængder.
Grøntsagerne trives bedst ved en pH på 5,5 til 6,5 (reaktionstal 6,0 til 7,0). Ved for høj pH bindes mikronæringsstofferne for hårdt og kan ikke optages af planterne.
Økologiske grøntsager skal være sunde og fyldt med mineraler og vitaminer. Det opnår man bedst ved relativ lav pH.
Megen kvælstof og højere pH giver derimod større udbytte, men med mindre indhold.

Artiklens budskab er udmærket, men jeg bliver altså nødt til at kommentere på "kemien".

pH skalaen blev (som alle danske skolebørn burde vide) indført af S.P.L. Sørensen fra Carlsberglaboratoriet. H'et står for brintionens kemiske tegn, H+, mens p'et er lidt mere omstridt. Jeg vil mene at det står for "potentiale", fordi det jo netop er brintionspotentialet man måler.
pH er defineret som "minus logaritmen til brintionkoncentrationen". Skalaen er altså ikke lineær og derfor kan vi være ret sikre på at p'et ikke står for parts.

Blandingsforholdet mellem vand og jord er ikke så vigtigt for målingen. Det er derimod vigtigt at bruge demineraliseret vand eller til nød regnvand.

Udover de nævnte årsager til forsuring bør man også nævne gødning. Særligt urea og ammoniumbaseret gødning, herunder husdyrgødning, medvirker til forsuring.

Der findes en standard for måling af pH i jorden:
Opløs 10 g jord i 25 ml demineraliseret vand. Opslæmningen rystes eller omrøres kraftigt og henstilles 1 time. Efter fornyet rystning måles pH-værdien i opslæmningen. En jords pH i vandig opslæmning kan variere noget i årets løb. (Kilde: Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser III, 8A fra marts 1994).

Variationen over året er, så vidt jeg ved, årsagen til at der bruges størrelsen "reaktionstal" indenfor jordbruget.

Her måles ikke i demivand, men i en opløsning af calciumchlorid - hvad det så end gør ved årstidsvariationen :-)

Ja, der er selvfølgelig nogle standarder som analyselaboratorierne arbejder efter. Ikke desto mindre, så betyder forholder mellem jord og vand ikke meget. Det skyldes at jord normalt har en betydelig bufferkapacitet. Heraf følger jf. "bufferligningen" at pH er konstant ved fortynding.

Jeg tror heller ikke, at mængderne har nogen målbar betydning.
Da jeg første gang målte pH-værdien i min jord, fulgte jeg forskriften fra 1994.
Samtidig lavede jeg en opslemningsøvelse i vandhanevand for at se fordelingen i kornstørrelser. Efterfølgende målte jeg også pH-værdien i denne opløsning, og den var indenfor 0,05 pH magen til den der var målt efter forskrifterne, og det er usikkerheden på min lille pH-måler.

Ren træaske er basisk- derfor brugte man det i meget gamle dage til at lave lud- og ludsæber (aske + vand + fedt). Og det kan være ætsende.

Men det er for længe siden, jeg har siddet med organisk kemi, pH-værdier og oxidationstal, men det forekommer mig, at artiklen ikke er helt korrekt.

Svampe er ihverfald uhyre vigtige for mange træer, deres rødder laver symbiose med svampe, så begge parter udnytter næringsstofferne- svampene virker som nedbrydere.
Her mener jeg ikke paddehatte, der kun er svampenes frugtlegmer, men myceliet i jorden.

Jeg tror, vores syn på på jorden som dyrkningsmedie er meget forenklet, der er rigtig mange bakterier, svampe og encellede organismer- vi slet ikke har spot på- endnu!

Jeg ved min jord er god- for den myldrer med regnorme, og sådan har de fleste det vel?

Mvh
Tine- skal lige tænke videre, når der ikke er OL mere.

Jeg mener ikke, at kalk er det rigtige middel til at forøge PH på en lerjord. Det er meget bedre at tilføre humus i form af kompost og jorddække. (Og naturligvis kvælstof i vækstsæsonen). - For nogle år siden fik jeg lavet en professionel analyse af min køkkenhavejord, og den viste en PH på 7,3. Da var der ikke kalket i over 15 år, men jævnligt givet kompost og varmkompost i en årrække, og analysen blev lavet i tidligt forår før tilførsel af kvælstof. - Jeg havde store kål, selleri og gulerødder. Så jeg var tilfreds, havde også forventet en PH på ca. 7.

Det er et lidt for enkel slutning af dine erfaringer.

Kalk er basisk, så derfor vil det hæve pH værdien i en hvilken som helst jord.
Kompost, der ikke får tilført kalk, er mere eller mindre sur, og vil sænke pH værdien i jorden.
Men lerjord har en meget stor bufferevne, og lader sig ikke så let påvirke.
Sandjord er væsentlig nemmere at påvirke.

Det er nemt at hæve pH værdien - det kræver blot kalk.
Det er svært at sænke pH værdien uden brug af spagnum eller kunstgødning.
Både spagnum og kunstgødning fraråder vi her i foreningen, så pas på ikke at kalke for meget.

Kompost kan godt være basisk. Jeg har målt helt op til 8.0 i ny afhentet kommunekompost (varmkomposteret). Prøver af mit eget (hhv. køkkenaffald i lukket beholder med mange orm og haveaffald i langsomt komposteret) var mellem 7 og 7,6.

Hvis man ser på litteraturen, så hedder det sig at pH værdien først falder for så at stige og lande på moderat basisk sidst i processen. Jeg fandt ikke nogen egentlig forklaring på det, men jeg antager ammoniakudvikling kan spille en rolle.

Nu har jeg målt pH værdien i min jord.
1. Min gamle vingård, som ikke er blevet gødet siden 1999 er på 6,8
2. Min nye vingård, hvor jeg tilfører lidt kompost og dyrker grøntsager i bunden er på 6,9
3. Køkkenhaven, hvor vi tilfører den mængde kompost, vi mener er optimal er på 7,0
4. Den omsatte kompost er på 7,2. Den producerer vi af planterester fra egen have samt hønsemøg fra egne høns.

Jeg havde forventet lavere værdier over hele linien.
Clara har alligevel ret i, at kompost kan hæve pH værdien i jorden.

Nu må jeg så se, om jeg kan lave noget bladkompost (fra sommerhuset) så jeg kan få sænket pH værdien i haven - jeg vil gerne ned under 6,5.

Der findes en hel del billige ph-metre, med spyd, i handelen.
Er der nogen der kender dem og kan man regne med at de måler rimelig præcist omkring ph 5-8?

Redigeret af administrator 2. september 2018 kl. 20.12. Link til specifikt firma er fjernet af redaktionen.