Forum

Kommentarer til »Kan jeg beskærer min magnolia?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kan jeg beskærer min magnolia? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Klaus K., 1. maj 2016 kl. 7.41

Vi beskar vores tilsvarende magnolia. Den skød helt vildt fra de beskårne grene. Både fra toppen og længere nede langs grenen. Vi startede med en tredjedel pr år. Så flyttede vi og blev ikke færdig, så ved ikke hvordan det langsigtet virkede. Ingen tegn på svamp eller lignende efter to år.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens T., 1. maj 2016 kl. 16.15

Man kan heldigvis være heldig med at beskære meget og på forkerte tidspunkter, men hvis det ikke handler om held, skal man være forsigtig og beskære i august. At et træ eller en busk skyder kraftigt efter en beskæring er ikke det samme som at det er gået godt. Den energi som busken bruger til de kraftige nye skud skulle bl.a. være brugt til at forsvare sig mod svampeangreb og til overvoksning og indkapsling. Skader viser sig ikke altid lige efter et indgreb, nogle gange år efter.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Klaus K., 1. maj 2016 kl. 17.00

Ved godt at kraften brugt i skuddene kunne være brugt andetsteds. Det var mest for at sige at i vores tilfælde blev de lidt bare nederste grene ret hurtigt fyldt med friske skud. Måske man optimalt skal gå mere forsigtigt frem end med 1/3 pr år, fx springe beskæring over hvert andet år. Det virker dom om spørger har mere travlt end det. Hvis alternativet er at fælde synes jeg nu det er en ok tilgang.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 1. maj 2016 kl. 17.00

Håber, at skaden ikke bliver for stor senere. Tidligt i foråret fjernede jeg de nederste grene af vort unge ca 7 årige magnolietræ, for at undgå at vi knækker dem, når vi skal rundt om det med græsslåmaskinen.
Det har i øvrigt ikke blomstret endnu, men vokser godt til, så vi håber at det lige pludselig giver sig til at blomstre.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Krieger, 22. juni 2016 kl. 19.42

Vores 12 år gamle magnolia træ er stærkt angrebet af skjoldlus. Vokser i en lille have på indre Østerbro nede mellem 6 etager høje huse. Er der noget at gøre?

Med venlig hilsen Tom Krieger

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens T., 22. juni 2016 kl. 19.47

Det er vanskeligt at bekæmpe skjoldlus og de er overalt i Københavnsområdet. Du kan børste dem af med en stiv kost og spule dem væk, men de kommer sandsynligvis igen.

Nyt svar til emnet »Kan jeg beskærer min magnolia?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan jeg beskærer min magnolia?«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider