På denne side finder du kommentarer til teksten Hvad gør jeg ved en invasion af snegleunger på terrassen? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Bjm, 2. november 2004 kl. 9.32
Jeg tror ikke at sengle bliver udklækket under fliserne. Jeg kan i øjeblikket se sporene efter de små snegle på fliserne i morgentimerne til/fra? hækken hvor jeg hele sommeren har set de store snegle komme ud fra om aftenen og forsvinde igen om morgenen.
Til gengæld fryder jeg mig over at jeg kan nå at fjerne dem inden de når at ødelægge en masse til næste år.
Skrevet af: Hanne Søgård, 1. maj 2006 kl. 21.01
Det er en rigtig god idé med sneglefælder. Jo før man starter, des flere får man fat i inden de bliver store. I år startede jeg lige så snart sneen smeltede og der var fangst med det samme. Jeg bruger gamle, let møre brædder og træplader. Læg dem på jorden i bedene, ved hækken og kompostbunken, ja, alle steder hvor der kunne tænkes at komme snegle. Fælderne røgtes helst et par gange om dagen. Og der er størst fangst i solskin og tørvejr.
Jeg gør det at jeg skærer dem midt over med en kniv og lader dem sidde; det virker som lokkemad for de næste. Men man kan selvfølgelig også samle dem sammen og så aflive dem med kogende vand. Husk at "dræbersnegle" også starter som små.
"Babyerne" er fra ½ cm lange og koksgrå i varierede nyancer.
En anden god fangstmetode er halve grapefrugt-, appelsin- og/eller citronskaller. De kan smides ind i hønsgården og røgtes af hønsene som spiser sneglene. Der kan snildt være 20 små snegle i sådan en skal. Skallerne plejer at kunne bruges mere end en gang.
Jeg fortsætter med at bruge metoden hen over sommeren, især i køkkenhaven.
Tag altid livet af sneglen når du møder den. Den finder nemt en makker og bliver lynhurtigt til mange flere!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvad gør jeg ved en invasion af snegleunger på terrassen?«