Kommentarer til »Skal vi pløje, fræse eller grave?«

Vedrørende at undgå den traditionelle vintergravning, jeg kan huske i gamle dage etagegravede man køkkenhaven, er det slet ikke spor godt? -og hvorfor er det ikke godt, jeg læste forklaringen et sted, men kan ikke huske den helt, var det noget med jorden sprænger når den ligger i store knolde, og det er ikke godt alligevel for livet i jorden? hilsen Annemette

Jeg har hørt at jorden mister vigtige mineraler ved at den bliver fræset (luftet) er det rigtigt?

Når man skal løsne jorden i 2 spadestiks dybde, som der står beskrevet i artiklen, omhandler det såkaldt reolgravning, en metode som man ofte bruger i forbindelse med etablering af højbede.
Dvs. at man graver et spadestik ned, og lægger det opgravede lag ved siden af, evt. i foregående rende. Herefter benytter man en greb til at stikke i jorden i hullet og løsne jorden, hvorefter man graver en ny rende og fylder jorden i den foregående rende. Derved opnår man en løsere jord og grøntsagerne behøver derved ikke så meget plads i breden, da de i stedet kan vokse i dybden.

Når man fræser jorden, vender man, så at sige op og ned på jordlagene. Ofte vil mineralerne og næringen ligge i de øverste lag. Derfor gør man ofte mere skade end gavn, ved at vende lagene. Det tager en del tid (6-12 måneder) førend man har samme balance i jordlagene igen.
Derfor vil det, som det står beskrevet i artiklen, være bedre at benytte en rotorharve, som ikke arbejder så dybt i jorden. Alternativt kan man, hvis man forudgående har løsnet jorden en gang for alle, gennemarbejde jorden med en håndkultivator.