Kommentarer til »Hvad kan man gøre for at undgå deforme jordbær?«

Tak for en interessant og informativ artikel. Jeg vil lige benytte lejligheden til at rette en enkelt misforståelse: Honningbien er ikke en invasiv art, desværre.

Hvis honningbien var en invasiv art, ville vi ikke have mangel på bestøvere. Invasive arter er karakteriseret ved, at de er så livskraftige, at de fortrænger lokale arter. Kæmpe Bjørneklo er et eksempel, fremmede fisk og krebsdyr, som er bragt hertil med ballastvandet, er andre eksempler.

Honningbien er desværre ikke så robust. Den er afhængig af dygtige og omhyggelige biavlere. De skal blandt andet sikre honningbien imod en anden invasiv art, varroamiden, der parasiterer bierne og udbreder ødelæggende virussygdomme. Uden honningbien ville Danmark savne afgrøder for et milliardbeløb hvert år. Værdien af bestøvningen er væsentligt større end værdien af den honning, propolis, pollen og voks, som bierne også producerer.

Det er en uvidenskabelig skrøne, at honningbien fortrænger de vilde bier. Problemet for såvel vilde bier som honningbier er, at landbruget i korte perioder producerer enorme mængder blomster, som kræver bestøvning, for dernæst at lægge landet øde. Derfor er det vigtigt, at landmændene også planter for insekterne og for vildtet, så der findes føde og logi hele året.

Føde og levesteder hele året er det primære. Det kan jeg skrive under på både som gammel økologisk landmand og som indehaver af den nødvendige videnskabelige indsigt. Jeg har drevet sprøjtefrit landbrug med mere end 3 bistader pr. hektar. Samtidig har der været en mængde humlebier, andre vilde bier, hvepse og svirrefluer. Et stråtag og en brændestak er et glimrende insekthotel.

Velkommen til Bo og tak for et fagligt input - håber at høre mere fra dig :)

Interessant!
Nu er jeg næsten ked af at jeg har fjernet en fuglekasse på terrassen, uden fugle men opstarten til et bi- bo. Jeg har flyttet det et par meter hver dag. Tror at bierne har forstået flytningen til et for os mere behageligt område.
Ingeborg