Kommentarer til »Hvor tæt på skel må en landmand dyrke?«

Reglen om at der ikke må dyrkes så tæt på en hæk, at den bliver beskadiget gælder for fælleshegn - dvs. hække som ejerne på hver side af skellet har plantet i fællesskab.
Det er sjældent, at der er fælleshegn mellem landbrugsejendomme og parceller til bolig eller intensivt erhverv.
Hvis man vil have hegn (herunder hæk) mod landbrugsejendomme og vej, skal hegnet placeres helt på egen jord, og vil således ikke tage skade ved ansvarlig dyrkning til skel.

Er der eksempler på at landmænd bliver tvunget til at plante fælleshække med naboer på villagrunde?
Vi driver et økologisk landbrug og har nu fået en ny nabo, som har bygget hus på en villagrund, der støder op til vores mark, og som ønsker en fælles hæk i skel.
Vi ønsker at blive ved med at dyrke marken som hidtil og er ikke interesseret i fælleshæk.
Er der mon nogen her i dette forum, der har oplevet lignende problemstillinger, og hvad har I gjort?

Jeg har aldrig hørt om at en landbrugsejendom har opført fælleshegn med et villahave.
Det er normalt på Sydsjælland, at hække blev plantet 1 alen (63 cm) inde på havens grund. Det er de samme regler, der gælder mod vej.
Det er hegnssynet, der kan træffe en afgørelse, men det er ikke dig, der skal foretage dig noget.

Landmanden må vel også både sprøjte og gøde jorden helt ud til skel uanset, hvor tæt det er på naboens drikkevandsboring.?

Landmanden må ikke pløje, gøde eller sprøjte så tæt på skel, at hegnet beskadiges.
Drikkevandsboringer hører ikke under hegnsloven.

Vi er nu blevet indkaldt til hegnssyn. På foranledning af villaejeren, som ønsker en fælles thujahæk mellem villahaven og vores dyrkede mark. Det er vi naturligvis ikke interesseret i. Vi ønsker blot at dyrke marken som hidtil. Vi bor i Århus kommune. Hvordan forbereder vi os bedst muligt til dette hegnssyn?

Start med at læse hegnsloven:

Rejsning af nyt hegn

§ 7. Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsningen af fælleshegn og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom foreligger.
Stk. 2. En grundejer, der ønsker at hegne på egen grund, må selv afholde udgiften herved.

§ 8. Udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn deles lige mellem parterne, medmindre hegnets rejsning overvejende er i den ene parts interesse eller er nødvendiggjort ved den brug, han gør af sin ejendom, eller hegnsynet har ment at burde imødekomme en af parternes ønske om rejsning af et særlig kostbart hegn. I sådanne tilfælde fastsætter hegnsynet udgiftens eller arbejdets fordeling efter den nytte og interesse, hver af parterne har i hegnets rejsning.
Stk. 2. Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den ene parts interesse, fritages naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet herved.

Lars, vil det sige at hvis A er til ulempe for B, f.eks. ved at samle på bilvrag, så skal B betale hækken fordi B har interessen?

Jeg har bemærket, at hegnsloven er ændret siden jeg studerede den tidligere. Før var det tydeligt, at en landmand ikke har nogen interesse i et hegn mod en have.
Det at have skrammel på sin egendom hører næppe til det, der kan afgøre om den ene part selv skal betale for at slippe for synet. Der må være nogle andre love der regulerer opmagasinering på grunden.