Kommentarer til »Er det en god ide med en mistbænk op ad drivhus?«

for mig at se ligner det leca-blokke

Tja, det er nok bedst at skrive leca blokke. Gasbeton er så videt jeg ved bare en gammel betegnelse for leca blokke. Så jeg retter lige.

Mange hilsener
Karna Maj

@ karna - gasbeton og lega er to meget forskellige materialer
venligst MM

der skulle naturligvis stå leca

til inspiration

www.woodpecker-joinery.co.uk

v.h. Karen

Gad vide hvad der er vigtigst i DK: varmeakkumulering (taler for mursten/ beton) eller isolering (taler for leca og gasbeton)?

Umiddelbart hælder jeg til varmeakkumulering ved den brug mistbænken helt overvejende har i dag, mens det må være varmeisoleringen, som er altafgørende ved den klassiske brug: Altså med varmegenerering via kompostering af (heste)møg fra februar måned.

Er der nogle herinde, som har prøvet at bruge mistbænken med varmebed, som i fordums tid?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Da jeg skrev svaret tænkte jeg faktisk det samme som dig, Tom. Jeg kender ikke svaret.

Men opvarmningen sker jo nok mest inde fra drivbænken i et koldt forår/efterår. Så mon ikke mursten med en isoleret væg yderst? I gamle beskrivelser er der nogen gange anvisninger på at lave en jordvold på den udvendige side, evt. med gødning, hvis det er et varmebed, man laver.

I Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon er der i udgaven fra 1934 rigtig gode anvisninger og tegninger på konstruktion af drivbænke - i den udgave mener man, at ordet mistbænk er forældet. Desværre kan jeg ikke finde tilsvarende artikel i den udgave, som ligger på nettet. Her er en artikel om varmebed.

runeberg.org/havebrug/

Når man siger mistbænk tror jeg det kommer fra tysk da "mist" betyder gødning på dansk. Når man i årene før ca.1950 lavede mistbænke brugtes der mest træ til mistbænke da cement var rationeret, karmene blev lavet af 20 - 25 cm brede og ca 4 cm tykke planker, bedene blev gravet ud i en dybde af ca 60 - 7o cm. dybde, i det tidlige forår blev der fyldt hestegødning i der fyldte ca. 50 cm når det var presset sammen, ovenpå kom der et lag jord 10 - 15 cm der var en blanding af pulveriserede bøgeblade, sphagnum og sand, ovenpå satte man karmen så den var 10 cm i jorden, en kraftig grundvanding, vinduer på og efter et par dage var så bedet klar. Hilsen Henry G.

Og så blev der brugt hjemmesyede halmmåtter, som blev rullet på om natten.

Ja, præcis Karna, en vold af gødning udvendigt om trærammen. Jeg har opskriften i en af mine rigtig gamle bøger - mener den er fra slut 1800-tallet. Minder vist meget om Henrys beskrivelse, dog minus spagnum, da det var hestemøg fra arbejdshestene, som blev brugt. Og, som Hans skriver, blev der lagt en dyne på om natten og også om dagen i spiringsperioden.
Jeg mener ganske bestemt, at vi var i februar, altså regulær vinter, da bedet blev anlagt.

Når jeg får mere tid engang, vil jeg helt bestemt prøve - indtil da bruger jeg en varmemåtte og drivhus i drivhus sidst på vinteren/ tidligt forår :)

Min farbror var overgartner på Knuthenborg på Lolland under og lige efter krigen. De havde lange rækker af mistbænke, dels som varm og dels som koldbænke.
Varmbænkene var lavet som beskrevet ovenfor. Der blev forkultiveret sommerblomster og de grove grøntsager.
Når småplanterne var solgt og væk, blev nogle af bænkene brugt til netmeloner og agurker resten af sommeren.