På denne side finder du kommentarer til teksten Kan jeg redde ligusterhæk, som er ved at gå delvis ud? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Birgit Nowak, 16. juni 2014 kl. 10.37
Jeg har haft samme problem. Hækken døde i store pletter, så det endte med at vi måtte rydde noget af hækken og klippe andet tilbage ( ca 10 m. ). Så plantede vi nye planter, som er kommet godt op nu og der er ikke tegn på svamp der mere.
Jeg har set nogle få pletter andre steder men de er ikke blevet til mere endnu. Der er ingen tvivl om at det er svamp for det kommer midt på hækken i fuld sol.
Mvh. Birgit Nowak
Skrevet af: Peter Schmidt, 31. august 2015 kl. 19.46
Jeg har en lille hæk i sommerhuset som gennem nogle år er klippet jævnligt- ikke voldsomt, men alm. en til to gange om året.
Den gik så ud sidste år-- jeg ventede og så om der kom noget igen i år, men det blev kun til meget lidt.
Måske er det en sort der ikke er særligt modstandsdygtig, men oplever ellers at liguster kan klare det meste.
Mit spørgsmål er -- Er det en dårlig ide at samle småskud rundt omkring på grunden og plante dem igen i hækken- Vil vilde planter have dårlige odds for at overleve-
Jeg gør det mest fordi jeg synes det er sjovt, ikke nødvendigvis at gå ud og købe nyt hele tiden , hvis man selv kan formere sine ting-- jeg ved det tager tid- men har heller ikke travlt.
Mit spørgsmål kunne gælde mange andre vilde skud- tjørn, enebær, hassel- Er der nogle sorter man sagtens kan prøve sig frem med , og andre man bare skal holde sig fra, hvis man gerne vil se et resultat
Skrevet af: Lars Holt, 1. september 2015 kl. 8.14
Du kan roligt bruge "vilde" planter til din hæk. Des mindre planten er forædlet, jo mere vil frøplanterne ligne moderplanten.
Du kan også bevidst lave stiklinger af din hæk, hvis du jævnligt skal udskifte noget af hækken.
Skrevet af: Svend Høst, 1. september 2015 kl. 9.13
Hvis du kan finde en 40-50 år gammel ligusterhæk , det er de gode gamle hårdfører liguster , klip masser af stiklinge (nye 1års skud) sæt dem et skygget sted og de slår hurtigt rødder............
Skrevet af: Lars Holt, 1. september 2015 kl. 16.05
Jeg har en ligusterhæk fra 1952, så du er velkommen til at hente stiklinger her.
Skrevet af: Diana Nielsen, 22. december 2015 kl. 17.34
Sidste sommer forsøgte jeg at redde en meget kedelig og vild vokset Liguster-hæk som har stået gemt bag høje tætte hegn og dermed aldrig rigtig fået sol..
Nye skud i bunden af hver plante var op til 2 meter lange når jeg rettede dem ud..Da jeg havde klippet det meste af det der ikke skulle være der, væk, var der ikke meget hæk tilbage, men havde dog troen på at den ville kunne reddes og jeg lod den være resten af sommeren bortset fra at jeg klippede de nye skud på toppen..
I år syntes jeg ikke der var sket meget med hækken, men mange nye skud dukkede op på de tykke grene...
Jeg mistede tålmodigheden med hækken ind mod naboen, da den var værst, og så klippede jeg ALT af den (ned til 40-50 cm) så nu står der bare tykke (men levende) grene som nåede at få lidt nye skud på stammen...
Jeg har ikke før skullet holde have så er helt ny i det grønne..
Nu kan jeg jo godt læse mig frem til at det er HELT forkert det jeg har gjort især i forhold til årstiden hvilket nok er det mest forkerte jeg har gjort...
Mit spørgsmål er så bare---Dør hækken nu så alt mit arbejde er spildt ? Jeg har brugt alle mine ledige timer på den sidste år og i år, men at klippe den helt ned da sommeren for længst var ovre (Slut September) var måske den fatale fejl jeg gjorde for den..
De to andre sider har jeg bare klippet meget meget tæt ind og klippet ca ned til ca 140 cm i højden..
Alle tre sider var nok omkring 175- 185 cm høj da jeg overtog hus og have...
Venter spændt på svar og gerne udførlig opskrift på hvad jeg kan gøre nu hvis ikke alt håb allerede er ude...
Vh Diana
Skrevet af: Lars Holt, 24. december 2015 kl. 15.07
Når der er skud på de tykke stammer, sker der en masse til foråret.
Jeg har set en ligusterhæk blive klippet ned til 5-10 cm over jorden. Den er nu for stor og fyldig igen!
Skrevet af: Henry G., 24. december 2015 kl. 17.51
Hej Diana du har gjort det helt rigtige, næste år når hækken begynder at vokse vil det være en god idé at fjerne halvdelen af de tykkeste stammer ned til 5 - 10 cm over jorden, da de senere vil give de mest "sunde" og stabile grene, i løbet af sommeren kan du klippe resten af de gamle stammer ned, d.v.s. at du i løbet af 1 år får en ny hæk. Hilsen og god jul Henry G.
Skrevet af: Diana Nielsen, 26. december 2015 kl. 17.57
Mange mange tak for svarene :)
Det var dejligt at læse at jeg ikke bare har ødelagt hækkens mulighed for endelig at få et liv..
Jeg var mest bange for at jeg havde klippet den ned alt for sent og at vinteren ville gøre at den ikke kunne nå at få nye kræfter til at gro igen til foråret..
Så til foråret skal jeg klippe det halve af de tykke stammer ned til 5 cm og lade den gro hele sommeren..Og når tid er og den er vokset godt med masser af nye skud skal jeg klippe den anden halvdel af de tykke stammer ned til 5 cm ?
De nye skud der kommer, hvor lange må de blive ? Og skal jeg stadig "nippe" toppen af dem efterhånden som de kommer ?
Ihhhh hvor er jeg glad for at jeg ikke behøver bekymre mig og at jeg endda måske får helt ny og flot hæk igen om et par år.
Tak igen og fortsat glædelig jul samt godt nytår..
Vh Diana
Skrevet af: Henry G., 26. december 2015 kl. 19.57
Hej Diana når du vil have en hæk der er tæt fra bunden, kan du fjerne den øverste top når de nye skud er ca. 20 - 25 cm høje, så vil de nye skud forgrene sig mere, dette kan evnt. gøres igen i en højde af ca. 40 - 50 cm. hvis du har lyst og tid, på den måde får du en tæt hæk i løbet af een sommer, og når du kommer op til 1 0 - 15 cm under færdig højde skærer du toppen af. Hilsen Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan jeg redde ligusterhæk, som er ved at gå delvis ud?«