På denne side finder du kommentarer til teksten Kan jeg få amaryllisløg til at blomstre igen? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Terese Jensen, 19. marts 2014 kl. 21.43
Når blomsten (incl. stilken) er godt visnet og de nye blade er kommet frem, skal man så klippe/skære den visne blomsterstilk af eller skal man lade den blive siddende til den selv visner helt bort/falder af?
Skrevet af: Lizzi Nielsen, 31. december 2015 kl. 8.39
Hvor længe skal jeg blive ved med at vande - Jeg har på nuværende tidspunkt kun opnået, at få rigtig lange blade uden blomst i udsigt. Skal den ikke bare tørre ud og stilles køligt? På forhånd tak for et svar. Godt Nytår til alle. fra Lizzi
Skrevet af: Tine Horsum, 6. januar 2016 kl. 3.45
Du skal bare blive ved med at vande, ca hver 14. dag- i underskålen, hvis du har éen- ellers ca 2 cm vand pr gang. De må ikke stå og soppe!
De der lange irriterende blade, skaffer næring til løget, dem må du ikke fjerne! Planten stilles lyst og - ikke lige over en radiator, så køligt og lyst, som det kan gøres.
Min hadeplante er nu i gang med nummer to blomstring (taget ind i oktober for at visne og hvile - bing- blomst!- Så nok en nu- og sideløget har også en på vej). Det er kort sagt svært at guide, da de blomstrer, som de vil- og når de vil. ;-)
Min irriterende er rødgul med lidt spidse kronblade.
Nå men: De har godt af at komme ud til sommer i have/altan. Evt ompottes. Jeg gøder fra marts-april, og de kommer ud hen i maj (de kan tåle lette frostgrader) eller juni. Ompottes i august - eller hvornår jeg nu lige orker i den lyse årstid. Det kan også være før...
Hvis du har dræbersnegle i haven, må de ikke komme ud, medmindre du kan sneglesikre. Dræbersnegle æder bladene hurtigere end, du kan stave til Ib!
Den eneste, jeg pt ikke har haft til at blomstre, men med rigelige blade 8og sideløg)- er en lyserød m. hvid éen. De røde (to slags) og den hvide (Kæmpe!)- kommer fint nok igen- og laver masser af blade - og sideløg.
Sideløg er nogen år om at blomstre, men de er det værd.
Held med det!
Mvh
Tine- nu med 23 hippeastrum..
Mine stod nu fint sidste år mod syd-syd-øst og blomstrede også ude.
Skrevet af: Else C. Andersen, 12. februar 2020 kl. 18.49
For 2 år siden fik jeg den flotteste amaryllis til jul. Da foråret kom satte jeg den ud i haven, de grønne blade voksede og voksede og der kom 2 sideløg.
Jeg omplantede til en større krukke og glædede mig til næste jul/forår. At tænke sig: 3 amaryllis.
Der kom slet ingen blomster selv om løgene var store, faste og flotte, kun store, grønne blade. Øv.
Så fortalte min svensk nabo, at jeg skulle huske at løgene ikke måtte være helt dækkede af jord! Det havde jeg ikke tænkt på. Ca. 1/3 skal være fri (mindst tror jeg).
Så da jeg satte den i jordkælderen i oktober var øverste 1/3 fri for jord.
Jeg tog dem ind i januar og nu står den med foreløbigt 2 store knopper. Den ene er desværre blevet invaderet af et dyr, som har lavet et hul i knoppen og mæsket sig med nogle af de røde kronblade. Jeg har forsøgt alt for at finde dyret, senest med tape, desværre er det ikke lykkedes endnu. Men jeg tror jeg har forhindret adgangen til knoppen med min tape.
Skrevet af: Susanne Routledge, 10. oktober 2021 kl. 10.42
Ønsker også nyt om amaryllisløg
Skrevet af: Susanne Routledge, 10. oktober 2021 kl. 10.42
Ønsker også nyt om amaryllisløg
Skrevet af: Susanne Routledge, 10. oktober 2021 kl. 10.43
Ønsker også nyt om amaryllisløg
Skrevet af: Søren Duun, 10. oktober 2021 kl. 11.40
Her er der måske råd at hente
www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/loeg_og_knolde/1130.html
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan jeg få amaryllisløg til at blomstre igen?«