Forum

Kommentarer til »Hvilket træ vil hurtigt skærme for indsyn fra nabohøjhus?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvilket træ vil hurtigt skærme for indsyn fra nabohøjhus? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Junggreen Have, 19. februar 2014 kl. 23.00

Det vil nok være betydeligt nemmere at skaffe en dansk pil, end den her i landet ukendte 'Skyrise'. Steen foreslår Salix alba 'Sericea'. Der er i planteskolen Kortegaards katalog nævnt at den fuldt ud kan erstattes af Salix alba 'Sibirica', som kan leveres i større størrelser.

Når man læser beskrivelsen af 'Sibirica' og sammenligner med en anden pil, Salix alba 'Saba', så ser det ud til at 'Saba' nok er den bedst egnede til det ønskede formål: et hurtigt og højt voksende træ.

Salix alba 'Saba' beskrives således:
Meget kraftigtvoksende træ, 20-30 m højt. Kroneformen er tæt kegleformet med gennemgående stamme og opadstræbende sidegrene. Løv er med lancetformede blade, 7-11 cm lange. Bladoversiden er grøn, mens undersiden er grålig af sølvhår. (Hvilket jeg i parentes bemærker er meget smukt).
Voksepladsen er i sol. Træet foretrækker fugtighedsbevarende og næringsrig, kalkholdig jordbund, men er god til at tilpasse sig andre jordtyper. Træer er meget robust, sundt og hårdført og vindført. Tåler byklima særdeles godt. Det er en udvalgt dansk klon.
Hvis I vil og kan betale for det, så fås Salix alba 'Saba' i ret store størrelser. Den største er opstammet, 3-4 m bred og 7,5-8,5 m høj, og koster nok i omegnen af 15-16.000 + levering og plantning + moms.
En bedre slags ville nok være en såkaldt stambusk med grene helt nede fra. Den største stambusk er 2,0-2,8 m bred, og 5-6 m høj. Prisen vil nok være i omegnen af 4.500 + levering og plantning + moms. Planteskolen leverer ikke til private, men alle anlægsgartnere kender den, og kan skaffe træet.

Nyt svar til emnet »Hvilket træ vil hurtigt skærme for indsyn fra nabohøjhus?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvilket træ vil hurtigt skærme for indsyn fra nabohøjhus?«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider